|
![]() |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening b> td> |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord b> |
|
Sendt første gang den: 20-05-2026 Anne Tjønneland & Anja Olsen: Ultra nemt KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Det er netop den bog, jeg længe har ønsket mig - og nu er den her så! Måske er det en (stor) del af problemet, at vi mange gange, når vi skal vælge en madvare, ikke umiddelbart kan se, hvilke råvarer den indeholder. Forfatterne holder sig til en internationalt anerkendt inddeling af fødevarer i grupper: hvor vi starter med det helt uforarbejdede som et æble eller et stykke kød og derfra kommer gennem først de retter, vi laver hjemme eller køber som ganske let forarbejdede og for så at ende med de ultraforarbejdede fødevarer, Ultra-processed Food, UPF, som omfatter et væld af de varer vi møder i supermarkederne - lige fra søde drikke, knasende morgenmadsprodukter til frysepizza, cupnudler og fabriksfremstillede pølser. Af alle UPF’er er det modermælkserstatning, der længst har været fokus på, men de senere år har der været stigning i industriproducerede fødevarer specielt rettet mod småbørn - f.eks. ’tubemad’, som barnet suger til sig direkte fra tuben. Fordi der jo ikke skal tygges, går det hurtigt at få suget maden til sig - og barnet kommer til at få spist mere, før mætheden indfinder sig, end hvis måltidet var indtaget med en ske. Det kan være starten på et liv med overvægt. Det har vist sig, at indtagelse af ultraforarbejdet kost kan føre til vægtøgning, selv hvis man ikke indtager flere kalorier. Det er forbløffende, men forklaringen er, at den meget forarbejdede kost typisk er meget findelt, så kroppen lettere optager samtlige dens kalorier. Det kan så igen som kontrast sammenlignes med f.eks. en portion mandler, hvor man ikke optager al den energi, de i flg. kalorietabellerne indeholder. Det skyldes mandlernes struktur og høje fiberindhold, Ca. 20% af mandlernes kalorier fortsætter ned i tyktarmen - og bliver til mad for de livsvigtige tarmbakterier, som sammen med et helt økosystem af andre mikroorganismer udgør vores såkaldte tarmmikrobiom, som er afgørende for vores sundhed. Forfatterne understreger i en opsummering om dette emne, at vi stadig mangler viden om f.eks. emulgatorers langtidseffekt på tarmmikrobiomet. Hvert kapitel er sprængfyldt med viden - og afsluttes hver gang med en nyttig opsummering. Når man hører ordet inflammation, bliver man straks bekymret - det gælder f.eks. nærværende anmelder, men netop det emne tages op i et andet kapitel, hvor man bliver mindet om, at inflammation som udgangspunkt slet ikke er noget negativt - den sætter nemlig gang i vores immunsystem, så vi f.eks. kan reddes fra en bakterieinfektion. Men hvis vi efter længere tids indtagne UPF’er har fået udsultet tarmbakterierne og dermed beskadiget tarmslimhinden, kan der opstå kronisk inflammation og tilsvarende konstant alarmberedskab af immunforsvaret, som så tilsvarende ikke er tilstrækkeligt til rådighed til andre ’opgaver’. Inflammatoriske tarmsygdomme buldrer frem hedder det et andet sted. Insulin og type-2-diabetes spiller overalt i bogen en stor rolle - og ikke så underligt, for her rammes mange mennesker - selv børn. Hvad det er, der foregår i kroppen, når vi spiser forkert (altså UPF!) forklares i et par kapitler, der er nogle af de mest centrale, for det forfatterne kalder den onde blodsukkercirkel rammer mange steder i kroppen og kan være ansvarlig for ikke bare diabetes-2, men kan også udgøre en seriøs trussel mod hjertets sundhed, som er titlen på et kapitel og et andet: Når leveren er ved at segne af sukker. Hvad så med vores kræftrisiko? Der mangler stadig meget forskning, før vi med sikkerhed kan sige, i hvor høj grad UPF’er påvirker vores risiko her, skriver forfatterne. Dette er et eksempel på deres omhu til knivskarpt at skelne mellem, hvad der med sikkerhed kan konkluderes ud fra laboratorie-resultater og kliniske kendsgerninger, eller hvor man blot må sige: hvad meget tyder på. Det ses også i kapitlet Er vores hjerner i fare, hvor det hedder, at Parkinsons sygdom måske begynder i tarmen. Hvad kan man nu gøre for at løse problemet med UPF’erne? Man kan bruge de instrumenter, der ligger i afgifter og skatter på de usunde fødevarer og tilsvarende lette dem på de sunde. Det lyder bekendt - og så slutter forfatterne med en kort, men skarp diskussion, om man kan forbyde noget, før det er helt bevist, at det er farligt? Hvordan får man så øje på UPF’erne? Loven kræver, at ingredienserne på fødevarers emballage nævnes efter vægt, hvor tilsætningsstofferne tildeles et E-nummer og i reglen står sidst på listen, da de normalt tilsættes i små mængder. Desværre kan mange ingredienser optræde under mange navne - der kan f.eks. i fødevarer optræde over 40 forskellige sukkerformer - og så er der også de kunstige sødestoffer, der betyder, at kalorieindholdet i en vare kan reduceres og alligevel kan det smage sødt. Blandt tilsætningsstofferne optræder meget hyppigt emulgatorer, som formår at blande vand og fedt til en cremet og lækker masse i f.eks. isdesserter. Så kan nævnes smagsforstærkere som mononatriumglutamat (E 621), der i færdigretter kan forstærke kødsmagen - umamismagen. Så er der farvestoffer og antioxidanter, der forhindrer varen i at komme til at se trist ud. Under konserveringsmidlerne finder man nitrit, hvor grænseværdien herhjemme med god grund er sat lavere end i de fleste andre lande, og i økologiske varer må nitrit slet ikke findes. Her er det vigtigt at huske, at det ikke kun drejer sig om selve ingredienserne, men også om, hvordan de er forarbejdede. Her udmærker kapitlet om hydrogenering sig: det er sandsynligvis historiens allerførste eksempel på ultraforarbejdning i stor skala tilbage fra omkring år 1900 og handler om at gøre flydende fedtstoffer faste - f.eks. at gøre planteolier til margarine. Det er et meget ’kemisk afsnit’ om cis-og transfedtstoffer, Bogen slutter med gode råd og idéer til måltider fra morgen til aften - både, hvad det er godt at købe og hele opskrifter, som er udviklede af Jens Jepson, tidligere Michelin-kok nu chefkok hos Kræftens Bekæmpelse. Jeg må indrømme, at jeg er meget imponeret over bogen: den tager, så vidt jeg kan vurdere, alle aspekter omkring ultraforarbejdning af fødevarer op og går overalt ind i kemien med grundige forklaringer. Der skelnes omhyggeligt mellem, hvad der er videnskabelige beviser for, og hvad der kun er ”meget, der tyder på”. Lidt forhåndsviden om kemi kan nok være en hjælp for forståelsen - specielt omkring sukker og fedt, men er ikke nødvendig for udbyttet af bogen. Der er meget omhyggelige kilder angivet til hvert kapitel, heldigvis er der et ordentligt stikordsregister - og så ligger bogen fint åben på opslag. Alt omkring illustrationer og grafisk tilrettelæggelse er perfekt. De to forfattere ved i den grad, hvad de taler om: Anne Tjønneland er dr.med., overlæge og seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter. Anja Olsen er cand.scient. i human ernæring, samt ph.d. og professor ved Aarhus Universitet. De takker varmt to seniorforskere på Kræftens Bekæmpelse Christina Dahl og Cecilie Kyrø. Bogen bygger i høj grad på mange timers samarbejde og faglige diskussioner med dem - specielt omkring den komplicerede biologi på området. Resultatet er blevet en bog om et meget vigtigt emne, et emne som undertegnede aldrig tidligere har set gjort så grundigt og omhyggeligt tilgængeligt. Bogen på 249 sider er udkommet på Politikens Forlag 8.april 2026 Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | Lyd: Copyright Radio Update |