|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 16-11-2020 Cæsar - manden og myten. En bog af Hass og Saxkjær KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Værket er en antologi – en samling på 11 artikler eller essays. Den første artikel introducerer Cæsar, hans familie, hans livsforløb og både militære, politiske og private bedrifter og forklarer overvejelserne bag de 10 øvrige artikler. Seks af dem fokuserer på Cæsar i hans samtid og fire af dem diskuterer eftertidens opfattelse af ham.Trine Arlund Hass og Sine Grove Saxkjær har redigeret værket – det er gjort med stor omhu – med et minimum af gentagelser og sådan, at de forskellige kapitler ligesom har hængsler til hinanden. Hvad står der så i disse essays? Jamen, det er et rent skatkammer af viden – omhyggeligt dokumenteret gennem velvalgte tekstcitater og relevante kort, oversigter og smukke illustrationer. Hvis man vil kende Cæsar (100 – 44 f.v.t.), er det umuligt at komme uden om Cicero (106 - 43 f.v.t.). Disse to politikere, talere og forfattere kendte hinanden personligt og kom i de samme romerske cirkler. Medens Cicero var konservativ i sin politiske holdning ogmest af alt ønskede at holde fast i republikken som styreform, var Cæsar ’opportunistisk og ukonventionel’, forklarer Henriette van der Blom i kapitlet Cæsar og Cicero i Rom. Hun understreger, at Cæsars eneherredømme af Cicero blev anset for en forbrydelse og dokumenterer dette ved et citat fra værket Om pligterne, hvor Cicero et halvt år efter drabet på Cæsar fordømmer ham som tyran og skriver, om en sådan mand, at ”det er moralsk korrekt at dræbe [ham]”. Et synspunkt vi kommer til at møde igen i den tidlige renæssances norditalienske bystater specielt i Firenze, som i perioden omkring år 1400 var truet af Milanos fyrste. Her betød politisk frihed fraværet af en enehersker, forklarer Marianne Pade i sit kapitel Måtte de dræbe Cæsar? Hun beskriver, hvordan de forskellige bystater spejler sig i enten Brutus og Cassius, der dræbte tyrannen for at få den frie republik tilbage – eller også ser bystatens fyrste som en (beundret) arvtager til det romerske kejserdømme personificeret ved Cæsar og navnlig Augustus. Pade runder af med en flot og tankevækkende gennemgang af Shakespeares Julius Cæsar. Hun peger på, at Brutus er den person, der fylder mest i dramaet – som alligevel bærer Cæsars navn. Og hvorfor nu det? ”...fordi Shakespeare bruger Cæsarskikkelsen som en anledning til at diskutere emner som magt og menneskelighed, den enkelte og fællesskabet, loyalitet og ansvar”, slutter Pade – og har her elegant fortalt læserne om, hvorfor den foreliggende bog er væsentlig og aktuel. Udover politiker og hærfører var Cæsar en produktiv forfatter. Blandt denallermest hyppigt læste latinske litteraturer hans værker Gallerkrigen og Borgerkrigen, skriver Per Methner Rasmussen i kapitlet Forfatteren Cæsar. I en knivskarp analyse af forskellige passager i Gallerkrigen viser Methner, hvordan Cæsar ved en suveræn manipulation af det latinske sprog formår at give det indtryk, at ”når andre ikke kan finde ud af tingene, kommer Cæsar lynhurtigt og klarer sagerne”. Tilsvarende i Borgerkrigen, hvor Cæsar ikke står overfor fjendtlige gallere, men hvor modstanderne er hans egne politiske fjender. Her retfærdiggør han retorisk sine handlinger, samtidig med at han understreger sine mange forsøg på at få forhandlinger i gang. Det endte dog alligevel i borgerkrig, men det var så ikke hans fejl. Ja, ”Cæsar er en fremragende manipulator”, konkluderer Methner, og disse retoriske greb med 2000 år på bagen kan man jo så stadig gå og tænke over i dag. Hvis Cæsar var den store manipulator, var hans adopterede søn Octavian, (senere Augustus) den store selviscenesætter – som den naturlige politiske arvtager til Cæsar. Det ses allerede i Octavians dramatisk koreograferede begravelsesoptog til ære for sin adoptivfar, sådan som Jan Kindberg Jacobsen og Rubina Raja beskriver det i deres fælles kapitel Cæsar og hans portrætter. Allerforrest i optoget lå den myrdedes gennemhullede og blodige toga og på ligbåren lå en voksstatue af Cæsar med sårene fra de 23 knivstik. Der er til nutiden ingen portrætter overleveret, som man med sikkerhed kan sige er af Cæsar – bortset fra mønterne. Der er generelt ingen mangel på portrætter af romerske herskere, men kun i form af marmorkopier af oprindelige bronzer, som ikke mere findes. Jacobsen og Raja identificerer i alt 17 som mulige sådanne Cæsarportrætter i marmor, men de stammer alle fra tiden efter hans død. Nærværende anmelder savner nu et enkelt portræt – den såkaldte og omdiskuterede Arlesbuste, fundet på bunden af Rhône i 2007. Cæsars krige og triumfer er titlen på det følgende kapitel, hvor Carsten Hjort Lange tager fat i forholdet mellem borgerkrig og triumf. Med Cæsars evner som manipulator i baghovedet er det ikke svært at se muligheder for en del triumfer i hans lange karriere som hærfører. Kun fravalgte han triumf efter sejren over Pompeius ved Pharsalos i år 48. For hvad gør man efter en sejr i en borgerkrig? ”Cæsar forsøgte sig med …. mildhed, men betalte med sit eget liv”, skriver Lange. Til gengæld lovede hans adoptivsøn, Augustus, at hævne Cæsar, da han gik i krig mod hans mordere. I kapitlet Cæsars Rom tager forfatteren Sine Grove Saxkjær læseren på en virtuel spadseretur gennem byen, hvor man ser de senrepublikanske monumenter og andre levn være i fåtal sammenlignet med, hvad kejsertiden har efterladt sig af imponerende bygninger– nogle naturligvis i bedre forfatning end andre. Men Saxkjær viser, at Cæsar faktisk havde omfattende byggeprojekter i Rom. Det centrale element på det forum, der bar hans navn, var templet til Venus Genetrix, altså Venus Stammoder. Venus var nemlig i flg. den romerske tradition stammoder tiljuliernes slægt – og dermed til Gajus Julius Cæsar. Kapitlet Cæsar og Kleopatra behandler Cæsar i hans egen samtid, men der tages nu også hul her på eftertiden, for den første illustration i kapitlet er en filmplakat med Elizabeth Taylor som Kleopatra. Det er mytetungt stof, vi her har med at gøre, skriver Anne Marie Nielsen og henviser til ikke bare film, men billedkunst, TV-serier og computerspil – kan man nå ind til en historisk virkelighed her? ”svaret må være et rungende måske!”, skriver forfatteren. Efter at have slået Pompeius ved Pharsalos i 48 kom Cæsar til Ægypten,og i et halvt års tid slog han sig ned hos Kleopatra. Cæsar tog tilbage til Rom, hvorKleopatra dog senere dukkede op sammen med sin og Cæsars lille søn, Cæsarion. Ja, det er det stof som store romaner og film er lavet af, fremgår det af dette fascinerende essay. I Cæsar i historieskrivningen peger forfatteren Jesper Majbom Madsen på, at Cæsar i den grad stadig, ligesom i sin egen tid, deler vandene – var han en tyran eller en visionær statsmand? Den tyske historiker Theodor Mommsen er på den fløj, der så Cæsar som den, der for alvor tog fat i at løse nogle af Roms store sociale udfordringer og f.eks. bidrog til stærkt tiltrængte jordreformer, medens andre mener, at han simpelthen gik efter magten for magtens egen skyld. Faktisk regerede han jo kun i cirka fire år, så det er forbløffende, hvilket aftryk han har sat på eftertidens historieskrivning. Lars Kjær opstiller i sit essay Cæsar i middelalderen en elegant modsætning mellem på den ene side middelalderens tyske kejsere, der opfattede sig selv som direkte arvinger af de romerske kejsere og spejlede sig i netop de egenskaber ved Julius Cæsar, som de selv mente at besidde. På den anden side har vi så de samtidige britiske historikere, der brugte Cæsars invasion af Britannien til at bevidne egen fordums storhed ved beretninger om, hvordan briterne heltemodigt kæmpede mod Cæsars invaderende tropper. Cæsar i Danmark har Trine Arlund Hass stået for. Hun inddrager tre forfattere: Søren Kierkegaard, H.C. Andersen og Sophus Clausen, hvor det nok mest interessante er hendes detaljerede gennemgang afSophus Clausens digt Cæsarer. Det er et klart politisk digt, der første gang blev trykt i 1891 og igen i omarbejdet form i 1917. Det er vildt interessant, også fordi Hass har gjort et stort filologisk arbejde ud af vurdering og sammenhold af de forskellige udgaver. Hvem vil have glæde af at læse bogen? De fleste kender jonavnet ’Cæsar’, men ved ikke hvem han var, hvad han foretog sig – eller hvordan og hvorfor han har sat sig spor i europæisk historie, politik og litteratur op til nutiden. For den gruppe vil bogen være alletiders. Ikke mindre velkommen vil bogen være til at genopfriske viden om manden Cæsar og til at hente ny viden om hans efterliv for dem, der i forvejen har en faglig baggrund. Det er et fremragende værk om Cæsar, manden og myten hvor nærværende anmelder på mere end 2000 års afstand nu er nået til den konklusion, at manden er myten. Forfatterne er alle sammen eksperter indenfor det felt, de skriver om. Deres stilling/titel/ansættelsessted står der ikke noget om – det må være en bevidst beslutning, men hvis man gerne vil vide noget om forfatterne, så er de alle sammen kun et par sekunders søgning væk. Det er lidt ærgerligt, at de forholdsvis få citater på græsk er skrevet med latinske og ikke med græske bogstaver. Hvis man ikke læser græsk, får man alligevel næppe noget ud af de transskriberede tekststumper. Efterskriftet fortæller, at baggrunden for bogens udgivelse er helt aktuelle udgravninger af hidtil uudforskede dele af Cæsars Forum. Disse udgravninger samarbejder med et forskningsprojekt: Vores Cæsar: Gajus Julius Cæsars danske receptioner. Efter hvert kapitel er der en grundig bibliografi, og sidst i bogen findes tillæg med: Ordforklaringer, Indeks, omhyggelig billedkreditering og en meget nyttig tidslinje. Sidstnævnte slutter med 2007 og computerspillet Assassin’s Creed. Nærværende anmelder må indrømme her at være totalt blank – og røber formodentlig dermed noget om sin alder. Bogen udgivet af Aarhus Universitetsforlag er på 262 smukke sider papir i fin kvalitet, der lader de mange illustrationer stå knivskarpt. Jørgen Sparre har stået for omslag og sats, som med Chaparral Pro på lækkert papir (130 g Arctic Volume) gør teksten behagelig at læse. Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
