|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 06-02-2023 Stefan Aust og Adrian Geiges: Xi Jinping KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Så der er al mulig god grund til at lære ham bedre at kende, og det giver denne fremragende biografi mulighed for - uden at læseren naturligvis kommer tæt på Xi. Sådan er det bare. De to forfattere har gode kvalifikationer til opgaven: Stefan Aust har blandt meget andet været chefredaktør på Der Spiegel og Adrian Geiges har arbejdet som udenrigskorrespondent i både Beijing og Hong Kong og været tv-reporter for Spiegel TV og RTL. Xi Jinping blev født i Beijing i 1953 - det var fire år efter, at Mao Zedong havde udråbt Folkerepublikken Kina, og efter Den Lange March på over 12.000 km. Den havde taget lidt mere end et år og kostet mange menneskeliv. Kun omkring 8000 ud af oprindelige 90.000 soldater nåede frem i live - det er dem (og deres efterkommere), der omtales som ’Kinas røde adel’. Xi Zhongxun, far til den nuværende præsident, havde deltaget i denne march og trådte derpå ind i partiets øverste ledelse - alligevel blev han under kulturrevolutionen (1966-1976) beskyldt for at være ’samfundsfjende’, arresteret og tævet af rødgardister, og han reddede kun lige akkurat livet takket været hjælp fra Zhou Enlai, som på det tidspunkt var premierminister. Det var en kaotisk periode for alle i landet - mildt sagt. Men hvordan klarede Xi Jinping disse år, hvor han også selv på et tidspunkt blev arresteret? I bogen citeres en enkelt sætning fra hans officielle biografi, som lyder: ”På et tidspunkt tøvede og tvivlede han” - det uddybes ikke. Han tager ud til en landsby meget fjernt fra Beijing, hvor han så bliver i syv år - og søger derfra igen og igen om optagelse i det kommunistiske parti - det lykkes først i 1973. 1978 bliver et vendepunkt - for Xi selv, hans far, som rehabiliteres og for hele Kina. Deng Xiaoping tager i den grad den økonomiske ske i den anden hånd - og det lykkes for ham at få partiets centralkomité til at vedtage reformer, der handler om at modernisere økonomien, reformere og åbne landet. Xis far kom til at spille en hovedrolle i den udvikling, og selv får Xi en akademisk uddannelse, hvorpå han lidt overraskende fravælger et embede i Beijing til fordel for et job i en fjern provins - det sker i 1982. I de følgende år rykker han igen rundt forskellige steder i provinsen. Så kom sommeren 1989 og massakren på Den Himmelske Freds Plads - Xis far får (endnu engang) frataget alle embeder - og forvises (som pensionist) til provinsen. Xi Jinping selv er på det tidspunkt partichef i en by, hvor han afslører en stor korruptionsskandale - flere tusinde partifunktionærer har misbrugt offentlige midler - og han sørger for, at de bliver straffet. Det helt store karrierespring for Xi kommer i 2002, hvor han udnævnes til partichef i den kæmpestore Zhejiangprovins - og her vokser økonomien markant de følgende år. Det bemærkes af den amerikanske ambassadør i Kina, der inviterer Xi til middag og derpå skriver hjem til Washington, at han ser Xi som ”et muligt emne som efterfølger af Hu Jintao. Xi Jinping, der nu er kendt som effektiv i kamp mod korruption, får i 2007 jobbet som partichef i Shanghai med netop den hovedopgave. Derpå bliver han leder af forberedelseskomitéen for OL i Kina 2008. Det går strygende for de kinesiske atleter under legene - de vinder flere guldmedaljer end nogen anden nation - Xi får en meget stor del af æren for succesfuld planlægning. 15. november 2012 bliver han valgt som generalsekretær for Kinas kommunistiske parti og efter samtidigt at være blevet øverstbefalende for hæren, bliver han en lille halv årstid senere præsident. Hvad er der foregået bag kulisserne? Var der andre, der kandiderede til de poster? Var der slet ingen konflikter? Det diskuterer bogens to forfattere på nogle meget spændende sider - uden at komme til en egentlig konklusion. ”Ingen har turdet begrave Mao Zedong”, skriver forfatterne - det jo rent bogstaveligt talt korrekt - hans døde legeme ligger under glas i Beijing, men det er slet ikke det hele. Xi formulerede sig meget klart ”Havde vi taget fuldstændig afstand fra Mao, ligesom Sovjetunionen gjorde med Stalin, så ville vi ikke være ved magten i dag”. Sådan udtalte Xi på et partimøde - og den kinesiske Folkekongres vedtog i 2018 en lov, der gør det strafbart ”at fornærme eller bagvaske kommunistiske helte og martyrer”. Samme år ophævedes en lov om, at embedsperioden for statens topledere højst kunne være fem år. Så derefter har der ikke været begrænsninger for, hvor længe (i dette tilfælde) Xi kan sidde ved roret. Aust og Geiges argumenterer for, at Xi har langt større magt end Mao nogensinde opnåede. Der er i det hele taget meget stor forskel på Mao og Xi, pointerer forfatterne - og det er under Xi, at Kina har (gen)vundet sin historiske førerposition i verden, og de fortsætter med en analyse, der munder ud i, hvor effektivt et étpartisystem er, som kombinerer kommunisme og konfucianisme. Mao Zedong pralede på en partikongres i 1958 med, hvor mange konfucianske lærde, der under ham var blevet levende begravet. Hvad enten dette nu skulle forstås bogstaveligt eller ej, så er der i hvert fald helt andre toner fra Xi Jinping, når han gang på gang citerer Konfucius for at have sagt ”Hvis en hersker støtter de retfærdige og ignorerer de uretfærdige, vil folket følge ham.” Den verdensberømte kinesiske kunstner Ai Weiwei har i en samtale med forfatterne kort og godt sagt: ”I grunden er kommunismen en konfuciansk idé” - og samme Ai understreger også, at Kina på ingen måde er blevet mindre kommunistisk, men bare har ’tillagt sig visse kapitalistiske taktikker’. Ganske rigtigt trives private virksomheder i Kina, men de skal holde sig fra politik. Hvor engageret Kina er i handel og erhvervsliv fremgår af et kapitel med overskriften ’Den nye silkevej’. Aust og Geiges går så vidt som at kalde Den Nye Silkevej for Xi Jinpings personlige testamente. Der er tale om en række enorme projekter, som endda er indskrevet i vedtægterne for Det kommunistiske parti. Her skal bare nævnes nogle få: Jernbanen fra kinesiske Chongqing til tyske Duisburg er 11.179 km lang og beregnet til varetransport - næsten dobbelt så hurtigt som søvejen og halvt så dyrt som luftfragt. Et andet projekt omfatter kabelnet til telekommunikation i Afrika og et tredje er en udvidelse af havnen i Piræus - planen er, at den skal blive middelhavets største. Fra 27 ud af 28 EU-ambassadører i Beijing er der i en kritisk rapport fra 2018 om den nye silkevej peget på ubalancen i bilaterale aftaler mellem Kina og små partnernationer. Hvordan skal man være sikker på overholdelse af europæiske miljø-, arbejdsmarkeds- og socialstandarder? Ungarn ville ikke være medunderskriver - og siden faldt også Grækenland fra. Disse bekymringer og uoverensstemmelser med andre nationer er bestemt ikke de eneste der grundigt adresseres i bogen. Der er tibetanernes og ikke mindst uighurernes forhold dybt inde i Kina - og der er Hong Kong, hvor de mange demonstrationer af Xi blot affærdiges som ’en malstrøm af overdreven politisering’. Og så er der Taiwan - det er ganske gådefuldt, når man læser om, hvor tætte forbindelserne er: næsten halvdelen af Taiwans eksport går til fastlandet - og det er også dér virksomheder har investeret i fabriksanlæg for mere end 200 milliarder US dollars. Taiwans popstjerner optræder allermest inde i fastlands Kina - sproget er jo det samme og publikum mildt sagt enormt. Også Taiwanproblemet taler forfatterne med Ai Weiwei om - hans vurdering er, at Xi Jinping så gerne vil være den kinesiske præsident, der ’befrier’ Taiwan. Aust og Geiges har grundigt i noterne bag i bogen dokumenteret deres kilder – hvis der mangler en kilde til f.eks. en begivenhed, så er det fordi forfatterne selv har været til stede. De to forfattere optræder kun som ”vi” eller ”os” - de har altså ønsket at tage fælles ansvar, for det kan vel ikke være rigtigt, at de begge to har været til stede i alle situationer? Det er et meget grundigt værk - og en sjælden bog. Alle andre nulevende og tidligere statsmænd af Xis format er blevet langt hyppigere biograferet. Alle dele af Xis liv er taget med - lige fra hans tidligste barndom og frem til hans nuværende position. Den er afbalanceret - absolut ikke et skønmaleri og bestemt heller ikke det modsatte. Forfatterne er lige grundige, når det gælder beskrivelserne af de forfærdelige genopdragelseslejre i Xinjiang, og når det gælder Xis kamp mod korruption og fattigdom. Den er sprængfyldt med vigtigt og interessant stof - og samtidigt meget læseværdig. Og så er det lidt af et scoop, at forfatterne har ført samtaler med kunstneren Ai Weiwei og fået hans vurderinger på en række områder. Bogen udkom på tysk 1. juli 2021, præcis på 100 årsdagen for stiftelsen af Kinas kommunistiske parti. Den er oversat til dansk af formanden for Dansk Oversætterforbund Morten Visby, er på 272 sider og udgivet af Gutkind Forlag. Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | /f/95823/1982x2764/76ed5da3ad/xi-jinping-forside_300-dpi.jpg) Lyd: Copyright Radio Update |
