RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord
|
MESTERNYT 1000 håndværksmestre får Byggeteknisk Hotline
1000 håndværksmestre får Byggeteknisk Hotline
Fremover kan landets håndværksmestre ringe til en byggeteknisk hotline og få vejledning og sparring om næsten ethvert emne vedrørende byggetekniske spørgsmål.
Driller materialevalget, lever konstruktionen op til kravene, eller er der tvivl om EPD og LCA, så kan gode råd være dyre. Men det ændrer sig på tirsdag.
Bag det nye tilbud står Dansk Håndværk, som har allieret sig med bygningsingeniør og master i bygningsfysik, Susie M. Frederiksen, som to gange om ugen stiller sin ekspertviden til rådighed.
- Susie er ekspert i energirenovering, har undervist i Bygningsreglementets energikrav, på KEA og på energivejlederuddannelsen. Hun har været ansat hos Teknologisk Institut, har fungeret som specialkonsulent hos Energistyrelsen og som fagekspert for Bolius Videncenter. Det betyder, at vi fra på tirsdag kan tilbyde håndværksmestrene rådgivning og sparring indenfor næsten ethvert spørgsmål, medlemsvirksomhederne støder på – lige fra den almindelige tvivl om valg af dampspærre til det tekniske i forbindelse med certificering eller komplicerede energiberegninger, fortæller direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.
Du kan læse mere om emnet på denne side: https://dhv.dk/haandvaerkere-faar-nu-en-byggeteknisk-hotline/
|