|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 21-09-2021 Når ledelsen kommer på afveje KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
forklare Jep Loft og Peter Harder i denne tankevækkende bog, som forfatterne har skrevet ud fra hver deres faglige baggrund: Jeb Loft, cand.scient. i matematik og datalogi sammen med Peter Harder, cand. mag. i engelsk, lingvistik og dansk. Forfatterne arbejder med fem ’hændelsesforløb’ (her undgår de ordet ’cases’): Universiteterne og sundhedsvæsenet er skrevet af Peter Harder. SKAT, A.P.Møller – Mærsk og IBM er af Jep Loft. Der er tre forhold eller fællestræk, der gør sig gældende i alle de fem forløb: 1) ledelsen er afkoblet fra den faglighed, der er til stede hos underordnede medarbejdere – at styre en virksomhed, lede dens medarbejdere er gjort til et job helt uden sammenhæng med den daglige virkelighed og den erfaringsopsamling, der er bygget op over mange år. Ledelseshåndværket er blevet en profession i egen ret – groft sagt ’en ledelse, der er hævet over den beskidte virkelighed’. 2) det andet fællestræk er mangel på kanaler eller muligheder for, at faglig viden fra lavere niveauer i organisationen kan flyde op til topledelsen – og måske afværge fejlbeslutninger. Og for det 3) tredje: når der på grund af de to første fællestræk opstår problemer, så bliver årsagen til disse problemer sløret ved hjælp af misinformation – den kan så være både bevidst og (indrømmer forfatterne) ubevidst. Spindoktorer, taleskrivere og andre informationsmedarbejdere har taget over fra lederne og leverer intetsigende budskaber. ” De, der kunne tage til genmæle, gør det ikke – måske af hensyn til deres egen overlevelse”, og konsekvensen er, argumenterer forfatterne: ” Ingen drages til ansvar”. Jeg har valgt herat se på to forløb: Først SKAT og specielt EFI, hvor Jep Loft er forfatteren. På digitaliseringsfronten havde Danmark i mange år gjort det godt og nød stor respekt i udlandet - vores CPR-system var allerede på plads i 1968, og det har muliggjort forenkling for både sundheds- og skattevæsen, hvor sidstnævnte uden nævneværdige problemer indførte det automatiske indberetningssystem, som til manges lettelse kunne afløse selvangivelsen. Hvorfor mon det gik så let? Jo, SKAT benyttede den IT-leverandør, der i mange år havde leveret SKAT systemer og naturligvis kendte dem ud og ind – opgaven blev ikke sendt i udbud. Men så godt fortsatte det ikke: efter at den kommunale skatteligning i 2005 blev overført til staten, steg ambitionen om en voksende digitalisering, og en række nye systemer blev sendt i offentligt udbud, hvor kontrakterne var udformet af kammeradvokaten med blandt andet meget stramme tidsplaner. Disse kunne så ikke overholdes, og det betød igen budgetoverskridelser i de meget store og ambitiøse planer, hvor en af dem var at samle (og derpå inddrive) al offentlig gæld – egentlig fornuftigt nok tænkt. Den opgave fik SKAT, og dermed var Et Fælles Inddrivelsessystem, kaldet EFI, en realitet - og det gik jo helt galt. Lå skylden hos IT-leverandøren, KMD? ” Det er kun en del af sandheden”, skriver Jep Loft dystert, og går i næste afsnit over til analysen ud fra de før nævnte tre kriterier: i løbet af ganske få år var en lang række overordnede stillinger i både SKAT og i Skatteministeriets departement blevet besat med en lang række folk uden erfaring med og viden om skatteforvaltning. Både departementschefen og direktøren i SKAT havde i deres kontrakter mål om EFIs igangsættelse. Systemet var blevet sat i drift i 2013, selvom leverandøren af systemet, KMD, der trods alt sad på viden om deres eget produkt, havde frarådet det. I det følgende forløb forsøgte KMD gang på gang at komme i dialog med SKAT om systemets funktioner og en tidsplan. Det blev til en ’besynderlig korrespondance’ mellem parterne, skriver Jep Loft, og selvom KMD ønskede og flere gange bad om et møde, blev det afvist eller aflyst. I 2015 blev det besluttet at nedlukke EFI igen, men en del af dets funktioner kørte faktisk fornuftigt videre, samtidigt med at der arbejdedes på forskellige løsninger ud fra en række rapporter fra forskellige eksterne konsulenter – her er en del uklarheder. Det, der til gengæld står helt klart er, at gælden til det offentlige voksede – alene i 2019 fra omkring 120 mia til 130 milliarder kroner. Den vokser stadig. Hvor ligger ansvaret? Lad os se, hvad skattekommissionen ender med at konkludere, tænker nærværende anmelder. Kommissionen blev nedsat i sommeren 2017, og er i fuld gang med afhøring af nøglepersoner, men er langt fra ved vejs ende. Det andet forløb, der skal med her, er Sundhedsvæsenet, og specielt Sundhedsplatformen, som er det IT-system, der i Region Hovedstaden og Region Sjælland blev valgt til at håndtere informationer om de enkelte patienter. Platformen selv tages under behandling her af Peter Harder, som minder læseren om, at platformen er et system udviklet af det amerikanske firma EPIC, og at det allerede var i brug på adskillige amerikanske hospitaler. Men forskellen på det amerikanske og det danske sundhedsvæsen er voldsomt stor, og en lang række informationer f.eks. omkring patientens økonomiske og forsikringsmæssige forhold vil ofte være irrelevante her i landet. Men hvordan så det så ud med selve valget af EPIC-modellen? Her er et ’dobbelt faglighedsproblem’, skriver Harder: nemlig den sundhedsfaglige og den IT-faglige. Lederne (regions-og koncerndirektørerne) har ansvaret for og styringen af økonomien og kunne godt forestille sig, at lægerne tastede alle oplysninger om patienterne ind under konsultationerne, så lægesekretærerne kunne spares væk. Platformen er indrettet sådan, at lægen, der sidder og taler med patienten, ikke kan komme videre, før computeren har fået den type input, den forventer. Lægens egen faglige vurdering blev nedprioriteret, samtidig med at tiden blev spildt og sekretærerne fyret. Blev lægerne ikke hørt inden beslutningen? Jo, men deres klare kritik blev henlagt og indgik ikke i valgprocessen, skriver Harder, og kun koncernledelserne deltog i besøg på udenlandske hospitaler, der brugte EPIC. Senere blev det så bare fortalt, at klinikerne havde været med i processen, men deres fravalg af EPIC blev ikke nævnt. Hvis enkelte af dem prøvede at gøre opmærksom på dette, blev deres loyalitetspligt indskærpet. Ledelse på afveje er spændende, fascinerende – og dyster læsning, og her har jeg ikke engang givet eksempler fra det andet afsnit i bogen, som behandler ’Fælles dårligdomme’, hvor der kommer en lang række skarpe enkeltiagttagelser om bl.a. Magtdistance, Tab af proportionssans samt overforbrug af konsulenter. Men lige præcist der, hvor man er ved dybt sukkende nærmest at lægge den offentlige sektor i graven, kommer Tredje afsnit med overskriften: ’ Er der håb om en bedre fremtid? ’ Svaret gives straks, og det er et ja! Forudsætningen for at gøre noget, er at se problemet direkte i øjnene og droppe floskler og bortforklaringer som ’set i bakspejlet’ eller ’i bagklogskabens ulideligt klare lys’, indskærper forfatterne og går over til ’Hvad kan der konkret gøres?’ det er kun to sider, men meget gennemtænkt og konstruktivt – jeg vil kun bringe et enkelt eksempel herfra: når en plan er vedtaget (men ikke sat i værk), kan man afholde et slags rollespil, hvor deltagerne skal gå ind i den tænkte, fremtidige situation, at planen er kuldsejlet – og forklare, hvordan og hvorfor det er sket – og derpå, hvad man så skal gøre. I det allersidste afsnit om politikere og embedsværk – og hvordan saglighed sikres - slutter forfatterne af med at basere deres optimisme på håndteringen af coronakrisen (de nævner udtrykkeligt, at de ser bort fra minksagen). Politiske valg var nødvendige, men de blev truffet på basis af eksperternes vurderinger, som flere gange gik i hver deres retning. Ledelse på afveje er en af de vigtigste bøger om samfundsforhold, jeg længe har læst. Til sidst i bogen er der ’ Afsluttende faktaboks – problemet opsummeret i punktform’ – det må vist være tilegnet dem, der ikke orker at læse en hel bog! Der er en meget fin og inspirerende litteraturliste – hele vejen igennem har forfatterne citeret og henvist til anden litteratur i selve teksten – ikke i fodnoter, og det fungerer fint. Der er ikke noget stikordsregister – det savnede jeg et par gange. Der er i hele bogen én eneste fodnote: Her oplyser Jep Loft, at han er bror til Peter Loft, departementschef i SKAT indtil 2012. Alt hvad der i bogen står om SKAT stammer fra Jep Lofts egne erfaringer i IT-firmaer, som leverede til SKAT, samt fra offentligt tilgængelige kilder. Bogen er i blødt bind med flapper og solidt hæftet – det ved jeg, fordi det (meget mod min tilbøjelighed) var nødvendigt at knække den i ryggen – og selv da kunne den kun ligge åben på opslag med min telefon på den ene del og min lommeregner på den anden. Udgivelsen er støttet af Carlsbergfondet og VELUXFONDEN, og bogen på 213 sider er udkommet på Gads Forlag Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
