|
 |
|||||
|
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord |
|
Nicolas Cosedis Danmark fra skyen, Tekst Pernille Stensgaard KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Foto fra forlaget Forhistorien til bogen er en udfordring, som fotografen Nicolas Cosedis blev præsenteret for af en person til et middagsselskab. Udfordringen bestod i et skabe en ”fotografisk rekomposition af Danmark set fra oven, hvor hverken glansbilledet af verdens lykkeligste land eller pittoresk landsbyidyl måtte være dominerende” . Det er der så kommet denne bog ud af, hvor Cosedis understreger den æstetik, der ligger i det, der ikke umiddelbart opleves som visuelt attraktivt. Der er f.eks. et stort foto henover de to sider i et opslag af noget, der ser ud som en krydsning mellem en bilkirkegård og henkastet metalskrot. Billedet stammer faktisk netop fra H.J.Hansen Recycling Group, på Prøvestenen i København – ’ vi giver ressourcer nyt liv’, skriver virksomheden på sin hjemmeside – og det er da mildt sagt en vigtig funktion, hvor bilerne med de mange farver bare venter på, at H.J.Hansens shredder skal gå i gang – den kan tygge sig gennem 240 biler i timen, hvor metallet genvindes og bliver brugt til nye ting, fortæller hjemmesiden. Det er et fascinerende foto, som straks fangede nærværende anmelders øjne, da jeg første gang gik bogens billeder igennem. De mange biler er fanget i et knivskarpt øjeblik – alle vrid og vinkler kan studeres og farverne kan nydes – og når man ser lidt på afstand, er det et abstrakt kunstværk. Men så er der jo Æbelø og mange, mange andre umiddelbart smukke, lækre og idylliske steder, som Cosedis linse er zoomet ind på. Men det hører jo også med, når man vil vise ” Danmark, som det ser ud i dag”, skriver Cosedis. Der er ingen indholdsfortegnelse – bogen begynder bare med en indledning af Pernille Stensgaard –og så er det ellers ud over stepperne med små byer og store, med skove, strande, kirker, marker og - ja, alt det, der udgør Danmark. Der er også mennesker, naturligvis, som fra den aktuelle flyvehøjde bliver ret små. Men når der er mange nok af dem, bliver det igen et myldrende mønster – specielt fint på et billede fra en Ed Sheeran koncert i København, hvor de mange, mange mennesker nærmest ligner de små stifter eller sten i en mosaik. Cosedis må have et blødt punkt for koncerter og festivaler – vi får blandt andre også Roskilde festival på en ny måde præsenteret ved alle de telte og vogne, der er (nogenlunde) omhyggeligt placeret i rektangler – der har vi igen fascinationen af mønstre. Cosedis har vitterligt været over det hele med sit kamera fra Skagen til Møns Klint og alt det, der ligger der imellem. Det er foregået i 30 graders varme om sommeren og 20 minusgrader om vinteren. Og man kan kun fotografere på den måde, som opgaven kræver, med vinduet åbent i det lille Cessna-fly. Det absolut mest almindelige landskab i Danmark er markerne: 57 % af landets areal, gør Stensgaard opmærksom på, og harmdirrende hudfletter hun tørlægning af fjorde, udretning af åløb og dræning af moser og enge og glæder sig over, at det dog nu er begyndt at gå den anden vej. De danske skove er meget forskellige på forskellige årstider – Rold Skov præsenteres i al sin stedsegrønne nåletræspragt under en truende himmel, men med lysning i horisonten og små totter af dis eller tåge – og i et andet billede brillerer en sjællandsk skov med løvtræer i alle de kendte efterårsfarver – og her er så en sjov detalje: en vej løber gennem skoven i et blødt, langstrakt S, og på vejen er der præcist én bil. Det billede er på samme opslag som et lille essay af Stensgaard om, hvordan skovene her i landet er på vej tilbage til fordums diversitet. Det kan ikke være et tilfælde med den der bil – på et andet foto fra pandekageflade Store Heddinge med snorlige spor på markerne er der igen netop én enkelt bil – en lille rød bil på den snorlige vej. Nu jeg er ved netop det billede: der er fire vejtræer – og deres skygger kaster sig langt, langt ind over markerne og sladrer om tidspunktet. Skyggerne er vigtige for Cosedis – allerflottest er de (synes jeg) på et foto fra Thorup Strand ved Fjerritslev, hvor en 10-12 skibe er trukket op på stranden, og deres kolossale blågrå skygger danner eventyrslotte på det aftengule sand. Der er ikke voldsomt mange billeder med dyr, men nogle er der og min personlige favorit er vildhestene på Gulstav Mose på Langeland. De er lige akkurat fotograferet så tæt på, at man kan se dem gumle græs eller kigge sig omkring – eller hvad heste nu gør. De var desværre ikke hjemme, da jeg selv var på de kanter og havde glædet mig til at møde dem. Men OK, de er jo vilde. Et helt tilsvarende dejligt billede er af kvæg i Mols Bjerge. Til gengæld kan jeg simpelthen ikke få et foto fra Hindsgavl Dyrehave ved Middelfart til at virke – hvad er det hjortevildtet der er i gang med –ruller de sig næsten alle sammen i græsset? Nå, dyr er måske heller ikke det mest oplagte at fotografere fra luften. Men det er de danske kirker i den grad! Der er fantastiske billeder af domkirker i både Ribe og Roskilde. De gamle landsbykirker er emnet for et af Pernille Stengaards visualiserende, energiske essays – ” de ligger tæt i landskabet med deres tårne som antenner”, skriver hun. ” Kristentroens 2.400 sendesteder”. Hvad er uimodståeligt ved en storby, spørger Stensgaard, som selv kommer med flere bud på svar – alt sammen overfor et pragtfuldt foto af København, hvor billedets centrum præcist ligger på Søpavillonen, og hvor Orientkaj og den kommende Naturpark Nordhavn lige netop kommer med i toppen af billedet som en bekræftelse på hendes tanke om, at storbyen har det at eksperimentere og åbne sig for nye ideer som et af sine kendemærker. Aarhus Ø er endnu et bud på tidens visioner om en storby – hele to meget flotte fotos dokumenterer disse planer. De voldsomt fotogene Axel Towers, Tivolis nye genbo fra 2017 er et andet af svarene på spørgsmålet om det uimodståelige ved en storby. Jeg kommer flere gange om ugen forbi Axel Towers og kigger interesseret på byggeriet, som virker hemmelighedsfuldt. Med Cosedis foto røbes nogle af hemmelighederne – der er mange interessante elementer på de forskellige tagetager i forskudte etageforløb. Lidt ærgerligt, at der skal et luftfoto til at nyde det. Kunne man have ønsket sig flere oplysninger om de enkelte billeder – såsom dato, klokkeslæt, flyvehøjde? I så fald skulle det have været i et appendiks, for hver eneste side er omhyggeligt gennemarbejdet af billedredaktionen og den grafiske tilrettelæggelse, som ikke skal ødelægges af tekniske detaljer. Se nu bare på billederne, siger undertegnede anmelder til sig selv! Danmark fra skyen er en bog, man ikke lige bliver færdig med – der er oplevelser og opdagelser på hver eneste side. Cosedis fotos og Stengaards tekster fungerer både sammen og også hver for sig. Bogen på 336 sider er udgivet samtidigt på dansk og engelsk af Strandberg Publishing. Her er et lille Cessna-fly set fra jorden – højt over Nørrebro i København – måske det er Nicolas Cosedis? 
LB FOTO Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |   Lyd: Copyright Radio Update |
|
