Den er kunstig, ligger lidt syd for Saltholm. Den er en del af Tårnby Kommune - og der vrimler med fugle, tudser, insekter og planter.
Foto: HB News and Books
I slutningen af 1990’erne var der behov for et sted at anbringe alt det materiale, der blev gravet op fra havbunden under arbejdet med Øresundsforbindelsen. Det blev til Peberholm (navngivet efter en konkurrence i Politiken). Det blev besluttet, at man ville lave et forsøg, som gik ud på….ingenting at gøre! Det blev så til et laboratorium: en ø fire km lang og 400 m bred. Først var den jo helt bar, men i årenes løb har masser af planter og en del fugle, tudser og insekter etableret sig.
Der er normalt ikke adgang til øen, som er en del af selve Øresundsforbindelsen og som man kan se på højre og venstre side, når man dukker ud af tunnelen i retning fra København mod Sverige. Men der arrangeres en gang om året, midt i juni, en pressetur til Peberholm – den er netop blevet afholdt og masser af planter har etableret sig på øen. Man kunne finde mange velkendte træsorter og specielt et væld af lave buske, hvor havtorn virkelig markerede sig mange steder med sine lidt støvetgrønne smalle blade, som prøver at ligne rosmarin, men uden duft. Det har jo været et par tørre måneder, men alligevel var der mange blomster i alle farver. Der var mange af de velkendte fra det danske sommerland som f.eks. Gederams, der allerede blomstrede – den har jo også let ved at komme omkring med sine faldskærmsudstyrede frø. Og så fik vi udpeget en smuk blå blomst, som var en nytilkommen prægtighed (se billedet).Den hedder karpaterklokke og selvom den findes i Danmark som haveplante, så skal man ellers til Karpaterne for at finde den i samme vilde form, som den, der første gang blev observeret på Peberholm sidste år, fortæller en af de eksperter, der var med på turen, der undrer sig over, hvordan den er kommet så langt væk hjemmefra.
Med hensyn til fuglene har det været sjovt at se, at der de første år var mange af de arter, der foretrækker bart og åbent land, men de er nu ved at være væk til fordel for andre, som helst vil lave reder inde under buskads og lignende.
Man har jo besluttet sig til ikke at gribe ind i naturens gang på øen, men jeg kan ikke lade være med at spekulere over, hvad man vil gøre, hvis en eller anden lille gnaver for alvor finder ud af at flytte ind og betjene sig af den buffet, som de mange reder med fugleæg udgør.
MAGASIN Klaus Høyer: Hvem skal bruge sundhedsdata - og til hvad? Foto af forsiden fra forlaget ”Det er ikke nemt at tælle, men når der først er et tal, glemmer vi ofte usikkerhederne.”....
Dagens temamagasin
Redaktør: Hanne Bærentzen
