SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMIMAGASINER

Rumforskning og jagten på verdener som vores - Radio UpdateRumforskning og jagten på verdener som vores

KULTUR OG FORBRUG:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Lyt til historien om opdagelsen af exoplaneter og jagten på fjerne kloder, der ligner vores egen jord.

Det er lige nu, alt det her sker, skriver Gunver Lystbæk Vestergård i et indledende kapitel. Det er ikke mange årtier siden, at den almindelige opfattelse blandt fagfolk var, at der formodentlig ikke var ret mange planeter omkring andre stjerner – eller hvis der var, så ville vi ikke kunne finde dem, fordi de ville være så langt væk. Hele den formodning blev blæst omkuld i 1995, da den første exoplanet i kredsløb om en anden stjerne end vores egen sol blev fundet af de to schweiziske astronomer Didier Queloz og Michel Mayor. 8 oktober 2019, næsten 25 senere, fik de to den velfortjente nobelpris for opdagelsen. Denne udmærkelse kunne Gunver Lystbæk Vestergård ikke vide, var på vej, da hun skrev sin bog, men hun var udmærket klar over de to astronomers fund, så hun besøgte og interviewede Mayor og hans hold i Genève under sit skrivearbejde.

Denne første exoplanet cirka 50 lysår væk i stjernebilledet Pegasus fik det lidet ophidsende navn 51 Pegasi b, som fortæller at dens stjerne hedder 51 Pegasi.

Derpå tog jagten på exoplaneter fart, og der er nu fundet mere end 4000 af slagsen. Men hvordan kan man overhovedet finde disse planeter? Forfatteren beskriver i detaljer de metoder, der er til rådighed for astronomerne og ikke alene det, men også, hvordan de forskellige metoder er udviklet: der er radialhastighedsmetoden – også kaldet ’slingremetoden’. En stjerne bevæger sig en anelse, når en planet passerer den. Denne ’slingren’ er det muligt at måle – og herigennem kan massen af stjernens planet beregnes. Transitmetoden kom lidt senere til og var vigtig, for med to forskellige, uafhængige metoder kunne der sættes færre spørgsmålstegn ved fundet af nye planeter. Denne metode baserer sig på, at en stjernes lys dæmpes en smule, når en planet passerer, og hermed får man mulighed for at finde planetens radius. Endeligt er der en metode, der kaldes Einsteins linse eller mikrolinsemetoden. Muligheden for at bruge den opstår, når én stjerne passerer foran en anden stjerne og paradoksalt nok forstærker lyset fra baggrundsstjernen. Forgrundsstjernen kommer nu til at virke som en linse, og Gunver Lystbæk forklarer, på hvilken måde det kan betyde, at en eventuel planet omkring forgrundsstjernen bliver synlig, og hvordan man kan få forbløffende mange oplysninger om planeten ud fra målingerne. Denne sidste metode er altså meget effektiv og kan give mulighed for at opdage planeter, der er længere væk og/eller er mindre end dem, der kan findes ved de to første metoder. Men man skal være hurtig, når en stjerne glider ind over en anden i sigtelinjen fra teleskopet, for øjeblikket er hurtigt forpasset. Den danske astronom Uffe Gråe Jørgensen fortalte Gunver Lystbæk, at han 14 dage før hendes besøg havde fundet en planet, der så spændende ud, men, ak, ingen andre astronomer nåede at bekræfte hans observationer, så han måtte opgive den – ”Sådan kan det gå”, tilføjede han.

Indenfor planetjagten er der et ’før og efter Kepler’. Det amerikanske rumteleskop (opkaldt efter den berømte astronom Johannes Kepler fra 17. århundrede) fandt i løbet af sine næsten 10 ’leveår’ fra 2009 - 2018 flere end 2000 exoplaneter, og Gunver Lystbæk beskriver euforien, da Kepler allerede i 2011 gjorde et fund, som astronomerne i den grad havde håbet på: en planet, som ligner Jorden – en såkaldt ’exojord’ . Den fik navnet Kepler-22b og er at finde 600 lysår fra jorden og har en omløbstid omkring sin stjerne på lidt under 300 døgn. Den er cirka dobbelt så stor som jorden, og overfladetemperaturen blev estimeret til ca 20ºC. Men så vidste man heller ikke yderligere – som f.eks. om planeten bestod af gas eller sten. I alt fandt Kepler cirka 600 exojorde.

Når man jagter noget, er det klogt at definere, hvad det er man søger. Altså: Hvad er defintionen på en planet? Det har vist sig ikke at være så let: f.eks. er der fundet vagabonderende kloder uden moderstjerne, gaskæmper tættere på moderstjernen, end man mente muligt og planetsystemer uhyggeligt tæt sammenpressede. Så det eneste, der lige nu er enighed om, er, at planeter stammer fra støv og er dannet i skiver omkring nye stjerner. Og dette er jo ret magert.

Så kan man vælge at interessere sig specielt for planeter, der ikke alene ligner vores Jorden, men ligger i den beboelige zone i passende afstand fra sin stjerne, hvor der er er mulighed for flydende vand. Lige præcist den kategori kaldes ’guldlokplaneter’ . Dem fandt Kepler kun er par dusin af, og kun én enkelt af dem (Kepler-186f) har Keplerholdet vurderet som kandidat til udvikling af liv, medens en del andre astronomer er skeptiske. Gunver Lystbæk på sin side understreger, at vi ikke har nogen mulighed for at vide, om nogle af rumteleskopets mange fund rummer liv. De er for langt væk til nærmere undersøgelser.

Til gengæld er hun glad for straks at kunne komme med en spændende nyhed – og denne gang handler det om en planet helt tæt på os kun 4,2 lysår væk – den kaldes Proxima Centauri b og findes i stjernebilledet Kentauren – mere præcist i den ene af de to forhove! Den blev fundet i 2016 af et internationalt hold af astronomer, der arbejdede på flere jordbaserede teleskoper i Chile. Den opfylder alle kriterierne for at være en kandidat til liv – lige bortset fra, at den beboelige zone i dette tilfælde ligger så tæt på stjernen, som er en rød dværg, at UV-og røntgenstråling sandsynligvis ville forbyde liv – i hvert fald, som vi kender det. For i bogens sidste kapitler gennemgår forfatteren en lang række teorier og forskningsresultater, der bl.a. handler om at undersøge primitive organismer, der kan tåle meget - endda radioaktiv stråling. De fleste astrobiologer tror på liv andre steder i rummet, men stiller til gengæld et solidt spørgsmålstegn ved intelligent liv, får vi at vide. Men astrobiologer er kreative og udover at undersøge primitive, men hårdføre livsformer her på jorden, arbejder de med det lys, som planter og bakterier reflekterer, når de rammes af lyset fra deres stjerne. Der er et smukt billede i bogen af et ”katalog over livets farver”, som en gruppe omkring den østrigske astronom Lisa Kaltenegger arbejder med ved Cornell University. Idéen er, at optage spektre her på Jorden af det reflekterede lys fra alle mulige mikrober og primitive organismer, så der er noget at sammenligne med, når man - måske engang - kan hente tilsvarende optagelser ned fra exoplaneter.

Det er en dejlig bog at fordybe sig, som Gunver Lystbæk Vestergård her har skrevet. Hun er journalist ved Weekendavisen med en ph.d. grad i videnskabskommunikation, og man mærker i den grad hendes engagement i emnet. Hun er en veloplagt fortæller. Bogen er næsten talesprog, og det kan nogle gange blive lige rigeligt nok, når hun skriver om ”…små stjerner, der som hostende plæneklippere ikke rigtigt vil tænde” eller når hun fortæller om jublen ved en nyfunden planet, at der er en hunger efter at få bekræftet, ”…at Jorden er triviel. At de andre er som os – lidt som en usikker teenager, der bliver lettet over at få at vide, at også Cameron Diaz kæmper med akne”. Altså! Men man kan jo ikke få det hele, så hvis disse mærkelige sammenligninger er prisen for en pragtfuld fortælleglæde – ja, så betaler jeg den gerne. For tag ikke fejl – fagligheden hos Gunver Lystbæk Vestergård er helt i top, og hun har bestemt ikke kun læst sig til det hele. Nej, hun har samlet viden ind i laboratorier og observatorier over hele verden og interviewet et væld af relevante forskere – heriblandt som allerede nævnt en af årets nobelpristagere – og det endda på et tidspunkt, hvor hverken han eller Gunver Lystbæk kunne vide, at han ville få prisen. Det svenske videnskabsakademi, der uddeler Nobelprisen i fysik har udsendt en pressemeddelelse om årets pris med en masse spændende materiale om exoplaneter – det ligger her

Gyldendal har udgivet bogen og interviewet er en genudsendelse fra 2020



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





KLIK PÅ PILEN I DEN GRÅ BJÆLKE
TIL VENSTRE HVIS LYDEN IKKE STARTER:



Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Vi kigger langt ud i rummet efter gas-giganter




Rumforskning og jagten på verdener som vores




Tilbage til universets fødselssekund




Masser af stjerneskud i november




Astrofysik for travle mennesker




50 år efter månelandingen: 10 års komet-jagt med dansk deltagelse
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

Blandede interviews og korte nyheder
Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      

8. JUNI 2022 BEMÆRK: Netsiden er blevet fornyet. Virker et ældre link ikke kan du finde det med et stikord i søgefeltet eller ved at søge på de fire tal, der står i det gamle link (fx page=4356).


Borgernes EU" har lange udsigter
INTERVIEW: POLITIK:
Rigtig mange synes at EU er for fjern. Men kan det lade sig gøre at være tættet på i et fælleskab med over 400 mio. borgere? Vi har spurgt professor Peter Nedergaard.

Britisk ikon med kinesiske ejere vækker opsigt
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
En elektrisk MG 5 er en bil, der godt kan vække opsigt, når man stopper for at lade. Det ikoniske bilmærke, som i dag er ejet af en kinesisk koncern, lancerer endnu en model.

- flere interviews om emnet

Antik skulptur i farver
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Hvordan ser en antik skulptur ud? Hvid naturligvis! Nej, det svar viser sig nu at være forkert, forklarer forskningsinspektør ved Glyptoteket Jan Stubbe Østergaard i forbindelse med udstillingen "Som forvandlet".

- flere interviews om emnet



De opfindsomme danskere - Skrivemaskinen
INTERVIEW: ERHVERV:
Iderigdom og opfindsomhed har altid været nøglen til succes. Det er den, der har udviklet dansk erhvervsliv til det, som det er i dag. Vi tager en lille pause, og kigger på en enkelt - for de fleste lidt overraskende - dansk opfindelse.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Velprøvede råd i køkkenet hjælper med at spare både penge mad og strøm

KORT NYT
Vi frygter økonomien og er pessimistiske som aldrig før




Storytelleren der ikke ville møde præsidenten
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om en virkelig verdensberømt af slagsen. Så berømt, at hun sagde nej tak til at mødes med den amerikanske præsident.

- flere interviews om emnet


Forandringer kommer ikke - de skal skabes
INTERVIEW: ERHVERV:
Erhvervsbog: Forandringer skal gribes, elskes og ledes. Men hvordan. Det giver denne erhvervsbog svaret på, både om ledelsen, mellemlederne og medarbejdernes rolle.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Byggeriet rammes hårdt af krisen men der er lys forude

KORT NYT
Boligskatterne er steget 30 procent på ti år




Vi spiser slet ikke så sundt som vi tror
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Spørger man, svarer vi at vi skam spiser rigeligt med grøntsager og fisk - men virkeligheden er en helt anden. Brug den sunde fornuft - men regn også med at den slet ikke er så sund endda, lød rådet, da vi talte med en ekspert.

- flere interviews om emnet



Kogebog for viderekommende: Man tager en alligator
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Læser du kogebøger for selv at gøre kokkene kunsten efter i køkkenet, kan det blive svært med denne. Den starter nemlig med: Man tager en Alligator.... Men du kan faktisk selv være med ved kogeblusset derhjemme.

- flere interviews om emnet



Det første år som statsminister
INTERVIEW: POLITIK:
Nedlukningen var én afgørende beslutning, genåbningen var én lang balancegang. Sådan lyder det om, hvad der skete i Mette Frederiksens første år som statsminister.

- flere interviews om emnet


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






De opfindsomme danskere: Sådan skabte hun en succes






På udflugt til Danmarks industrielle revolution






Industriens mænd: De skabte dansk erhvervsliv


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN












Virksomheder er sprogligt udfordret på eksporten


Vi tror selv, at vi er vældigt gode. Men når det kommer til stykket, kniber det med at kommunikere på engelsk - og det skaber misforståelser og problemer for virksomhederne.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Mine ansatte syntes det var fedt, at jeg tog det kursus
Der er både tid og penge i god ledelse. Det har en lang række håndværksmestre allerede lært. Mange succesfulde virksomheder er startet i det små som enkeltmandsfirmaer med en fagligt dygtig iværksætter. Men når antallet af medarbejdere vokser til tre, fem syv eller 20, vokser kravene blandt andet på ledelsesområdet – og så er det nogle helt andre ting, man også skal kunne.....


Håndværkere lærer at tænke på japansk
ERHVERV:
– Virksomhederne fortæller, at de bagefter er gået videre med nye løsninger. De er begyndt at se ind i deres eget maskinrum og er selv blevet i stand til at forbedre. Og når jeg hører det, s....


Ledere skal lære at tale med de ansatte
ERHVERV:
For at skabe et godt samarbejde må man skabe en god dialog. Men det kniber for mange ledere. De kan finde hjælp i en bog om netop virksomhedens dialog og ledelse.....


Folkene kan lide at være på arbejde
ERHVERV:
Der er kommet god stemning - ikke bare mellem tømrerne men mellem alle faggrupperne - folk er glade. Sådan fortæller Jakob Boie Pedersen, direktør i tømrerfirmaet Sten Jensen as i Greve, e....

Ledere skal lære at inddrage HR i virksomheden forretning
I det perfekte partnerskab spiller HR og ledelse tæt sammen om at optimere virksomhedens præstationer. Hør Gitte Mandrup fortælle om det og hvorfor hun har skrevet bogen Forretningsorienteret HR.....

Hvad bør virksomheden vide om CSR


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 6/12 - RADIO DER GIVER MENING


Kogebog for viderekommende: Man tager en alligator
Læser du kogebøger for selv at gøre kokkene kunsten efter i køkkenet, kan det blive svært med denne. Den starter nemlig med: Man tager en Alligator.... Men du kan faktisk selv være med ved kogeblusset derhjemme.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Her kan du se om dit hus risikerer at blive oversvømmet
ERHVERV:
Virksomheder og private kan gratis bruge kort og geografiske data. Se om bygningen ligger med risiko for at blive oversvømmet eller se, hvordan lokalområdet ser ud. Og virksomheder kan bruge dynger af data ganske gratis.....


- flere interviews om dette emne



Vi spiser slet ikke så sundt som vi tror
Spørger man, svarer vi at vi skam spiser rigeligt med grøntsager og fisk - men virkeligheden er en helt anden. Brug den sunde fornuft - men regn også med at den slet ikke....


- flere interviews om dette emne



Trap Grønland – et bind i værket Trap Danmark
MAGASIN:
Ilulisaat i maj, Foto: Aningaaq R. Carlsen/Visit Greenland 2021
Tænk på et enkelt snefnug, der lander midt på Indlandsisen – dette fnug ....


- flere interviews om dette emne



Bogforum 2022
MAGASIN:
Foto: HBNewsandBooks
Her i weekenden er der Bogforum – og der er masser at glæde sig til. ....


- flere interviews om dette emne



Kritikken hagler ned over Tyskland
ERHVERV:
Blæser på de europæiske forbrugere med milliardhjælp til egne virksomheders energiregning men nej til fælles loft over energipriserne.....


- flere interviews om dette emne


Sofie Marie Koksbang: Tyngdekraft
MAGASIN:
Foto fra forlaget
Tyngdekraften er en af naturvidenskabens store gåder, og det er den naturkraft, som fysikere forstår allerdårligst, indrømmer forfatteren selv. ....


- flere interviews om dette emne



Jens Lundgren og Lars Igum Rasmussen: Vild virus
MAGASIN:
Foto fra forlaget
Varianter kan ødelægge alt, sådan tænkte Jens Lundgren bekymret i begyndelsen af 2021 – og der var virkelig nok at være b....


- flere interviews om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Sådan gør du en fødevare til et brand






Hjemmelavet is går aldrig af mode






Latinsk kogebog: Spis som de gamle romere


OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER