FORSIDENPOLITIK & ØKONOMIERHVERVKULTUR & FORBRUGMESTERNYT & SMVMAGASINER
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                     
MESTERNYT Vilje, viden og værdier – J. C. Jacobsens villa på Carlsberg Sendt første gang den: 20-01-2022
Vilje, viden og værdier – J. C. Jacobsens villa på Carlsberg


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


HÅNDVÆRKSMESTER - NYHED:
HÅNDVÆRKSMESTER - NYHED:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Villaen skulle først og fremmest være smuk og ligge med den helt rigtige placering i landskabet.

I 2021 blev et enormt restaureringsarbejde afsluttet, og denne bog er nu udkommet med en grundig gennemgang af både hele den oprindelige byggeproces og den nyligt gennemførte restaurering af selve huset, med tilbygninger, og af den enorme have som den dejlige krone på værket. En række forfattere med specialviden indenfor hver deres område har bidraget.

J. C. Jacobsen tegnede selv de første udkast til villaen – og ikke bare det: den meget teknisk begavede brygger designede selv og lod udføre et avanceret anlæg til luftopvarmning i hele huset – og i væksthusene. Der var også vandkloset og badekar, i spisestuen madelevator, gardiner med snoretræk – og meget, meget mere, skriver arkitekturhistorikeren Peter Thule Kristensen i sit bidrag. J.C. Jacobsen vidste godt selv, hvordan han ville have sin hovedbygning, og villaen var jo ikke bare var ét enkelt hus, men der var også vigtige væksthuse og udestuer – med forskellige arkitekter. Men der var én, der leverede den første tegning og klart styrede det hele: J C Jacobsen selv. Men det var måske ikke hele historien – det vender vi tilbage til. Inspirationen fra den italienske renæssancearkitekt Palladio er iøjnefaldende, og det er så heldigt, at der er et væld af tegninger i Carlsberg arkiv - ikke bare Jacobsens skitser, men også de forskellige arkitekters bidrag, blandt andet farvelagte dekorationstegninger til rummenes indretning. Forfatteren peger på, at vi her møder både guldalder og middelhavskultur . Her er det også vigtigt at se, hvordan genopdagelsen af farverne i antikkens kunst kommer til udtryk: væggenes varme, røde farver i den pompejanske stil møder de nyklassicistiske hvide skulpturer, buster og relieffer. Her oplever villaens besøgende specielt Thorvaldsen, som bryggeren var en stor beundrer af, skriver kunsthistorikeren Birgitte Anderberg, som gennemgår villaens værker med interessante detaljer og anekdoter. Hendes gennemgang af Thorvaldsens relieffer er fremragende – man får i den grad lyst til at sidde og se længe på værkerne, der naturligvis er gengivet i bogen. En del af dem er udført specielt til deres placering i huset, og her var Jacobsen særdeles styrende overfor kunstnerne, hvor han helt konkret ved en enkelt lejlighed direkte med en lommekniv skar en hårlok, som han ikke syntes passede, af en gipsfigur. At han lod sig selv optræde (ganske vist diskret og i baggrunden) på et andet relief, er jo ikke et ukendt fænomen for mæcener i kunstværker.

Villaen ligger spektakulært placeret i en af landets største private haver – oprindelig 15.000 m2, men siden udvidet til det dobbelte. Kapitlet her er skrevet af landskabsarkitekt Kristine Jensen, som var ansvarlig for anlæggets restaurering. Også her var bryggeren særdeles aktiv – der foreligger fra hans egen hånd en helt nøjagtig fortegnelse over havens planter; den er naturligvis gengivet i bogen, men er nok lettere at læse i transskriberet udgave på: Carlsbergfondets onlinearkiv

Kristine Jensen har sammen med kunstneren Cathrine Raben Davidsen stået for et af de få helt moderne elementer i restaureringsprojektet: Vinterhaven på knapt 150 m2, skulle helst kunne rumme forholdsvis mange mennesker, der bevæger sig rundt mellem både hinanden og grønne omgivelser. Løsningen blev 16 endog meget store krukker med meterhøje planter. Krukkerne er tegnet af Kristine Jensen og fornemt udsmykket i patineret bronze af Raben Davidsen. De allerældste af de oprindelige træer står stadig i haven, som (sammen med bryggeriet) blev overdraget til Carlsbergfondet i 1888. Siden skete der efterhånden en del ændringer i havens indretning, men siden 2009 har den været fredet. Oprindeligt var der dejlig udsigt fra terrassen henover København og helt ud til Kalvebod Strand - det syn er nu forhindret af nye bygninger – man aner forfatterens vemod over det, men til gengæld kan man glæde sig over, at adgang til haven nu er offentlig.

Selve restaureringsarbejdet er grundigt beskrevet af Christoffer Thorborg, lektor ved arkitektskolen i Aarhus. Det er fascinerende at bringes til at overveje, hvad der er ’en god restaurering’ contra en såkaldt ’stilrestaurering’, som kan betyde total ødelæggelse for sit offer, tordnes der i teksten. Mon det ikke er denne debat vi herhjemme aktuelt ser omkring Nyborg Slot?

J.C Jacobsen havde i 1876 testamenteret villaen til at være fribolig for en mand eller kvinde, der udmærkede sig gennem vigtige bidrag til samfundet som videnskab, litteratur eller kunst. Men naturligvis først efter at hans nærmeste slægtninge enten var døde eller ikke ønskede at bruge huset selv. Laura Jacobsen boede i huset frem til sin død i 1911, og efter sønnen Carls død i 1914 fungerede villaen som ’æresbolig’ frem til 1995, og var i løbet af lige over 80 år hjem for fem beboere. Æresboligen har sit eget kapitel skrevet af historikeren Kristian Hvidtfeldt Nielsen. Tanken var jo, at boligen ud over at være et hjem også skulle tjene som et sted, hvor netværk kunne dannes og mødes. Det fremgår, at der har været stor forskel på, i hvor høj grad husets beboere havde mulighed for at leve op til den ambition. De mest prominente beboere har været Niels og Margrethe Bohr i årene 1932-62. De levede i den grad op til forhåbningerne til netværk. ” Bohr-familien passede perfekt til æresboligen”, skrev en hollandsk fysiker mange år efter han havde været på besøg. Men samfundsmønstret ændrede sig i den grad i løbet af de 80 år, og på et direktionsmøde i Carlsbergfondet i 1995 blev konklusionen, at tiden var løbet fra æresboligen, og to år efter blev boligen til Carlsberg Akademi, hvor der afholdes møder, konferencer og symposier.

Bogens hovedkapitel er skrevet af historikeren Birgitte Possing. Det er en bærende tanke her, at fortællingen om Laura Jacobsens og J.C. Jacobsens livsværk er en nødvendig forudsætning for at forstå den fantastiske villa, der er bogens fokus. ” Deres magt blev stor, og de forvaltede den målrettet og med et generøst overskud, selvom deres værdier forblev gammeldags under det tilstundende moderne gennembrud”, skriver hun og peger på, i hvor høj grad det lykkedes for bryggeren at styre sit eget eftermæle, så han selv, ene og alene, står som skaberen af Carlsberg Bryggeri og Carlsberg Fondet. Den historie gør hun nu op med i sin beretning om, hvordan det hele blev til baseret ikke bare på vilje, viden og flid, men også på forbindelser og netværk. Netop det sidste spillede en stor rolle – J.C. Jacobsens far, brygger Christen Jacobsen, var i sin tid indvandret fra Jylland til København, og Laura Holst var kommet fra Nordjylland til København, hvor hun var inviteret til at bo hos bryggerfamilien for at ’ hjælpe til og lære nyt’. Hun blev så (i 1839) gift med Jacob Christian. Imponerende mange nære og fjernere slægtninge til navnlig Laura blev på ikke mindst hendes initiativ tiltrukket af København og kom til at indgå i både private og professionelle relationer til bryggerfamilien og til disses venner.

Birgitte Possing har i sin tekst indsat et dobbeltopslag (to sider), hvor man kan få et overblik over de vigtigste familiemedlemmer og venner – og med hensyn til de sidstnævnte er det markeret om det var videnskab, politik, kunst eller bryggeriet og villaen, som var bindeleddet. Meget nyttigt at fordybe sig i.

Men hvordan gik det hele nu til? Jacob Christian, J.C., gik ud af skolen i en alder af 14 år og kom i praktisk bryggerlære hos sin far. Han fik aldrig yderligere formel uddannelse – og det gav ham en følelse af underlegenhed, som ”kan have udviklet sig til den mangel på empati, som blev registreret af nogle af hans omgivelser og samarbejdspartnere”, vurderer Possing. Det havde han nu ingen grund til, for hans far var helt klar over nytten af uddannelse og ansporede sin søn til sammen med ham selv at følge H.C. Ørsteds forelæsninger på Polyteknisk Læreanstalt (netop oprettet i 1829). Christen og hans søn fulgte også blandt andre fag kemi, og Christen var den første brygger, der fandt ud af at bruge et termometer til at følge temperaturen under bryggeprocessen – bryggerne plejede ellers bare at stikke fingeren i øllet for at vurdere varmen under gæringen.

I 1846 købte J.C. Jacobsen den velkendte grund på Valby Bakke, og han opkaldt grunden efter sin fireårige søn, Carl, og byggeriet begyndte nærmest med det samme – først kom bryggeriet, hvor der var rejsegilde i 1847 – to år efter var haven færdig og allersidst villaen, hvor familien flyttede ind i 1854. Birgitte Possing fortæller levende, engagerende og detaljeret om, hvor aktiv Jacobsen var indenfor både erhvervsliv og politik, hvor han f.eks. i flere perioder sad i Folketinget. Bare et enkelt eksempel på, hvad han overkom selv midt i den store byggefase: som medlem af bestyrelsen for Københavns Vandforsyning var han aktiv i at sikre byens drikkevand efter den store koleraepidemi i 1853. Hvor var nu Laura Jacobsen i alt det? Overalt, lyder svaret fra Possing ud fra hidtil oversete kilder, og det var ikke småting, Laura stod for: hun havde ansvaret for maden til bryggeriarbejderne - de var nemlig på fuld kost og flere af dem boede faktisk på Carlsberg, og så var det hende, der skulle sørge for lægehjælp, hvis nogen kom til skade eller blev syge. Desuden var der jo opsynet med alt i den private husholdning. Til ølbrygningen var der udgravet kolossale kældre – og al opgravet jord blev lagt der, hvor så villa og have skulle ligge med den helt rigtige placering i landskabet, og først og fremmest skulle det være smukt, sagde bryggeren. Og det blev det sandelig også. Det samme syntes gæsterne, der blandt mange andre talte H.C. Andersen. Hvem mon sørgede for planlægning af festerne bl.a. med faste såkaldte fredagsmiddage, menuen, organisering af arbejdet med madlavningen i køkkenet, borddækning – og så skulle der vel også vaskes op. Det gjorde Laura Jacobsen – men alligevel omtalte hendes mand middagene som ”sit selskab”. Det var ikke fordi Jacobsen generelt overså kvinder – hans venskab og brevveksling med skuespillerinden Johanne Louise Heiberg er velkendt og – beskrevet. Nathalie Zahle var en hyppig gæst i hjemmet og på mange måder en loyal støtte for Laura. Bryggeren så hende som iværksætter og støttede hende også økonomisk, da hun byggede skolen på Nørrevold – for han mente bestemt, at kvinder skulle kunne uddanne sig. Her var den nævnte skuespillerinde absolut ikke enig, fremgår det.

Birgitte Possing konkluderer, at det for begge ægtefæller var vigtigt at skabe et smukt hus, som kunne være samlingssted for ” ildsjæle på tværs af viden, fag og landegrænser”. Men hvorfor kunne JC dog ikke værdsætte og anerkende Lauras store indsats, og hvorfor gik han så vidt som til at brænde hendes breve – og i det hele taget selektere kilderne til sit eget eftermæle?

Trods alt lå der alligevel i Carlsberg arkiv mange relevante og hidtil ikke læste skrifter, som Possing har benyttet i denne bog. Men der eksisterer stadig mange ubrugte kilder til forståelse af Lauras og J.C.Jacobsens familienetværk, så her venter en stor forskningsopgave, skriver Possing i et meget interessant efterskrift, hvor hun også peger på andet endnu uudforsket stof.

Med hensyn til det, at J.C. Jacobsen brændte sin kones breve, har nærværende anmelder helt for egen regning en kommentar: kunne det slet ikke tænkes, at brevene var så private, at han ikke ønskede en forudseelig interesse i eftertiden for at fordybe sig i dem?

Det er en righoldig bog, hvor de enkelte kapitler sagtens kan læses uafhængigt af hinanden. Det er dejligt, at de forskellige forfattere i høj grad har hver deres egen fortællestemme – der har helt klart ikke være noget forsøg på at ensrette dem. Bogen er et flot bidrag til forståelsen af Carlsbergfamiliens liv og bedrifter – og det vil undre (og skuffe) mig, hvis ikke Birgitte Possings ’Opgaver til videre forskning’ bliver taget op.

Endelig er bogen meget, meget smuk med både historiske fotos og nye fotos ved Anders Sune Berg. Billedredaktion og –koordination er gjort med stor omhu og forståelse af teksten. Der er valgt henholdsvis blankt papir til rene billedsider og mat papir til tekst og tekst med indsatte billeder. Teksterne er sat med Carlsberg og CarlsbergSans, ja, de er!

Bogen på 272 sider er udgivet af Carlsbergfondet og Strandberg Publishing – på dansk, men desuden også på engelsk

Foto af forsiden fra forlaget



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.






Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE


ERHVERV:
Erhvervseventyret der groede frem af danske kirsebær
Hør historien om familien, der blev rige på danske kirsebær, men tabte det hele igen, da de forsøgte sig med rederivirksomhed. Et københavnsk eventyr, der har sat sine spor på Christianshavn.



ERHVERV:
Nu må unge godt arbejde i nærheden af farlige maskiner
Arbejdstilsynet forklarer at reglerne nu fortolkes betydeligt lempeligere. arbejdsgiver kan sikre arbejdet med enkle foranstaltninger.


ERHVERV:
Håndværkere skal lære at være bedre ledere
Skal du holde fast i de medarbejdere du har, skal du være en dygtig leder. Sådan lyder det fra arbejdsgiver-organisationen Dansk Håndværk i en situation, hvor det bliver mere og mere svært at finde folk til de ledige stillinger.




Færre lærlinge til byggeriet er et problem for hele branchen
Byggeriet mangler arbejdskraft lige så langt som øjet rækker. Det er et fald i antallet af lærlinge problematisk for branchen, lyder det fra Bygherre-foreningen, som opfordrer hele bygge- og anlægsbranchen til at sætte ind for at uddanne flere unge mennesker.


Det dækker Håndværker-fradraget i 2025 - se listen
De præcise områder er nu offentliggjort og du kan se listen her. Det gælder klimasikring, vedvarende energi, energirenovering og varmesystemer.



ERHVERV:
En iværksætter er risikovillig og tør tage en chance
Det er viljen til at gribe muligheden og acceptere usikkerheden, der adskiller iværksættere fra dem, der blot vil være lønmodtagere. Og det ligger ikke kun i generne.



KORT NYT - LYD
Erhvervslivet har betalt rekord meget i skat

KORT NYT - LYD
Kulden er hård ved el-bilernes rækkevidde viser ny test



ERHVERV:
Folkene kan lide at være på arbejde
Der er kommet god stemning - ikke bare mellem tømrerne men mellem alle faggrupperne - folk er glade. Sådan fortæller Jakob Boie Pedersen, direktør i tømrerfirmaet Sten Jensen as i Greve, efter de har været igennem et Lean Construction forløb.


Meget lempeligere fortolkning af regler om unges arbejde ved maskiner
Arbejdstilsynet præciserer en række lempelser i blandt andet reglen om fejedrenge- og piger. De må gerne arbejde i nærheden af maskiner, blot med ekle forholdsregler.


4000 unge er klar til at starte som lærling i morgen
Der mangler lærepladser. Det betyder at tusindvis af unge i dag oplæres på deres skole. Men de kan med dags varsel skifte, hvis de får plads i en virksomhed.




Hver dag installeres 11 nye gasfyr i Danmark
Flere tusinde husstande installerer hvert år et gasfyr, som kan være i drift væsentligt længere end 2035, hvor det skal være slut med gasopvarmningen. Regeringen bør sende meget kraftigere signaler til danskerne om at udfase den fossile varme, mener organisationer



POLITIK:
BBR oplysninger kan bremse ulovligt arbejde med asbest
Det fremgår af BBR registeret, hvis en bygning har et tag, der indeholder asbest. Så en løsning kan være, at man låser den oplysning, lyder forslaget fra Dansk Håndværk.



KORT NYT - LYD
Fra nytår bliver det dyrerer at tanke bilen

KORT NYT - LYD
Færre og færre unge lærer tysk og det skader eksporten



ERHVERV:
Mine ansatte syntes det var fedt, at jeg tog det kursus
Der er både tid og penge i god ledelse. Det har en lang række håndværksmestre allerede lært. Mange succesfulde virksomheder er startet i det små som enkeltmandsfirmaer med en fagligt dygtig iværksætter. Men når antallet af medarbejdere vokser til tre, fem syv eller 20, vokser kravene blandt andet på ledelsesområdet – og så er det nogle helt andre ting, man også skal kunne.




Nyt center skal modne Danmark til usikker fremtid
Udviklingen af viden og løsninger skal hjælpe virksomheder og organisationer med at leve op til nye krav om øget robusthed i tilfælde af en krise.



KULTUR & FORBRUG:
Boligejere er blevet gode til at sparer op til renovering
Fire ud af ti boligejere lægger penge til side, så de er klar, når der er behov for at ringe til håndværkeren. Og det kan være en rigtigt god ide, lyder det fra eksperter.




DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






Industriens mænd: De skabte dansk erhvervsliv






De opfindsomme danskere: Iværksætterne






Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt


UPDATE TEMA - HÅNDVÆRKSMESTRE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN






Fra håndværker til super koncern og retur


I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om en virksomhed vi alle kender - selv om den ikke længere eksisterer. Industriproduktion i den store skala.....

Historien om dansk porcelæn: Musselmalet fra glemt til højeste mode
Danske klassikere har fået ny popularitet. Med et par minutters hvilepause for ørerne, ser vi denne gang på en meget kendt dansk fabrik, hvis produkter er blevet den højeste mode igen.....


De skabte det Danmark vi lever af
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere, der har skabt det velfærdssamfund og erhvervsliv, som vi lever af, er vi denne gang nået til et andet af de helt store navne, der satte gang i udenr....


Postej banede vejen for firmaets eventyr
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om manden, der står bag vores mest elskede smørrebrød. Men også om familien, hvis produkter nok i langt højere grad forbin....


Smørhandleren, der gjorde sin tiger verdenskendt
ERHVERV:
I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om den københavnske smørhandler, der gjorde sin tiger verdenskendt.....

De skabte et af vores mest kendte supermarkeder
I vores serie om De opfindsomme danskere handler det denne gang om de to mænd, der startede et af vores mest kendte supermarkeder - og det skete i Aarhus.....

De opfindsomme danskere - Postordresalg


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 5/2 - RADIO DER GIVER MENING


Tyvene har kig på din bil
Nye tal fra Rigspolitiet viser, at antallet af anmeldte indbrud i vare- og lastbiler er steget voldsomt. Men virksomhederne er også selv med til at gøre det for let for tyvene.......


Nu må unge gerne arbejde på værksteder
Den 1. januar 2025 trådte en række lempelser af reglerne om unges arbejde i kraft. Der er bl.a. sket lempelser og ensretning i reglerne om unges arbejde med maskiner, ligesom ”fejepersonsreglen”, der ......


Nyt center skal modne Danmark til usikker fremtid
Udviklingen af viden og løsninger skal hjælpe virksomheder og organisationer med at leve op til nye krav om øget robusthed i tilfælde af en krise.......





Svært at være chef, når den ansatte er en primadonna
ERHVERV:
I vores serie om ledelse handler det denne gang om primadonnaer. Det kan nemlig være en kompleks opgave, men det er umagen værd at forstå disse kreative medarbejdere, forklarer Helle Hedegaard Hein i en spændende bog.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Virksomheder må lukke, selv om hjælpen er gratis
ERHVERV:
Early Warning giver gratis, uvildig og fortrolig vejledning til virksomheder der er kommet i krise.

Et tilbud, der ikke mindst nu bør få telefonerne til at gløde hos de 100 frivillige rådgivere eller den række af konsulenter, der er tilknyttet Early Warning.....


- mere om dette emne



GPSen sladrer når de ansatte kører for tidligt hjem
ERHVERV:
Kontoret hjemme i virksomheden kan nemlig følge med i om medarbejdernes bil rent faktisk er ude ved kunden. Og hvad nu hvis bilen pludseligt....


- mere om dette emne



Medarbejderne skal hjælpe, når salget skal op
ERHVERV:
Ekstra salg kan læres, men det kræver at mester og svende står sammen. Der skal skabes tillid og troværdighed, når man er ude hos kunden - o....


- mere om dette emne



40 procent af byggeriets virksomheder har haft indbrud i varebiler
ERHVERV:
Mange håndværkere har oplevet, at de efter en velfortjent ferie vender hjem til virksomheden, hvor indbrudstyve var været på besøg og tømt o....


- mere om dette emne



Forslag: Skattefradrag skal stoppe bøvlet
POLITIK:
Håndværksmestre drukner i administrative byrder, men et nyt skattefradrag skal ny sætte en prop i strømmen af krav fra det offentlige.....


- mere om dette emne


Nu må arbejdsgiver ikke spørge om din alder - men der er undtagelser
ERHVERV:
En ny lov betyder, at det er forbudt at bede om alder i ansøgningsskemer, men nogle gange må man alligevel godt.

...


- mere om dette emne



SMV'erne: Klynger og netværk er slet ikke nyt
ERHVERV:
Hør den spændende historie om Håndværkerbyen, der var samlingssted for en række små virksomheder, der skulle udvikle sig med samarbejde og f....


- mere om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
TRE PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Alexej Jawlensky - mit sprog er farver






Bo Falck Hansen: Den korteste vej til et langt liv






Jesper Stein: Lejr

OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER