FORSIDENPOLITIK & ØKONOMIERHVERVKULTUR & FORBRUGMESTERNYT & SMVMAGASINER
RADIO UPDATE
- radio der giver mening
Søg på RadioUpdate
- kun et enkelt ord
                                                                          

Fortællingen om Novo Nordisk - De renfærdige - Radio Update
Sendt første gang den: 30-04-2019
Fortællingen om Novo Nordisk - De renfærdige


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


ERHVERV:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

- Kom ind og luk døren og hold godt fast i bordet. Vi forhandler fusion med Novo, lyder det i Hanne Sindbæks bog om Novo Nordisk.

Ordene kom fra Kurt Stenager, salgsdirektør i Nordisk til en kollega i firmaet. Stenager havde allerede tidligere drøftet mulige samarbejder med Novodirektør Sonnich Fryland, men meget, rigtigt meget, skulle falde på plads, før fusionen kunne blive virkelighed og meldes ud til alverdens børser. I en fælles pressemeddelelse til medierne og i en fælles udmelding tilledere og medarbejdere kunne administrerende direktør i Nordisk, Henry Brennum, og administrerende direktør i Novo,Mads Øvlisen, i hver deres auditorium meddele, at Novo Nordisk nu var en realitet – de to ærkerivaler havde fusioneret. Folk rejste sig og klappede – begge steder. Året var 1989.

Hanne Sindbæks bog om Novo Nordisk er intet mindre end imponerende. Historien begynder i 1920, hvor Marie Krogh, læge og dr.med., bliver klar over, at hun har sukkersyge, diabetes, og den slutter 9. januar 2017, hvor Lars Rebien giver stafetten som administrerende direktør i Novo Nordisk videre til Lars Fruergaard.

Historien strækker sig over knapt 100 år og Nordisk, Novo og Novo Nordisk har haft et forbløffende lavt antal administrerende direktører. Bogen er bygget op i 12 kapitler omkring 14 hovedpersoner, hvor de fire af dem er par (et ægtepar og to brødre). Samtidigt er fortællingen kronologisk fremadskridende fra 1920, hvor Marie Kroghs mand, August Krogh – ligesom hun læge og dr. med. - fik Nobelprisen for at opdage, hvordan kroppens allermindste blodkar fungerede.

Hun blev behandlet af lægen H.C.Hagedorn, som samtidigt var en god ven af familien. Han blev i 1921 doktor på en afhandling om, hvordan menneskets blodsukker reguleres. I de præcist samme år havde en lille gruppe canadiske læger ved Toronto Universitet fundet frem til, at et udtræk fra dyrs bugspytkirtler kunne bringe blodsukkeret i mennesker ned, og i januar 1922 fik en 14-årig som den første nogensinde to gange injiceret en dosis af dette udtræk, som havde fået navnet ’insulin’ – og det virkede. I november samme år besøgte August Krogh så Toronto Universitet, der havde fået rettighederne til insulin, rettigheder, som de var mere end villige til at overlade til Krogh, der kunne vende hjem med opskriften i bagagen.

Hagedorn var begejstret for opskriftenog sammen arbejdede de to med, hvordan man kunne oparbejde helt ren insulin – og hvordan man kunne fremstille tilstrækkelige mængder til at dække behovet. Navnlig det sidste var i denne fase et stort problem: Hagedorn tog på Kvægtorvet om morgenen, men det var svært at få oksernes bugspytkirtler kølet hurtigt nok ned. Men den danske svineproduktion var allerede dengang så omfattende og velorganiseret, at det kom til at udgøre et fint fungerende grundlag for produktionen af insulin – først hjemme i Hagedorns køkken og siden på Løvens Kemiske Fabrik, hvor der var oprettet en selvstændig afdeling til formålet: Nordisk Insulinlaboratorium.

Krogh havde på det tidspunkt ansat en leder af sit værksted, som var genialt dygtig til at fremstille det udstyr, professoren havde brug for. Denne værkstedsleder hed Harald Pedersen, og da Hagedorn manglede en leder til Nordisk Insulin, ansatte han farmaceuten og kemikeren Thorvald Pedersen, bror til Harald.Som det senere kom til at vise sig gang på gang, var Hagedorn egenrådig og stædig som leder og i 1924 fyrede han Thorvald på gråt papir – og i solidaritet sagde Harald sin stilling hos August Krogh op.

Brødrene Pedersenfortsatte arbejdet med insulin og spurgte så Nordisk, om de ville være interesseret i et samarbejde. Svaret kom klart og tydeligt: Nej! Først da besluttede de at starte en konkurrerende virksomhed: Novo. Allerede i samme år, 1925, havde de produceret Novosprøjten.

Fra nu af fulgtes Nordisk og Novo i konkurrence og var i midten af 1930’erne omtrent lige store målt på omsætning – men hvor var de forskellige, skriver Sindbæk. Novo var langt mere åben overfor samarbejde med andre end Nordisk, som var ledet af den meget egenrådige Hagedorn frem til 1963.

Novo havde mange medlemmer af familien Pedersen ansat og det lignede faktisk en familievirksomhed, da en ung kemiker ved navn Knud Hallas-Møller blev ansat i 1937. Han fik til opgave at opbygge en forskningsafdeling helt fra bunden – det var der de langsomtvirkende insuliner blev opdaget og udviklet.Men hvad med fremtiden i familiefirmaet? Hallas tog initiativ til, at Novos fond blev oprettet i 1951. Fonden var selvejende.Da Thorvald Pedersen så pludseligt døde i 1961, var det Hallas, der blev administrerende direktør – foran den ældste Pedersen-søn. Det lykkedes at undgå skader på virksomheden i den forbindelse, men det varede mange år, før sårene i familien var lægt, forklarer Hanne Sindbæk.

I 1974 blev Novo børsnoteret – og alle udbudte aktier blev revet væk på under en time. Året før var Mads Øvlisenblevet ansat i Novo og var af Hallas blevet bedt om at formulere virksomhedens idégrundlag – netop til brug ved noteringen. Han blev hurtigt medlem af direktionen og blev i 1981 udnævnt til administrerende direktør efter Hallas-Møller. Dermed blev det Øvlisen, der sammen med sin ’modpart’ Brennum i 1989 stod for fusionen og Novo Nordisk blev en realitet med Mads Øvlisen som den fortsættende administrerende direktør, indtil han i 2000 blev afløst af Lars Rebien Sørensen. Umiddelbart inden fusionen i 1989 var Lise Kingo kommet ind i enzymdivisionens reklameafdeling, hvor hendes opgave blev at udarbejde brochurer om enzymerne. I begyndelsen af 1990’erne var der kommet meget mere fokus på miljø end tidligere, og tre år efter sin ansættelse fik Kingo tilbuddet om at opbygge en helt ny afdeling med fokus på systematisering af miljøarbejdet. Hun fandt frem til relevante målepunkter, som gav mulighed for år efter år at følge med i virksomhedens fremskridt. Det betød, at Novo Nordisk i 1994 kunne fremlægge sit første miljøregnskab – faktisk også Danmarks første af slagsen. I 2002 fik Lise Kingo så plads i koncerndirektionen. Det var på et tidspunkt, hvor der inden for to år havde været ikke mindre end tre kriser, og Lars Rebien gjorde sig overvejelser om eventuelle blinde vinkler i direktionen overfor de blødere områder af virksomheden. Hanne Sindbæk bemærker syrligt, at Kingos løn ’lå 30% under de lavest betalte af de andre koncerndirektører’. Det var dog et efterslæb, der blev indhentet henover det følgende par år.

Lars Rebien sad i spidsen for den nu aldeles globale virksomhed frem til 2017, hvor Lars Fruergaard Jørgensen afløste ham – og så er vi fremme ved bogens afslutning.

Hanne Sindbæk har med stor grundighed beskrevet udviklingen i først Nordisk og Novo og derpå i Novo Nordisk. Hun skriver selv, at hun har villet skrive en bog, som er ”en fortælling, der fanger de store linjer”. Det er lykkedes – og samtidig er der så meget andet mellem de store linjer. Det er medrivende interessant at læse, hvad enten man er mest interesseret i virksomhedshistorie eller i biokemi og de forskellige metoder til at producere insulin. Hvis man gik og troede, at insulin bare var insulin, så bliver man rigtigt meget klogere. Det er imponerende faglighed at læse her. Sindbæk får også de menneskelige historier med – både de dramatiske som begivenhederne omkring Pedersen-brødrene og de mere stilfærdige som arbejdet med bugspytkirtler på køkkenbordet hjemme hos de tidligste i sagaen. Et andet fascinerende aspekt er at se, hvor hårdt de allerførste fædre til insulinen kæmpede for at undgå, at der blev tjent store penge på dette stof – ”en gave til menneskeheden”, som Krogh skrev i Ugeskrift for Læger i 1924. Men det kunne ikke undgås, at der blev tjent penge på insulinen. Dertil var behovet for stoffet for stort til at undgå en professionel masseproduktion. Men forfatteren understreger igen og igen, at indtjening ikke var tilstrækkelig drivkraft. Motivationen var også at yde noget væsentligt – der var jo netop tale om ’en gave til menneskeheden’.

Forfatteren har formået at skildre udviklingen set ud fra mange perspektiver med fokus på de operative, som hun selv skriver, altså de mennesker, der har fået de skelsættende idéer, har stået i laboratorierne og rejst verden tynd for at forklare, hvad produkterne kunne – både de forskellige insuliner og de enzymer, der i løbet af årene blev en mere og mere vigtig del af produktionen. Følgende historie er et eksempel: i 1940’erne fik en ung farmaceut, Svend Frederiksen, en opgave i Novos laboratorium: der var på grund af krigen mangel på bugspytkirtler, som ikke bare blev brugt til insulinproduktion, men også af garverierne, som af de samme kirtler udvandt enzymet trypsin. Problemet var, at trypsin ødelagde insulin. Var det muligt at få både trypsin og insulin? Frederiksen gik i gang med opgaven. Det gik på en måde godt, men udbyttet af insulin var alt for lavt, når han først trak enzymet ud og derpå insulinet. Så prøvede han det modsatte: trak først insulin ud og derefter trypsinen. Ingen mente, det kunne lade sig gøre…det var nemlig prøvet før på den måde, og det duede ikke. Men Frederiksen prøvede alligevel – han fik insulinen, men trypsinen var ganske rigtigt ikke til at få vristet ud af det ’affald’, der så var tilbage. Ikke før han en dag glemte en kolbe på en varmerist, mens han gik til frokost. Så var der pludselig fine krystaller af trypsin i den glemte kolbe. Et dejligt eksempel ud af mange på, at gode opdagelser kan ske ved et tilfælde – for den, der har øjne og viden med sig, vel at mærke. Her startede Novos succes med enzymfremstilling.

Er der så tale om en bog med rækker af gode bedrifter udført af helgener og kronet med held? Nej, på ingen måde. Læseren er også vidne til interne magtkampe,til fejltagelser og til voldsomme kontroverser med miljøbevægelser og til kritik fra amerikanske Food and Drug Administration, FDA. Det sidste kostede i 1993 Novo Nordisk deres penicillinproduktion. Lige netop magtkampene kunne måske have været mere detaljeret belyst – f.eks. i forbindelse med Kåre Schultz fratræden i 2015.

Hanne Sindbæk dokumenterer meget omhyggeligt sit arbejde: hun har interviewet samtlige nulevende hovedpersoner og endda angivet tidspunkterne for disse samtaler, og hun har haft adgang til en lige så lang række øvrige relevante interviews foretaget af andre. Dertil kommer en lang og interessant litteraturliste. Der er også tidslinjer til at give oversigt over både ledelser i virksomhederne og de største opdagelser på både medicinal- og enzymsiden.

På de allersidste sider ud af de i alt 461 bringer forfatteren sin tak til en lang række mennesker – og her får man også sammen med bogens forord et indblik i, hvor gigantisk en opgave hun påtog sig og gennemførte.

Politikens Forlag har udgivet bogen, som har fået sit meget elegante forsidedesign af Harvey Macaulay

Foto af forsiden fra forlaget



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Fortællingen om Novo Nordisk - De renfærdige




Firmaets eventyr groede frem af danske kirsebær




Sådan bevarer du dit engagement på jobbet




Øget indtjening - så sæt prisen rigtigt




Historien om de smukke danske spisestel


Lotte Kaa Andersen: Den inderste kerne
KULTUR & FORBRUG:
Hvad gør man, når det man har ventet på i 26 år, endelig sker?

Ledelse er afgørende for arbejdsglæden
ERHVERV:
Ledelse er afgørende for om medarbejderne oplever arbejdet som interessant og givende. Arbejdsglæde skabes gennem god ledelse, viser en analyse, som KORA – kommuner og regionernes forskningscenter – har lavet.

- flere interviews om emnet

Spis nordisk, så gavner du miljøet
KULTUR & FORBRUG:
Halvdelen af den private udledning af drivhusgasser kommer via det vi spiser. Et femårigt forskningsprojekt ser på vores madvaner og deres betydning for miljøet. Resultaterne viser, at halvdelen af den private udledning af drivhusgasser er forårsaget af maden, men den nye nordiske madstil er bedre for miljøet end den tidligere..

- flere interviews om emnet



Brug en halv time i påsken på at give huset et forårseftersyn
KULTUR & FORBRUG:
Regn og stigende grundvand kan give omfattende skader hos de fleste boligejere. Men bruger man en halv time, kan man komme mange problemer i forkøbet. Her forklarer Mads Okking, der er konsulent i håndværkernes arbejdsgiverforening, hvad du selv kan gøre.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Detailhandel erstatter amerikanske varer med danske

KORT NYT
Vi er de rene pessimister i troen på vores egen og landets økonomi



Nanna Hyldgaard Hansen: Togrejser for begyndere
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

På Danmarks Jernbanemuseum kan man se udstillingen Drømmenes Kupé, som fejrer interrails første år, som begyndte i 1972. Den aktuelle bog tager tråden op og forklarer, hvordan interrail virker i dag - nu udvidet med seniorrail for folk over 60 år.


- flere interviews om emnet


Sønderjylland 1864 - en blodig historie om grænselandet
KULTUR & FORBRUG:
I dette magasin ser vi på om en blodig fortid kan lære os noget vi kan bruge i fremtiden. Og om det er værd at rippe op i gamle historier

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Coop vil bruge AI-fotos i stedet for levende modeller

KORT NYT
Erhvervslivet har betalt rekord meget i skat



Lenins bodyguard - historisk roman af Leif Davidsen
POLITIK:
- Det ville ikke være sket, hvis jeg havde været der, sagde Lenins danske bodyguard. Måske ikke, Oskar, svarede Lenin.

- flere interviews om emnet



Ny MG hybrid på det danske marked
KULTUR & FORBRUG:
Bilen, der hedder MG Zs Hybrid Plus, er som navnet siger en selvopladende hybrid. Med en attraktiv pris fra 250.000 kroner er den meget konkurrencedygtig i sin klasse.

- flere interviews om emnet



Den kriblende have
KULTUR & FORBRUG:
Orme, bænkebidere, tusindben, fluer, hvepse, biller – og mange, mange flere små (nogle helt bittesmå) kriblende og krablende væsener - det er dem Dave Goulson skriver om i sin bog.

- flere interviews om emnet


LYT OGSÅ TIL DISSE TRE
- RADIO DER GIVER MENING






Louisa Lorang: Alt i en






Blæksprutterne kommer – spis dem!






Eva Ravnbøl: Guds eget køkken


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN








Sådan slipper du af med unødige bekymringer


Det handler om at bekymre sig. Der er mange ting, der ikke kan betale sig at gå og spekulere på - men hvordan slipper du af med dine bekymringer.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Sissel-Jo Gazan: I en dråbe
MAGASIN:
”Organisk materiale og DNA forsvinder, men kiselskaller forsvinder aldrig” lyder det selvsikkert fra en af bogens hovedpersoner lidt over midtvejs i fortællingen, og det vender vi tilbage til.....


Peter Garde: Nødværge i fortid og nutid
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Forfatteren gennemgår her først ’begrebet Nødværge’, som opfattet gennem historien henover mere end 2000 år - derpå foretager han en nøje undersøgelse ....


David Fischer, Thomas Harder: Pastaens Italien Historier og opskrifter
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

”Man spiser bedst spaghetti ved at inhalere pastaen ligesom en støvsuger”, sådan citeres navnkundige Sophia Loren her i bogen under et pragtfuldt foto....


Fup, fejl og fordrejninger
POLITIK:
Thomas Buch-Andersen fra Detektor kaster lys over, hvordan politikere og andre debattører kan gøre sort til hvidt - eller i hvert fald grumset.......

Børsbygningen i København var stedet hvor man kunne få alt
Efter at Christian 4 var blevet kronet i 1596, begyndte han hurtigt at overveje, hvordan han kunne få Danmark til at producere og sælge forarbejdede forbrugsvarer sådan, som han og ikke mindst hans rådgivere havde set på rejser ru....

De røde, røde Rubiner - historien om et smykke


FIK DU LYTTET TIL
TRE PROGRAMMER FRA TIDLIGERE 
- RADIO DER GIVER MENING






Økonomi:Trump og markederne vender rundt






Handelskrigen rammer markederne






Forårsstemning på boligmarkedet


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 23/4 - RADIO DER GIVER MENING


Den kriblende have
Orme, bænkebidere, tusindben, fluer, hvepse, biller – og mange, mange flere små (nogle helt bittesmå) kriblende og krablende væsener - det er dem Dave Goulson skriver om i sin bog.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Opdagelsen der glæder over hele verden
ERHVERV:
Så er det igen blevet tid for en lille pause med et tilbageblik i vores serie om de opfindsomme danskere, der har haft særlig betydning for det erhvervsliv vi kender i dag.....


- mere om dette emne



Strategisk selvledelse - mellem frihed og forretning
ERHVERV:
Anders Raastrup Kristensen har sammen med sin kollega Michael Pedersen skrevet en bog, der på forskningsbasis forklarer, hvordan medarbejdere bedst forvalter deres ansvar....


- mere om dette emne



Økonomi:Trump og markederne vender rundt
ERHVERV:
De finansielle markeder har reageret positivt på Trumps udmelding om, at handelskrigen nu mest drejer sig om Kina. Men usikkerheden nager, og hvilke dilemmaer står centra....


- mere om dette emne



Forandringer kommer ikke - de skal skabes
Erhvervsbog: Forandringer skal gribes, elskes og ledes. Men hvordan. Det giver denne erhvervsbog svaret på, både om ledelsen, mellemlederne og medarbejdernes rolle.....


- mere om dette emne



Lars Tvede: Bobler, bullshit og børsfest
ERHVERV:
- Fra nu af vil jeg spise risiko til morgenmad, tænkte Lars Tvede,....


- mere om dette emne


Hun var blandt de første der råbte ulven kommer
Det er helt vildt. I RadioUpdates serie om de vilde dyr der kommer til Danmark skal det denne gang handle om en mindre velkommen ny beboer. I hvert tilfælde, hvis man har får, små hunde eller børn, der synes det er sjovt at lege i den frie natur.

Ifølge Naturstyrelsen skal man tage sig i agt for en ulv, hvis man skulle møde den i naturen.

Umiddelbart vil en ulv være forsvundet længe inden, man får øje på den, men ulve kan også være nysgerrige – særligt unge ulve. Hvis ulven ikke forsvinder, så hæv stemmen og gør eventuelt store fagter med armene, så ulven flygter...


- mere om dette emne





- mere om dette emne


Kompleksitet - virksomhedens største udfordring
Det kan vise sig at være kompleksiteten i virksomheden, der er den største opgave. Den kan æde op 40 pct. af profitten, advarer Anders Nørgaard i denne erhvervsbog.....


- mere om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
TRE PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






De skabte det Danmark vi lever af






Postej banede vejen for firmaets eventyr






Smørhandleren, der gjorde sin tiger verdenskendt

OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER