|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 07-09-2026 Nis Langer Primdahl: Kedsomhed KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
”Kun dumme mennesker keder sig”, sagde forfatterens morfar, og det er nok en sætning, mange ikke helt unge mennesker selv har hørt i deres barndom - eventuelt i udgaven: ”intelligente mennesker keder sig aldrig”. Er der mon noget om det? Eller hvad med udsagnet, at det er sundt at kede sig en gang imellem? Primdahl tager i sin bog fat i en lang række opfattelser af, hvad man forstår ved kedsomhed - her lige fra Søren Kierkegaard til moderne neuropsykologer og filmskabere. Undervejs griber han tidsånden, idet han bedrøves over skolebørns manglende evne eller lyst til at koncentrere sig i skoletimerne. Men det er ikke et nyt problem, indrømmer han, og citerer læreren Christen Kolds tanker, der f.eks. kom til udtryk i, at han med glæde lod børnenes nysgerrighed afbryde timen, som han ellers havde planlagt omhyggeligt, og om ungerne bemærkede han, at når planlægningen åbenbart ikke var lykkedes, var det kun naturligt, at de ’fandt på narrestreger’. Så er det måske bedre, at læreren eller en museumsdirektør finder på narrestreger, som da Nationalmuséets direktør i 2018 indførte den såkaldte kedsomhedsknap: når et barn gik rundt på museet og kiggede på montrene og ikke syntes, der var noget sjovt/interessant ved det, så kunne han/hun trykke på knappen - og frem sprang f.eks. en skuespiller måske i ridderudstyr. Knappen blev oprindeligt indført som et eksperiment, men er nu en fast del af museets børneprogrammer. Kedsomhed kan sprede sig - det kan ske f.eks. når en teenager i en klasse begynder at se mut ud, så følger resten med og sløvhed breder sig; måske også blandt dem, der slet ikke keder sig, men er bange for ikke at virke ’cool’. Forfatteren har mange iagttagelser fra egen hverdag med i bogen - f.eks. at han har siddet i timevis på en legeplads med sin lille søn, der legede dejligt med en gravko, var det vist. Han, altså barnets far, kedede sig noget så gevaldigt. Han vidste jo god, at mobilen lå i jakkelommen, men der måtte den blive - mobilen der på legepladsen var totalt non comme il faut. Et andet eksempel fra Primdahls egen verden handler om, da han dumpede til køreprøven: s 26. Det skete, fordi han midt i et kryds skiftede vognbane uden at se sig ordentlig for. At køre bil stiller krav til at kunne lukke noget ude, altså at sortere alle de mange indtryk i trafikbilledet, hvor f.eks. farven på bilerne foran kan frasorteres. Hvis chaufføren lægger mærke til alting, overstimuleres han, argumenterede kørelæreren. Her mange år efter køreprøven, tænder han typisk for bilradioen, for ikke at kede sig og blive understimuleret og sløv. (Hm - det er ikke et problem for nærværende anmelder……ellers er der jo altid en tænkepause). At være understimuleret og uden mulighed for at undgå at kede sig - det er en sørgelig situation, som kan føre til ’narrestreger’, som Christen Kold for to århundreder siden sagde om sine urolige elever. Narrestregerne for de voksne i dette århundrede ligger i høj grad i skærmene, men husk: de kan jo også bruges kreativt. Hvornår kan kedsomhed opstå? Tilsyneladende sker det, hvis vi befinder os et sted eller i en situation, vi ikke kan slippe ud af. Det kan så være en højtidelig familiemiddag, en kirke, et fængsel eller en bil, som forfatteren også peger på. Men så har man jo sine egne tanker, hvis da ikke man abonnerer på teorien om ’at kun dumme mennesker keder sig”, Den ganske tankevækkende bog på 64 sider om kedsomhed udkommer 7.september 2026 som en af Aarhus Universitetsforlags Tænkepauser Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
