FORSIDENPOLITIK & ØKONOMIERHVERVKULTUR & FORBRUGMESTERNYT & SMVMAGASINER
RADIO UPDATE
- radio der giver mening
Søg på RadioUpdate
- kun et enkelt ord
                                                                          

Lars Løkke Rasmussen: Ud af det blå - Radio Update
Sendt første gang den: 18-10-2021
Lars Løkke Rasmussen: Ud af det blå


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


POLITIK:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

”Den her tur handler jo ikke om mig og mit projekt, men om danskerne”. Sådan tænkte Lars Løkke en af de første dage på sin Danmarksrejse, da han stiftede Moderaterne. Vi ser tilbage på tankerne fra dengang.

Det er et roadtrip, hvor flere forskellige (ellers ukendte) mennesker, han lige løber ind i, kommer med opmuntrende tilråb til ham. Hans projekt er hans nye parti med navnet ’Moderaterne’ – sådan som han løftede sløret for i en Grundlovstale i 2021 – og den aktuelle bog blev til på en biltur Danmark rundt samme sommer.

Men på trods af den netop citerede kommentar, fylder personen (for slet ikke at tale om politikeren) Lars Løkke ganske meget på turen – de første dage kører han alene, men så slutter Sólrun og deres to hunde sig til ham og følger med resten af vejen.

Turen starter fra familiens lejlighed i Nyhavn – fortsætter til deres tidligere (nu på niende år udlejede) hus i Græsted – derpå en afstikker til Nordkysten og så ellers ned gennem Sjælland og Lolland-Falster, henover Fyn og så via Als til Jylland, hvor autocamperen drøner ud til Vesterhavet ved Thorsminde og Thyborøn og endelig nord om Limfjorden for endelig at slutte i Skagen.

Alle steder besøger han mennesker, han kender og har aftalt det med, og han møder og snakker med et væld af andre. Alt sammen i god stemning – der er altid kaffe på kanden eller pølser på grillen, når Lars Løkke kommer på besøg. Han gør i øvrigt en enkelt iagttagelse, som er værd at bemærke: han mødte ikke en eneste undervejs, som introducerede sig ved sit politiske tilhørsforhold.

Undervejs på køreturen gør Løkke Rasmussen notater på en ’politisk to-do-liste’ – og den er lang! Ikke helt så lang er listen over egne tidligere forsyndelser (herunder udeladelsessynder) i de perioder, hvor han havde ’serveretten’ (Indenrigs – og sundhedsminister 2001-07, finansminister 2007-09, statsminister 2009-11 og igen 2015-19), men han kommer da bl.a. ind på sin skuffelse over ’ min egen kommunalreform’, hvor han havde forventet, at de nye, større kommuner ville have bedre muligheder for at afprøve nye muligheder end de gamle, mindre kommuner. Det er i forbindelse med Aalborg Kommune, hvor han besøger Nørholm Skole og er imponeret af engagementet hos dens leder, Henrik Nielsen, som er frustreret over at mangle muligheder for selv lokalt at råde over økonomiske muligheder for f.eks. at shine faglokaler op. Det er umuligt for den enkelte skole at spare sammen til fornyelser – der er 48 folkeskoler i Aalborg – alle sammen snøret ind i den samme økonomiske one-size-fits-all og uden mulighed for at afprøve forskellige driftsformer og vilkår, skriver han efter besøget. Få dage senere er han på besøg i Danish Crowns svineslagteri i Sæby og imponeres af fabrikschefen Jesper Sørensen, som havde fravalgt gymnasiet og var begyndt at arbejde på slagteriet, da han var 16. Derefter havde han ved studier om aftenen og bedre og bedre jobs om dagen, nået frem til i dag med en MBA i hånden selv at stå som leder af slagteriet.

Her mindes Lars Løkke et møde i Dansk Arbejdsgiverforenings hovedbestyrelse – han deltog her som statsminister og fik i den grad indprentet det budskab, at det var bydende nødvendigt at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial. Det havde så fået ham til at stille dette spørgsmål: ”hvor mange af jer har ikke sendt jeres børn i gymnasiet – ræk lige hånden op” . Ikke en eneste hånd røg i vejret. Den dag kom der rigtigt mange noter på to-do-listen, for præcist nu er manglen på faglærte ganske rigtigt nærmest katastrofal.

Tidligere på rejsen var Løkke tilfældigt faldet i snak med en håndværker – en maler, der havde spillet fodbold i fritiden. Hans knæ var slidt ned, men han havde efter et langt og kompliceret forløb fået et nyt og nu velfungerende knæ – og var taknemmelig overfor hospitalets personale. Med denne beretning in mente ringer Lars Løkke til en ven, som er på vej ud af et langvarigt kræftforløb. Det får ham til selv at glæde sig over sygehusvæsenet her i landet – og han bemærker i forbifarten, at han selv er sund og rask – det er konstateret ved et omfattende lægetjek lige før hans sejltur over Atlanten. Han går lidt nænsomt henover, hvor stor utilfredsheden hos mange andre er over aspekter af sundhedsvæsenet, men tilføjer at vi har ” brug for mindre bureaukrati, så de knappe personaleressourcer i højere grad kan anvendes på patienterne. Jeg forbander mine egne manglende evner til at fremmane det perspektiv, da vi alt for kort tid før seneste valg aftalte en sundhedsreform, hvor spørgsmålet om regionernes fremtid blev altings omdrejningspunkt.” Løkke indrømmer så, at han næppe igen får ’serveretten’, sådan som han jo har haft mange gange tidligere som sundheds-, finans- og statsminister. Men hans bud på indretningen af sundhedsvæsenet i fremtiden kommer alligevel ind på to-do-listen.

Det bliver en fyldig liste hen gennem rejsen – der tilføjes herunder tanker om at redde fiskeriet, landbrugets fremtid, indsats mod alkoholisme og måske (lidt tøvende) støtte til kunstnere, der bare har brug for ’ en lille smule medvind på cykelstien’.

Undervejs møder Lars Løkke rigtigt mange mennesker – mange (men ikke kun) selvstændige og iværksættere, der har gjort det godt – og så er der ’ den danske drøm’. Den erunægteligt svær at definere og forklare. ’Findes den?’, spørger han da også, og kommer så over flere sider med et helt katalog med bud på nogle svar: f.eks. ” Alle skal have mulighed for at nå, så langt deres talent rækker – uagtet familiært udgangspunkt”. Og om naturen – ” den skal vi passe på, …og gå forrest i bekæmpelsen af klimaforandringer, men ikke så langt foran, at ….vi blot mister arbejdspladser og velstand”. Næppe mange vil være uenige. Derpå er der med løs hånd ideer blandt meget andet om ændringer af arbejdsmarkedspensioner, ungdomsuddannelserne og beskatningen af ejerboliger, hvor han dog er lidt mere konkret med sine tanker om at ” fjerne de arbitrære skattefrie gevinster på bolighandel mod samtidig at droppe den løbende ejendomsbeskatning”, som han skriver. Endelig kommer han med forslag, som man kan genkende fra hans bog ”befrielsens øjeblik” fra maj 2019, når han skriver, at han kunne tænke sig ” en flertalsregering, med et fokus, der rækker videre end til næste valg. Ikke en blå flertalsregering, eller en rød flertalsregering, men en koalition over midten, som i fredstid kunne give dette lille land et ordentligt spark fremad. Kan ingen andre se sig i spidsen for sådant et projekt, så kan jeg godt”. Og lidt senere: ” Vi er ikke til revolutionære forandringer; tager ikke en kniv i hånden uden at have en gaffel i den anden” hov, er dette ikke et citat fra en tidligere socialdemokratisk statsminister?

Han taler meget om farver på bogens sidste tider – som her ” Ikke overlade det til de røde at være grønne. Ikke overlade det til de blå at være økonomisk ansvarlige” Og nu vi er ved det med farver – hvad så med bogens titel: ’ Ud af det blå’? Jeg tænkte først, det var en slags omskrivning af det med at ’køre ud i det blå’ – men måske, der ligger mere i det? Som f.eks. at Lars Løkke antyder, at nu kører han ud i det blå – og ud af den blå blok? For hvad er det, han vil med bogen?

Mod slutningen af turen forestiller han sig spørgsmålet, om han overhovedet har oplevet noget, der er værd at skrive hjem om. Som forfatteren er han den eneste, der selv kan/skal svare på det spørgsmål, men som læser vil denne anmelder da også godt give sit svar: ja, det er en god rejsebog rundt i Danmark med mange interessante samtaler og en række fine iagttagelser. Lars Løkke skriver nemlig godt. Der er mange gode enkeltiagttagelser, men svært at drage præcise konklusioner og dybere forståelse af og forventninger til den tidligere statsministers kommende politik.

Fotos både inde i bogen og på omslag er af Mingo Nørager, omslagsdesign og grafisk tilrettelæggelse har Nanette Vabø stået for.

Bogen på 256 sider er udgivet af Politikens Forlag

Foto af forside fra forlaget



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Lars Løkke Rasmussen: Ud af det blå




Lars Barfoed og Benny Damsgaard: Lobbyistens vej til magten




Hans Engell: Lusepustere og slingrefise




Menneskene bag murene på Christiansborg




Lenins bodyguard - historisk roman af Leif Davidsen

Finansmagasinet: Rentestigning og håb om fred i Mellemøsten
ERHVERV:
ECB har sat renten op som følge af den stigende inflation. Herhjemme fulgte Nationalbanken trop. Nu er der måske udsigt til en fredsaftale mellem USA og Iran. Hvad vil det betyde for rentepolitikken fremover?


Det vrimler med nye dyr i den danske natur
KULTUR & FORBRUG:
Det er helt vildt. RadioUpdates serie om de vilde dyr i den danske natur ser i dette afsnit på et af de dyr, vi selv har sørget for er vendt tilbage efter flere tusinde år.

- flere interviews om emnet


Ny bybil har fået udstyr fra den øverste hylde
KULTUR & FORBRUG:
Renault Twingo E-Tech Electric en en sjov lille bybil, som bygger på en populær tradition. Prisen ligger omkring 150.000 kr. Men tag ikke fejl - du får rigtigt meget med for pengene.

- flere interviews om emnet



Marco Malvaldi og Samantha Bruzzone: Stiernes dronning
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Tiden forgrener sig uophørligt mod utallige fremtider, hedder det i et citat fra J.L.Borges, som citeres allerforrest i bogen - og det kunne ikke være mere rammende.


- flere interviews om emnet


KORT NYT
Dansk Erhverv vil have fokus på forsyningssikkerhed frem for klimamål

KORT NYT
Der bliver mangle på faglærte, hvis udviklingen fortsætter, advarer Dansk Håndværk



Den store bog om små haver
KULTUR & FORBRUG:
Havde vi vidst, hvor stort et arbejde det ville være at anlægge haven, er det ikke sikkert, at vi var gået i gang. Sådan skriver Nina Ewald i denne inspirerende bog.

- flere interviews om emnet


Ledelse: Når udfordringen er stressede medarbejdere
ERHVERV:
Stress har i årtier været et af de hyppigste og vanskeligste problemer for medarbejderne - og dermed også for ledelsen af virksomheden. Få inspiration til hvad du kan gøre - og hvad du ikke bør forsøge.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Mere end hver 10. elever dumper både i dansk og matematik

KORT NYT
Havvind til en million husstande nu på vej ud i stikkontakterne



Anne Tjønneland & Anja Olsen: Ultra nemt
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

En bog med den nyeste viden om usund og ultraforarbejdet mad


- flere interviews om emnet



En uhyggelig del af Danmarks historie
KULTUR & FORBRUG:
Med bogen Den sidste henrettelse tager Jesper Wung-Sung udgangspunkt i den sidste henrettelse i Svendborg i 1853.

- flere interviews om emnet



Der er ikke mange ladestandere i en ørken
KULTUR & FORBRUG:
Ny Pick-Up fra Volkswagen er absolut ikke en elbil. Til gengæld kan den rigtigt mange andre ting. Og det er helt naturligt, at fabrikken for en gangs skyld har holdt el ud af den nye Amarok.

- flere interviews om emnet


LYT OGSÅ TIL DISSE TRE
- RADIO DER GIVER MENING






Skal der Italiensk mad i dine danske gryder






Henrik Vilain og Ingo Schauser: Løg






Efter ferien: Indkøbsguide til de lokale etniske butikker


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN








Høsttid: Varsler og myter om vejret


Maj måneds kulde gør laderne fulde - sådan kan man jo sige til hinanden som trøst, hvis man gik og småfrøs i den dejlige forårsmåned. Til gengæld, hvis solen varmede fra en regnløs himmel hele maj.......

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Erhvervslivet skal tilpasse sig forandringerne i klimaet
DMI forskere forudser problemer i forbindelse med klimaet. Stigende vandstand, kraftigere regnskyl og hedebølger. Men det er umuligt at sige, om vi vil opleve flere storme eller mere blæsevejr, fortæller meteorologerne.....


Ekstremt vejr er godt stof i medierne
Vi ser klimaforandringer - nogle af dem skyldes også at ekstremt vejr, som er godt stof i medierne. Men også til dagligt fokuseres på yderpunkterne så der kan sættes nye "rekorder". Eksempe....



FIK DU LYTTET TIL
TRE PROGRAMMER FRA TIDLIGERE 
- RADIO DER GIVER MENING






Sne og frost: Ansatte må selv betale, hvis de ikke kan komme frem






Finansmagasinet: 2026 er skudt i gang med et brag






Den grønne teknologi skal sælges tæt på Danmark


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 15/6 - RADIO DER GIVER MENING


Vikingetiden startede i England
Den 8. juni 793 overfaldt danske vikinger klosteret Lindisfarne i nordøst England. Det blev starten på vikingetiden, som i øvrigt også sluttede i England.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Anette Hougaard Nielsen: Spiselige stauder
Undertitlen lyder ”Fra jord til bord” og ”Du skal hverken grave eller så, men bare høste år efter år”, lover forfatteren i et indledende afsnit. ....


- mere om dette emne



Finansmagasinet: Stærk afslutning på regnskabssæsonen
ERHVERV:
Krig, energikrise og stigende renter. Det preller alt sammen af på aktiemarkederne, som fortsat oplever stor medvind fra stærke kvartalsregnskaber.....


- mere om dette emne



Nauja Lynge: Splittelse
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

En spændingsroman om Grønland, Danmark - og USA. ....


- mere om dette emne



Troels W. Kjær: Træk stikket
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Hjernen har brug for at blive presset, konkluderer forfatteren i bogens tredje og sidste del, som behandler Livets store pauser ....


- mere om dette emne



Jens Tang Kristensen: Franciska Clausen
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Hun har arbejdet indenfor et hav af forskellige typer værker og afprøvet mange forskellige tendenser indenfor billedkunsten. ....


- mere om dette emne


Plastvirksomhed springer over hvor gærdet er højt
ERHVERV:
BoligmarDet er ikke alle SMV'ere, der springer over, hvor gærdet er lavest. På Uson Plast i Svendborg vil man frem på verdensmarkedet, og derfor har man allieret sig med designere, når man udvikler nye produkter, fortæller Ulla Øhlenschlæger fra virksomheden.ked er i topform. Især ejerlejligheder er populære for tiden, og det er ikke kun i de store byer. Uroen i Mellemøsten har fået renten til at stige. Men er det nok til at bremse prisernes himmelflugt?

Selv om Uson Plast kun er en lille virksomhed med 7 ansatte, fremstiller man produkter til sundheds- og medicobranchen, og produkterne sælges mange steder i verden. I indslaget omtaler vi: www.uson.dk og Dansk Design Center DD...


- mere om dette emne



Antonio Manzini: Læs mere inde i bladet
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Der var ikke blevet øvet retfærdighed. Det var det, han var der for, tænker Carlo Cappai. ....


- mere om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
TRE PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






DanskApp-succes til 575 millioner - Hør Mette Lykke fortælle historien






Sådan lærte Google at tale dansk






Hvad gør du når IT-pirater har låst din PC og kræver løsepenge

OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER