SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMI & PENGEMAGASINER


Hilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste - Radio Update, Nyheder og baggrund 24 timer i døgnetNU AFSPILLES DET VALGTE INTERVIEW - TÆND DINE HØJTTALERE

Hilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste

KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Foto af forsiden fra forlaget
En bog om hukommelse. ”Vi får aldrig oplevelserne tilbage, sådan som de udspillede sig i virkeligheden, men erindringerne kan i teorien være i os, til vi dør, om end fordrejet, forskønnet rekonstrueret, viderebroderet”, sådan skriver de to forfattere i deres dybt fascinerende bog om at huske.

Langt de fleste mennesker har udmærket hukommelse – eller har de? Og hvad vil det sige at lægge mærke til noget – at være opmærksom? Hvad er korttidshukommelse - også kaldet arbejdshukommelse? Hvad forstår man ved en varig erindring – et minde? Kan man blive snydt af sin hukommelse? Kan man selv snyde sin hukommelse – kan andre snyde den? Hvor langt tilbage i barndommen kan man huske noget? Hvor pålidelige er vidner? Alle disse spørgsmål behandler de to forfattere grundigt i bogen.

De to forfattere er søstre: Ylva Østby er med en ph.d. grad i neuropsykologi en af Norges ledende eksperter i hukommelsens funktioner, og Hilde Østby er idéhistoriker og forfatter. Et fint samarbejde, som gør, at bogen både er fagligt troværdig og let tilgængelig, selvom emnet mildest talt er vanskeligt.

Det er bestemt ikke alle de spørgsmål, der lines op i bogen, som kan besvares fuldt ud, men meget mere end for bare 50 år siden er dog i dag forstået om hukommelsen. Det er sket i kraft af langt og tålmodigt arbejde fra psykologers og hjerneforskeres side. Hvis man skal sætte et årstal på begyndelsen af den viden, man nu anser for ret sikker, så er 1953 et godt bud. Det år blev nemlig en ung amerikaner, Henry Molaison opereret efter i mange år at have lidt under voldsomme epileptiske anfald. Ved indgrebet fjernede neurokirurgen store dele af begge hans tindingelapper. Ved operationen blev Henry Molaison effektivt hjulpet med sine krampeanfald. Til gengæld havde han mistet erindringen af de sidste to-tre år af sit liv, og hvad mere er, han kunne ikke danne nye erindringer – ikke holde fast i mere end de sidste foregående par minutter. I 1957 udkom det første studium af denne patients tilfælde – fra nu af blev han udelukkende omtalt som H.M. fordi lægerne beskyttede hans identitet mod f.eks. ivrige journalister. Men H.M. fungerede frem til sin død som 82-årig i 2008 som en levende hukommelsesteori og dannede grundlaget for splinterny viden og teori om, hvor i hjernen hukommelsen sidder, fortælles det i bogen, hvor de to forfattere desuden redegør for, hvordan hukommelsesteorien de sidste 20 år er blevet kraftigt hjulpet af fMRI, FunctionalMagneticResonance Imaging) – en metode, som kan give billeder af, i hvilke celler hjernen er mest aktiv, mens en forsøgsperson tænker tilbage på, altså ’husker’ tidligere begivenheder. Hvordan præcist dette foregår, og hvordan forsøgspersonen instrueres, bliver meget omhyggeligt beskrevet.

Men hvad er det nu med de søheste? Det handler naturligvis ikke om det lille, svagt hestelignende havdyr af familien ’nålefisk’, som varierer i størrelse fra 5 til 30 centimeter. Nej, det handler om et lille område af hjernen, som bærer en vis lighed med nævnte fisk – eller rettere to områder placeret i hver sin tindingelap. Det pudsige navn ’hippocampus’ kommer af det græske ord for hest, hippos, og for søuhyre, kampos,. Det var netop disse to områder i hjernen, som H.M ved operationen fik fjernet. Det er i de to hippocampi, det foregår, når noget har vakt vores opmærksomhed så meget, at vi husker det. Ganske kort tid, ganske vist, for denne hippocampus smider enten det huskede væk med det samme eller sender det videre til andre dele af hjernen. Fra 1950’erne og de følgende 40 år fandt forskerne bl.a. ved H.M.s hjælp frem til, at der i denne del af hukommelsen kunne være cirka syv hukommelseselementer ad gangen – og de var der kun kort tid, cirka 20 sekunder – deraf navnet ’korttidshukommelse’. Til gengæld sker der rigtigt meget i de sekunder, hvor det smides væk, der ikke er værd at huske (f.eks. et telefonnummer, man lige når at kradse ned), medens det der skal huskes i længere tid transporteres til andre dele af hjernen, hvor de huskede elementer fra hver deres tildelte plads kan knyttes sammen af synapser og måske blive til varige erindringer – det vi også kalder minder.Når så erindringer skal bringes frem igen, ja så sker det igen via hippocampus. Dette sidste var så noget, man først kunne konstatere ved hjælp af den omtalte helt moderne billeddannelsesteknologi. Disse målinger har ganske vist bragt forståelsen af vores hjerne op på et højere niveau, men det har slet ikke været tilstrækkeligt til at løse alle de problemer, der f.eks. knytter sig til epilepsi, depression og sygdomme som Alzheimers, forklarer forfatterne, og denne mangel på definitiv klarhed har mellem hjerneforskere skabt så stor uenighed, at det er blevet udnævnt til ’The Memory Wars’.

I flg. denne bog er det bedre forstået, hvor i hjernen erindringer er placeret, mens det er mindre klart, hvad der så derpå sker, når erindringerne skal frem igen. Men der er en del, der tyder på, at stress gør det sværere for hjernen, at få det huskede stof ordentligt fæstnet i hjernebarken – det sker ikke mindst under søvnen, som tit kan være kort og forstyrret i en stresset periode. Og endnu værre: under ekstremt pres kan der muligvis frigives så store doser af hormonet kortison, at det ser ud til at kunne beskadige hippocampus. Dette er dog stadig til debat.

En meget stor del af bogen forklarer og analyserer, hvad der sker, når vi skal bruge det stof, som er vandret ud i hjernebarken – og måske ligger i måneder og år, før det hentes frem igen. ”Hvad er personlige erindringer” hedder et kapitel viet udelukkende til den proces. Centralt i kapitlet står beretningen fra en ung mand ved navn Adrian Pracon. Han blev ramt af, men overlevede, det sidste skud, der blev affyret på Utøya. Kuglen gik ind i hans skulder og blev splintret i 70 stykker. I forbindelse med bogen tog han sammen med de to forfattere tilbage til Utøya og talte om sine oplevelser d. 22 juli 2011 – denne samtale giver et kraftigt indblik i den teori, der er omkring erindringer: igen og igen oplevede han de mest skræmmende øjeblikke i sit liv. Han analyserede dem fra alle vinkler og dannede scenarier, hvor han f.eks. tager en sten og standser morderen, før han kan gøre mere skade. Terroristen sidder i fængsel, men Adrians erindringer er spærret inde, som forfatterne skriver.

Et kapitel handler om falske eller manipulerede erindringer. Det at kalde erindringer frem måske endda gang på gang er en dynamisk proces – det lader til, at en erindring aldrig er stivnet i en endelig form, men hele tiden bearbejdes f.eks. under samtale. Det sker ganske vist hele tiden, men en samtalepartner kan sagtens manipulere gennem sine spørgsmål. Det får vi et tankevækkende eksempel på: en gruppe forsøgspersoner så en film med to biler, der stødte sammen og skulle bagefter give et bud på, hvor hurtigt bilerne havde kørt. Gruppe 1 fik spørgsmålet: ”hvor stærkt kørte bilerne, da de smadrede ind i hinanden?”. Gruppe 2 blev spurgt: ”hvilken hastighed havde bilerne under sammenstødet?”. Gruppe 1 vurderede bilernes hastighed som meget højere, end gruppe 2 gjorde – desuden forestillede gruppe 1 sig glasskår ved kollisionen – glasskår, der faktisk ikke havde været der! Flere forskere udover den professor, der gennemførte kollisionsforsøget, har arbejdet med falske erindringer i mange år, og det kunne godt se ud som, det er utroligt let at plante en falsk erindring. Det fik Ylva og Hilde til at spekulere på, om det mon virkelig kunne være så let, så de besluttede sig for et stykke eksperimentelt psykologi, men hvem skulle det gå ud over? Valget faldt såmænd på deres egen forlagsredaktør, som skulle indpodes en falsk erindring om en tur i luftballon som femårig. Den beretning er hylende morsom – navnlig, når man læser den selv i forfatternes eget referat, så det afstår jeg fra. Den dybt seriøse konsekvens af forskningen i falske og manipulerede erindringer er, at retssystemet f.eks. i USA har ændret praksis: ”Både det, vi husker som vidner, og det, vi tilstår som mistænkte, bliver ikke længere betragtet som grundlæggende sandt og troværdigt.”, påpeger forfatterne.

”Det er en dårlig hukommelse, hvis den kun virker bagud,” citeres dronningen i Alice i eventyrland for henimod slutningen af hukommelsesbogen. Sammenhængen er en samtale, som forfatterne har med en australsk forsker, der arbejder med problemet: hvorfor har vi overhovedet en hukommelse? Hvad skal vi mennesker med at kunne huske en præcis kopi af fortiden, når det er fremtiden der betyder noget? Han argumenterer for, at vores hukommelse i løbet af evolutionen er opstået og udviklet som et overlevelsesredskab til at kunne kortlægge mulige fremtidsscenarier. Naturligvis så husker vi i den forbindelse meget mere, end vi skal bruge – også ting, vi måske helst ville undvære. Glemsel er undervurderet, siger den ene forfatter på en af bogens allersidste sider. Der er meget mere interessant stof i bogen, end jeg har fået med her –og den er spændende som en roman, så nyd den i forårets små ferier eller fridage. Hvis man er nysgerrig efter mere, så er der bag i bogen fyldige kildehenvisninger og noter, så man kan komme videre.

Bogen er oversat fra norsk til dansk af Thomas Takla Helsted. Omslag og design er ved Eivind Stoud Platou. Gyldendal har udgivet bogen.

/hb



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





KLIK PÅ PILEN I DEN SORTE BJÆLKE
TIL VENSTRE HVIS LYDEN IKKE STARTER:



Lyd: Copyright Radio Update





Jerk W. Langer og Jens Linnet: Sundt blodtryk på 14 dage
INTERVIEW: MAGASIN:
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forsiden fra forlaget
Forhøjet blodtryk? Gå til modangreb med mad!


Sådan taber du dig - med små skridt
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Per Brændgaard er selvstændig ernæringskonsulent. Han har udviklet "små skridt-metoden" i samarbejde med Sundhedsstyrelsen

- flere interviews om emnet

Iværksættere er risikovillige og tør tage en chance
INTERVIEW: ERHVERV:
Det er viljen til at gribe muligheden og acceptere usikkerheden, der adskiller iværksættere fra dem, der blot vil være lønmodtagere. Og det ligger ikke kun i generne.

- flere interviews om emnet



Godt nyt for klimaet, erhvervslivet og for EU's mange arbejdsløse
INTERVIEW: POLITIK:
Den danske konservative politiker Bendt Bendtsen, har samlet næsten hele EU parlamentet bag et nyt direktiv, som skal resultere i mindre CO2 udledning.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Mangel på medarbejdere koster 30 milliarder

KORT NYT
Jo længere uddannelse des mere arbejder vi hjemme




Se om dit hus ligger, hvor der er risiko for oversvømmelse
INTERVIEW: ERHVERV:
Det er blevet gratis at hente en lang række geografiske data, som kan vise et hav af oplysninger om geografien i dine omgivelser. Også virksomheder kan bruge en række data ganske gratis.

- flere interviews om emnet


Super hybrid fra Toyota har fået eget solcelle kraftværk
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Regeringen vil afskaffe benzin og dieselbiler fra 2030. I denne udgave af motorradioen tester vi den nye Toyota Plug-in. Ikke en ren el-bil, men det der hedder en hybrid. Til gengæld har bilen selv solceller, der oplader til 100 kilometers kørsel om året.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Netbutikkerne regner med eksplosiv vækst

KORT NYT
Nu skal erhvervslivet forberede sig på en hård Brexit




Små virksomheder må lukke, selv om hjælpen er gratis
INTERVIEW: ERHVERV:
I årevis har Early Warning gratis givet uvildig og fortrolig vejledning til virksomheder der er kommet i krise.

Et tilbud, der ikke mindst under finanskrisen, burde have fået telefonerne til at gløde hos de 100 frivillige rådgivere eller den række af konsulenter, der er tilknyttet Early Warning.


- flere interviews om emnet



Luksusbil fra Citroën skiller sig ud
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
I denne uges korte motorprogram får du en biltest af Citroën DS 5, som er en luksusbil, der vækker opsigt på gaden.

- flere interviews om emnet



Heidi Laura: En bid af paradis. Bjørn Wiinblad og hans tid
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
”…og husk på, at jeg er mere kunstner end håndværker…”

- flere interviews om emnet

Ny side 1

NYE UPDATE TEMAER

KLIMAFORANDRING

EKSPORT

BØGER OM LEDELSE

VIDENS MAGASINER

UDKANTS-DANMARK

DIG OG DIN BOLIG

MOTOR OG BILEN

OS OG NETTET

TIME PROGRAMMER

POLITIK I UGEN

ERHVERV I UGEN

KULTUR I UGEN

EN TIME PÅ NETTET

DAGENS TEMA

DE KORTE NYHEDER

UAFBRUDT-24-7-365

KONTAKT OG OM OS:

SE NEDERST PÅ SIDEN

 

Ny side 1

MEST AFLYTTEDE 
RADIO UPDATE 21/10



Godt nyt for klimaet, erhvervslivet og for EU's mange arbejdsløse

Super hybrid fra Toyota har fået eget solcelle kraftværk

Sådan taber du dig - med små skridt

Iværksættere er risikovillige og tør tage en chance

Små virksomheder må lukke, selv om hjælpen er gratis

Se om dit hus ligger, hvor der er risiko for oversvømmelse

Luksusbil fra Citroën skiller sig ud

Peter Hertz og Alexander Wulff: Bitcoin


 
Ny side 1

Ny side 1

 

Sætter lige nu fokus på
 
Ny side 1
50 oste - og hvad man drikker til dem
Selv om ferien holdes på terrassen derhjemme, behøver man ikke at gå glip af udenlandske o....



Barcelona og det ukendte Nordspanien
Lyt med, når Radio Updates magasinredaktør Hanne Bærentzen går på opdagelse i rejsebøger o....

De fantastiske Færøer - et feriemål helt ud over det sædvanlige
Smukke og rige på oplevelser. Og oktober kan være et rigtigt godt tidspunkt at kigge efter....

Ny side 1

HØR OGSÅ     HØR OGSÅ     HØR OGSÅ  
Hvem kan disrupte mobilmarkedet

Kreativt salg smitter af på håndværkernes bundlinie

Ida Jessen: Telefon

Private bruger ulovlig udenlandsk arbejdskraft

Sådan voksede de fra 10 til 100 ansatte på otte år

Posten taber i konkurrencen med butikkerne


Ny side 1

 

Sætter lige nu fokus på
 
Ny side 1
Troels W. Kjær og Anne Mette Futtrup: Klæbehjerne
Vi har mange af dem, men de skal trænes og holdes ved lige!....



Ida Jessen: Telefon
Foto af forsiden fra forlaget

”Ja, så valgte min pinkode ....

Marianne Aagaard Skovmand: Thomasevangeliet
Foto af forsiden fra forlaget
Der er fire evangelier i Det Ny....

Ny side 1

LYTTERNES
FAVORITTER
21/10



Troels W. Kjær og Anne Mette Futtrup: Klæbehjerne

Sådan får det lille firma flere kunder

Ti år efter finanskrisen - Bobler og massehysteri

Ti år efter finanskrisen - Sådan startede nedturen

Nu skal de vælge en faguddannelse. Folkeskolens praktiske fag styrkes

Tag med på en prøvetur i en bil til 9 millioner

Vi snupper det usunde mellem måltiderne

Kun hver femte SMV'er bruger den offentlige erhvervsfremme


 
Ny side 1

 

Sætter lige nu fokus på
 
Ny side 1
Store forventninger til ny Mercedes
Ny GLE model byder på firehjulstræk og et hav af forfinede, elektroniske hjælpefunktioner.....



Når det skal være både sport og luksus
Motorradioen tester denne gang Jaguar XF sportbrake. Den er ikke billig - men vil man have....

Elbiler skal overtage med - næsten - ren teknologi
I denne udgave af Motormagasinet taler Søren Clauding med Anders Tystrup fra Toyota Danmar....


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
- RADIO UPDATE FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN

Ny side 1












Vi elsker firma frokosten - men den skal skifte


Stigende interesse for mad gør, at vi kræver større og større variation i frokosten - også den vi får på jobbet. Og det betyder at virksomhederne skifter mere og mere rundt mellem leverandørerne af maden.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Bogen alle kender - men hvem var Frk. Jensen
Den står i næsten alle danske hjem og den er slidt godt. Bogen udkom i 1901 og blev allerede i Frk. Jensens egen levetid en bestseller.....


Så skal der Italiensk mad i de danske gryder
Tag med på besøg i et italiensk køkken i Danmark, hvor gourmet-kokken fortæller om sine opskrifter, som du selv kan gøre ham efter derhjemme....


Økologi skal gøre mere attraktivt
POLITIK:
Det skal gøres mere attraktivt at producere økologisk, mener enhedslisten, som har fremlagt en ny plan for landbruget.....


Dragsholm slot får Michelin stjerne
Dragsholm slot har netop fået en Michelin Stjerne. Hør fortællingen om stedets madtraditioner, om hvad man lægger vægt på i maden og om historien bag de fantastiske omgivelser. Det er mad i ....

Ny fortælling skal sælge dansk mad i udlandet
Eksporten af danske fødevarer skal understøttes af en fortælling, som nu skal skabes i fællesskab af organisationer og regering.....
Radio Update

3 GODE BØGER PÅ 
RADIO UPDATE

LYT TIL 3 BOGINTERVIEWS FRA RADIO UPDATE's MAGASINREDAKTØR 
- RADIO DER GIVER MENING
Ny side 1

Martin Breum: Hvis Grønland river sig løs

Tabte horisonter - en bog om magt

Leonora Christina Skov: Den, der lever stille

Radio Update

MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 21/10 - RADIO DER GIVER MENING


Ti år efter finanskrisen - Europa på randen af fallit
ERHVERV:
I disse dage er det ti år siden finanskrisen brød ud. I dette fjerde afsnit ser vi på, hvordan krisen sendte dele af Europa ud på afgrundens rand.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Finanskrisen - derfor gik økonomien i sort for ti år siden
POLITIK:
Det er ti år siden finanskrisen brød ud og vi ser i fem afsnit tilbage på årsagerne til krisen. - Jeg mener man kan forklare krisen ud fra den økonomiske teori. Sådan siger professor i økonomi Peter Birk Sørensen og peger på den finansielle sektors incitamenter.....


- flere interviews om dette emne



Kroneselskaber blev brugt til svindel - nu lukkes de
ERHVERV:
Da regeringen indførte muligheden for at stifte et selskab med blot en krone i kapital, skortede det ikke på advarsler fra den seriøse del af erhvervslivet. Nu erkender r....


- flere interviews om dette emne



Troels W. Kjær og Anne Mette Futtrup: Klæbehjerne
Vi har mange af dem, men de skal trænes og holdes ved lige!....


- flere interviews om dette emne



Sådan får det lille firma flere kunder
ERHVERV:
Glem alt om gammeldags annonce, og grib selv mulighederne for at fotografere og vise kunderne, alt det flotte man laver via nettet. Men det skal gøres på en helt særlig m....


- flere interviews om dette emne



Ti år efter finanskrisen - Bobler og massehysteri
ERHVERV:
I disse dage er det ti år siden finanskrisen brød ud. I dette andet afsnit handler det om massehysteri og hvad der blev af de mange penge der forsvandt. ....


- flere interviews om dette emne


Ti år efter finanskrisen - Sådan startede nedturen
ERHVERV:
I disse dage er det ti år siden finanskrisen brød ud. Vi ser tilbage på krisen start, på Lehman Brothers og alle de andre, taler med nogle af Danmarks førende økonomiske eksperter om årsagen til krisen.....


- flere interviews om dette emne



Nu skal de vælge en faguddannelse. Folkeskolens praktiske fag styrkes
POLITIK:
Bedre udstyr og mere relevans. Statsministeren vil have flere elever til at vælge en faguddannelse - og nu er der blevet sat penge bag løfterne.....


- flere interviews om dette emne


KONTAKT REDAKTIONEN
Radio Update

TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING
Ny side 1


OM RADIO UPDATE -RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

BRUG & RETTIGHEDER Samarbejde og produktion

REDAKTIONEN

  SPONSOR OG SAMARBEJDE

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD PRODUKTION AF DIN LYD
   Virksomhedsportrætter
   Produktportræt
   Organisationsportrætter
   (Kommer)

KONTAKT OS

PODCAST

FIND OS PÅ FM, NET m.v.

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER