FORSIDENPOLITIK & ØKONOMIERHVERVKULTUR & FORBRUGMESTERNYT & SMVMAGASINER
RADIO UPDATE
- radio der giver mening
Søg på RadioUpdate
- kun et enkelt ord
                                                                          

Den kriblende have - Radio Update
Sendt første gang den: 12-04-2020
Den kriblende have


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Orme, bænkebidere, tusindben, fluer, hvepse, biller – og mange, mange flere små (nogle helt bittesmå) kriblende og krablende væsener - det er dem Dave Goulson skriver om i sin bog.

mange, mange flere små (nogle helt bittesmå) kriblende og krablende væsener er overalt på og i jorden under vores fødder – og hvis nogen tror, at de er komplet ligegyldige for os, så tager de fejl, for måske krydsfeltet mellem de mange små kriblende dyr og de planter de lever af og med har været selve motoren i evolutionen? Det kommer vi tilbage til.

Hvis man har en have, hvor man har mulighed for at iagttage orme, bier og ørentviste og mange andre, så er man heldig mener Dave Coulson, som i bogen fortæller om sin egen have på knap 10.000 m2 i Sussex i det sydlige England. I kapitel efter kapitel åbner han med udgangspunkt i denne have for sin begejstrede viden om planter og insekter – og til en start: Er der nogen haveejer, der ikke gerne vil af med ukrudtsplanter i sin have? Let nok! Du skal bare omdøbe dem alle sammen til ’vilde blomster’. Simpelt og genialt. Han gør dog enkelte undtagelser med et par stygge invasive vækster som kæmpebjørneklo og navnlig japansk pileurt.

Hvert kapitel indledes med en opskrift på typisk noget lækkert som kage eller marmelade – alt naturligvis med råvarer fra egen have, hvis man er så heldig. Kapitlet om græsplænen har overskriften Haveengen . Slå græs så sjældent som muligt – og fremfor alt: sprøjt aldrig ALDRIG med kemikalier. Det er budskabet, men naturligvis er der en masse fine fortællinger og råd. En videnskabelig undersøgelse viser, at der i enhver græsplæne, som ikke er helt nyanlagt, findes et væld af planter, der bare tvinges til at gro vandret via forgrenede jordstængler, når plænen bliver slået, men ved den mindste chance bryder op fra jorden og sætter blomster. Prøv selv – foråret er den helt rigtige sæson for i det mindste at vente med at slå græsset. Goulson fortæller om sine eksperimenter med en plante, liden skjaller (som nærværende anmelder aldrig før har hørt om). Den skulle være formidabel til at genetablere en blomstereng og forfatteren dokumenterer teorien ud fra hollandske, gennemførte forsøg.

Ørentviste i min æblehave – indledes med en opskrift på (selvfølgelig) æblecider. Derpå handler det om ørentvistene, der jo ikke har det allerbedste ry. Men det burde de have, får vi at vide, for et omhyggeligt gennemført forsøg har vist, at hvis disse insekter holdes væk fra æbletræer, sker der en tredobling af antallet af bladlus på træerne.

Biernes summen er sød musik i Goulsons ører og specielt humlebien har hans store interesse og han har i dette kapitel mange sider om disse fascinerende insekters liv. Han har i sin egen have gjort meget for at tiltrække navnlig humlebier, men også forskellige andre bier – der findes mange flere slægter af bier end i hvert fald undertegnede anede. De sidste adskillige år har budt på alarmerende nyheder om tilbagegang i bi-bestandene i alverdens lande. Men måske behøver vi slet ikke at være bekymrede, skriver Goulson – øh, ikke det? Hjælpen er lige ved hånden, fortsætter han ironisk, for bier kan snart erstattes med robotter, sådan som man kan læse i videnskabelige artikler af forskere fra f.eks. Japan og USA. Her foreslås det at lade små flyvende miniaturerobotter erstatte bier. Goulson argumenterer overbevisende for det håbløse i dette projekt, som han betegner som ’ren hybris’, hvis man vil erstatte verdens i tusindvis af milliarder af bier med robotter. ”Hvad er det for en verden, vi så vil ende med? ”, spørg han retorisk. ”Er vi altid nødt til at finde tekniske løsninger på de problemer, vi skaber, når den enkle naturlige løsning er lige for øjnene af os? ” Så er det bedre at passe godt på bierne, der trods alt har mere end 120 millioner års evolutionær kreativitet bag sig.

Myrerne udnævnes til at være de indiskutabelt mest succesrige dyr på Jorden – blandt andet i kraft af deres antal, som er antallet af mennesker ganget med en million. Men ikke bare det: de lever i komplekse samfund med tydelig arbejdsdeling. Og de holder husdyr, ja, de gør! Husdyrene er bladlus, som myrerne kan ’malke’ for den sukkerholdige såkaldte ’honningdug’, som lusene producerer. Tror du naturen er harmonisk? Så er disillusionen lige om hjørnet, for myrernes værste fjende er andre myrer, og de udkæmper drabelige krige. ”Hvis myrer var i besiddelse af atomvåben, ville de sandsynligvis udslette Jorden på en uge” – her citeres to amerikanske ledende forskere i myrer. Ligesom bierne har myrerne været her allerede på dinosaurernes tid – og myrerne vil sandsynligvis stadig myldre på jorden længe efter, vi selv er væk, slutter Goulson dette kapitel.

Regnormenes forfædre har i godt en halv milliard år bugtet sig på havbunden – og de var måske de allertidligste til at orme sig op på det tørre land, hvor de stadig har en afgørende vigtig rolle for at omdanne forrådnende organisk materiale til frugtbar jord - de spiser/suger det ind i den ene ende og udskiller det i den anden ende som næringsrig jord – beregninger viser op mod 4,5 kg pr. orm pr år. Forfatterens begejstring for regnorme er stor, og man forstår det godt, når man læser om, hvor vigtige disse beskedne væseners arbejde er for alle afgrøder – også i vores haver, hvor regnormen kan løsne selv hård jord, når den med et pres svarende til 100 gange egen vægt bryder en ny gang.

Hvordan var nu det med evolutionen og dens motor? Jo, dyr og planter har i 400 millioner år eksisteret side om side på landjorden, hvor insekter spiser planter, og planter forsvarer sig ved at udvikle stoffer, som på mere eller mindre snedige måder gør dem giftige for insekter at spise. Nogle insekter svarer igen f.eks. ved at udvikle kemiske reaktioner, der omdanner en bestemt plantes gift til noget for insektet uskadeligt. Netop dette insekt får så en kæmpe konkurrencefordel fremfor alle andre insekter i forbindelse med netop denne bestemte plante. Andre insekter udvikler naturligvis andre tilsvarende mutationer i forbindelse med andre planter – og i løbet af årmillionerne har vi så fået en lang, lang række specialiserede symbioser mellem planter og insekter. Krydderurter er eksempler på planter, der smager stærkt, men godt for mennesker, men kun kan spises af enkelte insektarter. Planterne er næsten allermest snedige – for selvom de prøver at forgifte de insekter, der vil spise dem, så er der ingen gift i deres nektar – her er insekter velkomne, for de skal jo netop have deres service til at sprede plantens pollen.

Naturen genbruger alting, skriver Goulson i kapitlet Livets cyklus. Her er pointen først og fremmest rådet om at lave sin egen kompost – det er virkelig nemt, men en række gode råd og idéer kan man altid bruge – og forfatteren er som sædvanlig leveringsdygtig ud fra erfaringer i egen have. Det handler om et fornuftigt forhold mellem kulstof og nitrogen (C overfor N) – der er mange detaljer i rådene her. Så her skal bare nævnes, at visne blade fra løvtræer har det næsten perfekte C:N forhold og giver en ’skøn bladkompost’! Tænk, at nogen river alle de visne blade sammen og kører sækkefulde på genbrugspladsen…..

Som det nok er fremgået af ovenstående er denne anmelder begejstret! Det er faktisk i store træk anmelderens egen godt 2000 m2 store sommerhushave, der (i al beskedenhed) allerede lever op til mange af Goulsons principper og anbefalinger. Udover praktiske erfaringer fra sin egen have har Goulson solid basis i sin forskning som professor i biologi ved Sussex University, og han beskriver rundhåndet andre forskeres resultater – og desuden en del dedikerede amatørers arbejde.

Bogen læses og nydes bedst ved at blive slugt som en fortælling fra start til slut – især, hvis man enten allerede har en have eller drømmer om at få en. Når man er færdig, kender man forfatteren som en yderst sympatisk person – som f.eks. når han skriver om sin far, som er i midten af firserne og har en lille have med en græsplæne, som faren ønsker skal stå som en typisk engelsk, velklippet plæne. Hvad giver hans søn ham i fødselsdagsgave – på trods af egne præferencer? En elektrisk plæneklipper – ’let som en fjer’. Goulson holder meget af sit Storbritannien – det skinner igennem undervejs, men han sætter trumf på ved at glæde sig over noget så typisk britisk som en ret nyoprettet forening dedikeret til – regnorme!

Bogen slutter med to nyttige oversigter over planter til glæde for insekter og planter til glæde for fugle – og til allersidst en opskrift: Lav dit eget ormeri (man kan også gå for vidt, kommenterede min mand).

Bogen er oversat fra engelsk af Birgitte Steffen Nielsen - det er et fantastisk flot stykke arbejde, for det er sin sag at få alle de mange, mange navne på insekter og blomster helskindet fra engelsk over i dansk, og glædeligt nok er alle latinske navne kommet med. Oversætteren har flere steder egne fodnoter med indhold, der fik mig til at tænke, at hun nok var biolog, men jeg tog fejl. Birgitte Steffen Nielsen er uddannet i litteraturhistorie og har mest oversat skønlitteratur, men fortæller selv i et interview med webtidskriftet Babelfisken, at hun er glad for at oversætte narrativ non-fiction. Det er der god grund til at takke hende for.

Bogen på 317 sider er i stift bind med smukt omslag af Sofie Winding med illustration af Louise Bird.

Don Max,JP/Politikens Hus har udgivet bogen og været så venlig at lægge en pdf-fil med bogens lækre opskrifter og listerne med insekt – og fuglevenlige planter til fri download på hjemmesiden

Foto af forside fra forlaget



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Den kriblende have




Højbede, hvis haven skal være lidt anderledes i år




Design din altan og tagterrasse




Engang var 90 pct. af Danmark dækket af skov




Så er det nu: Vores mest populære grøntsag er rød

Hvad sker der hvis USA forlader NATO
POLITIK:
Verdens største forsvarsalliance er under pres indefra. For hvad nu hvis musketer eden ikke holder, hvis det kommer til stykket. Er tiden kommet, hvor Europa skal stå alene.


Sådan lyder du hos modtageren når du bruger et headset
ERHVERV:
Ved du hvordan din stemme lyder hos modtageren, når du bruger et headset i en telefonsamtale. Lyt med når Techmagasinet med John G. tester lyden i fire populære mærker.

- flere interviews om emnet


Lotte Kaa Andersen: Den inderste kerne
KULTUR & FORBRUG:
Hvad gør man, når det man har ventet på i 26 år, endelig sker?

- flere interviews om emnet



Ledelse er afgørende for arbejdsglæden
ERHVERV:
Ledelse er afgørende for om medarbejderne oplever arbejdet som interessant og givende. Arbejdsglæde skabes gennem god ledelse, viser en analyse, som KORA – kommuner og regionernes forskningscenter – har lavet.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Det er nu møl invaderer vores klædeskabe og køkkener

KORT NYT
Det går væsentligt bedre for Coop med solidt plus på regnskabet



Spis nordisk, så gavner du miljøet
KULTUR & FORBRUG:
Halvdelen af den private udledning af drivhusgasser kommer via det vi spiser. Et femårigt forskningsprojekt ser på vores madvaner og deres betydning for miljøet. Resultaterne viser, at halvdelen af den private udledning af drivhusgasser er forårsaget af maden, men den nye nordiske madstil er bedre for miljøet end den tidligere..

- flere interviews om emnet


Brug en halv time på at give huset et forårseftersyn
KULTUR & FORBRUG:
Regn og stigende grundvand kan give omfattende skader hos de fleste boligejere. Men bruger man en halv time, kan man komme mange problemer i forkøbet. Her forklarer Mads Okking, der er konsulent i håndværkernes arbejdsgiverforening, hvad du selv kan gøre.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Sidste frist før 1000 kronesedlen og andre ældre pengesedler bliver ugyldige

KORT NYT
Ukrudtsbrændere skyld i tre brande om dagen



Nanna Hyldgaard Hansen: Togrejser for begyndere
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

På Danmarks Jernbanemuseum kan man se udstillingen Drømmenes Kupé, som fejrer interrails første år, som begyndte i 1972. Den aktuelle bog tager tråden op og forklarer, hvordan interrail virker i dag - nu udvidet med seniorrail for folk over 60 år.


- flere interviews om emnet



Sønderjylland 1864 - en blodig historie om grænselandet
KULTUR & FORBRUG:
I dette magasin ser vi på om en blodig fortid kan lære os noget vi kan bruge i fremtiden. Og om det er værd at rippe op i gamle historier

- flere interviews om emnet



Alt var på plads til ejerskiftet - men så gik det alligevel galt
ERHVERV:
Den dygtige svend var udset til at skulle tage over. Men pludseligt var det for sent, fordi den ansatte har fundet et andet arbejde.

- flere interviews om emnet


LYT OGSÅ TIL DISSE TRE
- RADIO DER GIVER MENING






Louisa Lorang: Alt i en






Blæksprutterne kommer – spis dem!






Eva Ravnbøl: Guds eget køkken


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN








Øget indtjening - så sæt prisen rigtigt


Det er nemlig ”Den korteste vej til øget indtjening”, ....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Historien om de smukke danske spisestel
Porcelæn - så fint og tyndt – dejligt at røre ved – og lækkert at spise sin mad af. Det fortæller Lars Hedebo Olsen om i sin bog. ....


Det behøver ikke være så svært det med stress
ERHVERV:
Stresscoach Tine Tangdal mener, at problemet er så stort, fordi vi løser det forkert.....


Gør kunden god igen
ERHVERV:
Søren Bechmann har sammen med Pernille Hirshals skrevet en tankevækkende bog - blandt andet om, hvordan ærgerlige fejl kan vendes til succesoplevelser.....


Manden bag butikken, der har alt
ERHVERV:
Amazon er mest kendt for bøgerne, men Jeff Bezos ville skabe den ultimative detailvirksomhed, fortæller Brad Stone i bogen om Butikken, der har alt: jeg taler med Rasmus Dahlberg, historiker....

Alt er netværk, og du er forbundet med alle andre i verden
Siden 1930'erne har forskere studeret sociale netværk, men det var internettet, som for alvor fik åbnet vores øjne for betydningen af netværk, forklarer Jens Mogens Olesen, Aarhus Universitet....

Lars Tvede og Nicolai Chen Nielsen: Fremtidsklar
MAGASIN:


FIK DU LYTTET TIL
TRE PROGRAMMER FRA TIDLIGERE 
- RADIO DER GIVER MENING






Opdagelsen der glæder over hele verden






Fjerfabrikken der ikke kunne flyve






De opfindsomme danskere - Skrivemaskinen


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 25/4 - RADIO DER GIVER MENING


Alt var på plads til ejerskiftet - men så gik det alligevel galt
ERHVERV:
Den dygtige svend var udset til at skulle tage over. Men pludseligt var det for sent, fordi den ansatte har fundet et andet arbejde.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Lenins bodyguard - historisk roman af Leif Davidsen
POLITIK:
- Det ville ikke være sket, hvis jeg havde været der, sagde Lenins danske bodyguard. Måske ikke, Oskar, svarede Lenin.....


- mere om dette emne



Ny MG hybrid på det danske marked
Bilen, der hedder MG Zs Hybrid Plus, er som navnet siger en selvopladende hybrid. Med en attraktiv pris fra 250.000 kroner er den meget konkurrencedygtig i sin klasse.....


- mere om dette emne



Den kriblende have
Orme, bænkebidere, tusindben, fluer, hvepse, biller – og mange, mange flere små (nogle helt bittesmå) kriblende og krablende væsener - det er dem Dave Goulson skriver om ....


- mere om dette emne



Opdagelsen der glæder over hele verden
ERHVERV:
Så er det igen blevet tid for en lille pause med et tilbageblik i vores serie om de opfindsomme danskere, der har haft særlig betydning for det erhvervsliv vi kender i da....


- mere om dette emne



Strategisk selvledelse - mellem frihed og forretning
ERHVERV:
Anders Raastrup Kristensen har sammen med sin kollega Michael Pedersen skrevet en bog, der på forskningsbasis forklarer, hvordan medarbejdere bedst forvalter deres ansvar....


- mere om dette emne


Økonomi:Trump og markederne vender rundt
ERHVERV:
De finansielle markeder har reageret positivt på Trumps udmelding om, at handelskrigen nu mest drejer sig om Kina. Men usikkerheden nager, og hvilke dilemmaer står centralbankerne over for, når de skal tager det næste skridt i rentepolitikken?

Finansmagasinet fra Nordea. Helge J. Pedersen har denne gang Anders Svendsen og Philip Maldia Madsen med i studiet....


- mere om dette emne



Forandringer kommer ikke - de skal skabes
ERHVERV:
Erhvervsbog: Forandringer skal gribes, elskes og ledes. Men hvordan. Det giver denne erhvervsbog svaret på, både om ledelsen, mellemlederne og medarbejdernes rolle.....


- mere om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
TRE PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Små klasser giver ikke fagligt dygtigere elever






Politiker, Sønderjyde og Folketingets nestor






Venstre fremsætter forslag om national råstofplan

OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER