|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 12-04-2020 Den kriblende have KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
mange, mange flere små (nogle helt bittesmå) kriblende og krablende væsener er overalt på og i jorden under vores fødder – og hvis nogen tror, at de er komplet ligegyldige for os, så tager de fejl, for måske krydsfeltet mellem de mange små kriblende dyr og de planter de lever af og med har været selve motoren i evolutionen? Det kommer vi tilbage til. Hvis man har en have, hvor man har mulighed for at iagttage orme, bier og ørentviste og mange andre, så er man heldig mener Dave Coulson, som i bogen fortæller om sin egen have på knap 10.000 m2 i Sussex i det sydlige England. I kapitel efter kapitel åbner han med udgangspunkt i denne have for sin begejstrede viden om planter og insekter – og til en start: Er der nogen haveejer, der ikke gerne vil af med ukrudtsplanter i sin have? Let nok! Du skal bare omdøbe dem alle sammen til ’vilde blomster’. Simpelt og genialt. Han gør dog enkelte undtagelser med et par stygge invasive vækster som kæmpebjørneklo og navnlig japansk pileurt. Hvert kapitel indledes med en opskrift på typisk noget lækkert som kage eller marmelade – alt naturligvis med råvarer fra egen have, hvis man er så heldig. Kapitlet om græsplænen har overskriften Haveengen . Slå græs så sjældent som muligt – og fremfor alt: sprøjt aldrig ALDRIG med kemikalier. Det er budskabet, men naturligvis er der en masse fine fortællinger og råd. En videnskabelig undersøgelse viser, at der i enhver græsplæne, som ikke er helt nyanlagt, findes et væld af planter, der bare tvinges til at gro vandret via forgrenede jordstængler, når plænen bliver slået, men ved den mindste chance bryder op fra jorden og sætter blomster. Prøv selv – foråret er den helt rigtige sæson for i det mindste at vente med at slå græsset. Goulson fortæller om sine eksperimenter med en plante, liden skjaller (som nærværende anmelder aldrig før har hørt om). Den skulle være formidabel til at genetablere en blomstereng og forfatteren dokumenterer teorien ud fra hollandske, gennemførte forsøg. Ørentviste i min æblehave – indledes med en opskrift på (selvfølgelig) æblecider. Derpå handler det om ørentvistene, der jo ikke har det allerbedste ry. Men det burde de have, får vi at vide, for et omhyggeligt gennemført forsøg har vist, at hvis disse insekter holdes væk fra æbletræer, sker der en tredobling af antallet af bladlus på træerne. Biernes summen er sød musik i Goulsons ører og specielt humlebien har hans store interesse og han har i dette kapitel mange sider om disse fascinerende insekters liv. Han har i sin egen have gjort meget for at tiltrække navnlig humlebier, men også forskellige andre bier – der findes mange flere slægter af bier end i hvert fald undertegnede anede. De sidste adskillige år har budt på alarmerende nyheder om tilbagegang i bi-bestandene i alverdens lande. Men måske behøver vi slet ikke at være bekymrede, skriver Goulson – øh, ikke det? Hjælpen er lige ved hånden, fortsætter han ironisk, for bier kan snart erstattes med robotter, sådan som man kan læse i videnskabelige artikler af forskere fra f.eks. Japan og USA. Her foreslås det at lade små flyvende miniaturerobotter erstatte bier. Goulson argumenterer overbevisende for det håbløse i dette projekt, som han betegner som ’ren hybris’, hvis man vil erstatte verdens i tusindvis af milliarder af bier med robotter. ”Hvad er det for en verden, vi så vil ende med? ”, spørg han retorisk. ”Er vi altid nødt til at finde tekniske løsninger på de problemer, vi skaber, når den enkle naturlige løsning er lige for øjnene af os? ” Så er det bedre at passe godt på bierne, der trods alt har mere end 120 millioner års evolutionær kreativitet bag sig. Myrerne udnævnes til at være de indiskutabelt mest succesrige dyr på Jorden – blandt andet i kraft af deres antal, som er antallet af mennesker ganget med en million. Men ikke bare det: de lever i komplekse samfund med tydelig arbejdsdeling. Og de holder husdyr, ja, de gør! Husdyrene er bladlus, som myrerne kan ’malke’ for den sukkerholdige såkaldte ’honningdug’, som lusene producerer. Tror du naturen er harmonisk? Så er disillusionen lige om hjørnet, for myrernes værste fjende er andre myrer, og de udkæmper drabelige krige. ”Hvis myrer var i besiddelse af atomvåben, ville de sandsynligvis udslette Jorden på en uge” – her citeres to amerikanske ledende forskere i myrer. Ligesom bierne har myrerne været her allerede på dinosaurernes tid – og myrerne vil sandsynligvis stadig myldre på jorden længe efter, vi selv er væk, slutter Goulson dette kapitel. Regnormenes forfædre har i godt en halv milliard år bugtet sig på havbunden – og de var måske de allertidligste til at orme sig op på det tørre land, hvor de stadig har en afgørende vigtig rolle for at omdanne forrådnende organisk materiale til frugtbar jord - de spiser/suger det ind i den ene ende og udskiller det i den anden ende som næringsrig jord – beregninger viser op mod 4,5 kg pr. orm pr år. Forfatterens begejstring for regnorme er stor, og man forstår det godt, når man læser om, hvor vigtige disse beskedne væseners arbejde er for alle afgrøder – også i vores haver, hvor regnormen kan løsne selv hård jord, når den med et pres svarende til 100 gange egen vægt bryder en ny gang. Hvordan var nu det med evolutionen og dens motor? Jo, dyr og planter har i 400 millioner år eksisteret side om side på landjorden, hvor insekter spiser planter, og planter forsvarer sig ved at udvikle stoffer, som på mere eller mindre snedige måder gør dem giftige for insekter at spise. Nogle insekter svarer igen f.eks. ved at udvikle kemiske reaktioner, der omdanner en bestemt plantes gift til noget for insektet uskadeligt. Netop dette insekt får så en kæmpe konkurrencefordel fremfor alle andre insekter i forbindelse med netop denne bestemte plante. Andre insekter udvikler naturligvis andre tilsvarende mutationer i forbindelse med andre planter – og i løbet af årmillionerne har vi så fået en lang, lang række specialiserede symbioser mellem planter og insekter. Krydderurter er eksempler på planter, der smager stærkt, men godt for mennesker, men kun kan spises af enkelte insektarter. Planterne er næsten allermest snedige – for selvom de prøver at forgifte de insekter, der vil spise dem, så er der ingen gift i deres nektar – her er insekter velkomne, for de skal jo netop have deres service til at sprede plantens pollen. Naturen genbruger alting, skriver Goulson i kapitlet Livets cyklus. Her er pointen først og fremmest rådet om at lave sin egen kompost – det er virkelig nemt, men en række gode råd og idéer kan man altid bruge – og forfatteren er som sædvanlig leveringsdygtig ud fra erfaringer i egen have. Det handler om et fornuftigt forhold mellem kulstof og nitrogen (C overfor N) – der er mange detaljer i rådene her. Så her skal bare nævnes, at visne blade fra løvtræer har det næsten perfekte C:N forhold og giver en ’skøn bladkompost’! Tænk, at nogen river alle de visne blade sammen og kører sækkefulde på genbrugspladsen….. Som det nok er fremgået af ovenstående er denne anmelder begejstret! Det er faktisk i store træk anmelderens egen godt 2000 m2 store sommerhushave, der (i al beskedenhed) allerede lever op til mange af Goulsons principper og anbefalinger. Udover praktiske erfaringer fra sin egen have har Goulson solid basis i sin forskning som professor i biologi ved Sussex University, og han beskriver rundhåndet andre forskeres resultater – og desuden en del dedikerede amatørers arbejde. Bogen læses og nydes bedst ved at blive slugt som en fortælling fra start til slut – især, hvis man enten allerede har en have eller drømmer om at få en. Når man er færdig, kender man forfatteren som en yderst sympatisk person – som f.eks. når han skriver om sin far, som er i midten af firserne og har en lille have med en græsplæne, som faren ønsker skal stå som en typisk engelsk, velklippet plæne. Hvad giver hans søn ham i fødselsdagsgave – på trods af egne præferencer? En elektrisk plæneklipper – ’let som en fjer’. Goulson holder meget af sit Storbritannien – det skinner igennem undervejs, men han sætter trumf på ved at glæde sig over noget så typisk britisk som en ret nyoprettet forening dedikeret til – regnorme! Bogen slutter med to nyttige oversigter over planter til glæde for insekter og planter til glæde for fugle – og til allersidst en opskrift: Lav dit eget ormeri (man kan også gå for vidt, kommenterede min mand). Bogen er oversat fra engelsk af Birgitte Steffen Nielsen - det er et fantastisk flot stykke arbejde, for det er sin sag at få alle de mange, mange navne på insekter og blomster helskindet fra engelsk over i dansk, og glædeligt nok er alle latinske navne kommet med. Oversætteren har flere steder egne fodnoter med indhold, der fik mig til at tænke, at hun nok var biolog, men jeg tog fejl. Birgitte Steffen Nielsen er uddannet i litteraturhistorie og har mest oversat skønlitteratur, men fortæller selv i et interview med webtidskriftet Babelfisken, at hun er glad for at oversætte narrativ non-fiction. Det er der god grund til at takke hende for. Bogen på 317 sider er i stift bind med smukt omslag af Sofie Winding med illustration af Louise Bird. Don Max,JP/Politikens Hus har udgivet bogen og været så venlig at lægge en pdf-fil med bogens lækre opskrifter og listerne med insekt – og fuglevenlige planter til fri download på hjemmesiden Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
