![]() |
![]() |
RADIO UPDATE - radio der giver mening b> td> |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord b> |
Sendt første gang den: 15-04-2025 Brug en halv time i påsken på at give huset et forårseftersyn KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Udvendigt skal du blandt andet tjekke tagrender, se efter revner langs skorsten, tagvinduer og om alle tagsten ligger som de skal. Langs jorden gælder det fundamenter, som skal være uden revner eller tegn på fugt. Og hold også øje med hældning på eventuelle fliserne langs huset, så vandet ledes væk fra soklen. - Alle huse skal holdes ved lige, så lad være med at tænke: "Det går nok," hvis det er mere end man selv vil give sig i kast med. En skæv tagsten kan sende alt det vand, der løber ned til den, direkte ind i konstruktionen. Her kan det ødelægge spær eller dryppe ned i murværket. Sker det kan isoleringen blive ødelagt og der er skabt grobund for svamp. Det samme gælder for revner i fundamentet - det skal også tages alvorligt, forklarer Mads Okking. Tag hånd om det hele Husejeren kan til gengæld glæde sig over, at hvis der er problemer, som man ikke selv kan løse, så er hjælpen sjældent så dyr. - Det kan være en god ide at lave en liste over alle de småting, du skal have klaret, og så ringe til din håndværker. Kælderdøren, der ikke slutter tæt, vinduet, der lukker dårligt og loftlemmen, der ikke er isoleret, er typisk ting, der koster på varmeforbruget. Samler du sammen, så bliver det faktisk ikke så dyrt, så få den slags opgaver klaret samtidig, når du nu er i gang, lyder rådet fra Mads Okking. Har man ikke mod på selv at gå huset efter, så få din håndværker til at gøre det. Han ved nøjagtigt, hvad han skal se efter og en god håndværker, gør dig både opmærksom på de ting du bestemt skal have gjort og det, du kan overveje, hvis du vil have en mindre varmeregning og et tørt hus, lyder rådet. SÅDAN SKAL DU GØRE Det er bestemte områder på huset, hvor blæst, regn og vand oftest giver problemer. Det er dem, du skal give et påskeeftersyn, og du starter udenfor. Ude: Kig op og kig ned - Det første, man skal gøre, er at gå en tur rundt om huset og kigge op. Er alle tagsten hele og ligger de som de skal? Kig særligt der, hvor forskellige tagflader går sammen og på sammenføjninger ved skorsten, tagryggen, kviste eller ovenlysvinduer. Her kan der med tiden opstå revner eller afdækning, der er revet løs i blæsevejret, forklarer Mads Okking. Derefter kommer turen til tagrender og nedløbsrør. Er der tegn på at der løber vand over eller slår baglæns ind under taget. Skulle der komme en byge i påsken, så er nemmest, hvis man tager turen mens det regner. Er nedløbsrørene stoppet eller løber vandet over forneden, hvor afløbsbrønden kan være fyldt af visne blade og sand. Så skal du rundt om huset igen, men nu med et blik på fundamentet. Selv mindre revner kan betyde, at der løber vand ind. Det kan ødelægge murværket og trænge ned i kældervæggene, hvor det kan give omfattende skader og skimmelsvamp. Skaller fundamentet af, så er det et signal om at der stiger fugt op fra jorden. Til slut skal du se om området ind mod muren skråner, så vandet løber væk. Er der tegn på at der jævnligt står vand, så bør du lægge eventuelle fliser om eller lave afløb med dræn eller faskiner. Vandpytter kan også være et signal om at drænrør er stoppet til. Når du nu er i gang, så brug nogle minutter på at tjekke vinduerne. Er pudset rundt om rammen hel og tæt. Er vinduerne tørre eller er der tegn på fugt - for eksempel ved at malingen skaller af. Ind i varmen: Fra kælder til kvist Nu går turen ind i huset og op på loftet. Kan man se taget efter indefra, så tjek om der kommer lys igennem revner, om der er fugtigt eller har det ligefrem regnet ind. Er loftsrummet udnyttet, så må man nøjes med at se efter tegn på loft og vægge - særligt de steder, man også kontrollerede udvendigt. Er der tørt og godt eller lugter der fugtigt. Til sidst gælder det kælderen. Her er det igen er fugtpletter, afskalning af puds eller maling, man skal se efter. Husk ikke kun at se på væggene - store mængder regn kan betyde at jorden er så gennemvædet, at der kan trænge fugt op igennem gulvet. Har man skabe eller plader op ad kældervæggene har murværket svært ved at ånde. Det giver grobund for skimmelsvamp, så overvej at give et par centimeters luft på bagsiden af eventuelle møbler, hvis det kan lade sig gøre. Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | ![]() Lyd: Copyright Radio Update |
|
![]() Brug en halv time i påsken på at give huset et forårseftersyn KULTUR & FORBRUG: Regn og stigende grundvand kan give omfattende skader hos de fleste boligejere. Men bruger man en halv time, kan man komme mange problemer i forkøbet. Her forklarer Mads Okking, der er konsulent i håndværkernes arbejdsgiverforening, hvad du selv kan gøre.
![]() Lenins bodyguard - historisk roman af Leif Davidsen POLITIK: - Det ville ikke være sket, hvis jeg havde været der, sagde Lenins danske bodyguard. Måske ikke, Oskar, svarede Lenin. - flere interviews om emnet
![]() Ny MG hybrid på det danske marked KULTUR & FORBRUG: Bilen, der hedder MG Zs Hybrid Plus, er som navnet siger en selvopladende hybrid. Med en attraktiv pris fra 250.000 kroner er den meget konkurrencedygtig i sin klasse. - flere interviews om emnet | ![]() Den kriblende have KULTUR & FORBRUG: Orme, bænkebidere, tusindben, fluer, hvepse, biller – og mange, mange flere små (nogle helt bittesmå) kriblende og krablende væsener - det er dem Dave Goulson skriver om i sin bog. - flere interviews om emnet
![]() Opdagelsen der glæder over hele verden ERHVERV: Så er det igen blevet tid for en lille pause med et tilbageblik i vores serie om de opfindsomme danskere, der har haft særlig betydning for det erhvervsliv vi kender i dag. - flere interviews om emnet ![]() Strategisk selvledelse - mellem frihed og forretning ERHVERV: Anders Raastrup Kristensen har sammen med sin kollega Michael Pedersen skrevet en bog, der på forskningsbasis forklarer, hvordan medarbejdere bedst forvalter deres ansvar for virksomheden. - flere interviews om emnet ![]() Økonomi:Trump og markederne vender rundt ERHVERV: De finansielle markeder har reageret positivt på Trumps udmelding om, at handelskrigen nu mest drejer sig om Kina. Men usikkerheden nager, og hvilke dilemmaer står centralbankerne over for, når de skal tager det næste skridt i rentepolitikken? - flere interviews om emnet |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|