RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord
|
MESTERNYT Administrativt bøvl koster 90.000 ansatte og 46 mia.
Administrativt bøvl koster 90.000 ansatte og 46 mia.
I det private erhvervsliv kæmper, hvad der svarer til 90.000 fuldtids ansatte med at administrere regler og krav fra det offentlige. Det svarer til minimum 49 mia.
Det svarer til, at alle indbyggere i Roskilde eller Herning Kommune arbejder fuld tid med administrative opgaver. Og det er over 13.000 flere personer, end vi har sygeplejersker i Danmark.
Derfor kommer Dansk Erhverv nu med et udspil med fem indsatsområder og 111 oprydnings- og forenklingsforslag, som skal vise vejen til mindre bøvl og mere vækst.
- Byrderne er massive, og det nedslående er, at de er vokset voldsomt de seneste år. Blandt vores medlemmer oplever ni ud ti en stigning i mængden af regulering inden for de seneste tre år. Det koster mange penge og binder mange hænder, og begge dele kunne bruges på at udvikle forretningen i stedet for, siger Morten Langager, direktør i Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv har identificeret fem indsatsområder, hvor der med fordel kan ske et reelt og nødvendigt opgør med mængden af bureaukrati, regler og administrative byrder. Ambition er en reduktion af byrderne på 25 procent. I udspillet findes 111 konkrete oprydnings- og forenklingsforslag.
Du kan læse mere om emnet på denne side: https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2025/marts/dansk-erhverv-kraver-markant-opgor-med-administrative-byrder/
|