|
 |
|||||
|
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord |
|
Der findes en ø i Danmark, der blev skabt ret tilfældigt for ca 200 år siden af jord fra en udgravning smidt ned i en fjord. Den var lang og smal og som skabt til at udnytte som losseplads, for der var jo ikke nogen, som det kunne genere. Hvor affald er, kommer affald til – og i dag udgør øen et 2,5 meter højt bakkelandskab ude i fjorden. "> Sendt første gang den: 30-11-2022 Frode Birk Nielsen: Landskabskunst i Danmark KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV: HÅNDVÆRKSMESTER - NYHED: HÅNDVÆRKSMESTER - NYHED:
Øen hedder Stige Ø og ligger på vestsiden af Odense Fjord, og den blev skabt, da man begyndte at grave en fem kilometer lang kanal til at forbinde Odense Fjord med Odense Havn, fortæller Frode Birk Nielsen. I 1994 stoppede opfyldningen, og øens bakker blev dækket med ler og muldjord – og gasserne fra affaldet nedenunder blev via et kanalsystem udnyttet til forbrugsgas og el. Odense kommune udskrev en arkitektkonkurrence om øens fremtid. Der mangler ikke insekter og fugle på øen – og naturens egen erobring af friskt land er hjulpet på vej af blandt andet muld fra private haver medbringende en rigdom af frø. Som kronen på værket står der minsandten en skulptur af Ingvar Cronhammar – dens historie er ikke ordentligt belyst, forklarer Nielsen, men nu er den altså på Stige Ø og udgør med sine slanke og blankpolerede søjler et uventet og elegant modsvar til al den frodige og grønne natur på øen. Barren for nytænkning er sat højt her, kommenterer forfatteren – og ledsagende fotos bekræfter det. Fortællingen om Stige Ø er én ud af de 30 værker, som Frode Birk Nielsen har valgt at vise som eksempler på landskabskunsten i Danmark. Kapitlerne er stramt bygget op efter type. Stige Ø, for eksempel, er et Naturlandskab, medens Skovtårnet ved Gisselfeld Kloster er et eksempel på et Slotlandskab. Gisselfeld syd for Haslev er et af landets største godser og skulle have været en stiftelse med det formål at drive et kloster. Det blev nu aldrig til noget, og da to tredjedele af godsets jorder er skov, er netop skovdrift en væsentlig del af arealudnyttelsen. Og ja, her midt i skoven knejser tårnet højt op over trætoppene. Selve tårnet er 45 meter højt, og det står på et naturligt højt punkt. Det betyder, at man på den øverste udsigtsplatform er 140 meter over havets overflade. Naturen er der på stedet omhyggeligt iscenesat for den besøgende, skriver Nielsen, både på den forholdsvis lange tur gennem skoven frem til tårnet og ved først opstigningen – og så turen ned igen. En arkitektonisk og ingeniørmæssig bedrift af Effekt Arkitekter og Arup Ingeniører, skriver han – og tilføjer så at ” tårnets hele fremtoning og eksistensberettigelse står og falder med det omgivende skov – og naturlandskab. ” Når man ser på de ledsagende fotos, må man give ham ret. Skoven er pragtfuld! Frode Birk Nielsen er selv landskabsarkitekt og har med sin egen tegnestue specielt løst opgaver med historiske byrum. Men derudover har han en stor interesse for det, der i bogen kaldes infrastrukturlandskaber. Det omfatter både rundkørsler, motorveje og først og fremmest vindmølleparker! Og der er i bogen eksempler på alle disse tre typer infrastruktur, hvor det er Silkeborgmotorvejen, der i nærværende anmelders øjne løber med prisen for skønhed. Det var i 2016, at dette stykke motorvej blev åbnet – og dermed var hele strækningen mellem Aarhus og Herning en realitet. Der havde forudgående været ret heftige diskussioner om, hvorvidt dette stykke motorvej skulle gå direkte gennem Silkeborg eller føres nord om byen. Det endte så med en såkaldt Kombiløsning, selvom det er svært (efter studier af google maps) ikke at bemærke, at den lige linje mellem Aarhus og Herning brydes af en tydelig ’boble’ nord om Silkeborg. Men hvorom alting er: der blev virkelig lagt kræfter i at gøre dette stykke motorvej smukt! Forfatteren tager læseren med på de tre minutter det tager at køre med 110 km/timen fra afkørsel 27 (Silkeborg Øst) til afkørsel 29 (Høje Kejlstrup) – vi kører med i både tekst og billeder – og det er forrygende – flot, smukt – og bare det så var en gåtur. Men OK, der var jo brug for motorvejen, går jeg ud fra. Men der var jo også vindmølleparkerne – det er en stor interesse for Nielsen – en interesse der har udmøntet sig i både bøger og artikler. ” En vindmøllepark”, skriver han, ” kan betragtes som et gigantisk skulpturelt element i landskabet”. I bogen viser han som eksempel Nørrekær Enge Vindmøllepark (det er hans egne fotos bortset fra et enkelt). Parkens historie begyndte i 1981, hvor der blev opstillet ikke færre end 77 møller øst for Løgstør – åbne overfor den lækre blæst ind fra Limfjorden. Det var forholdsvis små møller, og allerede i 2009 blev de udskiftet med kun 13 møller, der til gengæld kunne levere dobbelt så meget el som alle de 77 møller før tilsammen. De står snorlige parallelt med fjorden og ’ indgår (med forfatterens ord) som en nødvendig del og berigelse af kulturlandskabet’. Planen her er så snart at udvide med op til 40 møller, som vil kunne levere el svarende til 85.000 husstandes forbrug. Skulpturgruppen Mennesket ved Havet er et af eksemplerne på et Bylandskab. De fire kridhvide kolossale mænd blev opstillet i 1995 i anledning af Esbjergs 100-års jubilæum som selvstændig købstad og udført af Svend Wiig Hansen, og de står nordvest for byen ved Sædding Strand. Gruppen kan ses på lang afstand – også ude fra havet, hvor det nærmest var en surrealistisk smuk oplevelse at se den fra Englandsbåden på vej ud af havnen. Desværre er det jo ikke mere en mulighed – den sidste DFDS-færge sejlede fra Esbjerg 29. september 2014. De fleste af bogens smukke fotos er taget af kunst-og arkitekturfotograf Carsten Ingemann, men Frode Birk Nielsen har nu også selv taget en del – blandt andet det helsides foto, der indleder kapitlet om de fire mænd ved havet. Det er måske en overdrivelse at sige, at det billede er hele bogen værd, men jeg er altså flere gange vendt tilbage til det – og bliver ikke træt af at beundre det naturstridige i de fire mænd, hvis hvide farve næsten smelter sammen med den bleghvide himmel og så med en forgrund af lyserødt blomstrende, vilde (tror jeg nok) planter. Det vil føre for vidt i en anmeldelse at referere historien bag skulpturgruppens tilblivelse – men læs selv bogen – der er SÅ meget mere at glæde sig over end de fem eksempler, jeg her har kunnet tage med ud af de i alt 30. Tre slags landskabskunst, jeg slet ikke har nævnt er Forsvarslandskaber, hvor Københavns Voldeer et formidabelt eksempel – påbegyndt i første halvdel af 1600-tallet, og hvis militære funktion blev opgivet i 1856. Det skyldes (kun?) Ferdinand Meldahl, byplanlægger, arkitekt og medlem af Københavns borgerrepræsentation, at voldene i stedet for at blive erstattet af boligblokke blev udnyttet til en række parker lige fra Tivoli til Langelinie. Gravlandskaberne er mange steder i landet direkte dominerende i form af gravhøje, stendysser og jættestuer. Men Lindholm Høje ved Nørresundby var for undertegnede en imponerende overraskelse. Endelig er der Kunstlandskaberne, hvor Rudolph Tegners Statuepark i Rusland (ja, det hedder stedet altså) nær ved Dronningmølle var en uventet frugt af en debat om et af kunstnerens værker – et af de største dramaer i dansk kunsthistorie kalder Frode Birk Nielsen den debat. Bogen er smukt og omhyggeligt redigeret og produceret på lækkert papir passende til den ikke helt lette opgave at ’favorisere’ både tekst og fotos. Nyd siderne med de dejlige billeder og teksten med alle de gode historier og faktuelle oplysninger. Bogen, 207 sider, er udgivet af Muusmann Forlag og støttet af en række fonde. Bonus info: Hvis nogen er blevet interesseret i Vindmøller og Landskab, så er det netop titlen på en bog skrevet af Frode Birk Nielsen tilbage i 1995, og den er udgivet af hans egen tegnestue. Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |   Lyd: Copyright Radio Update |
|
