SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMI & PENGEMAGASINER


Hilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste - Radio Update, Nyheder og baggrund 24 timer i døgnetNU AFSPILLES DET VALGTE INTERVIEW - TÆND DINE HØJTTALERE

Hilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste

KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Foto af forsiden fra forlaget
En bog om hukommelse. ”Vi får aldrig oplevelserne tilbage, sådan som de udspillede sig i virkeligheden, men erindringerne kan i teorien være i os, til vi dør, om end fordrejet, forskønnet rekonstrueret, viderebroderet”, sådan skriver de to forfattere i deres dybt fascinerende bog om at huske.

Langt de fleste mennesker har udmærket hukommelse – eller har de? Og hvad vil det sige at lægge mærke til noget – at være opmærksom? Hvad er korttidshukommelse - også kaldet arbejdshukommelse? Hvad forstår man ved en varig erindring – et minde? Kan man blive snydt af sin hukommelse? Kan man selv snyde sin hukommelse – kan andre snyde den? Hvor langt tilbage i barndommen kan man huske noget? Hvor pålidelige er vidner? Alle disse spørgsmål behandler de to forfattere grundigt i bogen.

De to forfattere er søstre: Ylva Østby er med en ph.d. grad i neuropsykologi en af Norges ledende eksperter i hukommelsens funktioner, og Hilde Østby er idéhistoriker og forfatter. Et fint samarbejde, som gør, at bogen både er fagligt troværdig og let tilgængelig, selvom emnet mildest talt er vanskeligt.

Det er bestemt ikke alle de spørgsmål, der lines op i bogen, som kan besvares fuldt ud, men meget mere end for bare 50 år siden er dog i dag forstået om hukommelsen. Det er sket i kraft af langt og tålmodigt arbejde fra psykologers og hjerneforskeres side. Hvis man skal sætte et årstal på begyndelsen af den viden, man nu anser for ret sikker, så er 1953 et godt bud. Det år blev nemlig en ung amerikaner, Henry Molaison opereret efter i mange år at have lidt under voldsomme epileptiske anfald. Ved indgrebet fjernede neurokirurgen store dele af begge hans tindingelapper. Ved operationen blev Henry Molaison effektivt hjulpet med sine krampeanfald. Til gengæld havde han mistet erindringen af de sidste to-tre år af sit liv, og hvad mere er, han kunne ikke danne nye erindringer – ikke holde fast i mere end de sidste foregående par minutter. I 1957 udkom det første studium af denne patients tilfælde – fra nu af blev han udelukkende omtalt som H.M. fordi lægerne beskyttede hans identitet mod f.eks. ivrige journalister. Men H.M. fungerede frem til sin død som 82-årig i 2008 som en levende hukommelsesteori og dannede grundlaget for splinterny viden og teori om, hvor i hjernen hukommelsen sidder, fortælles det i bogen, hvor de to forfattere desuden redegør for, hvordan hukommelsesteorien de sidste 20 år er blevet kraftigt hjulpet af fMRI, FunctionalMagneticResonance Imaging) – en metode, som kan give billeder af, i hvilke celler hjernen er mest aktiv, mens en forsøgsperson tænker tilbage på, altså ’husker’ tidligere begivenheder. Hvordan præcist dette foregår, og hvordan forsøgspersonen instrueres, bliver meget omhyggeligt beskrevet.

Men hvad er det nu med de søheste? Det handler naturligvis ikke om det lille, svagt hestelignende havdyr af familien ’nålefisk’, som varierer i størrelse fra 5 til 30 centimeter. Nej, det handler om et lille område af hjernen, som bærer en vis lighed med nævnte fisk – eller rettere to områder placeret i hver sin tindingelap. Det pudsige navn ’hippocampus’ kommer af det græske ord for hest, hippos, og for søuhyre, kampos,. Det var netop disse to områder i hjernen, som H.M ved operationen fik fjernet. Det er i de to hippocampi, det foregår, når noget har vakt vores opmærksomhed så meget, at vi husker det. Ganske kort tid, ganske vist, for denne hippocampus smider enten det huskede væk med det samme eller sender det videre til andre dele af hjernen. Fra 1950’erne og de følgende 40 år fandt forskerne bl.a. ved H.M.s hjælp frem til, at der i denne del af hukommelsen kunne være cirka syv hukommelseselementer ad gangen – og de var der kun kort tid, cirka 20 sekunder – deraf navnet ’korttidshukommelse’. Til gengæld sker der rigtigt meget i de sekunder, hvor det smides væk, der ikke er værd at huske (f.eks. et telefonnummer, man lige når at kradse ned), medens det der skal huskes i længere tid transporteres til andre dele af hjernen, hvor de huskede elementer fra hver deres tildelte plads kan knyttes sammen af synapser og måske blive til varige erindringer – det vi også kalder minder.Når så erindringer skal bringes frem igen, ja så sker det igen via hippocampus. Dette sidste var så noget, man først kunne konstatere ved hjælp af den omtalte helt moderne billeddannelsesteknologi. Disse målinger har ganske vist bragt forståelsen af vores hjerne op på et højere niveau, men det har slet ikke været tilstrækkeligt til at løse alle de problemer, der f.eks. knytter sig til epilepsi, depression og sygdomme som Alzheimers, forklarer forfatterne, og denne mangel på definitiv klarhed har mellem hjerneforskere skabt så stor uenighed, at det er blevet udnævnt til ’The Memory Wars’.

I flg. denne bog er det bedre forstået, hvor i hjernen erindringer er placeret, mens det er mindre klart, hvad der så derpå sker, når erindringerne skal frem igen. Men der er en del, der tyder på, at stress gør det sværere for hjernen, at få det huskede stof ordentligt fæstnet i hjernebarken – det sker ikke mindst under søvnen, som tit kan være kort og forstyrret i en stresset periode. Og endnu værre: under ekstremt pres kan der muligvis frigives så store doser af hormonet kortison, at det ser ud til at kunne beskadige hippocampus. Dette er dog stadig til debat.

En meget stor del af bogen forklarer og analyserer, hvad der sker, når vi skal bruge det stof, som er vandret ud i hjernebarken – og måske ligger i måneder og år, før det hentes frem igen. ”Hvad er personlige erindringer” hedder et kapitel viet udelukkende til den proces. Centralt i kapitlet står beretningen fra en ung mand ved navn Adrian Pracon. Han blev ramt af, men overlevede, det sidste skud, der blev affyret på Utøya. Kuglen gik ind i hans skulder og blev splintret i 70 stykker. I forbindelse med bogen tog han sammen med de to forfattere tilbage til Utøya og talte om sine oplevelser d. 22 juli 2011 – denne samtale giver et kraftigt indblik i den teori, der er omkring erindringer: igen og igen oplevede han de mest skræmmende øjeblikke i sit liv. Han analyserede dem fra alle vinkler og dannede scenarier, hvor han f.eks. tager en sten og standser morderen, før han kan gøre mere skade. Terroristen sidder i fængsel, men Adrians erindringer er spærret inde, som forfatterne skriver.

Et kapitel handler om falske eller manipulerede erindringer. Det at kalde erindringer frem måske endda gang på gang er en dynamisk proces – det lader til, at en erindring aldrig er stivnet i en endelig form, men hele tiden bearbejdes f.eks. under samtale. Det sker ganske vist hele tiden, men en samtalepartner kan sagtens manipulere gennem sine spørgsmål. Det får vi et tankevækkende eksempel på: en gruppe forsøgspersoner så en film med to biler, der stødte sammen og skulle bagefter give et bud på, hvor hurtigt bilerne havde kørt. Gruppe 1 fik spørgsmålet: ”hvor stærkt kørte bilerne, da de smadrede ind i hinanden?”. Gruppe 2 blev spurgt: ”hvilken hastighed havde bilerne under sammenstødet?”. Gruppe 1 vurderede bilernes hastighed som meget højere, end gruppe 2 gjorde – desuden forestillede gruppe 1 sig glasskår ved kollisionen – glasskår, der faktisk ikke havde været der! Flere forskere udover den professor, der gennemførte kollisionsforsøget, har arbejdet med falske erindringer i mange år, og det kunne godt se ud som, det er utroligt let at plante en falsk erindring. Det fik Ylva og Hilde til at spekulere på, om det mon virkelig kunne være så let, så de besluttede sig for et stykke eksperimentelt psykologi, men hvem skulle det gå ud over? Valget faldt såmænd på deres egen forlagsredaktør, som skulle indpodes en falsk erindring om en tur i luftballon som femårig. Den beretning er hylende morsom – navnlig, når man læser den selv i forfatternes eget referat, så det afstår jeg fra. Den dybt seriøse konsekvens af forskningen i falske og manipulerede erindringer er, at retssystemet f.eks. i USA har ændret praksis: ”Både det, vi husker som vidner, og det, vi tilstår som mistænkte, bliver ikke længere betragtet som grundlæggende sandt og troværdigt.”, påpeger forfatterne.

”Det er en dårlig hukommelse, hvis den kun virker bagud,” citeres dronningen i Alice i eventyrland for henimod slutningen af hukommelsesbogen. Sammenhængen er en samtale, som forfatterne har med en australsk forsker, der arbejder med problemet: hvorfor har vi overhovedet en hukommelse? Hvad skal vi mennesker med at kunne huske en præcis kopi af fortiden, når det er fremtiden der betyder noget? Han argumenterer for, at vores hukommelse i løbet af evolutionen er opstået og udviklet som et overlevelsesredskab til at kunne kortlægge mulige fremtidsscenarier. Naturligvis så husker vi i den forbindelse meget mere, end vi skal bruge – også ting, vi måske helst ville undvære. Glemsel er undervurderet, siger den ene forfatter på en af bogens allersidste sider. Der er meget mere interessant stof i bogen, end jeg har fået med her –og den er spændende som en roman, så nyd den i forårets små ferier eller fridage. Hvis man er nysgerrig efter mere, så er der bag i bogen fyldige kildehenvisninger og noter, så man kan komme videre.

Bogen er oversat fra norsk til dansk af Thomas Takla Helsted. Omslag og design er ved Eivind Stoud Platou. Gyldendal har udgivet bogen.

/hb



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





KLIK PÅ PILEN I DEN SORTE BJÆLKE
TIL VENSTRE HVIS LYDEN IKKE STARTER:



Lyd: Copyright Radio Update



 

KONTAKT REDAKTIONEN .style1 { color: #808080; }

Byggebranchen halter bagud med it-investeringer
ERHVERV:
Flere end hver sjette medarbejder i bygge- og anlægsbranchen har inden for det seneste år fået ændret deres arbejdsopgaver af nyt it

- flere interviews om dette emne




Flot produktivitetsvækst må ikke blive en sovepude
ERHVERV:
Mens erhvervslivet som helhed havde en produktivitetsvækst i 2017, toppede byggeriet med hele 3,3 procent

- flere interviews om dette emne




Butikker sparer tusinder hvis de ændrer på lyset
ERHVERV:
Små og mellemstore butikker kan i gennemsnit spare 31.032 kr. over syv år, hvis de udskifter til LED-belysning. På landsplan er der et samlet potentiale på over 250 mio. som går direkte på bundlinjen hos butikkerne.

- flere interviews om dette emne



Sådan får mindre byggevirksomheder bedre bundlinie
ERHVERV:
Det nye udviklingsværktøj BYGEFFEKT.NU stilles til rådighed for HELE byggeerhvervet, altså ikke kun Dansk Byggeris medlemmer

- flere interviews om dette emne




Ditlev Tamm: De klogeste og skarpeste
ERHVERV:
Foto af forsiden fra forlaget
”Man indgik ikke længere højtidelige ølbryllupper, man førte en beskidt ølkrig”


- flere interviews om dette emne




Nyt legat skal hjælpe håndværkere
ERHVERV:
Virksomheden Unidrain vil støtte faglærte, der vil være endnu dygtigere. I anledningen af deres 15 års jubilæum har de oprettet et nyt legat.

- flere interviews om dette emne


Ny side 1

Ny side 1

NYE UPDATE TEMAER

NYE BØGER

EKSPORT

BØGER OM LEDELSE

VIDENS MAGASINER

DANMARKS HISTORIE

BYGGERI

MOTOR OG BILEN

OS OG NETTET

TIME PROGRAMMER

POLITIK I UGEN

ERHVERV I UGEN

KULTUR I UGEN

EN TIME PÅ NETTET

DAGENS TEMA

DE KORTE NYHEDER

UAFBRUDT-24-7-365

KONTAKT OG OM OS:

SE NEDERST PÅ SIDEN

 

Ny side 1

HØR OGSÅ     HØR OGSÅ     HØR OGSÅ  
Iværksættere er risikovillige og tør tage en chance

Små virksomheder må lukke, selv om hjælpen er gratis

Se om dit hus ligger, hvor der er risiko for oversvømmelse

De opfindsomme danskere: Sådan skabte hun en succes

Håndværkere skal lære at være bedre ledere

Ti år efter finanskrisen - Europa på randen af fallit


Ny side 1

 

Sætter lige nu fokus på
 
Ny side 1
Lykke Friis: En kuffert i Berlin
”Kan en mand også blive forbundskansler?” ....



Jesper Stein: Solo
”Han følte sig amputeret i en grad han aldrig havde prøvet før.”....

Jerk W. Langer og Jens Linnet: Sundt blodtryk på 14 dage
Forhøjet blodtryk? Gå til modangreb med mad! ....

Ny side 1

MEST AFLYTTEDE  10/12
ERHVERV LIGE NU

 
Byggebranchen halter bagud med it-investeringer

Flot produktivitetsvækst må ikke blive en sovepude

Butikker sparer tusinder hvis de ændrer på lyset

Sådan får mindre byggevirksomheder bedre bundlinie

Ditlev Tamm: De klogeste og skarpeste

Nyt legat skal hjælpe håndværkere

Dansk Infrastruktur kræver trængselskommission

De opfindsomme danskere: Sådan skabte hun en succes

DF er nyttige idioter for Danske Beredskaber


Ny side 1

 

DAGENS ERHVERVSBOG
 
Ny side 1
Containeren forandrede verden - og Danmarks erhvervsliv
Erhvervsbog Historien om Mærsk Line er historien om en af Danmarks vigtigste erhver....



Ny side 1 TIDLIGERE ERHVERV       TIDLIGERE ERHVERV       TIDLIGERE ERHVERV  
Dansk Infrastruktur kræver trængselskommission

De opfindsomme danskere: Sådan skabte hun en succes

DF er nyttige idioter for Danske Beredskaber

Erhvervsmagasinet UGENS ERHVERV

Iværksættere er risikovillige og tør tage en chance

Små virksomheder må lukke, selv om hjælpen er gratis


Ny side 1

 
LYT MED I DAG:
 


Siddhartha Mukherjee: Genet
Foto af forsiden fra forlaget

DNA’s dobbeltspiral er et ikonisk billede…..
printet for altid i menneskehedens historie og hukommelse.


Dagens temamagasin 
Redaktør: Hanne Bærentzen

 


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
- RADIO UPDATE FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN

Ny side 1












Øbro & Tornbjerg: De ustraffede


Foto af forsiden fra forlaget
Justitia dømmer med sit sværd og sine vægtskåle –
Men er der altid balance i vægtskålene? ....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Mogens Herman Hansen Hvordan forvrænger populismen demokratiet? 2. udg
Foto af forsiden fra forlaget
Som alle bøgerne i Informations Forlags serie ’Moderne idéer’ udgøres titlen af et spørgsmål -....


Et rektangel bliver til et parallelogram
MAGASIN:
Lilian Munk Rösing: Anna Anchers Rum

Foto af forsiden fra forlaget ....


Jesper Theilgaard Varsler og myter om vejret
POLITIK:
Foto af forsiden fra forlaget

”Maj måneds kulde gør laderne fulde” - ja, sådan kan man jo sige til hinanden som trøst, hvis man går og småfryser i den dejlige....


Anna Ekberg: Havets børn

Foto af forsiden fra forlaget

Det starter med en bilulykke i Afrika - en af den slags situationer i storbyens trafik, hvor der sker flere ting på én....


Ole G. Mouritsen & Klaus Styrbæk: Blæksprutterne kommer – spis dem!
Foto af forsiden fra forlaget

De er ældgamle som livsform og findes i adskillige arter fra kæmpestore krabater på ti meter og mere til bittesmå på kun nogle få centimeter.Fælles for dem alle er, at de....

Peberholm er en helt ny ø

Radio Update

SÆT FOKUS PÅ VIRKSOMHEDENS EKSPORT
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
NÅR DU SKAL I GANG MED AT SÆLGE TIL UDLANDET

Radio Update

MERE ERHVERV LIGE NU
RADIOUPDATE 10/12 - INTERVIEWS LIGE NU


Erhvervsmagasinet UGENS ERHVERV
ERHVERV:
Erhvervsmagasinet Ugens Erhverv produceres i samarbejde med Odsgard Medier. I denne udgave sættes fokus på den manglende perspektivering i planlægningen af dansk infrastruktur. Interviews med formanden for Dansk Infrastruktur Jes....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Iværksættere er risikovillige og tør tage en chance
ERHVERV:
Det er viljen til at gribe muligheden og acceptere usikkerheden, der adskiller iværksættere fra dem, der blot vil være lønmodtagere. Og det ligger ikke kun i generne.....


- flere interviews om dette emne



Små virksomheder må lukke, selv om hjælpen er gratis
ERHVERV:
I årevis har Early Warning gratis givet uvildig og fortrolig vejledning til virksomheder der er kommet i krise.

Et tilbud, der ikke mindst under finanskrisen, burde have fået tele....


- flere interviews om dette emne



Se om dit hus ligger, hvor der er risiko for oversvømmelse
ERHVERV:
Det er blevet gratis at hente en lang række geografiske data, som kan vise et hav af oplysninger om geografien i dine omgivelser. Også virksomheder kan bruge en række data ganske gratis.....


- flere interviews om dette emne



De opfindsomme danskere: Sådan skabte hun en succes
ERHVERV:
I vores serie De opfindsomme danskere skal det i dag handle om frøfirmaet, der blev til en stor virksomhed på trods af en tragisk start.....


- flere interviews om dette emne



Håndværkere skal lære at være bedre ledere
ERHVERV:
Skal du holde fast i de medarbejdere du har, skal du være en dygtig leder. Sådan lyder det fra arbejdsgiverorganisationen Dansk Håndværk i en situation, hvor det bliver mere og mere svært at....


- flere interviews om dette emne



Ti år efter finanskrisen - Europa på randen af fallit
ERHVERV:
I disse dage er det ti år siden finanskrisen brød ud. I dette fjerde afsnit ser vi på, hvordan krisen sendte dele af Europa ud på afgrundens rand.....


- flere interviews om dette emne



Kroneselskaber blev brugt til svindel - nu lukkes de
ERHVERV:
Da regeringen indførte muligheden for at stifte et selskab med blot en krone i kapital, skortede det ikke på advarsler fra den seriøse del af erhvervslivet. Nu erkender regeringen, at de hav....


- flere interviews om dette emne


Radio Update

BØGER: ERHVERV OG LEDELSE
Vi har været i arkivet efter 3 særligt gode bøger om erhverv. Dem kan du høre i dag.

Ny side 1

Andre folks penge

Penge, politik og primadonnaer

Sådan leder du teams i virksomheden


Lyt med når Radio Update's Hanne Bærentzen taler med forfattere og udgiver. Her er tre forslag til bøger
om ledelse fra vores aktuelle arkiv hvor du også finder hundrede af andre titler.


OM RADIO UPDATE -RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v. SPONSOR OG SAMARBEJDE

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD PRODUKTION AF DIN LYD
   Virksomhedsportrætter
   Produktportræt
   Organisationsportrætter

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER