Undertitlen lyder ”Fra jord til bord” og ”Du skal hverken grave eller så, men bare høste år efter år”, lover forfatteren i et indledende afsnit.
Det lyder forjættende, men hvad er nu en staude? Det er en flerårig urteagtig plante. Det vil sige, at stauden ikke danner ved (’træstof’), og at den visner totalt ned hvert vinterhalvår ofte med tørre stængler strittende op fra bedet. Allerede i februar-marts begynder friske nye skud så at titte op ved siden af stænglerne - og man kan begynde at høste af dem, hvis ellers vi taler om spiselige stauder, og dem er der heldigvis mange af. En staude vil normalt være fuldt udvokset efter tre år, og mange af dem kan leve i adskillige årtier. I en gammel have med mange stauder er jorden om sommeren næsten ikke til at få øje på - dækket helt til af saftige blade og dejlige blomster. Man skal så lige være klar over, at en del stauder er giftige - enkelte endda meget giftige. Dem er der naturligvis ingen af i bogen, men det er i den grad nyttigt, at Anette Hougaard ved hver eneste af spisestauderne gør opmærksom på, hvad den kan forveksles med - og hvilke af dem, der eventuelt er giftige. Det er en god idé (som hun selv gør) at sørge for slet ikke at have nogle af de giftige arter i samme bed, som de spiselige - specielt, hvis der er børn på grunden.
I bogen kan man dykke ned i 20 spisestauder, læse om deres oprindelse og historie og endda få opskrifter til hver enkelt af dem. Forfatteren har arbejdet som naturvejleder og underviser - og så driver hun en lille planteskole, som sandelig hedder ’Spiselige Stauder’.
Krydderurter, asparges og rabarber - de er eksempler på stauder, spiselige stauder! Men de er nu ikke blandt dem, der af forfatteren medtages til grundig gennemgang. De 20 omhyggeligt behandlede stauder inddeles i to cirka lige store grupper. De ’milde stauder’ og de ’aromatiske stauder’. Her kommer så et par eksempler:
Bredbladet klokke, Campanula latifolia, findes mange steder både rundt omkring i den vilde natur her i landet - og i vores haver. Selvom den også findes i en hvidblomstrende variant, så kender vi den mest på den dejlige blålilla farve på klokkerne. Det er en stor familie, klokkefamilien, og vi introduceres til en række af dens medlemmer - alle sammen spiselige - både blomster, blade og rødder. Til gengæld råder Anette Hougaard til, at man ikke med det samme spiser af en campanula købt i en hvilken som helst planteskole. Det er bedst at vente til året efter, man har plantet den, hvis ikke man er sikker på, at den er dyrket uden anvendelse af pesticider. Når man først har den stående i haven, vil den villigt sprede sig - sidst på sommeren dannes der en lille kapsel med frø i blomsterbunden - og frøene er så små, at de nærmest er usynlige. Hvis man kan fange dem alligevel og vil vælge et sted at så dem, så skal man bare sprede frøene ovenpå jorden og fugte dem med mellemrum - man skal ikke dække til med jord. Den bredbladede klokke findes over store dele af verden, og forfatteren skriver smukt om sine oplevelser i Grønland med vidtstrakte blå tæpper af dens blomster i dalene. Hun har endda fået serveret en vidunderlig blå dessertsauce af grønlandske klokker. En sauce, skriver hun, som kræver et virkeligt stort arsenal af klokkeblomster! Opskriften her er på en klokketærte. Bunden er så vidt jeg kan se, en ganske almindelig tærtebund, og jeg ville måske bare købe en færdig dej i supermarkedet. Men fyldet! Det består af klokkeblade, klokkeblomster og -rødder. Hvis man har travlt, kan man måske springe rødderne over - de skal naturligvis vaskes grundigt. Desuden skal der grønne løg i, æg, muskatnød, ricotta og så lidt salt og peber. Derpå beskrives udførligt, hvordan og navnlig hvor længe klokkedele og løg skal behandles, inden æggene pisket med ricotta og krydderier hældes over og hele herligheden bages i ovnen. Bredbladet klokke er et eksempel på ’en mild spisestaude’.
Det grønne løg, som Anette Hougaard anbefalede som krydderi i klokketærten, kaldes Kantet løg, Allium senescens, og er et af eksemplerne på aromatiske stauder. Dette løg er lidt større end purløg og har kraftige, brede, snoede blade og flotte lilla blomster - det hele kan spises - også løget, men så får man jo ikke flere planter det følgende år, så det er en dårlig idé. Alliumslægten er kæmpestor og rummer 5-700 arter, og nogle af dem kan krydse sig med andre arter, og der kan opstå hybrider eller blandingsarter, og mange af dem igen ligner hinanden, men de er altså alle sammen spiselige. Men (og her skal man lige spidse ører og opmærksomhed) der findes en anden slægt, hvis underjordiske del også er et løg, nemlig tulipanslægten, som rummer masser af arter som tulipan, påskelilje og vintergæk. Disse arter er allesammen giftige, men fordi deres løg ikke lugter af det, vi i køkkenet kender som løg, er det ikke svært at undgå forveksling. Forfatteren nævner et væld af alternativer til kantet løg: purløg, ramsløg og ganske almindelige hvidløg. - alle sammen arter af alliumslægten - med kraftig løglugt. Sjovt nok findes netop kantet løg ikke vildt i Danmark, men er let at skaffe, fordi den ellers er ret udbredt i Europa. Når man først har den i sin have, formerer den sig fint nok ved korte rodskud med nye løg, men frøformering går mindre glat. Og så er der endelig opskriften eller rettere opskrifterne, først løgpizza! Den ser vildt lækker ud, og ikke mindre den næste: pasta med tomatsovs (og masser af løg) og med skotsk lostilk - den måtte jeg slå op…..
Gennemgangen af de 20 spiselige stauder afsluttes med alt, hvad man behøver for at komme i gang. Hvordan opbygger man et bed? Hvad gør man for at sikre alle stauderne gode vækstbetingelser - her beroliger hun læserne med, at alle de i bogen nævnte planter vil klare sig fint i ganske almindelig havejord. Der er også lidt om placering af planter i forhold til verdenshjørner - og hvordan det er bedst at luge og gøde og min favorit: et kort, men meget nyttigt afsnit om arter og sorter, som er undergrupper af en art. Hvorfor og hvordan fremavles nye sorter, hvordan navngives de, og hvilke problemer kan krydsning mellem forskellige sorter give.
Det er en nyttig, inspirerende og grundig bog Anette Hougaard Nielsen her har skrevet, og det holder (næsten) stik, at staudebedet er ’forrygende nemt at passe’, som det på en af de første sider stilles i udsigt.
Bogen er på 143 sider, og alle de mange smukke og relevante fotos er (med kun to undtagelser) taget af forfatteren selv. Den er udkommet på Muusmann Forlag.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
