Med Et væld af blomster og alt det andet, der hører til haver og sensommerglæder
Lige når man kommer ind ad hovedindgangen, oplever man over sig en sky af de mest pragtfulde blomster - mørkeblå blomster, som strækker sig langt hen over stien - jeg tror, det er orkidéer. Under alle omstændigheder er det en fin velkomst til sensommerens blomsterfest.
Tivoli udleverer en lille tryksag med plan over udstillingerne - og vejledning for, hvordan man kan komme rundt og se det hele. Man kan også lade være med at følge vejledningen og blive lidt væk i det alt sammen. Jeg havde hjemmefra lagt en plan for, hvad jeg i hvert fald ville være sikker på at få set. Jeg var der i lidt mere end to timer, gik rundt efter, hvad der så dejligt ud og fik set det meste af det planlagte - og en hel del mere. Der er absolut ikke grund til at gå den mest direkte rute gennem blomsterglæderne - snarere tværtimod, der er mange overraskelser.
Den grå have lyder umiddelbart lidt pudsigt, men der er en god forklaring. Hvis man nu i stedet for ’grå-farvet’ siger ’sølvfarvet’, rammer det bedre, fordi mange af havens stauder og græsser reflekterer sollyset - og giver liv til det grønne, som man kan se af de bede, som Havero Planteskole har designet. Mange af de stauder, vi finder her, har dunede eller lidt hårede blade, som bidrager til det grå look - græsserne skinner til gengæld af sølv.
Bladenes sølvgrå farve er ikke kun ’til pynt’. Fordampningen fra bladene hæmmes nemlig af dunene/hårene, og planten holder dermed bedre på fugten.
Græsser er i øvrigt meget taknemmelige - nogle kan klare sig ovenpå en lang tørkeperiode og andre tåler store mængde regn - tænk på, at ris (som også er en græsart) dyrkes på sjaskvåde marker.
Helt aktuelt er det godt at vide, at netop efterårsmånedene er det rigtige tidspunkt at plante græsser.
Hvis man er ude efter planter, der stort set passer sig selv, så har Sarah Baum fra NatureByBaum en spændende mulighed. Hun laver nemlig hele, lukkede økosystemer spærret inde i glasklokker: planter, jord, vand og mikroorganismer. Færdigt arbejde! Planterne derinde afgiver oxygen til luften og optager til gengæld carbondioxid i et lukket kredsløb. Klokkerne er beregnet til indendørsbrug, men planterne derinde skal have lys. Det skal så ikke være direkte sol, og det kan være nødvendigt at give dem lidt ekstra vand - eller omvendt linde på proppen for at lade overskudsfugt komme ud.
Faktisk er dette i miniformat det samme, som blev forsøgt i Arizona i begyndelsen af 1990’erne, hvor otte mennesker (tror jeg det var) blev lukket ind i en kolossal glaskuppel med plads til alt, hvad der var brug for - undtagen at kunne komme ud, før efter den aftalte periode. Det gik ikke så godt. Hvorfor ikke, er vistnok grundigt belyst, men noget kom der ud af det, der faktisk var et videnskabeligt eksperiment - og i dag bruges stedet til forskellige andre typer forsøg.
Sarah Baum fortalte mig, at hendes biosfærer holder i adskillige år
Mosaik Magi, som ledes af mosaikkunstneren Birthe Hyldborg, var et livligt sted at komme på besøg. Her var både udstillet lækre havekrukker med mosaikker - og så afholder de workshops, hvor jeg fik lov at tale med Aase Munk Mortensen (se billedet), mens hun vist netop var ved at gøre klar til et af dem. Hun sad og klippede porcelæn ud i små firkanter - det var med et meget specielt værktøj, som kunne skære/ klippe keramik og porcelæn til præcise firkanter - jeg ville have forestillet mig, at det ville være revnet helt uden kontrol, men det gjorde det altså ikke.
På mosaikkunstnerens hjemmeside, forklarer Birthe Hyldborg, at hun netop sætter pris på f.eks. at udnytte kasserede materialer - det er fascinerende så også at tænke på, at mosaik er en oldgammel kunst, som i tidligere tider har taget kostbare materialer i brug, og smukt at se, hvordan de to kunstnere her arbejder med de allerbilligste materialer i en gammel tradition.
Henover Tivolibroen havde Sandra Gutkin hængt et væld af blomster af et materiale, der kunne være cellofan - i hvert fald var det et helt fantastisk lysende, glimtende farvestrålende skue i solskinnet.
Men så er der alt det andet - imponerende smukke, store krukker med gamle oliventræer, eller strømmende vand, kæmpestore installationer af klippede papirblomster sat op på en (heldigvis indendørs) væg, Njordkuplen, beregnet på, at man kan tage en pause mellem spiselige planter, en flettet labyrint. Tæt på hovedindgangen er der meterhøje blomsterbuer i boblespringvandet, og bagved hænger store kugler af blomsterhoveder i røde nuancer - det, som her virkelig tog små børns opmærksomhed, var en robotplæneklipper - jeg må indrømme, den så nuttet ud, da den pilede frem og tilbage på græsplænen. De større børn var glade for de ’kæmpestore havespil’ - jeg så nogle store drenge på plænen meget længe være optaget af kastespil (ringe skulle ramme rundt om træpinde) - det så faktisk sjovt ud…
Blomsterfestivalen løber frem til 10 september, så der er tid endnu - og vejret tegner endda fint.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.