|
![]() |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening b> td> |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord b> |
|
Sendt første gang den: 14-01-2026 Søs Marie Serup: Vind eller forsvind, kampen om Venstre KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Søs Marie Serups fortælling begynder tidligt i dette århundrede, hvor hun blev ansat som kommunikationsmedarbejder i Venstres pressetjeneste - og snart efter som pressechef samme sted. Efter valget i 2007 kom hun til at arbejde som rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, der netop var blevet finansminister. Det viste sig hurtigt, at der var ting i hans fortid, som kunne være et problem - det handlede om hans bilag - og den måde de blev omtalt i pressen. Løkke sagde aldrig undskyld og der kom aldrig et maratonpressemøde med ham, hvor en systematisk gennemgang af bilagene et efter et kunne få journalisterne til at falde udmattede om - en idé Serup havde fået fra The West Wing. Den idé blev aldrig til noget. Der var under hele forløbet forsvindende lidt hjælp fra partiet, noterer forfatteren og tilføjer ikke uden bitterhed, at ’ alle stod på kanten af poolen og sagde: Det bliver spændende at se, om han kan svømme. ’ Det skulle så ikke være sidste gang, at Lars Løkke havde problemer med sine udgiftsbilag. Da Lars Løkke senere blev statsminister, fulgte Serup som hans rådgiver med, men hun sagde ret hurtigt op og forklarer i detaljer, hvor svært det i den periode havde været for hende at arbejde i Statsministeriet, og peger direkte på departementschef Karsten Dybvad, som hun mente mange gange direkte modarbejdede hende. Helt anderledes end hun havde været vant til i finansministeriet med departementschef Christian Kettel Thomsen. Så blev Søs Marie Serup ansat i Venstre i et nyt sekretariat for politik og kommunikation. Snart fik hun også egentligt journalistisk arbejde som kommentator for TV2 News. Efter det tabte valg i 2011 og efter dårlige meningsmålinger for Venstre samt ønsker fra næstformand, Kristian Jensens støtter om at få Løkke erstattet med Kristian Jensen, var situationen kritisk for partiet - og for dets formand og næstformand. Det velkendte møde i Odense Congress Center er naturligvis grundigt dækket i bogen - herunder selve den centrale begivenhed, mødet i kælderen mellem Venstres formand, Lars Løkke og næstformand Kristian Jensen - og kun partisekretær Claus Richter. Derpå talte Lars Løkke ganske kort: der skulle ikke være ændringer, men han og næstformanden havde aftalt et tættere samarbejde - i ’formandskabet’, som han formulerede det - og udtrykket ’formandskabet’ blev hængende. Hvad få mennesker ved, og kun tre mennesker kan dokumentere er, at aftalen findes på skrift. En hovedperson i bogen dukkede pludselig op….som en komet….det var da godt nok en stærk dame, kommenterede Jens Nicolaj Vejlgaard, og det handlede om Stephanie Lose, formand for Regionsrådet i Region Syddanmark. Det hører så med til historien, at selvom Løkke Rasmussen havde været arkitekten bag skabelsen af regionerne tilbage i 2007, så ville han nu i 2018 nedlægge dem i forbindelse med en sundhedsreform. Det mødte kraftig kritik fra både Søren Gade og Stephanie Lose, men de stod temmelig alene og selvom Lose ihærdigt prøvede at kontakte Løkke i den forbindelse, så ignorerede han hende. Så udkom 16 maj 2019 Befrielsens øjeblik. Det var ikke bare en bog, men en bombe - kun 20 dage før folketingsvalget 5. juni. Alle de mennesker, der havde støttet og kæmpet for Lars Løkke, oplevede ikke befrielse, men svigt. Han havde ydmyget dem: Folketingsgruppen, Landsorganisationen og baglandet, skriver Serup. For i bogen havde Lars Løkke jo peget på muligheden for en ’regering hen over midten’. Ved valget 5. juni gik Venstre faktisk frem, viste det sig, og blev det største borgerlige parti - De Konservative gik også frem - til gengæld mistede både Dansk Folkeparti og Liberal alliance stemmer, så det var ikke nok til en regering, og 27 juni blev Mette Frederiksen Danmarks statsminister. Men hvad mente partiets næstformand Kristian Jensen om forløbet? Ja, han var først blevet orienteret om ”Befrielsens øjeblik” et par dage før udgivelsen, fortalte han i begyndelsen af august i et interview med Berlingske, hvor han også sagde, at det var hans mening, at Venstre skulle gå efter en borgerlig regering og desuden mente, at en SV regering ikke var svaret. Sådan en udtalelse kunne normalt kun komme fra en partiformand, så det blev bemærket, kommenterer Søs Marie Serup. Stephanie Lose havde jo været imod regeringens planer om at nedlægge regionerne, og udover at det havde betydet, at Løkke totalt havde ignoreret hende, så var hun generelt blevet upopulær hos Venstre på Christiansborg. Men nu skete følgende: et forretningsudvalgsmøde blev indkaldt med meget kort varsel, og der bad Lars Løkke udvalgsmedlemmerne om at tilkendegive, at de stadig have tillid til ham som formand. Som den første tog Lose ordet - og hendes svar var helt klart: nej, og der var brug for en helt ny ledelse, hvis tilliden til Venstre skulle genopbygges, mange tog nu ordet og erklærede sig enige med hende. Ved et møde i Venstres Hovedbestyrelse den 31. august 2019 trak Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen sig begge som henholdsvis formand og næstformand. Det gik hurtigt - tog kun en halv times tid, og allerede en måned efter blev Jakob Ellemann-Jensen ’ kåret som formand for Venstre’. Men hvem skulle så være næstformand? Der kom det til et kampvalg mellem Ellen Trane Nørby og Inger Støjberg, som vandt med over dobbelt så mange stemmer som Nørby. Der var lagt op til problemer her - de to var ikke enige om noget som helst politisk, citeres Claus Richter for. Jakob Ellemann-Jensen var en fredsmager, med på bagsmækken fik han en værdikriger, lyder Søs Marie Serups egen analyse. Det gik naturligvis ikke i længden - og allerede i juni 2022 bekendtgjorde Støjberg, at hun dannede et nyt parti med navnet: Danmarksdemokraterne - som på bare en uge fik nok vælgererklæringer til at stille op til et folketingsvalg. Partiet fik så af Indenrigsministeriet besked om, at de måtte ændre partinavnet eller sætte et ’efternavn’ på, fordi der allerede eksisterede et parti med et navn, der lå for tæt på det valgte - de fik en halv time til det, og derfor endte partiet med at hedde Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg. Men da havde Lars Løkke allerede i 2021 bekendtgjort oprettelsen af et andet nyt parti: Moderaterne med planer om en regering hen over midten. Men tilbage igen til Venstre, som stod uden næstformand, efter at Inger Støjberg havde forladt både posten og partiet. Kort efter henvendte Stephanie Lose sig til både partisekretæren og Jakob Ellemann med besked om, at hun var villig til at påtage sig posten, hvis der ikke var andre planer. Da fristen til at melde sig som kandidat udløb, så var der præcist én kandidat - og hun tiltrådte posten 24. januar 2021. I sin grundlovstale i 2022 lancerede Mette Frederiksen lidt af en sensation: idéen om en regering hen over midten! Valget kom 1. november samme år, og det gik bestemt ikke Venstres vej: partiet havde tabt i samtlige valgkredse og mistede 20 mandater. De mange og lange forhandlinger om regeringsdannelsen er nøje gennemgået i bogen: Danmark havde fået en SVM flertalsregering med Mette Frederksen som Statsminister, Lars Løkke som udenrigsminister og Jakob Ellemann som forsvars - og vicestatsminister. Søs Marie Serup lægger ikke fingrene i mellem i sin kommentar til denne regering: ’ Venstre havde begået et eklatant løftebrud ved at gøre Mette Frederiksen til statsminister, men det var ikke det eneste, skriver hun og tilføjer: væk var planerne om hele tre undersøgelser af hendes rolle i minksagen, FE-sagen og Samsam-sagen. Da Jakob Ellemann efter knapt 2 måneder blev sygemeldt, overtog Troels Lund- Poulsen formandsposten i partiet, medens Lose fik næstformandsposten. Søs Marie Serup gennemgår regeringsdannelsen omhyggeligt, og hun har virkelig baggrunden for ikke bare i dette sidste kapitel, men også i resten af bogen at tale med de mange mennesker, der har spillet en rolle. Hun har talt med omkring 70 kilder - nogle af dem i mange timer. De har alle udtalt sig til citat, og de, der er blevet citeret, har haft deres citater til godkendelse. Kun én af alle dem, hun har spurgt, har ikke ønsket at deltage, og det er Lars Løkke Rasmussen. Det er en virkelig fin bog fra godt 20 års danmarkshistorie, der nu foreligger - velskrevet og klar- og med herlige illustrationer af Roald Als. Min egen favorit her er hans illustration til bogens afsluttende del, hvor man genkender Troels Lund-Poulsen i en tømrers dragt og udstyr ankomme til en totalt nedslidt og forsømt rønne - med replikken: ’ Den fikser jeg’. Bogen er i blødt bind og fint hæftet - ikke bare limet. Men hvor er den svær at få til at ligge åben på opslag, selvom jeg brutalt prøvede at knække den i ryggen, krævede det både min mobil og lommeregner at holde den åben. Så savnede jeg i øvrigt et stikordsregister, og jeg kunne også have brugt nogle årstal tabeller. Men det er i småtingsafdelingen - for hvor er det dejligt at læse en bog af en forfatter, der både er meget fortrolig med og optaget af sit stof og omhyggeligt afvejer egen stillingtagen undervejs, for Søs Marie Serup har bestemt både viden, synspunkter og holdninger, det er man ikke i tvivl om. Bogen på 300 sider er udkommet på Politikens Forlag 8/1 2026 Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | ![]() Lyd: Copyright Radio Update |