![]() |
![]() |
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord |
Arkæologisk lotterispil skal løses med forsikring KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
I årevis har der i byggebranchen været en frygt for i forbindelse med byggeprojekter i særligt byområder, at man skulle støde på fortidsminder i form af eksempelvis en gammel flintøkse eller andre form for levn fra Danmarks fortid. Det er nemlig bygherren, der skal ikke bare sikre, at arbejdet bliver standset, men også bære alle udgifterne ved såvel forsinkelsen af byggeriet som de arkæologiske udgravninger, som de lokale museer har ansvaret for. Fra byggeriets side har der i årevis været peget på det helt urimelige i , at det økonomiske ansvar for den slags projekter rammer helt tilfældigt de enkelte bygherrer, og at det burde være en samfundsopgave. Mange bevingede ord Men intet er sket, selv om skiftende kulturministre har sagt bevingede ord om problemet. Nu tyder dette imidlertid på, at der sker noget, for Venstre foreslår i forbindelse med de kommende forhandlinger om Finansloven for 2022 en ny ordning for arkæologiske udgravninger. Partiet vil årligt afsætte 10 millioner statslige kroner til at medfinansiere en forsikringsordning, hvor staten (Kulturarvsstyrelsen) i samarbejde med forsikringsbranchen udvikler en model for en frivillig forsikringsordning til bygherrerne. Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | ![]() ![]() Lyd: Copyright Radio Update |