Forvandlede slidt bindingsværkshus uden hjælp fra mester og nu - efter seks år, en coronapandemi og 26 entusiastiske unges indsats - er projektet "Lærlingenes Hus" gået ind i slutspurten.
På Bornholm stod der indtil for seks år siden et slidt, gammelt bindingsværkshus, der langsomt forfaldt. Men med hjælp fra Boligfonden Kuben, Realdania og en række andre fonde besluttede arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk at her var en mulighed for at unge, der var i lære som håndværkere, kunne vise hvad de duer til.
Huset skulle tranformeres til en topmoderne bolig, et besøgscenter for skoleelever og et kursus sted for håndværkere. Opgaven skulle udføres af lærlinge, som i hold sammensat fra alle egne af Danmark på skift skulle udfordres på deres faglige evner uden den traditionelle hjælp fra en uddannet mester. Opgaven blev at kombinere gamle, danske håndværksteknikker med størst muligt genbrug og valg af bæredygtige materialer. Derfor blev projektet døbt “Lærlingenes Hus”.
Nu - efter seks år, en coronapandemi og 26 entusiastiske unges indsats - er visionen ved at være fuldført. Og de unges resultat er bemærkelsesværdigt.
- Udefra er det første, man lægger mærke til, at huset har fået sit fine stråtag tilbage og at den slidte, røde facade er omhyggeligt restaureret, så de rå sten mellem bindingsværket nu er klar til at blive kalket i deres oprindelige farve. Og så er der kommet to meget smukke kviste med inddækning i kobber på taget, fortæller Mads Okking, der er arbejdsgiverforeningens tovholder på projektet.
Han lægger ikke skjul på, at han er imponeret over lærlingenes præstationer:
- Udvendigt har de unge tømrerlærlinge lavet et flot stykke arbejde med at genskabe bindingsværket. Derefter har murerlærlinge genbrugt stenene fra den oprindelige bygning til at genopmure tavlene. Det er ikke noget, man bare gør - det kræver særlige teknikker, som de ikke lærer, før de står overfor netop sådan en specialopgave. Og indvendigt er huset rent teknisk ført helt op til det, der kræves af en moderne bolig, men uden at det oprindelige udtryk er forsvundet. Det er stadig det klassiske hus, der er tro mod sin historie, netop som det har været tanken i projektet, forklarer Mads Okking.
Historie og bæredygtighed hånd i hånd
De unge har haft alle de klassiske teknikker i brug, så de nyskabte rum varierer med vægge i rå murværk, nogle steder med synligt bindingsværk og andre steder klar til en sidste omgang med klassisk lerpudsning. Lærlingene har ført lofter og gulve tilbage til deres oprindelige, smukke udtryk pg på samme måde har vinduer, tag, døre og alle andre dele af bygningen gennemgået en forvandling, så huset nu både udvendigt og indvendigt står i samme stil, som da det blev bygget for 145 år siden. Men skjult under overfladen findes alle de moderne faciliteter, man forventer i dag.
De unges arbejde har også sat spor i tænkningen for nutidens byggevirksomheder. Undervejs har arkitektstuderende fra Det Kongelige Akademi og DTU nemlig brugt projektet til at dokumentere, at den mest klimavenlige måde at håndtere ældre byggeri på ikke er at rive ned, men netop at restaurere og at benytte de samme materialer, der oprindelig blev brugt ved opførelsen af bygningen.
Inspiration til elever i folkeskolen
- Forhåbentlig sætter projektet også spor hos næste generation af håndværkere, på en anden måde. Virksomheden byggefilm.dk har nemlig løbende fulgt projektet og lavet en række videoer, der viser hvordan lærlingene greb opgaverne an. De videoer er til rådighed for undervisning i folkeskolen via projektets hjemmeside, laerlingeneshus.dk. De skal være inspiration til lærerne, som på den måde kan vise eleverne, hvordan dagligdagen kan se ud, hvis de vælger en faglig uddannelse som tømrer, murer, vvs’er, tagdækker eller nogle af de andre fag, der har været med, fortæller Mads Okking.
Lærlingene er kommet fra arbejdsgiverforeningens medlemsvirksomheder i hold, der var sammensat, så de skulle arbejdede sammen med unge fra andre dele af landet. Dermed blev de ikke alene udfordret fagligt, men også sat på prøve i forhold til kunne samarbejde og koordination deres arbejde med lærlinge fra andre faggrupper. I alt har 26 lærlinge prøvet kræfter med et væld af gamle restaureringsteknikker indenfor deres fagområde, som de skulle kombinere med moderne materialer med vægt på bæredygtighed.
- Udgangspunktet var, at vi skulle modernisere, men samtidig transformere huset tilbage til dets oprindelige bygning, så det bevarede sin egen identitet. Når en bygning har stået i næsten 150 år, har den jo gennemgået mange forandringer. Opgaven for de unge var at fjerne alt det uønskede og uoriginale og så vidt muligt erstatte det med de oprindelige materialer. Og at de så vidt muligt selv skulle stå for planlægning og udførelsen af det hele, forklarer Mads Okking.
Lokal genbrugs specialitet
Nu mangler blot de badeværelserne, som VVS-lærlinge gjorde klar med alle de moderne faciliteter i september. Men rummene skal have et udseende, der passer til resten af huset. Og her har Dansk Håndværk fået kontakt til en lokal virksomhed, der laver fliser af genbrugte klinker.
- Der går normalt enormt meget til spilde, når man lægger fliser og sætter klinker op i et badeværelse. Men virksomheden har fundet en løsning, så man kan bruge resterne og få nogle sjove og spændende resultater. Det er helt i tråd med den genbrugstanke, der har været grundlaget for materialerne i renoveringen, så det er den sidste af de rent bygningsmæssige udfordringer lærlingene møder. Det glæder jeg mig til at se, siger Mads Okking.
Begejstrede unge vil tilbage
Bag alle de flotte resultater har grundtanken først og fremmest været at vække begejstringen for renovering, restaurering og bygningsbevaring hos de lærlinge, der ville deltaget. Give dem en oplevelse af, hvordan det at kunne løse uventede udfordringer skaber arbejdsglæde, når det gøres med omhu, så man kan træde et skridt tilbage og se på resultatet med et tilfreds “yes!”. Og det er ifølge arbejdsgiverforeningen lykkedes:
- De unge er kommet fra vidt forskellige virksomheder. De har haft meget forskellige udgangspunkter. Både i forhold til deres fag og hvor langt de har været i deres uddannelse, men også i forhold til, hvilke opgaver den virksomhed, de kom fra, traditionelt udfører. Langt de fleste virksomheder udfører jo moderne byggeri, så det at skulle fastholde et historis udtryk har været en oplevelse. Og hver gang et hold lærlinge er kommet tilbage fra projektet, har vi ringet til dem for at høre, om de fik nok ud af opholdet eller om der var noget, vi skulle ændre. Og de har alle - uden undtagelse - været begejstrede og sagt, at de godt kunne tænke sig at komme tilbage. Det er jo, fordi de føler, at de har lært noget og har taget ejerskab til projektet, understreger Mads Okking.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
