|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 21-10-2025 Gretelise Holm: Den store boomerbog KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Sådan præsenterer forfatteren selv sin bog på forsiden - og det rammer fint nok: læseren følger hende lige fra allertidligste barndom: hun er en ægte boomer født i foråret 1946. Begge hendes forældre var født i Nordslesvig som tyske statsborgere, men i 1920 ved grænsedragningen efter første verdenskrig blev de danskere, da Nordslesvig blev til Sønderjylland. Så Gretelise Holm har været dansker hele sit liv. Af naturlige årsager er hendes fortællinger fra de første år efter krigsafslutningen baseret på diverse mundtlige og skriftlige kilder fremfor egne erindringer. Det gør (ubehageligt) indtryk at læse om lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvor danskere under retsopgøret efter krigen blev straffet med fængsel for samarbejde med besættelsesmagten - et samarbejde, som de danske myndigheder under krigen selv i høj grad havde opfordret danskere til at påtage sig. Derpå efter krigen blev der indført forbud mod fraternisering med de tyske flygtninge, der nu i stort tal kom hertil - selv helt små overtrædelse blev her straffet - dog kun med bøde. Gretelise Holms egen familie mødte begge dele, og hun fortæller indigneret om deres oplevelser. Vrede over urimeligheder og uretfærdigheder i samfundet er vigtige elementer i bogen, som ikke bare er en selvbiografi, hvad den bestemt også er, men samtidigt en debatbog. En tråd (blandt mange) er kvinders plads i samfundet: ” Hvor der er magt, er der kun få kvinder, og hvor der er mange kvinder, er der ingen magt”. I 1948 blev de første tre kvindelige præster ordineret, skriver Holm, og minder om, at pænt over halvdelen af danske præster i dag er kvinder. Kvinderne kom godt ud på arbejdsmarkedet i 1950’erne, og det var ikke politikerne, der drev den udvikling, men de økonomiske kræfter, understreger Holm, og tilføjer (vistnok i egen fortolkning) en af dette årtis typiske mandebetragtninger: ” Hun må gerne arbejde ude, bare husarbejdet ikke forsømmes, og maden står på bordet til tiden”. Deltidsarbejde ansås på den tid som en del af vejen til ligestilling, men kan også ses som en fastholden af den traditionelle ulighed mellem kønnene, bemærker forfatteren, som også ser en anden mindst lige så dramatisk ændring af hele samfundet, hvor vi i hendes tid er gået fra de primære erhverv som landbrug, fiskeri og gartneri til sekundære erhverv i industrien og frem til de i dag dominerende ’tertiære’ erhverv som al mulig offentlig og privat administration samt f.eks. undervisning, underholdning og hele finanssektoren. For Gretelise Holm var det livsændrende, at hun fik lov til at fortsætte skolegangen efter afsluttende 7. klasse med tre år på realskolen i en nærliggende købstad - betalt af kommunen. Det lykkedes kun, fordi hendes mor havde sat sig ind i lovgivningen og overtalte kommunens tøvende repræsentanter ikke bare med lovens ord, men også med dette uigendrivelige argument: ” Hun har evnerne, og man skal bruge de gaver, som Gud har givet én”. Nu er der så taget hul på 1960’erne, hvor hun begyndte som journalist - først som journalistelev på Kolding Folkeblad og så en teoretisk journalistuddannelse - på én enkelt uge: færdigt arbejde, nu var hun journalist. Hendes baggrund var forældrenes fattige husmandssted, hvor familien med ti børn i løbet af 15 år knapt nok havde til dagen og vejen. Så da Gretelise Holm oplevede grupper af unge provoer, der flyttede på landet for at lege fattige selvforsyningsbønder, så hun det som ’socialt blasfemi’. I 1970’erne kom Danmark ind i EU, som hun er erklæret tilhænger af, selvom man stadig kan ’ bebrejde [EU] for dets bureaukrati og demokratiske underskud. 70’erne var også det årti, hvor mange vælgere blev troløse og vandrede fra det ene parti til det andet - og partier kom der også pludselig mange flere af. Ved valget 4. december 1973 skiftede hele 44 % af vælgerne parti - det såkaldte jordskredsvalg! Her introducerer forfatteren et nyt ord i sproget: Designerpolitik. Hun mener, at politikerne førhen havde en politik, som de fremlagde - og så kunne vælgerne stemme for denne politiker eller ej. Nu går politikerne ud og spørger, hvad vælgerne mener og ønsker, og så designer de deres politik derefter. Er det for skarpt skåret ud her? Måske, men tankevækkende. 1980’erne kalder forfatteren for ’ledernes tid’ ,og hun indstiller kikkerten nådesløst på vor tids adel, som i hendes øjne er de tit højt betalte ledere i navnlig den offentlige sektor. Klart i toppen af ledernes mest magtfulde finder vi juristerne - både i den offentlige forvaltning og i det private f.eks. som advokater. Hvad forresten med cand.scient.pol gruppen? Måske jeg har overset noget, men jeg synes ikke de optræder her i bogen. I den anden ende finder man så de ganske mange løst ansatte, der lige akkurat hænger på uden de traditionelle goder, som pensionsordning, aftalte ferier og sikring under sygdom - de, der må kæmpe hårdt bare for ’at få foden indenfor’ og omtales som ’ det såkaldte prekariat’ - gyldne håndtryk er ukendt i den gruppe. I 1980’erne var Gretelise Holm prorektor på Danmarks Journalisthøjskole, hvor hun var med til at tilrettelægge adskillige lederkurser. 1990’erne var helt specielle for Holm, for hendes mand var som speciallæge i klinisk immunologi ansat som chefrådgiver ved Zimbabwes program for kontrol med aids - program finansieret af Danida. Det har for hende været en øjenåbnende og tankevækkende oplevelse: ” U-landshjælp er noget, som de fattige i de rige lande giver til de rige i de fattige lande”, lød det fra en afrikansk økonom, der arbejdede for en international udviklingsorganisation. Da parret senere kom tilbage til Danmark i slutningen af årtiet, opdagede de, at de var blevet grundigt hægtet af den teknologiske udvikling - for nu gik alle mennesker på gaden og snakkede højt med sig selv - var de folk småskøre? Eller hvad? Næ, de talte jo bare i telefon. Da Gretelise Holm snart efter blev ansat ved tidsskriftet Sygeplejersken, kom hun selv hurtigt efter alt det nye grej! Årene 2000 - 2010, kalder hun ’ krigsnullerne ’, og har mange bitre ord om det, der betragtes som terror af én gruppe, men af andre ses som legitimt selvforsvar - det afhænger af, hvem der har magten til at definere. Her mindes hun igen danske frihedskæmpere, der under besættelsen - af danske dommere - blev dømt for terror. Medens årtierne i 1900-tallet i meget høj grad fortæller Gretelise Holms egen historie lige fra helt lille barn og frem til en høj alder, så udgør de sidste årtiers kapitler, hvad jeg vil kalde hendes reaktion på ’Verden’. Det er bestemt interessant og absolut læseværdigt, for hun er en god iagttager og skarp kommentator, men kun et enkelt sted er hun selv direkte til stede og det er i forbindelse med, at hun én (og kun én) gang i sine 60 år som journalist har fået en næse fra Dansk Pressenævn. En næse, hun med god grund er stolt af, men den blev altså givet tilbage i 1977. Når den er kommet med i kapitlet om 2010’erne, er det fordi det kapitel som tema udover bl.a. Burka-lovgivningen handler om MeToo og sexchikane - og der hører nævnte næse fint hjemme. 2020’erne afslutter bogen og handler om højrenationalisme, AI og bioteknologi. På bogens allersidste side beklager Gretelise Holm det, ’hvis denne boomerbog har fået en for pessimistisk vinkel’. Men der er intet at beklage, mener nærværende anmelder, som vil give den historiker ret, der en gang til Gretelise Holm om nutiden sagde: ” Det er for tæt på, til at jeg kan se det klart”. Bogen er som lovet hendes personlige odyssé gennem 80 år og er dermed både hendes selvbiografi og samtidig en debatbog, der tager et væld af meget vigtige spørgsmål op. Bogen på 328 sider er udkommet på Frydenlund 29. september 2025 Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
