![]() |
![]() |
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord |
Regeringen vil skade danske virksomheder KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Normalt er der ikke tunge ordførerposter til nye folketingsmedlemmer. Dem sætter ’de gamle’ sig på. Men Tommy Ahlers er en undtagelse. Ikke alene kommer han fra en position som forskningsminister, men han fik også et kanonvalg med tusinder af personlige stemmer. Og så er han blandt de MEGET få politikere, der har succes som privat erhvervsdrivende og iværksætter. Der var derfor ikke langt til at give ham den prestigefyldte og for Venstre meget vigtige opgave som erhvervsordfører. BygTek mødte ham på Venstres landsmøde i Herning, og han er ikke i tvivl om hvad der netop nu er det vigtigste på den erhvervspolitiske dagsorden: - Der er nogle elementer i regeringens finanslov, som vil skade dansk erhvervsliv. Det ene er en tredobling af generationsskifteafgiften, og det andet er forøgelsen fra 30 – til 40 dage af, hvad arbejdsgiverne selv skal betale i sygedagpenge. Jeg forstår simpelthen ikke det bagvedliggende rationale. Jeg forstår, at der skal bruges nogle penge, men at finde penge steder, hvor man skader arbejdspladser i HELE Danmark, ikke mindst i mange små virksomheder, det giver ingen mening, siger Tommy Ahlers til BygTek. Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | ![]() ![]() Lyd: Copyright Radio Update |