Træer og buske - der er flere end vi tror - men engang så Danmark helt anderledes ud.
Mindst 90 pct. af Danmark var indtil år 4000 før vores tidsregning dækket af skov indtil omkring 4000 år f.Kr fortæller Henrik Jørgensen og Flemming Rune i bogen Træer og buske
Siden steg antallet af mennesker stejlt, og vi nu nede på, at kun omkring 11% af landet er skov, men der er er trods alt mange, mange træer udenfor de egentlige skove, så det trædækkede areal er langt højere, skriver Henrik Jørgensen og Flemming Rune opmuntrende.
Hvis man tror, at det kun er gået ned ad bakke med skovenes udbredelse gennem historien, så tager man fejl: lavpunktet blev nået lige omkring år 1800, hvor det danske skovareal var skrumpet til kun tre % af landet. Så var situationens alvor til gengæld ikke til at overse, og de næste 200 år blev præget af en målrettet dyrkningstradition, så vi nu kan glæde os over et nærmest firedobbelt skovareal. Er alt så godt, og er vi der, hvor vi skal være med hensyn til skov? Det kommer nok lidt an på, hvem man spørger, for selvom der er meget skov, så kniber det med urørt skov, som er vigtig for biodiversiteten. I bogens indledende kapitel gør forfatterne rede for, hvordan og hvorfor de danske skove er ved at ændre udseende blandt andet som følge af stor import af billigt træ fra de tidligere østbloklande efter 1989.
Bogen omfatter grundige beskrivelser i både tekst og billeder af træer, buske, dværgbuske og lianer (ja, de findes også her!) både i skove og i det åbne land – og desuden en række indførte arter, som findes i parker og haver. I alt beløber det sig til omkring 200 arter.
Bogen er bygget sådan op, at der først er kapitler om de land-og byskaber, hvor vi møder træerne og derpå en række kapitler om selve træerne og deres botanik og biokemi. Det sidste kapitel i den del er helt ny for denne udgave af bogen og behandler træer og buskes samliv med svampe. Det viser sig, at træer og buske ganske vist kan gro uden forbindelse fra rødderne til svampe, men de klarer sig ikke så godt uden. Der er tale om et regulært partnerskab mellem planten og svampene. Når vi om efteråret ser svampe, ’paddehatte’, i skovbunden, er det i virkeligheden kun svampens såkaldte frugtlegeme, der rummer de sporer, der skal bringe arten videre, som vi ser. Men det i denne sammenhæng vigtige er svampens vidstrakte netværk under jorden, det såkaldte mycelium, som sammen med træets rødder danner en ’svampe-rod-forbindelse’ kaldet mykorrhiza. Gennem denne mykorrhiza transporteres mineralske næringsstoffer op i træet, medens organiske forbindelser som f.eks. sukkerstoffer føres den modsatte vej - til gavn for både svamp og træ. Hvor omfattende og vigtig denne symbiose er for træernes vækst er forholdsvis ny viden.
Efter et kort afsnit om den botaniske systematik og navngivningsregler, følger så det, der bogens hovedærinde: beskrivelserne af de 200 arter træer og buske. Nogle af disse 200 arter ligner hinanden, og de er så samlede i ’slægter’, hvor forfatterne først gennemgår slægten – og derefter de enkelte arter. F.eks. rummer slægten ’FYR’, PINUS, ca 100 arter. Denne slægt beskrives først med sin botanik og kulturhistorie, og derpå kommer de arter, som forfatterne har valgt at tage med i bogen. I dette tilfælde er det blandt andet Skov-Fyr, Ponderosa-Fyr og Silke-Fyr. De beskrives typisk med kendetegn, forvekslingsmuligheder, udbredelse, økologi og betydning. De fleste arter fylder et helt opslag: venstre siden er reserveret til beskrivelse i ord og højresiden illustrerer arten med imponerende præcise tegninger. Et eksempel fra slægten EG QUERCUS: Stilk-Eg (Quercus robur Linné). Her er først en tegning af et forårsskud med lysegrønne blade og både han- og hunblomster, der er et agern i sin skål, et close-op af sommerens mørkegrønne blade, hvor man tydeligt kan se nogle af de karakteristiske træk, der er nævnt på opslagets venstre side – og endelig en lille-bitte, men uhyggeligt præcist tegnet Stilk-Eg – skåret igennem så den ene halvdel viser sommer udgaven og den anden vinterudgaven af træet.
Der er masser af gode oplysninger som f.eks. om piletræet, hvis bark indeholder salicin, der har nogle af de samme egenskaber til f.eks. at nedsætte feber, som acetyl-salicylsyre har. Barken indeholder desuden andre stoffer, der er brugt til garvning af læder, og barken kan også bruges til flettede kurve etc. Specielt Bånd-Pil er for øjeblikket meget interessant til produktion af brændselsflis, fordi den vokser hurtigt og sætter nye skud efter høst – nye skud, der vokser hurtigere og hurtigere, efterhånden som rodsystemet udvikles. Desuden arbejdes der med piletræer til at rense spildevand for næringsstoffer i de såkaldte rodzoneanlæg.
Buske og træer kan desværre også være giftige - det gælder for Guldregn – her véd de fleste formodentlig, at specielt frøene er meget giftige, men at den dejlige stedsegrønne lille Vinca med de små blå blomster er giftige i alle sine dele – det var jeg da lidt ked af at læse mig til!
Bogen er dejlig til at læse i og lære mere om de mange forskellige træer, vi alle sammen kender eller har i haven. Den vil også være god som opslagsværk, da den naturligvis har et glimrende stikordsregister – eller to registre: et med videnskabelige navne og et med de danske navne.
Den foreliggende bog er 3. Udgave, hvor der er meget få ændringer i forhold til 2. Udgave (2015), men en del flere i forhold til 1 udgave (2005). Helt nyt i denne 3. udgave er det vigtige kapitel om Træer og buskes samliv med svampe.
De meget smukke tegninger er af Thomas Hjejle Bredsdorff og Susanne Weitemeyer.
Fotos er der også en del af i bogen – mange af dem taget af Flemming Rune.
Søg på RadioUpdate
