SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMI & PENGEMAGASINER


Hilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste - Radio Update, Nyheder og baggrund 24 timer i døgnetNU AFSPILLES DET VALGTE INTERVIEW - TÆND DINE HØJTTALERE

Hilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste

KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Foto af forsiden fra forlaget
En bog om hukommelse. ”Vi får aldrig oplevelserne tilbage, sådan som de udspillede sig i virkeligheden, men erindringerne kan i teorien være i os, til vi dør, om end fordrejet, forskønnet rekonstrueret, viderebroderet”, sådan skriver de to forfattere i deres dybt fascinerende bog om at huske.

Langt de fleste mennesker har udmærket hukommelse – eller har de? Og hvad vil det sige at lægge mærke til noget – at være opmærksom? Hvad er korttidshukommelse - også kaldet arbejdshukommelse? Hvad forstår man ved en varig erindring – et minde? Kan man blive snydt af sin hukommelse? Kan man selv snyde sin hukommelse – kan andre snyde den? Hvor langt tilbage i barndommen kan man huske noget? Hvor pålidelige er vidner? Alle disse spørgsmål behandler de to forfattere grundigt i bogen.

De to forfattere er søstre: Ylva Østby er med en ph.d. grad i neuropsykologi en af Norges ledende eksperter i hukommelsens funktioner, og Hilde Østby er idéhistoriker og forfatter. Et fint samarbejde, som gør, at bogen både er fagligt troværdig og let tilgængelig, selvom emnet mildest talt er vanskeligt.

Det er bestemt ikke alle de spørgsmål, der lines op i bogen, som kan besvares fuldt ud, men meget mere end for bare 50 år siden er dog i dag forstået om hukommelsen. Det er sket i kraft af langt og tålmodigt arbejde fra psykologers og hjerneforskeres side. Hvis man skal sætte et årstal på begyndelsen af den viden, man nu anser for ret sikker, så er 1953 et godt bud. Det år blev nemlig en ung amerikaner, Henry Molaison opereret efter i mange år at have lidt under voldsomme epileptiske anfald. Ved indgrebet fjernede neurokirurgen store dele af begge hans tindingelapper. Ved operationen blev Henry Molaison effektivt hjulpet med sine krampeanfald. Til gengæld havde han mistet erindringen af de sidste to-tre år af sit liv, og hvad mere er, han kunne ikke danne nye erindringer – ikke holde fast i mere end de sidste foregående par minutter. I 1957 udkom det første studium af denne patients tilfælde – fra nu af blev han udelukkende omtalt som H.M. fordi lægerne beskyttede hans identitet mod f.eks. ivrige journalister. Men H.M. fungerede frem til sin død som 82-årig i 2008 som en levende hukommelsesteori og dannede grundlaget for splinterny viden og teori om, hvor i hjernen hukommelsen sidder, fortælles det i bogen, hvor de to forfattere desuden redegør for, hvordan hukommelsesteorien de sidste 20 år er blevet kraftigt hjulpet af fMRI, FunctionalMagneticResonance Imaging) – en metode, som kan give billeder af, i hvilke celler hjernen er mest aktiv, mens en forsøgsperson tænker tilbage på, altså ’husker’ tidligere begivenheder. Hvordan præcist dette foregår, og hvordan forsøgspersonen instrueres, bliver meget omhyggeligt beskrevet.

Men hvad er det nu med de søheste? Det handler naturligvis ikke om det lille, svagt hestelignende havdyr af familien ’nålefisk’, som varierer i størrelse fra 5 til 30 centimeter. Nej, det handler om et lille område af hjernen, som bærer en vis lighed med nævnte fisk – eller rettere to områder placeret i hver sin tindingelap. Det pudsige navn ’hippocampus’ kommer af det græske ord for hest, hippos, og for søuhyre, kampos,. Det var netop disse to områder i hjernen, som H.M ved operationen fik fjernet. Det er i de to hippocampi, det foregår, når noget har vakt vores opmærksomhed så meget, at vi husker det. Ganske kort tid, ganske vist, for denne hippocampus smider enten det huskede væk med det samme eller sender det videre til andre dele af hjernen. Fra 1950’erne og de følgende 40 år fandt forskerne bl.a. ved H.M.s hjælp frem til, at der i denne del af hukommelsen kunne være cirka syv hukommelseselementer ad gangen – og de var der kun kort tid, cirka 20 sekunder – deraf navnet ’korttidshukommelse’. Til gengæld sker der rigtigt meget i de sekunder, hvor det smides væk, der ikke er værd at huske (f.eks. et telefonnummer, man lige når at kradse ned), medens det der skal huskes i længere tid transporteres til andre dele af hjernen, hvor de huskede elementer fra hver deres tildelte plads kan knyttes sammen af synapser og måske blive til varige erindringer – det vi også kalder minder.Når så erindringer skal bringes frem igen, ja så sker det igen via hippocampus. Dette sidste var så noget, man først kunne konstatere ved hjælp af den omtalte helt moderne billeddannelsesteknologi. Disse målinger har ganske vist bragt forståelsen af vores hjerne op på et højere niveau, men det har slet ikke været tilstrækkeligt til at løse alle de problemer, der f.eks. knytter sig til epilepsi, depression og sygdomme som Alzheimers, forklarer forfatterne, og denne mangel på definitiv klarhed har mellem hjerneforskere skabt så stor uenighed, at det er blevet udnævnt til ’The Memory Wars’.

I flg. denne bog er det bedre forstået, hvor i hjernen erindringer er placeret, mens det er mindre klart, hvad der så derpå sker, når erindringerne skal frem igen. Men der er en del, der tyder på, at stress gør det sværere for hjernen, at få det huskede stof ordentligt fæstnet i hjernebarken – det sker ikke mindst under søvnen, som tit kan være kort og forstyrret i en stresset periode. Og endnu værre: under ekstremt pres kan der muligvis frigives så store doser af hormonet kortison, at det ser ud til at kunne beskadige hippocampus. Dette er dog stadig til debat.

En meget stor del af bogen forklarer og analyserer, hvad der sker, når vi skal bruge det stof, som er vandret ud i hjernebarken – og måske ligger i måneder og år, før det hentes frem igen. ”Hvad er personlige erindringer” hedder et kapitel viet udelukkende til den proces. Centralt i kapitlet står beretningen fra en ung mand ved navn Adrian Pracon. Han blev ramt af, men overlevede, det sidste skud, der blev affyret på Utøya. Kuglen gik ind i hans skulder og blev splintret i 70 stykker. I forbindelse med bogen tog han sammen med de to forfattere tilbage til Utøya og talte om sine oplevelser d. 22 juli 2011 – denne samtale giver et kraftigt indblik i den teori, der er omkring erindringer: igen og igen oplevede han de mest skræmmende øjeblikke i sit liv. Han analyserede dem fra alle vinkler og dannede scenarier, hvor han f.eks. tager en sten og standser morderen, før han kan gøre mere skade. Terroristen sidder i fængsel, men Adrians erindringer er spærret inde, som forfatterne skriver.

Et kapitel handler om falske eller manipulerede erindringer. Det at kalde erindringer frem måske endda gang på gang er en dynamisk proces – det lader til, at en erindring aldrig er stivnet i en endelig form, men hele tiden bearbejdes f.eks. under samtale. Det sker ganske vist hele tiden, men en samtalepartner kan sagtens manipulere gennem sine spørgsmål. Det får vi et tankevækkende eksempel på: en gruppe forsøgspersoner så en film med to biler, der stødte sammen og skulle bagefter give et bud på, hvor hurtigt bilerne havde kørt. Gruppe 1 fik spørgsmålet: ”hvor stærkt kørte bilerne, da de smadrede ind i hinanden?”. Gruppe 2 blev spurgt: ”hvilken hastighed havde bilerne under sammenstødet?”. Gruppe 1 vurderede bilernes hastighed som meget højere, end gruppe 2 gjorde – desuden forestillede gruppe 1 sig glasskår ved kollisionen – glasskår, der faktisk ikke havde været der! Flere forskere udover den professor, der gennemførte kollisionsforsøget, har arbejdet med falske erindringer i mange år, og det kunne godt se ud som, det er utroligt let at plante en falsk erindring. Det fik Ylva og Hilde til at spekulere på, om det mon virkelig kunne være så let, så de besluttede sig for et stykke eksperimentelt psykologi, men hvem skulle det gå ud over? Valget faldt såmænd på deres egen forlagsredaktør, som skulle indpodes en falsk erindring om en tur i luftballon som femårig. Den beretning er hylende morsom – navnlig, når man læser den selv i forfatternes eget referat, så det afstår jeg fra. Den dybt seriøse konsekvens af forskningen i falske og manipulerede erindringer er, at retssystemet f.eks. i USA har ændret praksis: ”Både det, vi husker som vidner, og det, vi tilstår som mistænkte, bliver ikke længere betragtet som grundlæggende sandt og troværdigt.”, påpeger forfatterne.

”Det er en dårlig hukommelse, hvis den kun virker bagud,” citeres dronningen i Alice i eventyrland for henimod slutningen af hukommelsesbogen. Sammenhængen er en samtale, som forfatterne har med en australsk forsker, der arbejder med problemet: hvorfor har vi overhovedet en hukommelse? Hvad skal vi mennesker med at kunne huske en præcis kopi af fortiden, når det er fremtiden der betyder noget? Han argumenterer for, at vores hukommelse i løbet af evolutionen er opstået og udviklet som et overlevelsesredskab til at kunne kortlægge mulige fremtidsscenarier. Naturligvis så husker vi i den forbindelse meget mere, end vi skal bruge – også ting, vi måske helst ville undvære. Glemsel er undervurderet, siger den ene forfatter på en af bogens allersidste sider. Der er meget mere interessant stof i bogen, end jeg har fået med her –og den er spændende som en roman, så nyd den i forårets små ferier eller fridage. Hvis man er nysgerrig efter mere, så er der bag i bogen fyldige kildehenvisninger og noter, så man kan komme videre.

Bogen er oversat fra norsk til dansk af Thomas Takla Helsted. Omslag og design er ved Eivind Stoud Platou. Gyldendal har udgivet bogen.

/hb



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





KLIK PÅ PILEN I DEN SORTE BJÆLKE
TIL VENSTRE HVIS LYDEN IKKE STARTER:



Lyd: Copyright Radio Update




Her er el-bilen der virkeligt kører langt på en opladning
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Hyundai leverer nu det alle elbilentusiaster drømmer om - bilen der kommer helt frem på en opladning. Lyt med når Motorradioen sammen med Steffen Møller Andersen fra Hyundai præsenterer den nye Kona electric, som du finder i Danmark fra den 12. januar

Sådan lærte Google at tale dansk
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Du ved måske at de nu kan tale med din computer og få svar på dine spørgsmål - også på dansk. I magasinet MereMobil taler John G. denne gang med kvinder, der lærte Google vores modermål

- flere interviews om emnet

Erhvervsstyrelsen: Små virksomheder snyder ikke med skatten
INTERVIEW: ERHVERV:
Erhvervsstyrelsen har netop slået fast, at den lempede revisionspligt for små virksomheder ikke har nogen betydning for, hvor mange fejl eller skatteunddragelser, der er fundet hos de mindre virksomheder.

- flere interviews om emnet



Anh Lê: LêLês Gadekøkken
INTERVIEW: MAGASIN:
KULTUR & FORBRUG:
Grønt, fedtfattigt, krydret og med mange urter – sådan introducerer Anh Lê sit vietnamesiske gadekøkken. Foto af forsiden fra forlaget


- flere interviews om emnet


KORT NYT
Lang juleferie betyder færre problemer på vejene

KORT NYT
Vvs og El-installatørerne har svært ved at tjene penge




Bygningsministeren må se at få hænderne op af lommen
INTERVIEW: POLITIK:
Folketingets nestor har aldrig lagt skjul på sin begejstring for det nordiske samarbejde. Han mener, at en fælles nordisk byggestandard kan bane vejen for en fælles EU-standard

- flere interviews om emnet


Er den danske model under angreb fra EU
INTERVIEW: POLITIK:
Ja lyder advarslen fra nogle - men nej mener andre af europapolitikerne.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Kommuner får skattepenge så de kan tilbyde gratis internet

KORT NYT
Nye udbudskrav kan betyde færre praktikpladser




De opfindsomme danskere: Sådan skabte hun en succes
INTERVIEW: ERHVERV:
I vores serie De opfindsomme danskere skal det i dag handle om frøfirmaet, der blev til en stor virksomhed på trods af en tragisk start.

- flere interviews om emnet



Butikker sparer tusinder hvis de ændrer på lyset
INTERVIEW: ERHVERV:
Små og mellemstore butikker kan i gennemsnit spare 31.032 kr. over syv år, hvis de udskifter til LED-belysning. På landsplan er der et samlet potentiale på over 250 mio. som går direkte på bundlinjen hos butikkerne.

- flere interviews om emnet



DF er nyttige idioter for Danske Beredskaber
INTERVIEW: ERHVERV:
Dansk Folkeparti har, selv om partiet står bag den oprindelige vedtagelse af reglerne for byggesagsbehandling, et beslutningsforslag om, at Regeringen skal fremsætte lovforslag eller ’foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter med det formål at flytte myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger fra kommunernes bygnings-myndigheder til de kommunale beredskaber.

- flere interviews om emnet

Ny side 1

MEST AFLYTTEDE 
RADIO UPDATE 17/12



Er den danske model under angreb fra EU

Opels nye kraftkarl med 210 hestekræfter

Byggebranchen halter bagud med it-investeringer

Plovmandens bagside: Dansk oldtidsfund er nok slet ikke dansk

Flot produktivitetsvækst må ikke blive en sovepude

Butikker sparer tusinder hvis de ændrer på lyset

Start selv og bliv din egen forlægger

Danmark må opgive Sønderjylland hvis vil ville træde ud af EU


  annonce spalte 3
Annonce

Ny side 1

Ny side 1

 

Sætter lige nu fokus på
 
Ny side 1
Erhvervsmagasinet UGENS ERHVERV
Erhvervsmagasinet Ugens Erhverv produceres i samarbejde med Odsgard Medier. I denne udgav....



Nu skal robotterne hjælpe byggeriet
Virksomhederne mangler medarbejdere - men de er på vej i form af robotter. Men byggeriet s....

Byggeriet bør arbejde mere sammen
En undersøgelse peger på, at længerevarende samarbejder imellem byggevirksomheder, leveran....

Ny side 1

HØR OGSÅ     HØR OGSÅ     HØR OGSÅ  
DF er nyttige idioter for Danske Beredskaber

Hans Engell: Lusepustere og slingrefise

Erhvervsmagasinet UGENS ERHVERV

Lykke Friis: En kuffert i Berlin

Jesper Stein: Solo

Tyskerne har besluttet at resten af EU skal afskaffe sommertiden


Ny side 1

 

Sætter lige nu fokus på
 
Ny side 1
Tyskerne har besluttet at resten af EU skal afskaffe sommertiden
Vi har netop stillet havemøblerne ind i skurene igen, og tilsvarende stiller urene tilbage....



Godt nyt for klimaet, erhvervslivet og for EU's mange arbejdsløse
Den danske konservative politiker Bendt Bendtsen, har samlet næsten hele EU parlamentet ba....

- Modstanden mod EU vigtigere end før
MagasinSådan siger politikeren, der ellers har sået tvivl om, om hun ville genopsti....

Ny side 1

LYTTERNES
FAVORITTER
17/12



Sådan får mindre byggevirksomheder bedre bundlinie

Ditlev Tamm: De klogeste og skarpeste

Nyt legat skal hjælpe håndværkere

Lyn og torden - og findes der kuglelyn

Naivitet over for østeuropæisk arbejdskraft

Dansk Infrastruktur kræver trængselskommission

Lykke Friis: En kuffert i Berlin

Jesper Stein: Solo


 
Ny side 1

 

Sætter lige nu fokus på
 
Ny side 1
Håndværkere skal lære at være bedre ledere
Skal du holde fast i de medarbejdere du har, skal du være en dygtig leder. Sådan lyder det....



Kroneselskaber blev brugt til svindel - nu lukkes de
Da regeringen indførte muligheden for at stifte et selskab med blot en krone i kapital, sk....

Sådan får det lille firma flere kunder
Glem alt om gammeldags annonce, og grib selv mulighederne for at fotografere og vise kunde....

Ny side 1

NYE UPDATE TEMAER

NYE BØGER

EKSPORT

BØGER OM LEDELSE

VIDENS MAGASINER

DANMARKS HISTORIE

BYGGERI

MOTOR OG BILEN

OS OG NETTET

TIME PROGRAMMER

POLITIK I UGEN

ERHVERV I UGEN

KULTUR I UGEN

EN TIME PÅ NETTET

DAGENS TEMA

DE KORTE NYHEDER

UAFBRUDT-24-7-365

KONTAKT OG OM OS:

SE NEDERST PÅ SIDEN

 
annonce spalte 3
Annonce


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
- RADIO UPDATE FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN

Ny side 1












Chefen drukner i e-mails


Konstant fyldte indbakker hører til hverdagen for de fleste ledere. Men en stor del af de e-mails, som de modtager, er slet ikke relevante for chefjobbet. ....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

EU lande spænder ben for dansk eksport til 100 mia.
Hver fjerde danske eksportvirksomhed støder på ulovlige handelshindringer. Det betyder, at Danmark går glip af mere end 100 mia. kr. om året i tabt eksport. Indre Markeds Center styrker nu indsatsen for at hjælpe virksomhederne til EU-handel uden hindringer.....


Det går ufatteligt godt - i hvert fald godt nok
POLITIK:
Væksten tager til og på stort set alle områder går det ny fremad for erhvervslivet og økonomien.....


Ingeniørerne buldrer frem sammen med væksten
ERHVERV:
Virksomhederne ansætter stadigt flere medarbejdere, men nu kniber det med at finde arbejdskraft. Derfor ser firmaerne nu på andre muligheder.....


Milliard investering i større byer
ERHVERV:
4 til 5 milliarder i boliger i større byer - men København og Aarhus er ikke med i PFA's plan. Det er 29 andre større byer til gengæld.....

10.000 henvendelse om sort arbejde blev siddet overhørig
Anmeldelserne fra borgere er væltet ind - men Skat og politi har ikke fulgt op på en eneste af dem. 10.000 henvendelser er blevet syltet totalt.....

Anklager om monopol kan skade eksporten
ANNONCE

Radio Update

3 GODE BØGER PÅ 
RADIO UPDATE

LYT TIL 3 BOGINTERVIEWS FRA RADIO UPDATE's MAGASINREDAKTØR 
- RADIO DER GIVER MENING
Ny side 1

Jerk W. Langer og Jens Linnet: Sundt blodtryk på 14 dage

Heidi Laura: En bid af paradis. Bjørn Wiinblad og hans tid

Peter Hertz og Alexander Wulff: Bitcoin

Denblaafasan
ANNONCE
Besøg os nu - klik og se de spændende ting - køb online
Radio Update

MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 17/12 - RADIO DER GIVER MENING


Butikker sparer tusinder hvis de ændrer på lyset
ERHVERV:
Små og mellemstore butikker kan i gennemsnit spare 31.032 kr. over syv år, hvis de udskifter til LED-belysning. På landsplan er der et samlet potentiale på over 250 mio. som går direkte på bundlinjen hos butikkerne.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Start selv og bliv din egen forlægger
Det er et kæmpearbejde, siger forlægger Nina Ewald. Men det lønner sig på mere end én måde´, forklarer forfatteren, der selv har en række udgivelser på hylderne.....


- flere interviews om dette emne



Danmark må opgive Sønderjylland hvis vil ville træde ud af EU
POLITIK:
Den engelske udtræden af EU har stor betydning - også for dansk erhvervsliv. Men det kan være svært at forstå udviklingen - måske først og fremmest den store skepsis - de....


- flere interviews om dette emne



Ny krise truer EU's finanspolitik
POLITIK:
Den nye regering i Italien har ikke tænkt sig at følge EU Kommissionens opfordringer om besparelser. I Italiens øjne, har sparepolitikken kun gjort tingene værre. ....


- flere interviews om dette emne



Jul: Hvad må du tage med til dekorationer fra en tur i skoven
Lige nu bugner skovene med alle de ting vi bruger til julepynt og dekorationer: Nødder, bær, svampe, frø, kogler, grene, kviste, mos, lav og gran og så videre. Hvad må ma....


- flere interviews om dette emne



Sådan får mindre byggevirksomheder bedre bundlinie
ERHVERV:
Det nye udviklingsværktøj BYGEFFEKT.NU stilles til rådighed for HELE byggeerhvervet, altså ikke kun Dansk Byggeris medlemmer....


- flere interviews om dette emne


Ditlev Tamm: De klogeste og skarpeste
ERHVERV:
Foto af forsiden fra forlaget
”Man indgik ikke længere højtidelige ølbryllupper, man førte en beskidt ølkrig” ....


- flere interviews om dette emne



Nyt legat skal hjælpe håndværkere
ERHVERV:
Virksomheden Unidrain vil støtte faglærte, der vil være endnu dygtigere. I anledningen af deres 15 års jubilæum har de oprettet et nyt legat.....


- flere interviews om dette emne


KONTAKT REDAKTIONEN
Radio Update

TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING
Ny side 1






Iværksættere er risikovillige og tør tage en chance






Forskere kommer danske virksomheder til hjælp






Kreative iværksættere kan få hjælp


OM RADIO UPDATE -RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v. SPONSOR OG SAMARBEJDE

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD PRODUKTION AF DIN LYD
   Virksomhedsportrætter
   Produktportræt
   Organisationsportrætter

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER