SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMI & PENGEMAGASINER

Beskidte milliarder - Simon Bendsen, Eva Jung og Michael Lund - Radio Update, Nyheder og baggrund 24 timer i døgnetNU AFSPILLES DET VALGTE INTERVIEW - TÆND DINE HØJTTALERE

Beskidte milliarder - Simon Bendsen, Eva Jung og Michael Lund

KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

”Jeg fik overordnede orienteringer om hovedtrækkene, men modtog ikke fyldestgørende detaljer.”
Foto af forsiden fra forlaget

Sådan lød ordene fra Danske Banks administrerende direktør Thomas Borgen, da Finanstilsynet 3. maj 2018 havde offentliggjort sin endelige afgørelse om ”Danske Banks ledelse og styring i hvidvasksagen i den estiske filial”. Ordene faldt i et interview med Berlingske Tidende samme dag og citeres i bogen skrevet af de tre journalister, der efter flere års gravearbejde og avisartikler har samlet deres materiale om, hvordan det gik til, da Danske Bank blev centrum i verdens største hvidvasksag, som det hedder i bogens undertitel.

De tre forfattere gør grundigt rede for, hvordan de har arbejdet med deres data og kilder hele vejen igennem. De forklarer, at de ikke bringer en historie (lige meget hvor spændende den lyder), hvis den ikke kan dokumenteres. Det betyder, at oplysninger fra mundtlige kilder enten skulle bekræftes af mindst to andre uafhængige kilder eller støttes af skriftlig dokumentation. Desuden skulle dokumenter verificeres af andre kilder, så journalisterne ikke risikerede f.eks. at støtte sig på en fabrikeret rapport eller email.

Men hvordan kunne det gå til, at en stor og indtil da respekteret bank fejlede så eklatant? Det siger noget om bogens grundighed, at den tager fat i selve begrebet hvidvask, som egentlig har været kendt længe, men på grund af den moderne teknologi nu kan gennemføres i enormt omfang. Der kan naturligvis være mange forskellige grunde til at flytte penge uden opmærksomhed fra myndighederne – det kan f.eks. handle om at undgå at betale skat i hjemlandet, bekymring for devaluering af en lokal valuta eller kapitalflugt. Eller det handler om, hvordan penge tjent ved kriminalitet som f.eks. narkotikahandel, korruption eller ulovlig våbenhandel kan sluses ind i en legal pengestrøm, som f.eks. kan foregå ved, at en række møntvaskerier har en række (små) legale indtægter, men samtidig får en (stor) strøm af indtægter ved kriminalitet lagt i kassen – netop sådan gjorde Al Capone tilbage i begyndelsen af 1930erne. Hvordan dette så nu til dags kan udføres i gigantisk omfang, ja, det får man nærmest en opskrift på i bogen – så kan man lære det…men også gyse over, hvor meget der er at tabe, hvis det bliver afsløret.

De tre forfattere indleder deres beretning med drabet på næstformanden for bestyrelsen for den russiske centralbank i september 2006. Men inden da havde han i juni måned overfor det estiske banktilsyn rettet søgelyset mod finske Sampo Banks filial i Tallinn. Han hævdede, at banken blev brugt til hvidvask af store russiske pengebeløb. Tilsyneladende gjorde esterne ikke noget ved sagen på det tidspunkt – det skulle dog blive meget anderledes senere! I efteråret 2006 arbejdede Danske Bank på købet af Sampo Bank, som virkelig blev grundigt undersøgt, så der ikke skulle kunne dukke ubehagelige overraskelser op senere. Men omhuen strakte sig ikke til de tre filialer af den finske bank i de baltiske lande. Hvorfor gled de under radaren? Det er ikke let at være helt sikker, men i hvert fald var der ingen nøglemedarbejdere hos Danske Bank eller deres eksterne konsulenter, der kunne russisk eller estisk.

Forfatterne skriver, at deres arbejde med hvidvasksagen var begyndte i januar 2017 på et tip fra en kollega, der var direktør i en international journalistorganisation, der arbejder med at afsløre grænseoverskridende organiseret kriminalitet og korruption, Organized Crime and Corruption Reporting Project, OCCRP. Denne kollega spurgte, om de var interesserede i at kigge med i et læk af banktransaktioner, som organisationen var kommet i besiddelse af – der var nemlig også transaktioner af dansk interesse i materialet. Berlingske havde ikke før deltaget i de store internationale journalistsamarbejder, men havde længe ønsket det, så svaret var straks ja tak. Nede i et hav af kolonner i excelark lå der data, som viste enorme pengeoverførsler gennem Danske Banks estiske filial i årene 2011-14. Pengenes komplicerede rejse fra Rusland gik gennem Moldova, kunne journalisterne erfare, da de i Moldova opsøgte landets chefanklager for myndigheden for antikorruption, som forklarede, at det drejede sig om i alt 20 mia dollars, hvoraf én mia var strømmet igennem Danske Banks filial i Estland. Chefanklageren fortalte, at det var blevet muligt i kraft af bestikkelse af en række dommere i Moldova. Disse dommere blev fyret og stillet for retten. Det, der for Danske Bank i denne forbindelse var det værste, er, at de ikke på nogen måde havde kontrolleret endsige politianmeldt transaktionerne, som loven kræver. Det mundede ud i en forside på Berlingske Tidende 21 marts 2017, som lød ”Hvidvaskede milliarder fossede gennem danske banker”. Sagen fik kælenavnet ”Den russiske vaskemaskine”. Som grundige journalister gør, ringede de til Danske Banks Thomas Borgen, som omhyggeligt forklarede, at banken faktisk selv havde opdaget, at hvidvaskkontrollen i den estiske filial havde svigtet, men nu var sagerne bragt i orden. Skulle Berlingskes graverjournalister så fortsætte, diskuterede de efterfølgende? Ja, det skulle de, aftalte de sidst i april med deres redaktører.

Den næste milepæl var i september 2017, hvor avisen kunne bringe en artikel, der gav international genlyd. Denne gang handlede det i overskriften om Aserbajdsjan, hvor mange milliarder kroner var sendt ud af landet gennem Danske Banks estiske filial. Men det var ikke kun en enkelt artikel, men flere hvoraf en handlede om de data, der lå til baggrund for historien, og en anden var et portræt af regimet i Aserbajdsjan. Fra Danske Bank kom denne gang et skriftligt svar, om ”at vi i den her periode ikke har været gode nok til at forhindre, at vi kunne blive misbrugt til hvidvask…”. Der er i øvrigt en interessant detalje i skandalen denne gang: et beløb på 750.000 kr blev overført til en ny kunde i en italiensk bankfilial i en lille by nord for Milano. Denne nye kunde så ellers ikke ud til at have særlige aktiviteter, og pengene kom fra et ukendt britisk selskab – den bankansatte, der håndterede sagen, undrede sig og kontaktede politiet, selvom han formodede, det nok var i orden, siden pengene kom fra den velrenomerede Danske Bank. Guardia di Finanza gik ind i sagen og fandt frem til, at der var tale om flere pengeoverførsler fra Aserbajdsjan til en italiensk politiker, som endte med at blive tiltalt for korruption ved en domstol i Milano. Denne gang var det danske journalister, der leverede til OCCRP, og de giver i bogen klart udtryk for glæde over dette internationale samarbejde.

Langt de fleste af de meget store pengeoverførsler blev gennemført for kunder, der ikke boede i Estland – de såkaldte non-residents, og at det ikke var småpenge, det drejede sig om her, er krystalklart: i hele perioden 2007 – 2015 blev der i den estiske filial gennemført transaktioner af non-residents for 1500 mia kr, hvoraf Danske Banks egne advokater i 2018 vurderede, at ”en stor del” kunne klassificeres som ”mistænkelige transaktioner”, som man kan læse i bogen.

Det er en vigtig pointe for forfatterne, at der gennem årene kom den ene advarsel efter den anden til Danske Bank om, at loven om hvidvask så ud til at blive overtrådt i den estiske filial. Det estiske finanstilsyn har været meget aktivt ude med adskillige advarsler gennem årene og faktisk lukkede Danske Bank i 2007 næsten 600 ’tvivlsomme’ konti som en konsekvens af en sådan advarsel. Også den russiske centralbank sendte i sommeren 2007 et bekymret brev til det danske finanstilsyn. Men senere, i 2012, bad de estiske myndigheder 150 gange Danske Bank levere oplysninger om specifikke kunder, hvor banken så bare hver gang kom med et svar, der nok bedst kan sammenfattes til, at der var totalt styr på sagerne. Og i december 2014 leverede esterne 300 siders sønderlemmende kritik af forholdene i filialen. Denne gang gav det et voldsomt chok i Danske Banks hovedkvarter. Herhjemme kom Finanstilsynet med sin endelige rapport om sagen 3 maj 2018. Her var konklusionen på en lang række områder totalt nedgørende for Danske Bank, og 6 august samme år åbnede SØIK, bagmandspolitiet, en efterforskning med henblik på at undersøge mulighederne for straffesag mod Danske Bank. Derpå fulgte tirsdag morgen kl. 0600, 12 marts 2019: præcist samtidigt ankom politiet til syv nøglepersoner i Danske Bank, hvoraf Thomas Borgen og tre andre på chefniveau er navngivne, medens tre andre på lavere niveau er beskyttet af navneforbud.

De tre forfattere fokuserer meget på netop Thomas Borgen, og de gør grundigt rede for, hvordan de kan påvise, at hans argument om ikke at være fyldestgørende informeret simpelthen ikke holder vand. Det kan man læse i et af bogens sidste kapitler, der bærer overskriften ”Dead man walking”. På det tidspunkt var Borgen svækket på sin egen arbejdsplads. Hvor meget respekt han havde mistet, illustrerer forfatterne ved at referere en detalje fra september 2018: under møder kunne man nu se Borgens underordnede sidde og tjekke mails på mobilen – det ville tidligere have været aldeles utænkeligt. Ganske kort tid efter fratrådte Thomas Borgen. Og filialen i Estland? Den lukkede i oktober 2019 på krav fra det estiske banktilsyn.

Simon Bendsen, Eva Jung og Michael Lund vandt Cavlingprisen 2018 for deres dækning af hvidvasksagen i Berlingske Tidende. Cavlingprisen er en journalistisk pris, der hvert år uddeles til ”en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der i særlig grad har udvist initiativ og talent” og ikke nok med det, de vandt også den såkaldte ”Graverpris”, der hvert år tildeles af Foreningen for Undersøgende Journalistik. De tre forfattere understreger i bogens forord, at det netop er en journalistisk bog – det er deres sprog og deres fortælling, men alt bygger på fakta, skriver de i forordet – og de har valgt hele vejen igennem at skrive ”vi”, selvom de ikke altid alle tre var tilstede under f.eks. de refererede samtaler. Den ros, der lå i pristildelingen for artiklerne i Berlingske Tidende må også i høj grad glide ind over bogen, som naturligvis har den styrke, at de her kunne levere et samlet overblik over sagen.

Noterne til hvert enkelt kapitel er et væsentligt plus i bogen – de er præcise, nyttige og lette at bruge, og et persongalleri som appendiks er også et nyttigt redskab.

Hvad lægger den så til i forhold til alle avisartiklerne? Bogen er jo baseret på alt det materiale, journalisterne samlede igennem arbejdet med artiklerne, som de også hyppigt henviser til i de mange noter. Men bogen er tydeligt et selvstændigt værk, som nærmest er nødvendig læsning for at forstå, hvad der dog over en lang årrække foregik i Danske Bank – både i den estiske filial, men så sandelig også i hovedsædet i København. Bogen får brikkerne til at falde på plads. Efter endt læsning af de over 300 spændende og velskrevne sider, står man tilbage nærmest målløs over hvidvasken i sig selv og dens omfang, men navnlig over, at bankens ledelse kunne sidde så mange og så klare advarsler overhørig. Der er grund til at være taknemmelig over forfatternes indsats og den opbakning, de fik fra deres avis, Berlingske Tidende, under arbejdet.

Bogen er udgivet af Gyldendal



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





KLIK PÅ PILEN I DEN SORTE BJÆLKE
TIL VENSTRE HVIS LYDEN IKKE STARTER:



Lyd: Copyright Radio Update



HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Bedre Håndværkerfradrag forsvandt i den blå luft




Milliarder i Landsbyggefonden kommer i aktion




Regeringen lader erhvervslivet sejle sin egen sø




Beskidte milliarder - Simon Bendsen, Eva Jung og Michael Lund




Kæmpe selvmål af regeringen




Niels Fastrup og Thomas G. Svaneborg: Det store skatterøveri
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

En time med blandede interviews og korte nyheder
Klik her for at høre timeprogrammet med nyheder og interviews eller hør nyheder enkeltvis ved at klikke på dem herunder
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      



EU fordobler målsætning for energirenovering af bygninger
INTERVIEW: POLITIK:
EU-Kommissionen anslår i planen Renovation Wave, at flere end 35 millioner bygninger skal renoveres inden 2030, hvis EU skal kunne opfylde det nuværende CO2-reduktionsmål for 2030. Planen vil ifølge EU-Kommissionen skabe 160.000 job i 2030.

Ny smartphone: Fairtrade-guld og genbrugsplast
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Kom tæt på en anderledes smartphone og hør hvorfor din 5G-telefon ikke nødvendigvis fungerer på 5G-nettet i denne udgave af Tech-magasinet meremobil.

- flere interviews om emnet

Runestenen i Jelling var fuld af farver
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Harald Blåtand valgte de dyreste farver, man kunne komme i nærheden af i vikingetiden, da han i år 965 rejste Jellingstenen. Nu har historikere genskabt farverne.

- flere interviews om emnet



Fagbevægelsen vandt første slag om Femernforbindelsen
INTERVIEW: POLITIK:
Det lykkedes overraskende for fagbevægelsen at tegne overenskomst med de to hollandske entreprenører på Femernforbindelsen. Sekretariatschef i BAT-kartellet, Gunde Odgaard, siger til BygTek, at man begyndte forhandlingerne om en overenskomst allerede 17. februar, og at det har været en lang og hård fødsel: – Det har også været et projekt, hvor vi har været nødt til at tage kollektive kampskridt i form af konfliktvarsler og vores overenskomst. Det er gået godt, men det har ikke været let, siger han.

KORT NYT
Firmaer glemmer navn og cvr nummer på deres biler

KORT NYT
Coop vil sælge fødevarer fra lokale producenter på nettet




BMW's motorsports afdeling har været inde over nyt design
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
- Det er sådan en bil man køber, hvis man vil have en bil med et sportsligt udseende, lyder bedømmelsen i denne test af den nye BMW X2 sDrive

- flere interviews om emnet


Hanne Sindbæk: Seier – et roadtrip
INTERVIEW: MAGASIN:
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget
”I valutahandel er der kun en eneste, man kan skyde skylden på, hvis det går ad helvede til, og det er en selv”.


- flere interviews om emnet


KORT NYT
Tusinder går ud af folkeskolen uden bestået i dansk og matematik

KORT NYT
Vi køber stjålne varer for milliarder




Iværksættere er risikovillige og tør tage en chance
INTERVIEW: ERHVERV:
Det er viljen til at gribe muligheden og acceptere usikkerheden, der adskiller iværksættere fra dem, der blot vil være lønmodtagere. Og det ligger ikke kun i generne.

- flere interviews om emnet



Gå, så går det nok
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
-og i hvert fald – sid ikke stille ret længe ad gangen fortæller Bente Klarlund Pedersen i sin bog: Gåbogen

- flere interviews om emnet



Sådan omdanner forskerne vindmøllestrøm til Benzin
INTERVIEW: ERHVERV:
Genhør viden magasinet om hvordan danske virksomheder og forskere arbejder tæt sammen for at sikre, at vi kan udnytte de store mængder strøm fra vindmøller til andre former for brændstof.

- flere interviews om emnet

MEST AFLYTTEDE 
RADIO UPDATE 19/10



Erhvervsklynge skal samle viden om byggeriet i enstrenget system

Corona afstand: Du behøver ikke have et målebånd i lommen

Lone Frank: Størst af alt – Om kærlighedens natur

Peloponnes – et rejsenummer fra tidskriftet SFINX

Byggeriet holdt dampen oppe under coronakrisen

Heftig el-bil fra Audi

Sådan bevarer du dit engagement på jobbet

Bølge af tyverier vil ramme håndværkerne


 

 

Sætter lige nu fokus på
 

Opmuntrende nøgletal
Nøgletal fra både Kina og USA har været ganske opmuntrende, men det store spørgsmål er, om....



Opløftende tal sætter præg på de finansielle markeder
Sommerrekorder: De økonomiske nøgletal er opløftende og det sætter sine præg på de finansi....

Aktiemarkeder i vigør
Gode økonomiske nøgletal dominerer udviklingen på de finansielle markeder. Men hvor langt ....

HØR OGSÅ     HØR OGSÅ     HØR OGSÅ  
Smørhandleren, der gjorde sin tiger verdenskendt

Lotte Bjergbæk: DNA

Ny plug-in hybrid fra Kia

Elena Ferrante: Voksnes løgnagtige liv

Lars Løkke Rasmussen: Om de fleste og det meste

Østlig trafikal bypass-operation skal være uden brugerbetaling


 

Sætter lige nu fokus på
 

Opmuntrende nøgletal
Nøgletal fra både Kina og USA har været ganske opmuntrende, men det store spørgsmål er, om....



Opløftende tal sætter præg på de finansielle markeder
Sommerrekorder: De økonomiske nøgletal er opløftende og det sætter sine præg på de finansi....

Aktiemarkeder i vigør
Gode økonomiske nøgletal dominerer udviklingen på de finansielle markeder. Men hvor langt ....

LYTTERNES
FAVORITTER
19/10



Ny plug-in hybrid fra Kia

Elena Ferrante: Voksnes løgnagtige liv

Lars Løkke Rasmussen: Om de fleste og det meste

Østlig trafikal bypass-operation skal være uden brugerbetaling

Krone-selskaber får lov til at leve lidt længere

Caroline Albertine Minor: Hummerens skjold

Guld - det flotteste blandt alle metaller

Nye Borgerlige prioriterer veje før skinner


 

 

Sætter lige nu fokus på
 

Er det ægte: Kunst, kemi og kopier
I dette vidensmagasin ser vi nærmere på danske forskere, der arbejder med at afgøre om kun....



Universet - ufatteligt stort, mystisk og fascinerende
Steen Hannestad, som er professor i fysik og astronomi ved Aarhus Universitet har skrevet ....

Hvad blive der af 1,6 milliarder tons CO2
Viden magasinet handler i denne uge om CO2 - men om den del af kulstoffet som forskerne ik....

NYE UPDATE TEMAER

NYE BØGER

HAVE OG NATUR

BØGER OM LEDELSE

VIDENS MAGASINER

DANMARKS HISTORIE

BYGGERI

MOTOR OG BILEN

OS OG NETTET

TIME PROGRAMMER

POLITIK I UGEN

ERHVERV I UGEN

KULTUR I UGEN

EN TIME PÅ NETTET

DAGENS TEMA

DE KORTE NYHEDER

UAFBRUDT-24-7-365

KONTAKT OG OM OS:

SE NEDERST PÅ SIDEN

 


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






Smørhandleren, der gjorde sin tiger verdenskendt






Hør historien om vores mest populære pålæg






Danmark kunne have været først med bilindustri


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN












Det forsømte folketingsår for infrastrukturen


Det er sandt at sige ikke meget, der er sket på transportområdet, efter at Socialdemokratiet har overtaget regeringsmagten....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Næste skridt mod trafik-bypass i København
SF’er stemte ved en fejl for anlæg af Nordhavnstunnelen der blev vedtaget med 94 stemmer for og kun fire imod....


Vejene er fremtidens grønne blodårer
POLITIK:
Den nye transportminister lader vente på sig med at indlede forhandlinger om en ny infrastrukturplan....


Transportminister skrotter Ny Anlægsbudgettering
POLITIK:
Transportminister Benny Engelbrecht går bort fra Ny Anlægsbudgettering. Det glæder branchedirektør Henrik Friis i Dansk Infrastruktur....


Dårligt politisk håndværk af tidligere transportminister
POLITIK:
Den nye transportminister, Benny Engelbrecht, var tirsdag kaldt i samråd i Folketinget, hvor hans forgænger, Ole Birk Olesen (LA) ville vide mere om regeringens planer for infrastrukturområd....

Mens nogle bruger milarder tænker andre på miljøet
Kommune har udskiftet alle sine buslinjer med el-busser, mens andre nøjes med at erstatte en enkelt rute med præstigefylde milliardprojekter.....

Glem ikke infrastrukturen i regeringsgrundlaget


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 19/10 - RADIO DER GIVER MENING


Erhvervsklynge skal samle viden om byggeriet i enstrenget system
POLITIK:
Bygge- og anlægsbranchen spiller en central rolle i den grønne omstilling, og erhvervsklyngen kommer til at levere løsninger på centrale udfordringer....


Corona afstand: Du behøver ikke have et målebånd i lommen
Kan du ikke se en meter, så er der hjælp her. Enten med en tur til Paris eller en simpel beregning af lysets hastighed. Eller også kan du tjekke corona-afstanden ved at sikre dig, at du ikke kan nå dem du er i nærheden af.....


- flere interviews om dette emne



Lone Frank: Størst af alt – Om kærlighedens natur
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
”Jeg var nødt til at finde ud af, hvordan man overhovedet skal forstå kærligheden”, ....


- flere interviews om dette emne



Peloponnes – et rejsenummer fra tidskriftet SFINX
MAGASIN:
Her er 14 korte, men tætskrevne artikler om enestående steder på denne græske halvø – som er så meget mere end sol, strand og sand.....


- flere interviews om dette emne



Byggeriet holdt dampen oppe under coronakrisen
POLITIK:
Danmark Statistiks nye tal viser, at omsætningen i byggeriet i sommermånederne 2020 lå på stort set identisk niveau med de tilsvarende måneder 2019. ....


Heftig el-bil fra Audi
Med to el-motorer der yder 360 hestekræfter sætter klassiske Audi streg under at det ikke er kedeligt at køre på ren el.....


- flere interviews om dette emne


Sådan bevarer du dit engagement på jobbet
ERHVERV:
Hvordan bevarer du koncentrationen og fastholder engagementet i den opgave du skal udføre - eller til dagligt på arbejdet. Det handler bogen "Dit engagement" om.....


- flere interviews om dette emne



Bølge af tyverier vil ramme håndværkerne
ERHVERV:
Sådan lyder advarslen fra Politiet. Men der er tilsyneladende ikke meget hjælp at hente fra ordensmagten, der lader det være op til virksomhederne selv at klare ærterne. ....


- flere interviews om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Grøn omstilling bliver ikke gratis






Se om dit hus ligger, hvor der er risiko for oversvømmelse






Politikere spænder ben for en hel branche


OM RADIO UPDATE -RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v. SPONSOR OG SAMARBEJDE

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD PRODUKTION AF DIN LYD
   Virksomhedsportrætter
   Produktportræt
   Organisationsportrætter

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER