|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 20-10-2020 Foråret er tid for havearbejde: Design med græsser KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
En bog af Nina Ewald og Poul Petersen helliget udelukkende til de muligheder, som alle slags smukke græsser giver til haver af enhver størrelse. Nina Ewald, som igennem mange år har skrevet bøger om haver, og som har en plads i Haveselskabets bestyrelse, har denne gang slået sig sammen med Poul Petersen, der ejer Overdam planteskole – der er kommet et vellykket resultat ud af det samarbejde. Græsser er virkelig fantastiske – det er dejligt, at der tidligt i bogen redegøres for deres systematik, hvor vi blandt meget andet får at vide, at der i alt eksisterer cirka 15.000 forskellige græsarter. Når man går i gang med noget nyt i sin have, betyder hensyn til biodiversitet herunder tanken på biers og andre insekters ve og vel naturligvis meget for mange haveejere. Men at glemme de praktiske hensyn fører kun til sorg, for vi har de senere år haft både lange tørkeperioder og i visse dele af landet andre perioder med voldsom styrtregn. Her er det praktisk, at man kan finde nogle græsser, der kan klare sig i knastørre jorder og andre, der ikke tager skade af bogstaveligt talt at soppe i vand. Hvad det sidste angår, minder forfatterne om, at ris, der dyrkes i pjaskvåde marker, jo også er en græsart. Men når det praktiske er sagt, så er der de smukkeste muligheder i græsser, fordi de både kan findes som helt lavt bunddække og som indtil 3-4 meter høje fejende flotte elementer i havens arkitektur. Der er næsten ikke en flade, der ikke kan dækkes af græs. Hvis der kun er begrænsede jordarealer i vandret niveau til rådighed, så er der i løbet af de senere år dukket både levende grønne tage og græsklædte lodrette mure op. Sidstnævnte giver store fordele i en storby, forklares det. Først og fremmest fordi der på den måde kan skabes en biodiversitet i det lodrette rum, som ikke ellers ville findes, men også fordi de grønne vægge forbedrer luftkvaliteten og mindsker støjniveauet. Forfatterne slår til lyd for at blande græsser og stauder – det er der flere grunde til – igen både æstetiske og hensynet til biodiversitet, som det forklares i et kapitel med overskriften ’Naturalistisk beplantning’. Jeg undrede mig lidt over brugen af ordet ’naturalistisk’ i forbindelse med haver, som jeg selv ville kalde ’vilde’ eller ’naturlige’ - denne undren var forfatterne nok forberedt på, for det forklares i et kort afsnit, at de betragter havedesign som en kunstart, hvor planter og ikke malerfarver anvendes til at skabe billeder. Så ordet skal her forstås som en parallel til kunstverdenens brug af ordet naturalistisk om et maleri, der gengiver motivet tydeligt. Jeg var lige ved at tro, at temaet ’græsplæne’ ikke hørte med i denne bog. Men jeg tog fejl: ledsaget af et billede af en lille dreng, der sparker til en fodbold, minder forfatterne om, at frø til plænegræs er en tordnende dansk eksportsucces – og der er næppe mange af de store stadions fodboldbaner i hele verden, der ikke er tilsået netop med dansk-avlede frø. Derpå følger så et afsnit om netop græsplæner og idéer til at gøre dem lidt mindre fantasiløse. Hvordan passer man nu sine græsser? Ja, de skal jo ikke slås som en plæne skal, men de skal altså klippes - dog normalt kun en enkelt gang om året – hvornår og hvordan gøres det så bedst? Læs selv! En lang række botanikere, gartnere og havearkitekter verden over nævnes med respekt – en af dem, der har haft størst indflydelser er hollandske Piet Oudolf, som står bag et væld af have-og parkanlæg verden over. Disse udenlandske anlæg har fået deres eget kapitel i bogen. Men de danske anlæg bliver ikke forsømt – et af dem er lagt i og omkring det smukke hvide byggeri Havneholmen, som ligger ud mod vandet lige bagved Fisketorvet. Her er masser af græsser smukt anlagt af landskabsarkitekt Schønherr med brede og smalle, lige og snoede stier. Et andet eksempel er Haveselskabets Have med indgang fra Frederiksberg Runddel. Dette anlæg dateres ganske vist helt tilbage til 1882, men er under stadig udvikling, og i 2019 blev der anlagt to små nye haver i haven. Den ene af bogens to forfattere, Poul Petersen, stod for dem begge to – en 200 m2 ’tørkehave’ med græsser, som kan klare sig med minimalt vand samt en helt lille ’naturalistisk’ have på kun 165 m2, hvor græsser, stauder og groft tilhuggede sten på bedste vilde vis står mellem hinanden. Det sidste af de danske planteanlæg er så Poul Petersens egen Overdam Planteskole, som er lige så meget et parkanlæg som en planteskole inddelt i en række forskellige haver blandt andet ’Græshaven’ og den fantastiske samling af elefantgræsser. Sidst i bogen er der omtalt to engelske private haver og to danske – med fornemme sammensætninger af græsser og stauder, og så rundes der af med muntre beplantninger langs veje, i rundkørsler og på uventede steder i bymidter – alt sammen sat i værk fra kommunal side. Godt initiativ! Naturligvis rummer en brugsbog, som denne virkelig er, en liste over græsser og de stauder, der har det godt sammen med græsser. Der er 127 græsser og 36 stauder på listen – alle med billede. Og hver af dem er præcist beskrevet med det, man har brug for med hensyn til voksested og krav til lys/skygge, våd/tør jord og en del mere. Det står der ikke, men jeg er ret sikker på, at de alle kan fås i Overdam Planteskole. Det er en meget nyttig og enormt smuk bog. Der er så mange gode og spændende oplysninger om græsserne og deres del i havers og anlægs design, at man ikke bare bliver inspireret, men også i godt humør! Og husk: efterårsmånederne er det helt rigtige tidspunkt at plante græsser – men de er smukke året rundt. Bogen er trykt på lækkert blankt papir, der yder de mange billeder fuld retfærdighed. Den er indbundet og ligger fint åben på opslag. 248 sider og 440 fotos. Forlaget NICE 2020. Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
