RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord
|
MESTERNYT Massivt løft til erhvervsuddannelserne
Massivt løft til erhvervsuddannelserne
Undervisningen skal være af højere kvalitet. Derfor vil regeringen afsætte 660 millioner kroner årligt fra 2030 til en markant styrkelse området.
Regeringen vil give skolerne frihed til lokalt at vurdere, hvordan de skaber et godt fagligt og socialt miljø på landets mange forskellige erhvervsuddannelser. Derudover indeholder udspillet konkrete forslag om at styrke undervisernes kompetencer, skabe bedre sammenhæng mellem perioder i skole og oplæring og ambitioner om, at flere elever tager en del af deres erhvervsuddannelse i udlandet.
Med udspillet vil regeringen samlet set have prioriteret en milliard kroner til erhvervsuddannelserne fra 2030 og frem. Når investeringerne fra den nyligt vedtagne epx-reform medregnes, betyder det, at regeringen nu øger udgifterne til uddannelse af en faglært med knap 50 procent fra 240.000 kroner til 350.000 kroner efter 2030.
Du kan læse mere om emnet på denne side: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2025/marts/250305-faerre-skal-falde-fra-paa-erhvervsuddannelserne
|