|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 17-09-2026 Anders Jørn Jensen og Anja Meier Sandreid: Ladegårdsåen KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Åbningen eller rettere genåbningen af den første lille bid af Ladegårdsåen er allerede politisk besluttet, fortæller Anders Jørn Jensen. Der er tale om det stykke, der ligger lige nord for Bispeengbuen. Det lyder rigtigt spændende og den nye bog fortæller hele historien om åen og dens tætte forbindelse med udviklingen af området på begge dens sider gennem mange århundreder. Skal åen fritlægges i hele sit forløb? Skal trafikken flyttes ned under en frilagt å? Det kan måske blive virkelighed, som mange håber, men der er tunge beslutninger, der her skal tages, for hvad vil det betyde for Bispeengbuen - ikke mindst økonomisk. Skal den store betonbue fjernes i sin helhed - eller kun halvdelen? For udover økonomien er der jo også miljøhensyn, hvis store mængder beton rives ned. Begge dele kan vist diskuteres. Bogen gennemgår omhyggeligt og velskrevet det hele, men allerførst - hvad er åens herkomst? Hvor langt skal vi tilbage i tiden. Meget langt, viser det sig, nemlig tilbage til den sidste istid (115.000 - 11.700 år før nu). I den sidste del af den periode var der voldsom aktivitet af både tunger af is, der banede sig vej indover land og smeltevandsfloder, der væltede sig frem inde under isen. Der blev sandelig i 1949 i det nuværende Bispeengen fundet et rensdyrgevir seks meter nede i jorden. Det blev langt senere ved kulstof 14-metoden dateret til cirka 12.500 - 12.000 f.Kr. . Geviret bærer tydelige spor af menneskelig bearbejdning og er dermed det nordligst daterede spor af mennesker i Europa fra den sene istid. Derpå følger bogen områdets historie med stor detaljerigdom gennem århundreder: Christian 4. stod for et af de første og største byggerier helt ned til åen: det var Ladegården, hvis opgave det var at producere fødevarer til Københavns Slot. Ladegårdsmarken fyldte et stort område - svarende cirka til det nuværende Frederiksberg. Hvordan åens og også søernes vand blev udnyttet og af hvem er en vigtig del af historien i både fredstid og krigstid. Omkring Ladegårdsåen skød i midten af 1600-tallet på begge sider de bydele frem, som vi kender i dag: brokvartererne på Københavnssiden og Frederiksberg på den modsatte side, som blev en selvstændig kommune i 1858. Myndighederne her i koleraens tid gjorde store indsatser med kloakering for at forbedre sundheden. Lidt overraskende begyndte tildækning af åen allerede i 1896 - det skete i forbindelse med kolerafrygten, da åens vand var ulækkert, som det blev formuleret. Projektet var jo ganske stort, men tildækningen af åen fra Ewaldsgade ved søerne ud til Bulowsvej blev gennemført på et år. I 1942 blev næste stykke af åen fra Bülowsvej til Jagtvej tildækket - det var under den tyske besættelse - og projektet tjente også til at beholde danske arbejdere herhjemme og undgå, at de blev sendt til Tyskland for at arbejde der. Hvad så med stykket fra Jagtvej og længere ud? Det er lidt pudsigt, at der kan være tvivl om det, men to dejlige små fotos fra 1967 (Leif Ziegler/Byen der forsvandt), viser, at der på det tidspunkt var vand i åen. Men i 1969 var det slut - der blev den sidste del af åen tildækket og byggeriet af Bispeengbuen kunne begynde, og den stod færdig 31. august 1972 - uden festivitas, men med sorte flag ud ad vinduerne hos mange naboer. Det var Københavns første såkaldte ’ motorgade’ - det blev så også den sidste - de planer, der havde været om at lægge en tilsvarende motorvej inde ved søerne, den såkaldte Søringsmotorvej, blev skrinlagt ved lov i maj 1973. Det er nærmest ironisk, men der gik altså kun lidt mere end tyve år, inden Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse fremlagde en plan med en skitse for genåbning af Ladegårdsåen. Det blev dog ikke til noget, men i juli 2011 blev København ramt af en såkaldt ’tusindårshændelse’ : regnen fossede ned, og i bogen kan man se fotos fra biler, der nærmest sejler rundt i området både under Bispeengbuen og ned ad Åboulevarden - eller kort sagt fulgte alle de gamle nu tildækkede åløbs baner. Det var tankevækkende - og samtidigt kunne man så skele til Aarhus, hvor man i 1930’erne først tildækkede Aarhus Å for så senere at frilægge den i etaper, og blev helt færdige i 2015. Det har givet et herligt nyt byliv i Aarhus, og i bogen er dette den nok mest interessante og inspirerende case at støtte sig til, hvis man gerne ser Ladegårdsåen fritlagt. Det er der mange, der gør samlet i Miljøpunkt Nørrebro, hvor den ene af bogens forfattere, Anders Jørn Jensen, er centerleder, og han er desuden initiativtager til borgerinitiativet: Åbn åen. Dette er sket i fællesskab med Nørrebrolokaludvalg. Dagbladet Politiken var hurtige til at give plads til idéen, og initiativet vakte københavnske politikeres interesse - måske en genåbning af åen kunne løse skybrudsproblemer som den i 2011? Måske bilerne kunne køre nede i en tunnel - og åen så leve ovenover? Det hører med til billedet her, at Bispeengbuen nu står overfor en omfattende (og kostbar) renovering, hvis den da ikke bliver revet ned? Men nemt skulle det selvfølgelig ikke være: Borgerinitiativet Åbn Åen crowdfundede i 2017 midler til en ny rapport om tunnel og genåbning af åen. Rapporten udkom samme år og førte til at politikere både på Frederiksberg og i København genoplivede projektet. Ved folketingsvalget i 2019 gik flere politikere til valg på, at projektet skulle gennemføres. Viljen er bestemt god nok, men der er så utroligt meget, der skal tænkes igennem - alt er grundigt diskuteret i bogen, så her skal bare nævnes, at der stilles spørgsmål om økonomi og forurening og klima konsekvenser ved at rive hele Bispeengbuen ned eller kun den halve. Begge dele er jo en mulighed. En af de sidste sætninger i bogen er så tankevækkende: ” Hvis vi ikke havde Ladegårdsåen, så ville der heller ikke være vand i Søerne, Østre anlæg og Kastellet. ” Her skal man så lige huske, at åen jo stadig er der - bare gemt ned under jorden. Bogens to forfattere Anders Jørn Jensen og Anja Meier Sandreid, er begge cand.mag. i historie. Anders Jensen fortæller, at nærværende bog er en tak til dem, der støttede projektet gennem crowdfunding. Og bogen er virkelig pragtfuld med en enestående samling både af fotos og kort, hvoraf de fleste sjældent ses. På mange af dem er der bygninger ved åen, som også i dag er kendte landemærker og hjælper læseren til at orientere sig. Udover billeder og kort er bogen meget velskreven - en stor glæde at læse. Et partsindlæg af ildsjæle, men afbalanceret. Det er forlaget Frydenlund, der har udgivet bogen 11. september 2026 - fin timing!’ Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
