FORSIDENPOLITIK & ØKONOMIERHVERVKULTUR & FORBRUGMESTERNYT & SMVMAGASINER
RADIO UPDATE
- radio der giver mening
Søg på RadioUpdate
- kun et enkelt ord
                                                                          

Vildskab i haven - Radio Update
Sendt første gang den: 26-04-2023
Vildskab i haven


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Foto af forside fra forlaget

Omkring 62 % af Danmarks areal er opdyrket - og hermed indtager vi pladsen som det næstmest dyrkede land i verden. Men der er også mange haver her i landet - både haver i byerne og sommerhushaver.

Så der er god basis for bogens idé, nemlig at invitere vildskab ind i vores haver - store eller små eller sågar altaner, hvis vi vil fremme biodiversiteten, mener bogens forfattere Katrine Turner, Ditte Dahl Lisbjerg og Lilli Gruwier


Prøv at starte med at læse om ’Vildskabsmetoden’, som præsenteres i kapitel 4 - der er fire elementer i den metode, og ingen af dem kan undværes: for det første er der behovet for plads, og det betyder ikke bare et stort antal kvadratmeter, men af og til det modsatte - det kræver en forklaring: insekter og større dyrs levesteder skal nemlig være tæt på føderessourcerne, ellers kan de simpelthen ikke få nok at spise - nogle vilde bier flyver f.eks. ikke længere end 50-100 meter fra deres rede, når de samler føde. Så er der selve ressourcerne, altså vand, føde, nattely og skjulesteder både varme og kølige. Variation er også vigtig, for det er svært for haveejeren at gætte sig frem til det hele, så løsningen er lidt af hvert både med hensyn til planter og niveauforskelle. Forfatterne nævner både muldvarpeskud og myretuer som eksempler - det skal man ikke lade sig afskrække af. Og endelig er der tid, ja, man skal give sig tid, for træerne gror med en hastighed, der måles i år eller årtier. Men man kan fælde et træ på under en time. En vild have er en proces, lyder det fra forfatterne, som igen og igen understreger betydningen af træer - særligt gamle træer.

’Det er bare haveaffald’, siger sommerhusområdets haveejere med trailerne proppet med dejligt materiale, der kunne være blevet til skjulested for pindsvin eller føde for insekter og larver, der igen kunne blive føde for fugle. ” I naturen findes der ikke affald”, konkluderes det til gengæld i bogen.

Betyder det så, at man kan placere sig i liggestolen og aldrig tænke på at luge? Hm, nej ikke helt, for der er jo det med variation, og naturen er ikke flink. Den stærkeste plante vil uvægerligt erobre plads på bekostning af andre planter, og græs vil let kunne brede sig over store arealer og udvikle sig til en monokultur på bekostning af andre arter. Det arbejder man jo netop i disse år for at forhindre ved at lade ’store græssere’ som køer holde græsset nede - hvilket ikke er forløbet helt problemfrit. Men i en have - hvad gør man, når man på den ene side gerne vil have græs, og på den anden side ikke vil have det til at dominere?

Hvad med næring til havens planter? Mangel på næring kan være positivt, forklarer forfatterne. Rigelig forsyning af næring favoriserer nemlig de hurtigst voksende planter, og de nøjsomme, langsomt voksende bliver simpelthen skygget væk af de hurtige på matriklen. Her i landet har der historisk været mange åbne, sandede arealer uden meget næring i jorden, og derfor er de fleste af vores vilde planter tilpasset netop den type jord. ” Når planter vokser langsomt og nøjsomt, er der plads til mange arter….op til 50 forskellige indenfor en enkelt kvadratmeter”, skriver forfatterne. Men i velgødet jord vil enkelte arter tage over, får vi at vide. Men det kan man gøre noget ved, kan man også læse sig til her. Blomsterenge er meget oppe i tiden - og når de står i fuldt flor, er de fantastiske! Men de blomster, det her drejer sig om, er netop den nævnte nøjsomme type, så hvis man køber en vildengs-frøblanding og spreder den i et område, hvor der f.eks. tidligere har været græs, kan man til sin skuffelse oplever, at græsset hurtigt bryder frem og overhaler og derpå bortskygger de langsomt spirende blomster. Men det kan altså lade sig gøre med en ’ masse knofedt, tid og tålmodighed’ at rense jorden typisk for græs.

Men noget græs er jo dejligt at have, og bogen har da også et meget fint afsnit om græsser - dem findes der over 100 hjemmehørende arter af og næsten lige så mange halvgræsser - og hvad skal man så vælge? Her er helt konkrete praktiske råd til netop det.

Og træerne - der er meget få haver uden træer, og forfatterne har et dejligt og stort kapitel om alle vinkler på træerne. Jo ældre de er, jo mere værdi har de som levesteder for insekter - og fugle, der spiser insekter. Behold nu de gamle træer, opfordrer de indstændigt til og begrunder det med, at alle de skavanker og hulheder, som gamle træer får, udvikler sig til - ’ rene biodiversitetsoaser’. Ja, de gør - og så kan man da ikke nænne at tage øksen op. Hvis man nu alligevel gør det, fordi træet måske truer med at vælte ind i huset, så lyder anbefalingen at lade så høj en del af stammen som muligt blive stående - og selvom stammen bliver hakket i af flagspætten, gnavet i af insekter og gennemboret af larver, så er det en nydelse f.eks. efter mørkets frembrud at få øje på en fugl, der er gået i seng i et af hullerne, mens dens halefjer, lige akkurat stikker ud, sådan som jeg så det i et af mine egne gamle træer forleden - jeg listede så meget stille videre.

I kapitlet om træer er der et afsnit kun om svampe - ejendommelige er de - faktisk tættere på dyr end på planter, men regnes nu for deres helt egen livsform. Og nu vi er ved ejendommelighederne, så anede jeg ikke, at bænkebideren slet ikke er et insekt, men et landlevende krebsdyr - dem er der ikke mange af - og faktisk er der visse bænkebiderarter, der ånder ved hjælp af gæller - ikke så underligt, at de mest træffes i fugt under gamle krukker og den slags.

Bogen er meget systematisk bygget op med omhyggelig underinddeling af de enkelte kapitler, der i indholdsfortegnelsen er forsynet med hjælpsomme titler. Der er stikordsregister, lister over træer, buske, planter - og årshjul med inspiration til, hvornår man skal/kan gøre hvad i haven.

Forfatterne er alle tre biologer og har gennem mange år arbejdet med biodiversitet - i den grad også i praksis. For eksempel inddrages Katrine Turners egen kolonihave som eksempel på, hvordan man planlægger en have. Fantastisk, hvad hun har fået ud af 400 m2. I forordet forklarer forfatterne deres projekt med bogen, hvor udgangspunktet er den stadigt voksende forskningsbaserede viden om biodiversitet. Deres mål er så, at læseren virkelig forstår de mekanismer, der ligger bag de tiltag og råd, de giver i bogen. Det er i den grad lykkedes.

Nærværende anmelder er selv den heldige ejer af en stor, vild sommerhushave, og bogen har givet mange gode idéer til at gøre den endnu vildere - og allervigtigst givet alle forklaringerne for eksempel, hvorfor det er vigtigt, at blomster er spredt over hele haven, da vilde bier simpelthen ikke flyver særligt langt fra deres rede - og de kan være bittesmå, disse vilde bier, som også har fået et meget oplysende kapitel. Det var også godt at få solid viden om værdien af et gammelt hult egetræ, hvor bakterier, insekter og svampe lever i træets ved og omdanner den til muld, samtidig med at træet under barken stadig har et levende vækstlag, der forsyner kronen med vand og næring.

Til allersidst vil jeg lige tilføje, at alle tre forfattere er meget aktive på nettet - bare søg på navnene, og der dukker spændende blogs, hjemmesider og foredrag op!

Bogen er på 264 sider - og med et væld af fotos - næsten alle sammen taget af forfatterne selv. Den er udgivet af Politikens Forlag



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Vildskab i haven




Kun en tåbe frygter ikke haven




Den kriblende have




Højbede, hvis haven skal være lidt anderledes i år




Design din altan og tagterrasse


Nanna Hyldgaard Hansen: Togrejser 2
I rækken af udsendelser med tips og råd om togrejser er Nanna Hyldgaard Hansen nu parat med idéer til at benytte sig af Seniorrail - lyt med her om de muligheder, der er -og hvad man lige skal være særligt opmærksom på - velkommen til Nanna:

Foto_Jesper Voldgaard


Ferie: Wien er en by af smukke huse, dejlige billeder og skøn musik
KULTUR & FORBRUG:
- og så skal man heller ikke glemme caféerne, siger Jørn Erslev Andersen, forfatter til et af kapitlerne i bogen WIEN, udgivet i Aarhus Universitetsforlags serie "Vide verden"

- flere interviews om emnet

Fra håndværker til super koncern og retur
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om en virksomhed vi alle kender - selv om den ikke længere eksisterer. Industriproduktion i den store skala.

- flere interviews om emnet



Lucian Freud: Alt er portræt
KULTUR & FORBRUG:
Udstilling på Louisiana 11.6.26 - 27.9.26

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Håndværkere drukner i byggeaffald

KORT NYT
165 millioner til ny uddannelse af håndværkere



Nanna Hyldgaard Hansen: Togrejser 1
I en række udsendelser fortæller rejsebogsforfatter Nanna Hyldgaard Hansen om sine erfaringer med togrejser - i dag handler det om Interrail

- flere interviews om emnet


Historien om dansk porcelæn: Musselmalet fra glemt til højeste mode
ERHVERV:
Danske klassikere har fået ny popularitet. Med et par minutters hvilepause for ørerne, ser vi denne gang på en meget kendt dansk fabrik, hvis produkter er blevet den højeste mode igen.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Brugte bilbatterier skal give butikker grøn strøm

KORT NYT
Dansk Erhverv vil have fokus på forsyningssikkerhed frem for klimamål



Mens en byrde afskaffes komme en ny og større til
ERHVERV:
Erhvervslivet trygler politikerne om at reducere den dyne af byrder, der koster virksomhederne milliarder i ren administration. Så når det sker, bør politikerne også have ros, mener Dansk Håndværk.

- flere interviews om emnet



Finansmagasinet: Rentestigning og håb om fred i Mellemøsten
ERHVERV:
ECB har sat renten op som følge af den stigende inflation. Herhjemme fulgte Nationalbanken trop. Nu er der måske udsigt til en fredsaftale mellem USA og Iran. Hvad vil det betyde for rentepolitikken fremover?

- flere interviews om emnet



Det vrimler med nye dyr i den danske natur
KULTUR & FORBRUG:
Det er helt vildt. RadioUpdates serie om de vilde dyr i den danske natur ser i dette afsnit på et af de dyr, vi selv har sørget for er vendt tilbage efter flere tusinde år.

- flere interviews om emnet


LYT OGSÅ TIL DISSE TRE
- RADIO DER GIVER MENING






Skal der Italiensk mad i dine danske gryder






Henrik Vilain og Ingo Schauser: Løg






Efter ferien: Indkøbsguide til de lokale etniske butikker


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN








Film og romaner forberedte os på en klimaforandret verden


Det fortalte ph.d. Gregers Andersen, da han for adskillige år siden forsvarede sin h.d.-afhandling ”Klimaforandrede verdensforhold – den globale opvarmning i fiktion og filosofi” ved Københavns Universitet.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Høsttid: Varsler og myter om vejret
Maj måneds kulde gør laderne fulde - sådan kan man jo sige til hinanden som trøst, hvis man gik og småfrøs i den dejlige forårsmåned. Til gengæld, hvis solen varmede fra en regnløs himmel hele maj.......


Erhvervslivet skal tilpasse sig forandringerne i klimaet
ERHVERV:
DMI forskere forudser problemer i forbindelse med klimaet. Stigende vandstand, kraftigere regnskyl og hedebølger. Men det er umuligt at sige, om vi vil opleve flere storme eller mere blæseve....


Ekstremt vejr er godt stof i medierne
Vi ser klimaforandringer - nogle af dem skyldes også at ekstremt vejr, som er godt stof i medierne. Men også til dagligt fokuseres på yderpunkterne så der kan sættes nye "rekorder". Eksempe....



FIK DU LYTTET TIL
TRE PROGRAMMER FRA TIDLIGERE 
- RADIO DER GIVER MENING






Vi spiser slet ikke så sundt som vi tror






Sunde skåle du selv kan gå i gang med






Pas på mavepine, når du spiser søde sommerbær


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 15/7 - RADIO DER GIVER MENING


Marco Malvaldi og Samantha Bruzzone: Stiernes dronning
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Tiden forgrener sig uophørligt mod utallige fremtider, hedder det i et citat fra J.L.Borges, som citeres allerforrest i bogen - og det kunne ikke være mere rammende. ....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Den store bog om små haver
Havde vi vidst, hvor stort et arbejde det ville være at anlægge haven, er det ikke sikkert, at vi var gået i gang. Sådan skriver Nina Ewald i denne inspirerende bog.....


- mere om dette emne



Ledelse: Når udfordringen er stressede medarbejdere
ERHVERV:
Stress har i årtier været et af de hyppigste og vanskeligste problemer for medarbejderne - og dermed også for ledelsen af virksomheden. Få inspiration til hvad du kan gør....


- mere om dette emne



Anne Tjønneland & Anja Olsen: Ultra nemt
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

En bog med den nyeste viden om usund og ultraforarbejdet mad ....


- mere om dette emne



En uhyggelig del af Danmarks historie
Med bogen Den sidste henrettelse tager Jesper Wung-Sung udgangspunkt i den sidste henrettelse i Svendborg i 1853.....


- mere om dette emne



Der er ikke mange ladestandere i en ørken
Ny Pick-Up fra Volkswagen er absolut ikke en elbil. Til gengæld kan den rigtigt mange andre ting. Og det er helt naturligt, at fabrikken for en gangs skyld har holdt el u....


- mere om dette emne


Jan Damsgaard: Blockchain business
ERHVERV:
Man behøver ikke at forstå blockchain for at kunne høste fordelene, skriver Jan Damsgaard beroligende allerede på første side i bogen!

Han minder derpå læseren om al den teknologi og alle de digitale infrastrukturer vi alle sammen hele tiden uanfægtet benytter som mail, google og linkedIn– uden at nogen af os prøver at drage hinanden til ansvar for, hvordan d...


- mere om dette emne



Vikingetiden startede i England
Den 8. juni 793 overfaldt danske vikinger klosteret Lindisfarne i nordøst England. Det blev starten på vikingetiden, som i øvrigt også sluttede i England.....


- mere om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
TRE PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Stærk, let og mæt






Spis nordisk, så gavner du miljøet






Vores kost er blevet sundere - men vi spiser for meget fedt

OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER