|
 |
|||||
|
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord |
|
Klæbehjerne KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Foto af forsiden fra forlaget Det er de cirka 80 milliarder nerveceller i hjernen, som vi fødes med, der tages under kyndig behandling i bogen om, hvordan man kan blive bedre til at huske. Bogen er af hjerneforsker Troels Kjær i samarbejde med journalist Anne Mette Futtrup Det er bærende for tankegangen i bogen, at klæbehjernen styrkes, hvis man forstår, hvordan hukommelsen fungerer. ”Bliv dus med din hukommelse”, hedder kapitel 1, som indledes med spørgsmålet: Kan du løfte 15 kilo i strakt arm? En undersøgelse fra Eurostat fra 2017 viser, at vi her i landet ligger nr. 1, når det gælder mængden af motion, vi dyrker. Vi ved, at det er vigtigt for vores fysiske sundhed at bruge og dermed træne kroppen. Men det er lige så vigtigt at bruge og træne hukommelsen, hvis det er den stærke hjerne og sunde hukommelse, man gerne vil styrke, skriver Troels Kjær. Hvad er det så, vi husker: jo, vi husker det, som er 1) vigtigt og relevant for os, som er 2) forbundet med følelser og/eller er 3) overraskende. Og så er det vigtigt at forstå, at hjernen også husker ved at glemme – eller ved at frafiltrere alle de sanseindtryk, man ikke har brug for. Hvis ikke det skete, ville hjernen blive druknet i en syndflod af overflødig information. Men lad os så se på det, som vi faktisk husker: informationen kommer ind gennem vores sanser. Kun én procent af de sanseindtryk, der rammer os, lukkes overhovedet ind i hjernen og møder først korttidshukommelsen og arbejdshukommelsen. Her opholder informationerne sig i sekunder eller minutter: når vi skal krydse en gade, har vi brug for i nogle sekunder at huske en bil der nærmer sig fra højre, men kan roligt glemme den igen, når vi er nået over på det andet fortov. Hvis nogen dikterer et telefonnummer, kan vi lige holde cifrene i hovedet i det minut, der gå til at taste nummeret, men vi kan så glemme det igen. Korttidshukommelsen er også den, der sørger for, at vi ikke har glemt de første ord i en sætning, før vi når frem til slutningen. Anderledes, når man er ved at lære et nyt sprog, er ved at forstå historiske sammenhænge eller møder hele svigerfamilien første gang: alt den slags når frem til langtidshukommelsen og opbevares der i minutter eller år – alt efter betydningen for os. Dette er den såkaldte eksplicitte hukommelse, som er den ene del af langtidshukommelsen – den anden del kaldes den implicitte hukommelse. Det er den, der handler om at lære at gå, svømme eller cykle. Når først man har lært det, glemmer man det ikke, men tænker heller ikke over det. I langtidshukommelsen er det ubegrænset plads, men det kræver tid og energi at få noget til at hænge fast der: man skal lære og forstå, det man vil huske. Det der sker er, at nye informationer sættes i forbindelse med dem, der allerede ligger i hukommelsen – der opstår erindring og hjernens evne til at dirigere kroppens funktioner styrkes. Troels Kjær fortæller, at han tit møder mennesker, der er bekymrede for deres hukommelse og synes, de er for glemsomme. Rolig nu, siger han: som det er i dag, udsættes vi hele tiden for et systematisk brusebad af informationer, som kappes om vores opmærksomhed. Så der kan altså godt opstå et vist overload, som vi let kan håndtere, når man er opmærksom på det! Men hvordan kan man så i praksis styrke sin hukommelse – få en rigtig klæbehjerne? Her kommer næste del af bogen ind med en lang række råd, tips og tricks til at styrke hukommelsen: det at interessere sig for noget er konge i hukommelsens rige, men det er jo ikke altid, at det, som man er nødt til at huske, er i centrum for interessen – og hvad så? Der er gentagelsesmetoden, som nok er ret velkendt, men hvad med kædemetoden, hvor man laver en lille historie, som sammenkæder de elementer, man vil huske. Remsemetoden (mange har remserne med de tyske forholdsord durch, für, gegen…. osv hængende i hukommelsen i årtier), musikmetoden, hvor man hælder huskestoffet ind i en sang eller melodi. Stedmetoden er gammel – blev anvendt af de romerske talere i oldtiden, der ikke brugte manuskript, men virtuelt anbragte talens elementer i forskellige rum i en kendt ”bygning”. God idé, siger forfatteren, men man skal huske mentalt at rydde op efter sig - ellers risikerer man at få gamle elementer blandet ind i nye, hvis man vil bruge samme ”bygning” igen senere. Der er flere andre idéer, men jeg vil lige nævne, at hjerneforskeren forklarer, at vores hjerne har en tendens til at se bort fra noget, der er svært at forstå og bare gå videre til det næste. Hvis man til gengæld refererer det, man vil huske, overfor andre, tvinges man til at gøre det forståeligt! Hele den sidste halvdel af bogen er tilegnet et veltilrettelagt øvelsesprogram eller rettere tre træningsprogrammer hver på 28 øvelser. De tre programmer er på hver sit sværhedsniveau og hvert af dem er beregnet til fire uger. Så hvis man vil igennem dem alle tre, kommer man op på tre måneder, hvis man vil tage en øvelse om dagen. Det har jeg så ikke gjort – jeg skulle jo også have gang i selve anmeldelsen. Men jeg har taget nogle stikprøver: øvelserne er underholdende og engagerende at kaste sig ud i – og jeg er ikke i tvivl om, at de virker efter hensigten. De er meget varierede, og det understreger en af Troels Kjærs pointer: brug hovedet på så mange forskellige måder som muligt. Bogen er fagligt på et højt niveau, men skrevet i et sprog, hvor alle kan være med. Godt samarbejde mellem hjerneforskeren og journalisten! Der er ikke mange illustrationer, men et fint hjælpemiddel til f.eks. at forstå de veje, som et nyt element bevæger sig rundt i hjernen på, er de diagrammer med endog meget grundig forklaring, der ledsager den fortællende tekst på relevante steder. Og så gør det jo ikke noget, at bogen simpelthen er underholdende – bogen nævner det ikke udtrykkeligt, men mon ikke det er lettere at huske noget, man er underholdt af? Bogen er i soft cover og meget lækkert design fra Twentyten Studio. Hele den grafiske tilrettelæggelse skyldes MOMGRAFIK/Maria Bramsen. Politikens Forlag har udgivet bogen. Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |   Lyd: Copyright Radio Update |
|
