|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 10-12-2019 Latinsk kogebog: Spis som de gamle romere KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Sådan forsikrer de tre forfattere til kogebogen, A. Knudsen, T. Søvsø og Chr. G. Tortzen. Bogen har undertitlen: Spis godt med Cato og Marcus Apicius. Hvem er så disse to, som opskrifterne oprindeligt stammer fra? Det kommer jeg tilbage til, men først noget om det, der gør bogen spændende – også for dem, der måske slet ikke plejer at følge kogebøgers opskrifter: bogens lange indledende afsnit er nemlig en elegant indføring i en vigtig side af romersk kultur og dagligliv. Læseren får at vide både, hvad romerne spiste, hvilke råvarer, der var til rådighed, hvordan romersk bordskik var og – meget vigtigt og interessant – hvor al den viden, der præsenteres, kommer fra. Megen viden stammer naturligvis fra romerske skriftlige kilder og kunst. Men forholdsvis nyt er de mange detaljer om råvarer, der nu gennem bioarkæologiske metoder kan findes frem fra blandt andet kloakker og sivebrønde. Specielt fra en sådan brønd i Herculaneum, som var koblet til et offentligt toilet, blev der fundet rester af i alt 194 forskellige slags fødevarer. Imponerende holdbart slam! Korn, skaller og frø hører til de mest holdbare fødevarer, men forfatterne advarer omhyggeligt mod at tro, at slammet giver det fulde billede af den romerske menu, fordi mange af de helt almindelige fødevarer som ost, løg og hvidløg ikke har sat sig spor, selvom disse sager givetvis har været almindelige. Til gengæld er der fundet frø af peber, der med sikkerhed har været importeret. Lige netop dette fund er interessant, fordi peber har været en dyr luksus – og sivebrønden blev ikke fundet i et velhaverområde. Fødevarer blev sendt hid og did i det store romerske imperium, men når man ser på alt det, der på den måde var tilgængeligt for en romers køkken, så lægger en læser i 21. århundrede mærke til, hvor mange varer af dem, vi nu kender som noget ganske dagligdags, der manglede dengang. Forfatterne gør opmærksom på, hvor farvefattigt et romersk måltid har været uden f.eks. tomater, chili og peberfrugter. Det er godt at tænke over. Og så er der det med romernes bordskik! Lå de virkelig ned og spiste? Alle, der har forsøgt sig med at gøre dette, ved, at det bestemt ikke er let…navnlig ikke, når man skal drikke – hvad enten det er af glas eller skål! Men der er ingen vej udenom: det er i den grad veldokumenteret, at romerne lå ned og spiste, så vi bare må acceptere det, skriver forfatterne nærmest undskyldende. Men de forklarer til gengæld detaljeret, hvordan det overhovedet kunne lade sig gøre – f.eks. ved at man brugte brød som spiseredskab. Javel! Nu er det jo en kogebog, så opskrifterne udgør naturligvis størstedelen af teksterne. Langt de fleste opskrifter stammer fra Marcus Apicius, der levede lige omkring Kristi fødsel, og resten skyldes Cato den ældre (ham med ’i øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges’!). Medens Catos opskrifter ligger i traditionen for et romersk landkøkken, hører Apicius’ opskrifter til et luksuriøst overklasse hjem. Hvordan skriftet Apicius’ kogekunst er nået den lange vej fra håndskrift og frem til moderne udgivelser får vi (naturligvis) forklaret. Nu er det bestemt ikke altid let for en moderne kok at bruge en 2000 år gammel opskrift, så forfatterne har valgt den fornuftige løsning først at bringe opskriften i den oprindelige latinske udgave (i et enkelt eksempel med tilføjelser på græsk), derpå en ordret oversættelse til dansk og endelig en udførlig gengivelse på dansk sat op i den form med ingrediensliste, tidsforbrug og forklaringer, som vi nu er vante til. Men inden selve opskrifterne er der et meget nyttigt kapitel med titlen ’Den rigtige smag’ – når jeg skriver, at det er et nyttigt kapitel, så er det fordi forfatterne selv bemærker, at selvom mange elementer i de latinske opskrifter minder om nutidens mellemøstlige køkken, så er det romerske køkken helt sit eget. Og her er kapitlet om den rigtige smag fint på sin plads til at forstå anvendelsen i opskrifterne af fiskesauce, krydderurter, olie og vin – disse ingrediensgrupper optræder nemlig i næsten alle opskrifterne. Nærværende anmelder må indrømme at have et lidt anstrengt forhold til fiskesauce, så da jeg skulle afprøve et par opskrifter skalerede jeg ned for netop den ingrediens og tog med taknemmelighed mod idéen fra dette kapitel om at fortynde med balsamico (undskyld….). Der er kapitler med forretter, hovedretter og desserter – og et kapitel om saucer. Det er en fin detalje, at der bagerst i bogen er en alfabetisk liste over de råvarer, der indgår i opskrifterne. Og så rundes der sandelig af med et lille kapitel om ’Kokkelatin’ og en ordliste over specielle latinske gloser, der ikke ville være lette at finde andetsteds. Hvem er så bogens målgruppe? Kogebøger er meget populære – og denne bog udfylder (så vidt jeg kan se) et hul. Den er velskrevet og underholdende og mange af opskrifterne er virkelig lette at overføre til praksis – dejligt at gulerødder optræder så hyppigt! Alle, der har lyst til at kaste sig over et nyt køkken, kan roligt give sig i lag med denne – ingen grund til at være bange for, at opskrifterne står på latin på venstresiden af et opslag, når der på højresiden står en udgave på dansk og endda 100% tillempet den type opsætning, vi er vant til. Til gengæld tror jeg også, at mange gymnasielærere med latin og/eller old vil have glæde af bogen – man kunne jo her op under jul friste sin klasse med ’Dadelslik’ – men husk servietter og gerne skylleskåle: forfatterne advarer om, at dadlerne er grusomt klæbrige…det er en underdrivelse. De tre forfattere supplerer hinanden fint og har tilsammen fagene antropologi (Anne Knudsen), klassisk filologi (Chr. Gorm Tortzen) og latin (Tue Søvsø)– de har tilsyneladende stået for det hele i fællesskab og samarbejde. Bogen er udgivet med støtte fra Ernst Andersen og Tove Dobel Andersens Fond og indgår i serien Latinerkvarteret, som udgives af Gads Forlag i samarbejde med Latinselskabet (Societas Latinae Daniae). Foto af forsiden fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
