FORSIDENPOLITIK & ØKONOMIERHVERVKULTUR & FORBRUGMESTERNYT & SMVMAGASINER
RADIO UPDATE
- radio der giver mening
Søg på RadioUpdate
- kun et enkelt ord
                                                                          

Rumforskning og jagten på verdener som vores - Radio Update
Sendt første gang den: 17-10-2019
Rumforskning og jagten på verdener som vores


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Lyt til historien om opdagelsen af exoplaneter og jagten på fjerne kloder, der ligner vores egen jord.

Det er lige nu, alt det her sker, skriver Gunver Lystbæk Vestergård i et indledende kapitel. Det er ikke mange årtier siden, at den almindelige opfattelse blandt fagfolk var, at der formodentlig ikke var ret mange planeter omkring andre stjerner – eller hvis der var, så ville vi ikke kunne finde dem, fordi de ville være så langt væk. Hele den formodning blev blæst omkuld i 1995, da den første exoplanet i kredsløb om en anden stjerne end vores egen sol blev fundet af de to schweiziske astronomer Didier Queloz og Michel Mayor. 8 oktober 2019, næsten 25 senere, fik de to den velfortjente nobelpris for opdagelsen. Denne udmærkelse kunne Gunver Lystbæk Vestergård ikke vide, var på vej, da hun skrev sin bog, men hun var udmærket klar over de to astronomers fund, så hun besøgte og interviewede Mayor og hans hold i Genève under sit skrivearbejde.

Denne første exoplanet cirka 50 lysår væk i stjernebilledet Pegasus fik det lidet ophidsende navn 51 Pegasi b, som fortæller at dens stjerne hedder 51 Pegasi.

Derpå tog jagten på exoplaneter fart, og der er nu fundet mere end 4000 af slagsen. Men hvordan kan man overhovedet finde disse planeter? Forfatteren beskriver i detaljer de metoder, der er til rådighed for astronomerne og ikke alene det, men også, hvordan de forskellige metoder er udviklet: der er radialhastighedsmetoden – også kaldet ’slingremetoden’. En stjerne bevæger sig en anelse, når en planet passerer den. Denne ’slingren’ er det muligt at måle – og herigennem kan massen af stjernens planet beregnes. Transitmetoden kom lidt senere til og var vigtig, for med to forskellige, uafhængige metoder kunne der sættes færre spørgsmålstegn ved fundet af nye planeter. Denne metode baserer sig på, at en stjernes lys dæmpes en smule, når en planet passerer, og hermed får man mulighed for at finde planetens radius. Endeligt er der en metode, der kaldes Einsteins linse eller mikrolinsemetoden. Muligheden for at bruge den opstår, når én stjerne passerer foran en anden stjerne og paradoksalt nok forstærker lyset fra baggrundsstjernen. Forgrundsstjernen kommer nu til at virke som en linse, og Gunver Lystbæk forklarer, på hvilken måde det kan betyde, at en eventuel planet omkring forgrundsstjernen bliver synlig, og hvordan man kan få forbløffende mange oplysninger om planeten ud fra målingerne. Denne sidste metode er altså meget effektiv og kan give mulighed for at opdage planeter, der er længere væk og/eller er mindre end dem, der kan findes ved de to første metoder. Men man skal være hurtig, når en stjerne glider ind over en anden i sigtelinjen fra teleskopet, for øjeblikket er hurtigt forpasset. Den danske astronom Uffe Gråe Jørgensen fortalte Gunver Lystbæk, at han 14 dage før hendes besøg havde fundet en planet, der så spændende ud, men, ak, ingen andre astronomer nåede at bekræfte hans observationer, så han måtte opgive den – ”Sådan kan det gå”, tilføjede han.

Indenfor planetjagten er der et ’før og efter Kepler’. Det amerikanske rumteleskop (opkaldt efter den berømte astronom Johannes Kepler fra 17. århundrede) fandt i løbet af sine næsten 10 ’leveår’ fra 2009 - 2018 flere end 2000 exoplaneter, og Gunver Lystbæk beskriver euforien, da Kepler allerede i 2011 gjorde et fund, som astronomerne i den grad havde håbet på: en planet, som ligner Jorden – en såkaldt ’exojord’ . Den fik navnet Kepler-22b og er at finde 600 lysår fra jorden og har en omløbstid omkring sin stjerne på lidt under 300 døgn. Den er cirka dobbelt så stor som jorden, og overfladetemperaturen blev estimeret til ca 20ºC. Men så vidste man heller ikke yderligere – som f.eks. om planeten bestod af gas eller sten. I alt fandt Kepler cirka 600 exojorde.

Når man jagter noget, er det klogt at definere, hvad det er man søger. Altså: Hvad er defintionen på en planet? Det har vist sig ikke at være så let: f.eks. er der fundet vagabonderende kloder uden moderstjerne, gaskæmper tættere på moderstjernen, end man mente muligt og planetsystemer uhyggeligt tæt sammenpressede. Så det eneste, der lige nu er enighed om, er, at planeter stammer fra støv og er dannet i skiver omkring nye stjerner. Og dette er jo ret magert.

Så kan man vælge at interessere sig specielt for planeter, der ikke alene ligner vores Jorden, men ligger i den beboelige zone i passende afstand fra sin stjerne, hvor der er er mulighed for flydende vand. Lige præcist den kategori kaldes ’guldlokplaneter’ . Dem fandt Kepler kun er par dusin af, og kun én enkelt af dem (Kepler-186f) har Keplerholdet vurderet som kandidat til udvikling af liv, medens en del andre astronomer er skeptiske. Gunver Lystbæk på sin side understreger, at vi ikke har nogen mulighed for at vide, om nogle af rumteleskopets mange fund rummer liv. De er for langt væk til nærmere undersøgelser.

Til gengæld er hun glad for straks at kunne komme med en spændende nyhed – og denne gang handler det om en planet helt tæt på os kun 4,2 lysår væk – den kaldes Proxima Centauri b og findes i stjernebilledet Kentauren – mere præcist i den ene af de to forhove! Den blev fundet i 2016 af et internationalt hold af astronomer, der arbejdede på flere jordbaserede teleskoper i Chile. Den opfylder alle kriterierne for at være en kandidat til liv – lige bortset fra, at den beboelige zone i dette tilfælde ligger så tæt på stjernen, som er en rød dværg, at UV-og røntgenstråling sandsynligvis ville forbyde liv – i hvert fald, som vi kender det. For i bogens sidste kapitler gennemgår forfatteren en lang række teorier og forskningsresultater, der bl.a. handler om at undersøge primitive organismer, der kan tåle meget - endda radioaktiv stråling. De fleste astrobiologer tror på liv andre steder i rummet, men stiller til gengæld et solidt spørgsmålstegn ved intelligent liv, får vi at vide. Men astrobiologer er kreative og udover at undersøge primitive, men hårdføre livsformer her på jorden, arbejder de med det lys, som planter og bakterier reflekterer, når de rammes af lyset fra deres stjerne. Der er et smukt billede i bogen af et ”katalog over livets farver”, som en gruppe omkring den østrigske astronom Lisa Kaltenegger arbejder med ved Cornell University. Idéen er, at optage spektre her på Jorden af det reflekterede lys fra alle mulige mikrober og primitive organismer, så der er noget at sammenligne med, når man - måske engang - kan hente tilsvarende optagelser ned fra exoplaneter.

Det er en dejlig bog at fordybe sig, som Gunver Lystbæk Vestergård her har skrevet. Hun er journalist ved Weekendavisen med en ph.d. grad i videnskabskommunikation, og man mærker i den grad hendes engagement i emnet. Hun er en veloplagt fortæller. Bogen er næsten talesprog, og det kan nogle gange blive lige rigeligt nok, når hun skriver om ”…små stjerner, der som hostende plæneklippere ikke rigtigt vil tænde” eller når hun fortæller om jublen ved en nyfunden planet, at der er en hunger efter at få bekræftet, ”…at Jorden er triviel. At de andre er som os – lidt som en usikker teenager, der bliver lettet over at få at vide, at også Cameron Diaz kæmper med akne”. Altså! Men man kan jo ikke få det hele, så hvis disse mærkelige sammenligninger er prisen for en pragtfuld fortælleglæde – ja, så betaler jeg den gerne. For tag ikke fejl – fagligheden hos Gunver Lystbæk Vestergård er helt i top, og hun har bestemt ikke kun læst sig til det hele. Nej, hun har samlet viden ind i laboratorier og observatorier over hele verden og interviewet et væld af relevante forskere – heriblandt som allerede nævnt en af årets nobelpristagere – og det endda på et tidspunkt, hvor hverken han eller Gunver Lystbæk kunne vide, at han ville få prisen. Det svenske videnskabsakademi, der uddeler Nobelprisen i fysik har udsendt en pressemeddelelse om årets pris med en masse spændende materiale om exoplaneter – det ligger her

Gyldendal har udgivet bogen og interviewet er en genudsendelse fra 2020



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Rumforskning og jagten på verdener som vores




Tilbage til universets fødselssekund




Masser af stjerneskud i november




50 år efter månelandingen: 10 års komet-jagt med dansk deltagelse




50 år efter månelandingen: Danmark høster stadigt fordelene


Dansk økonomi er robust på trods af handelskrig
ERHVERV:
Det har været en forholdsvis rolig uge på de finansielle markeder, og de seneste nøgletal for dansk økonomi tyder på, at Trumps handelskrig endnu ikke er begyndt at ramme væksten herhjemme.

- flere interviews om emnet



Hvad sker der hvis USA forlader NATO
POLITIK:
Verdens største forsvarsalliance er under pres indefra. For hvad nu hvis musketer eden ikke holder, hvis det kommer til stykket. Er tiden kommet, hvor Europa skal stå alene.

- flere interviews om emnet


Sådan lyder du hos modtageren når du bruger et headset
ERHVERV:
Ved du hvordan din stemme lyder hos modtageren, når du bruger et headset i en telefonsamtale. Lyt med når Techmagasinet med John G. tester lyden i fire populære mærker.

- flere interviews om emnet



Lotte Kaa Andersen: Den inderste kerne
KULTUR & FORBRUG:
Hvad gør man, når det man har ventet på i 26 år, endelig sker?

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Det er nu møl invaderer vores klædeskabe og køkkener

KORT NYT
Det går væsentligt bedre for Coop med solidt plus på regnskabet



Ledelse er afgørende for arbejdsglæden
ERHVERV:
Ledelse er afgørende for om medarbejderne oplever arbejdet som interessant og givende. Arbejdsglæde skabes gennem god ledelse, viser en analyse, som KORA – kommuner og regionernes forskningscenter – har lavet.

- flere interviews om emnet


Spis nordisk, så gavner du miljøet
KULTUR & FORBRUG:
Halvdelen af den private udledning af drivhusgasser kommer via det vi spiser. Et femårigt forskningsprojekt ser på vores madvaner og deres betydning for miljøet. Resultaterne viser, at halvdelen af den private udledning af drivhusgasser er forårsaget af maden, men den nye nordiske madstil er bedre for miljøet end den tidligere..

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Sidste frist før 1000 kronesedlen og andre ældre pengesedler bliver ugyldige

KORT NYT
Ukrudtsbrændere skyld i tre brande om dagen



Brug en halv time på at give huset et forårseftersyn
KULTUR & FORBRUG:
Regn og stigende grundvand kan give omfattende skader hos de fleste boligejere. Men bruger man en halv time, kan man komme mange problemer i forkøbet. Her forklarer Mads Okking, der er konsulent i håndværkernes arbejdsgiverforening, hvad du selv kan gøre.

- flere interviews om emnet



Nanna Hyldgaard Hansen: Togrejser for begyndere
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

På Danmarks Jernbanemuseum kan man se udstillingen Drømmenes Kupé, som fejrer interrails første år, som begyndte i 1972. Den aktuelle bog tager tråden op og forklarer, hvordan interrail virker i dag - nu udvidet med seniorrail for folk over 60 år.


- flere interviews om emnet



Sønderjylland 1864 - en blodig historie om grænselandet
KULTUR & FORBRUG:
I dette magasin ser vi på om en blodig fortid kan lære os noget vi kan bruge i fremtiden. Og om det er værd at rippe op i gamle historier

- flere interviews om emnet


LYT OGSÅ TIL DISSE TRE
- RADIO DER GIVER MENING






Louisa Lorang: Alt i en






Blæksprutterne kommer – spis dem!






Eva Ravnbøl: Guds eget køkken


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN








Efter 82 år lagde Frøken Klokken på for tre år siden


Fra udgangen af november 2021 kunne man ikke længere få læst klokken op i telefonen. Lyt til den spændende historie om Frøken Klokken og genfundet af de første maskine og optagelser bag det danske ikon.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Denne robot gør dit arbejde sjovere
En robot der løser det kedelige kontorarbejde på rekordtid, er en kær kollega. I denne udgave af Tech-magasinet kommer du tæt på en teknologi, som inden for få år bliver hverdag.....


Sådan får du endnu mere ud af din net-butik
ERHVERV:
Magasinet giver dig bunkevis af gratis råd til, hvordan du får mere værdi ud af din netbutik. Det er Meremobil's John G. der lokker et væld af gode råd ud af en af landets eksperter.....


Genvind magten over teknologien i hjemmet
Har dine gadgets, TV-skærmen og højttalerne taget magten fra indretningen i hjemmet? Lyt med og få råd om hvordan du genvinder kontrollen.....


Test: Sådan er den nye Samsung-telefon
Galaxy S23 Ultra er en fantastisk Samsung—telefon. Kameraet er uden tvivl den største stjerne, men når du ser på skærmen og betjener telefonen, oplever du en finish, som er en tand bedre, en....

Dette gør skærme ved dit barns hjerne
Skærmbrug kan føre til dårligere hukommelse og mindre kreativitet. Lyt med når en ekspert giver gode råd til familier med børn, der bruger iPad og telefon for meget i denne udgave af Tech-magasinet MereMobil....

Sådan laver du en App til dit firma


FIK DU LYTTET TIL
TRE PROGRAMMER FRA TIDLIGERE 
- RADIO DER GIVER MENING






Sådan lyder du hos modtageren når du bruger et headset






Efter 82 år lagde Frøken Klokken på for tre år siden






Denne robot gør dit arbejde sjovere


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 30/4 - RADIO DER GIVER MENING


Nanna Hyldgaard Hansen: Togrejser for begyndere
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

På Danmarks Jernbanemuseum kan man se udstillingen Drømmenes Kupé, som fejrer interrails første år, som begyndte i 1972. Den aktuelle bog tager tråden op og forklarer, hvordan interrail virker i dag - nu udvidet ....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Sønderjylland 1864 - en blodig historie om grænselandet
I dette magasin ser vi på om en blodig fortid kan lære os noget vi kan bruge i fremtiden. Og om det er værd at rippe op i gamle historier....


- mere om dette emne



Alt var på plads til ejerskiftet - men så gik det alligevel galt
ERHVERV:
Den dygtige svend var udset til at skulle tage over. Men pludseligt var det for sent, fordi den ansatte har fundet et andet arbejde.....


- mere om dette emne



Lenins bodyguard - historisk roman af Leif Davidsen
POLITIK:
- Det ville ikke være sket, hvis jeg havde været der, sagde Lenins danske bodyguard. Måske ikke, Oskar, svarede Lenin.....


- mere om dette emne



Ny MG hybrid på det danske marked
Bilen, der hedder MG Zs Hybrid Plus, er som navnet siger en selvopladende hybrid. Med en attraktiv pris fra 250.000 kroner er den meget konkurrencedygtig i sin klasse.....


- mere om dette emne



Den kriblende have
Orme, bænkebidere, tusindben, fluer, hvepse, biller – og mange, mange flere små (nogle helt bittesmå) kriblende og krablende væsener - det er dem Dave Goulson skriver om ....


- mere om dette emne


Opdagelsen der glæder over hele verden
ERHVERV:
Så er det igen blevet tid for en lille pause med et tilbageblik i vores serie om de opfindsomme danskere, der har haft særlig betydning for det erhvervsliv vi kender i dag.

...


- mere om dette emne



Strategisk selvledelse - mellem frihed og forretning
ERHVERV:
Anders Raastrup Kristensen har sammen med sin kollega Michael Pedersen skrevet en bog, der på forskningsbasis forklarer, hvordan medarbejdere bedst forvalter deres ansvar....


- mere om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
TRE PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Historien om dansk porcelæn: Musselmalet fra glemt til højeste mode






De skabte det Danmark vi lever af






Postej banede vejen for firmaets eventyr

OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER