RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord
|
MESTERNYT Hjælp eksperter med at forebygge fald fra højden
Hjælp eksperter med at forebygge fald fra højden
Opfordrer byggebranchen at hjælpe, så ulykker bliver undersøgt. Det er kun eksperterne, der bruger oplysningerne så man risikerer ikke påbud eller lignende, lover arbejdstilsynet.
Fald fra højden i forbindelse med tagarbejde er hyppigt forekommende i byggebranchen og kan have meget alvorlige konsekvenser – selv fra lav højde. Derfor er fald fra højden ved tagarbejde i fokus hos en ekspertgruppe for Arbejdsulykker.
- Det er vigtigt for ekspertgruppens arbejde, at vi får undersøgt årsagen til at håndværkerne falder ned. Det er de undersøgelser, der er udgangspunktet for, at vi kan komme med anbefalinger, der kan forebygge ulykker i fremtiden.
Derfor lyder opfordringen fra Dan Radmer Henriksen til byggebranchen at sige ja til at få jeres ulykke undersøgt, hvis du bliver ringet op af en undersøger fra ekspertgruppen.
Trygt og frivilligt at deltage
Det er frivilligt at deltage i en undersøgelse fra ekspertgruppen, og man behøver som virksomhed ikke at være bekymret for negative konsekvenser. De oplysninger, som ekspertgruppens undersøgere indsamler om ulykkerne, bliver alene brugt til ekspertgruppens arbejde. Det betyder, at der ikke er noget med påbud eller videregivelse af informationer. Når ekspertgruppen kommer med en rapport med anbefalinger, vil oplysninger fra de enkelte ulykker ikke kunne henføres til enkelte virksomheder.
Du kan læse mere om emnet på denne side: https://at.dk/nyheder/2025/02/hjaelp-regeringens-ekspertgruppe-med-at-forebygge-ulykker-ved-fald-fra-hoejden/
|