RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord
|
MESTERNYT Pas på mails fra falsk virksomhedsregister om dit CVR nummer
Pas på mails fra falsk virksomhedsregister om dit CVR nummer
Erhvervsstyrelsen får mange henvendelser fra virksomheder, der har modtaget en e-mail med trusler om afregistrering, hvis de ikke betaler et gebyr. Der er tale om phishing.
Afsenderen indsætter offentligt tilgængelige oplysninger om din virksomhed fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), der kan få indholdet til at se troværdigt ud. Men der er tale om svindel. I e-mailen opkræves betaling for virksomhedens fortsatte registrering, men virksomhedens registrering i CVR er ikke på spil: Det er gratis at stå i CVR, lyder det fra registeret selv.
Når en virksomhed eller forening registreres i CVR, sender Erhvervsstyrelsen en e-mail til anmelder med information om vigtige forhold, som virksomheden eller foreningen nu skal forholde sig til. Blandt andet om aktivering af den digitale postkasse.
Herefter henvender Erhvervsstyrelsen sig primært gennem Digital Post. Evt. gebyrer opkræves altid gennem virksomhedens eller foreningens digitale postkasse og aldrig pr. e-mail.
Erhvervsstyrelsen opkræver gebyr for stiftelse og ændringer i selskaber, fx A/S, ApS og VMBA’er. Personligt ejede virksomheder eller frivillige og almindelige foreninger er gratis at registrere.
Du kan læse mere om emnet på denne side: https://erhvervsstyrelsen.dk/har-du-et-cvr-nummer-saa-pas-paa-mails-fra-falsk-virksomhedsregister
|