FORSIDENPOLITIK & ØKONOMIERHVERVKULTUR & FORBRUGMESTERNYT & SMVMAGASINER
Bo Falck Hansen: Den korteste vej til et langt liv - Radio Update
Sendt første gang den: 29-01-2025
Bo Falck Hansen: Den korteste vej til et langt liv


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Foto af forside fra forlaget

”Vores gener har betydning for livslængden, men vores egen indsats vægter langt tungere,”

skriver forfatteren allerede i indledningen, og så skal vi stoppe med at tælle kalorier og begynde at tælle motion, fortsætter han.

De første omkring 50 sider af bogen behandler, hvad der sker med vores krop, når vi bliver ældre, for en hel del går indiskutabelt i den forkerte retning. Til gengæld kan forfatteren forklare læseren, hvordan det aldrig er for sent selv at gøre noget for sit helbred og livslængde.

Der kan arbejdes med kondition, muskelstyrke, balance og fleksibilitet, søvn, hjernefunktion samt fedtprocent. Uden tvivl er bevægelse (bredt forstået) den altafgørende og samtidig korteste vej til et langt liv.

Konditallet er et udtryk for kroppens maksimale iltoptagelse. Jo bedre ens krop er til at optage og bruge ilt, jo bedre er ens kondition. Konditallet måles i milliliter ilt per minut per kilo kropsvægt. Nu er det vigtigt at lægge mærke til, at et menneskes kondital altid vil falde med alderen, men det falder langt mindre, hvis man træner meget. Det fremgår tydeligt af en tabel over kondital for alle aldersgrupper, at en veltrænet 65-årig sagtens kan ligge på samme niveau i kondital som en ung, der ikke træner. Hvis man nogle år senere så ser på de samme to personers kondital, og ingen af dem har ændret træningsvaner, ja, så er begges tal gået ned, men forskellen i deres kondital være nogenlunde den samme - og det samme vil naturligvis gælde deres kondition, altså hvor gode/dårlige de er til at løbe, svømme eller cykle. Derpå viser forfatteren ved grafer, hvor markant en faktor for dødelighed en dårlig kondition er.

Den gode nyhed her er nu, at det aldrig er for sent at forbedre sin kondition - og her gælder det en hvilken som helst form for fysisk aktivitet - bare begynd at gå - det kan give en vild forbedring, understreger Bo Falck Hansen og henviser til flere store videnskabelige studier og gør opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen anbefaler ’ 30 minutters blandet bevægelse om dagen’. Kan vi ikke alle sammen komme med her?

Gennem hele bogen er der i grafer og tabeller to kolonner - en for mænd og en for kvinder. F.eks. i kapitlet om kondition, hvor en tabel klart viser, at kvinders kondital hele livet igennem typisk vil ligge under tallet for mænd i den samme alder - men også at begge køns tal falder livet igennem.

Hvad nu med muskelmasse og-styrke? Ja, den er i tilbagegang fra man er omkring 40 år - hvor hurtigt det går, fremgår af et par triste grafer. Forfatteren indrømmer selv, at han hader styrketræning - den er så kedelig, men den er altså nødvendig for at holde musklernes masse og styrke oppe. Men han trøster så med, at cirka en halv time to gange om ugen skulle være rigeligt. Bo Falck Hansen kommer desuden med idéer til at slippe nemmest muligt omkring styrketræning. Mon ikke brændehugning kan være en god idé her, tænker nærværende anmelder?

Balance og fleksibilitet - her viser det at sig, at balance er ganske vigtig for vores overlevelse, når vi bliver ældre. Det er fascinerende at læse f.eks. om betydningen af at kunne stå på ét ben mere end ti sekunder - begynd at øve det med det samme! Balance handler om for Guds skyld at undgå at falde - for fald betyder typisk brud på hofte eller ben og dermed indlæggelse og mange ugers manglende mulighed for fri bevægelse.

Med kapitlet Fedtprocent - vægt, BMI og diæt anbefaler Bo Falck (med gode argumenter) at fokusere på taljemål fremfor på BMI og vægt. Hvor meget skal man så spise - og hvornår - og hvad med faste, der for øjeblikket skrives en del om? Ja, her igen er nøgleordet bevægelse. Motion sænker både fedtprocent og taljemål, men samtidig får man jo flere muskler - og da muskler er tungere end fedt, går vægten måske ikke ned, så det må man se stort på. Og hans konklusion er klar: ’ Sammenlignet med effekten af fysisk aktivitet og fitness er effekten af vægttab på dødeligheden ret beskeden.’

Forfatteren ved virkelig, hvad han taler om: Han har en ph.d. i muskelbiologi og har hos Novo Nordisk forsket i krop og musklers aldringsprocesser i mere end 30 år. De råd, han giver, har han selv fulgt og er nu på den anden side af de 60 år, fortæller han.

Men altså: man skal være indstillet på selv at gøre en indsats - først og fremmest: begynd at gå (at man skal holde op med at ryge, siger sig selv)! Det er emnet for de næste omkring 50 sider med et væld af konkrete øvelser og tests - nogle egnet for fitnesscenter, andre til at udføre hjemme. Øvelserne er illustreret med små tegninger, men meget smart også med QR-koder, der fører til videoer af øvelserne - meget instruktive!

Bogen slutter med en liste på de over 200 referencer, som der er henvist til undervejs i teksten - de fleste til tidskriftsartikler. Umiddelbart virker listen lidt overvældende, men undertegnede anmelder tog en god håndfuld stikprøver, som alle let førte frem til relevant materiale, så det er værd at prøve, hvis man gerne vil videre.

Bogen er forfriskende velskrevet og opfordrer til at man liiige afprøver f.eks. en test af sin balance: Kan man stå på ét ben i 10 sekunder? Kombinationen af den særdeles letlæste, ja faktisk underholdende tekst, de instruktive illustrationer og diverse planlægningsskemaer bringer læseren ind på den lovede, korte vej til et langt liv.

Konklusionen fra denne anmelder: Hvis du vil gøre noget godt for dit helbred, så få straks fat i bogen - og læs den!

Design, layout og sats er håndteret elegant - og bogen på 137 sider ligger fint åben på opslag, den er udkommet på Muusmanns Forlag.

Sendt på Radioupdate 29. januar 2025



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Jesper Stein: Lejr




Ikonoklasme, Kunsten som kampplads




Sådan slipper du af med unødige bekymringer




Sissel-Jo Gazan: I en dråbe




Peter Garde: Nødværge i fortid og nutid
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                          



Alexej Jawlensky - mit sprog er farver
KULTUR & FORBRUG:
Maleren Alexej Jawlensky blev præsenteret på Louisiana 30. januar 2025 i en fornem udstilling, som kan ses helt frem til 1. juni 2025.

Bo Falck Hansen: Den korteste vej til et langt liv
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

”Vores gener har betydning for livslængden, men vores egen indsats vægter langt tungere,”


- flere interviews om emnet

Jesper Stein: Lejr
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

Det var sket før, at han blackoutede i en brandert. Han havde ikke noget alkoholproblem, han mistede bare grebet en gang imellem, når han drak.


- flere interviews om emnet



Ikonoklasme, Kunsten som kampplads
KULTUR & FORBRUG:
Billeder - ikke mindst portrætter har altid været (og er stadig) genstand for et væld af følelser lige fra i den ene ende af spektret beundring og måske ligefrem kærlighed og i den anden ende mishag, afsky og måske ligefrem had.



- flere interviews om emnet


KORT NYT
Erhvervslivet har betalt rekord meget i skat

KORT NYT
Kulden er hård ved el-bilernes rækkevidde viser ny test



Engang var 90 pct. af Danmark dækket af skov
KULTUR & FORBRUG:
Træer og buske - der er flere end vi tror - men engang så Danmark helt anderledes ud.

- flere interviews om emnet


Nu skal boligejere igang med at bekæmpe rotterne
KULTUR & FORBRUG:
Dårligt vedligeholdte kloakker betyder, at plagen stiger, og nu kommer regningen. Boligejere bliver nødt til at forbedre deres kloakker, lyder advarslen.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Fra nytår bliver det dyrerer at tanke bilen

KORT NYT
Færre og færre unge lærer tysk og det skader eksporten



Rigets mægtigste mand
KULTUR & FORBRUG:
Han var rigets mægtigste mand og København havde ikke set ud som den gør, uden ham. I de kommende 20 minutter skal det handle om A. G. Moltke, der satte sig tungt i magtens centrum.

- flere interviews om emnet



Storytelleren der ikke ville møde præsidenten
KULTUR & FORBRUG:
I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om en virkelig verdensberømt af slagsen. Så berømt, at hun sagde nej tak til at mødes med den amerikanske præsident.

- flere interviews om emnet



Hvad må du tage med til dekorationer fra en tur i skoven
KULTUR & FORBRUG:
Lige nu bugner skovene med alle de ting vi bruger til pynt og dekorationer: Nødder, bær, svampe, frø, kogler, grene, kviste, mos, lav og gran og så videre. Hvad må man egentlig tage med hjem til dekorationer fra en hyggetur i skoven

- flere interviews om emnet


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






Industriens mænd: De skabte dansk erhvervsliv






De opfindsomme danskere: Iværksætterne






Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN






Svært at være chef, når den ansatte er en primadonna


I vores serie om ledelse handler det denne gang om primadonnaer. Det kan nemlig være en kompleks opgave, men det er umagen værd at forstå disse kreative medarbejdere, forklarer Helle Hedegaard Hein i en spændende bog.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Sådan leder du teams i virksomheden
En effektiv måde at bringe virksomheden videre på. Sådan forklarer denne ledelsesbog om at udnytte samarbejdet og det hver enkelt kan bidrage med.....


Ledere af små virksomheder får hjælp til at trives
ERHVERV:
Uanset om det er bagerforretningen, den lokale tømrer eller skobutikken på hjørnet, kan det være en hård opgave at lede en mindre virksomhed. Derfor vil en række toneangivende fag-, branch....


Førstehjælp til den nye leder
ERHVERV:
Bogen i denne uge er en erhvervsbog. Har man netop fået ledelsesansvar i en virksomhed kan der være god hjælp at hente her.....


Sådan skaber ledere balance i arbejdslivet
ERHVERV:
I dette afsnit af vores serie om ledelse kan du høre hvordan chefen kan være med til at skabe balance for sine medarbejdere. Helle Rosdahl Lund har sammen med Kim Reich skrevet en bog, der k....

Ledelse: Når udfordringen er stressede medarbejdere
Stress har i årtier været et af de hyppigste og vanskeligste problemer for medarbejderne - og dermed også for ledelsen af virksomheden. Få inspiration til hvad du kan gøre - og hvad du ikke bør forsøge.....

Når motivationen er i top stiger produktiviteten


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 5/2 - RADIO DER GIVER MENING


Dansk økonomi i fortsat fremgang
ERHVERV:
Det er usikre tider, men den stærke danske økonomi står stærkt rustet, og der er udsigt til at, at privatforbruget kan komme op i tempo. Markederne har taget godt mod de første meldinger fra Trump i Det Ovale Værelse.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Vores boliger stiger i værdi - men slet ikke så meget som du tror
POLITIK:
Næsten hver uge kan vi læse, at ejerlejligheder, villaer eller sommerhus nu igen er steget i værdi. Men hvad er fakta bag tallene, når man ser over lidt længere tid.....


- mere om dette emne



Sådan bevarer du dit engagement på jobbet
ERHVERV:
Hvordan bevarer du koncentrationen og fastholder engagementet i den opgave du skal udføre - eller til dagligt på arbejdet. Det handler bogen "Dit engagement" om.....


- mere om dette emne



Scandlines er langt i brug af moderne og bæredygtige færger
ERHVERV:
Overfarten foregår helt eller delvist på el. Færgerne kan i bund og grund sammenlignes med forvoksede hybrid-biler. Og nu er turen kommet til rene el-færger på Rødby-Putt....


- mere om dette emne



Hvis Grønland river sig løs
POLITIK:
En bog, hvor forfatteren Martin Breum går i dybden med baggrunden for den politiske udvikling mod selvstændighed for Grønland. Det bliver en rejse i kongerigets sprækker.....


- mere om dette emne



Derfor er det danske søværn i Arktis
POLITIK:
Hør historien om Forsvaret af Arktis og Henrik Kauffmanns Grønlandstraktat, der blev skælsættende for forholdet mellem USA, Danmark, rigsfællesskabet og Arktis. ....


- mere om dette emne


En iværksætter er risikovillig og tør tage en chance
ERHVERV:
Det er viljen til at gribe muligheden og acceptere usikkerheden, der adskiller iværksættere fra dem, der blot vil være lønmodtagere. Og det ligger ikke kun i generne.

Interviewet er en genudsendelse....


- mere om dette emne



Ledere skal lære at inddrage HR i virksomheden forretning
ERHVERV:
I det perfekte partnerskab spiller HR og ledelse tæt sammen om at optimere virksomhedens præstationer. Hør Gitte Mandrup fortælle om det og hvorfor hun har skrevet bogen ....


- mere om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
TRE PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Tag på udflugt til vores industrielle revolution






Industriens mænd: De skabte dansk erhvervsliv






De opfindsomme danskere: Iværksætterne

OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER