FORSIDENPOLITIK & ØKONOMIERHVERVKULTUR & FORBRUGMESTERNYT & SMVMAGASINER
RADIO UPDATE
- radio der giver mening
Søg på RadioUpdate
- kun et enkelt ord
                                                                          

Magtfulde mikrober som vi ikke kan undvære - Radio Update
Sendt første gang den: 13-01-2020
Magtfulde mikrober som vi ikke kan undvære


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

De er mange, og de er overalt i os alle sammen. At mikroberne er magtfulde står krystalklart, og vi kan slet ikke undvære dem.

I hvert eneste menneske er der omkring 50.000 milliarder bakterier samt et lignende antal vira og forskellige mikroskopiske svampe og hvad mere er: Vi kan slet ikke undvære dem, forklarer Oluf Borbye allerede på en af de allerførste sider i sin og Kristian Sjøgrens bog, som er bygget op i kapitler, der hver især tager udgangspunkt i enten en aktuel problemstilling, der ligger ham på sinde, eller i en samtale mellem ham selv og f.eks. en taxachauffør – deres samtale er bogens første fortælling. Chaufføren starter med at hade bakterier og elske sin lille flaske med håndsprit. Han skulle blive klogere! Den næste fortælling er i form af et møde med en gymnasieklasse, hvor biologilæreren havde haft held med at invitere Oluf Borbye Pedersen til at komme på besøg og svare på alle de sværeste spørgsmål om mikroorganismer. Det er virkelig en engageret og god klasse, som stiller en række helt centrale spørgsmål, som fik nærværende anmelder til at glæde sig til svaret hver gang – klassen var ikke ene om at lære noget den time. Et af klassens første spørgsmål gik på, hvorfor Borbye hele tiden talte om mikrober og ikke om bakterier – ”er det ikke det samme”, spurgte en pige. Nej, det er det bestemt ikke, lød svaret, for udover bakterierne er der både mikroskopiske svampe, og der er vira (herunder de såkaldte bakteriofager) samt bakteriernes ældgamle, fjerne slægtninge, arkæerne. Når man nu læser videre i bogen og næste gang støder på f.eks. bakteriofagerne og ikke lige kan huske den nærmere forklaring på dem fra biologitimen hos 1. g, så er der heldigvis en dejlig alfabetisk ordliste bag i bogen – den kommer jeg tilbage til.

Et kapitel handler (kort fortalt) om immunforsvar og hygiejnehysteri – sidstnævnte hysteri skader vores børn, forklarer Oluf Borbye, og indleder med en lille beretning fra sin egen familie, hvor de en lun forårsdag arbejdede med at opgrave og vende jorden i køkkenhaven og samtidig lagde an til en kommende fisketur. Den yngste dreng Nis på tre år fik til opgave at opsamle regnorme i sin lille blå spand fra al den lækre, opgravede muld. På et tidspunkt mente hans far, at spanden måtte være næsten fuld at dømme efter alle de gange drengen havde været forbi med sin spand. Men ak, der lå kun et par enkelte orme og vred sig i lidt tynd jord på bunden af spanden. ”Nis, hvor er alle regnormene?”, spurgte faren. Den treårige så bare op på ham og svarede med et enkelt ord: ”Spist!”. Efter lidt overvejelse fravalgte lægefaderen den nærliggende skadestue ud fra den tanke, at sønnen nok ikke var det første barn i verden, der havde spist lidt jord og regnorme – og han slap da også fra både orme og jord uden at tage skade. Men den historie fører frem til en fortælling om menneskets immunforsvar. Hele dette forsvar bygger på, hvad forfatteren kalder en uddannelse helt tilbage fra fødslen – en uddannelse i, hvilke mikrober, der er gode for os og hvilke, der er skadelige. Vores immunsystem lærer alle de gode mikrober at kende – alle dem, der skal være i bl.a. vores fordøjelsessystem og til gengæld lærer systemet også, hvilke fremmede mikrober, der skal uskadeliggøres. Hvordan immunsystemets fænomenale hukommelse fungerer, forklares sandelig også detaljeret sammen med hele immuncellernes forsvarsværk – og nu forfatteren er i gang, så kommer vi også en tur rundt om, hvordan vacciner fungerer.

For øjeblikket er der en stor og stadig voksende interesse for at have ’sunde tarme’ – og hvad man kan gøre for at få og beholde sådanne. Det er samtidigt et emne, som i forbindelse med hans foredrag afføder rigtigt mange spørgsmål til Oluf Borbye. Det handler tit om de såkaldte ’probiotika’, som er ’mere eller mindre levende mikroorganismer, der sælges som kosttilskud’. Han gør opmærksom på, at kosttilskud i modsætning til lægemidler ikke skal gennem en godkendelsesproces. Det eneste krav, der stilles, er at kosttilskuddet ikke er farligt at indtage, og der må ikke reklameres med, at det kan forebygge eller modvirke navngivne sygdomme. Nu er det sådan, at WHO har defineret, at probiotika har positive helbredsmæssige effekter, så det er lovligt at skrive præcist det på produkterne, selvom (og her citerer jeg ordret en kapiteloverskrift) ”PROBIOTIKA SUSER UD AF KROPPEN IGEN UDEN AT VIRKE”. På dette punkt forholder Oluf Borbye sig stærkt kritisk til WHO.

Hvad er det så de gode bakterier gør af godt i vores tarme? Jo, et enkelt eksempel, vores egne enzymer fordøjer fint de helt korte kulhydrater, som f.eks. frugtsukker, men kan ikke nedbryde kostfibrenes lange og komplekse kulhydrater. Men minsandten om ikke mange af tarmenes bakterier har udviklet enzymer, som kan klare netop disse kulhydrater og klippe dem ned til mindre molekyler, som kroppen derpå selv kan tage sig af. Et uundværligt samarbejde!

Sidst i bogen kommer Oluf Borbye med en seriøs advarsel: menneskeheden er ved at miste en god del af sit mikrobielle arvegods – det sker på flere måder: dels ved usunde kostvaner dels ved umådeholdent forbrug af antibiotika. Der bør laves en Noahs ark for bakterier, argumenterer han for – på samme måde som der faktisk er etableret den internationale frøbank på Svalbard.

Hvad er så en sund kostvane? I bogens allersidste kapitel foreslår videnskabsjournalisten Kristian Sjøgren, som har samarbejdet med Borbye om hele bogen, at han kan stille nogle helt konkrete og praktiske spørgsmål og starter med ”Hvad spiser du selv?” Det er et langt og grundigt kapitel, men i virkeligheden har Oluf Borbye allerede fortalt læseren om sin og familiens morgenmad, som (næsten) uden undtagelse udgøres af en grøn grød blendet sammen af gode sager som frisk spinat, ingefær, nødder og meget andet (i alt 13 forskellige sager udover toppings). Den præcise opskrift står selvfølgelig i bogen.

Når man har læst bogen, er man blevet meget klogere på mikroberne og ikke mindst deres betydning for os – på godt og ondt. Navnlig godt, for gammelkendte bakteriefremkaldte sygdomme står der mindre om i bogen. Det er fantastisk at blive opmærksom på, hvor meget helt ny viden om de mikrober, der bor i os selv, der er opstået gennem de sidste 15 – 20 år. En forskning, som bogens forfatter har været en meget aktiv og indflydelsesrig deltager i - naturligvis sammen med kolleger i ind- og udland. Her hører det også med til billedet, at fordi kroppens mikrober udgør et ungt forskningsfelt, er der stadig flere spørgsmål end svar – det gælder f.eks. kroniske sygdomme, hvor hver af disse sygdomme tilsyneladende har sine helt egne afvigelser i tarmens mikrobesamfund i forhold til raske mennesker. Men hvad skyldes det, og hvad betyder det? Vi ved det ikke endnu, skriver Oluf Borbye. Med hensyn til svampene er det endnu værre, forfatteren skriver nærmest undskyldende: ”Vores viden om svampene er forholdsvis overfladisk”. Hertil er det kun at forstå, at sådan må det være, når der tages hul på et helt nyt og vitalt forskningsfelt – godt, at nogen gør det! Og godt at det formidles til os andre – det handler jo om os alle sammen.

Oluf Borbye Pedersen er læge og arbejder som professor og forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet. Han har en meget stor videnskabelig produktion bag sig, og det er i denne sammenhæng relevant, at han har modtaget Forskningskommunikationsprisen fra Uddannelses – og Forskningsministeriet. I denne bog om mikroberne har han som sagt arbejdet sammen med videnskabsjournalist Kristian Sjøgren.

Hvis man gerne vil videre med nogle af bogens emner, er der naturligvis omhyggelige referencer til hvert kapitel. En speciel fin gave til læseren er en meget stor og praktisk brugbar ordliste – ikke en eneste gang, hvor jeg slog noget op i listen, blev jeg skuffet. Den er virkelig omfattende – og det er flot af forfatter og forlag, at listen også ligger som pdf på udgiveren, Politikens Forlags hjemmeside – se bare her: https://www.politikensforlag.dk/magtfulde-mikrober/t-0/9788740053074 ordlisten står nederst på siden.

Foto af forside fra forlaget



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Magtfulde mikrober som vi ikke kan undvære




Bo Falck Hansen: Den korteste vej til et langt liv




Klæbehjerne




H. Bendix, P. Lund, J. Hoffmann- Petersen: I kapløb med døden




Jerk W. Langer: Faste uden sult

Troels W. Kjær: Træk stikket
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Hjernen har brug for at blive presset, konkluderer forfatteren i bogens tredje og sidste del, som behandler Livets store pauser som orlov, sabbatår og pension.



Jens Tang Kristensen: Franciska Clausen
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Hun har arbejdet indenfor et hav af forskellige typer værker og afprøvet mange forskellige tendenser indenfor billedkunsten.


- flere interviews om emnet


Finansmagasinet: Boligmarkedet trodsede vinterkulden
ERHVERV:
Boligmarked er i topform. Især ejerlejligheder er populære for tiden, og det er ikke kun i de store byer. Uroen i Mellemøsten har fået renten til at stige. Men er det nok til at bremse prisernes himmelflugt?

- flere interviews om emnet



Antonio Manzini: Læs mere inde i bladet
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Der var ikke blevet øvet retfærdighed. Det var det, han var der for, tænker Carlo Cappai.


- flere interviews om emnet


KORT NYT
Havvind til en million husstande nu på vej ud i stikkontakterne

KORT NYT
Langt flere bruger AI til dagligt men de unge fører stadigt



Hanna Hirsch Pauli - kunsten at være fri,
KULTUR & FORBRUG:
Særudstilling på Den Hirschsprungske Samling, 18. februar - 16. august 2026

Foto fra udstillingen


- flere interviews om emnet


Marianne Abrahamsen: Christian 9. og hans familie
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

- bag om Fredensborgbilledet.


- flere interviews om emnet


KORT NYT
Arbejdstilsynet skærper tilsynet med byggebranchen

KORT NYT
Flere huller i vejene end normalt kan blive dyrt for bilisterne



Café Society
KULTUR & FORBRUG:
Kunst og fællesskaber i belle epoque Paris. Udstilling på Ordrupgaard og tilhørende katalog.

- flere interviews om emnet



De skabte det Danmark vi lever af
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere, der har skabt det velfærdssamfund og erhvervsliv, som vi lever af, er vi denne gang nået til et andet af de helt store navne, der satte gang i udenrigshandelen og stiftede nogle af vore mest kendte virksomheder.

- flere interviews om emnet



Sne og frost: Ansatte må selv betale, hvis de ikke kan komme frem
ERHVERV:
Når vejrudsigten byder på snevejr, frost eller spejlglatte veje, bliver folk ofte frarådet at bevæge sig ud i trafikken. Men må medarbejdere blot blive hjemme fra arbejde, hvis vejret volder problemer?

- flere interviews om emnet


LYT OGSÅ TIL DISSE TRE
- RADIO DER GIVER MENING






Skal der Italiensk mad i dine danske gryder






Henrik Vilain og Ingo Schauser: Løg






Efter ferien: Indkøbsguide til de lokale etniske butikker


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN








GPSen sladrer når de ansatte kører for tidligt hjem


Kontoret hjemme i virksomheden kan nemlig følge med i om medarbejdernes bil rent faktisk er ude ved kunden. Og hvad nu hvis bilen pludseligt kører til indkøbscenteret eller forlader arbejdspladsen langt tidligere end det er aftalt.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Sikkerhed på byggepladsen er udfordret af kulturelle forskelle
Byggepladser med arbejdere fra flere forskellige nationer er en udfordring for sikkerheden. "Vi må anerkende, at der er forskellige former for kulture omkring sikkerheden," siger Mette Møller Nielsen fra Dansk Byggeri....


Håndværkere står i kø for at få praktisk hjælp
ERHVERV:
Der er spørgsmål om alt fra aftaler om løn over bæredygtighed til de ansattes ret til at tage fri i forbindelse med venners bryllup, når konsulenterne kommer på besøg for at hjælpe og rådgiv....


Robotterne er her – og de gør det sjovere at være håndværker
ERHVERV:
De har gjort deres indtog i byggebranchen. Ikke som en erstatning for medarbejderne, men som nye kolleger, der kan gøre det både lettere og sjovere at være på arbejde.....


Medarbejderne skal hjælpe, når salget skal op
ERHVERV:
Ekstra salg kan læres, men det kræver at mester og svende står sammen. Der skal skabes tillid og troværdighed, når man er ude hos kunden - og det er ofte medarbejderne, der er firmaets ansig....

Forbrugere usikre, når de bestiller en håndværker
Det gælder om at få sat de rigtige rammer lige fra start, når man går i gang med et byggeri. Det skaber tryghed, som sammen med en garantiordning bør gøre kunderne trygge.....

Håndværkerbyen: Klynger og netværk er slet ikke nyt


FIK DU LYTTET TIL
TRE PROGRAMMER FRA TIDLIGERE 
- RADIO DER GIVER MENING






Hanna Hirsch Pauli - kunsten at være fri,






Marianne Abrahamsen: Christian 9. og hans familie






Bogen om Anna Ancher – og hendes verden omkring Skagen


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 20/4 - RADIO DER GIVER MENING


Espersen, Kaastrup og Sjøberg: Usynlig fjende
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Underteksten lyder: Hackerangreb og hemmelige netværk ....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Vilje, viden og værdier – J. C. Jacobsens villa på Carlsberg
ERHVERV:
Villaen skulle først og fremmest være smuk og ligge med den helt rigtige placering i landskabet. ....


- mere om dette emne



Busserne kørte fast da Danmark åbnede sin første motorvej
Busserne kørte fast da Danmark åbnede sin første motorvej....


- mere om dette emne



Gratis app giver kommunen besked om huller i vejen
ERHVERV:
Gratis, landsdækkende smartphone-app gør det nemmere for dig at fortælle din kommune, når du støder på huller i vejen, graffiti eller andre forhold, der skal udbedres.....


- mere om dette emne



Peter Olesen: Ældste København - fortsat i brug
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Der er heldigvis ikke så få gamle bygninger, der stadig bruges, men forfatteren har udvalgt 20. ....


- mere om dette emne



Peter Dalsgaard AI
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Vi står nu både som individer og i fællesskab overfor helt centrale spørgsmål om, hvilken rolle AI skal spille i vores liv og vor....


- mere om dette emne


Ny elektrisk familie SUV med flot design fra Citroen
Lyt med når Søren Clauding tester den nye Citroen eC3 Aircross. En bil med god plads og et flot design - og selvom den har en lidt kort rækkevidde på batteriet kan det sagtens være netop den bil man skal vælge.

Foto: Citroen Danmark - vil du se mere om bilen, kan du finde den på https://www.citroen.dk/modeller/ec3-aircross.html...


- mere om dette emne



Flere regnskyl, storme og oversvømmelser
I dette magasinprogram sætter vi fokus på vejret efter de sidste dages regnskyl. Vi skal høre interviewet med meteorolog Jesper Theilgaards om hans bog, Verdens Vilde Vej....


- mere om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
TRE PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Louisa Lorang: Alt i en






David Fischer, Thomas Harder: Pastaens Italien Historier og opskrifter






Blæksprutterne kommer – spis dem!

OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER