RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord
|
MESTERNYT 4000 unge er klar til at starte som lærling i morgen
4000 unge er klar til at starte som lærling i morgen
Der mangler lærepladser. Det betyder at tusindvis af unge i dag oplæres på deres skole. Men de kan med dags varsel skifte, hvis de får plads i en virksomhed.
4.200 elever på erhvervsskolerne mangler lige nu en læreplads. Derfor er de i skoleoplæring. Men der er almindelig enighed om, at en læreplads i en rigtig virksomhed er langt bedre for de unge - og for virksomheden
Traditionelt er det de små og mellemstore virksomheder, der forholdsvist tager langt flest lærlinge. Når de så har uddannet de unge til dygtige håndværkere, henter de store deres arbejdskraft hos dem.
Det skulle en aftale fra 2016 har gjort op med. Som en del af aftalen om at skabe 8.000-10.000 flere lærepladser årligt i forhold til 2016, blev det lærepladsafhængigt AUB-bidrag indført så virksomheder, der tager ansvar i forhold til at oprette et tilstrækkeligt antal lærepladser, fik større tilskud, mens de virksomheder, der ikke gør en indsats, skulle betale.
Lærepladserne skulle både oprettes i den private og i den offentlige sektor.
Det er helt tydeligt ikke sket. Det er stadigt de små og mellemstore virksomheder, der løfter en uforholdsmæssigt del af opgaven.
Er du håndværksmester i en mindre virksomhed, kan du være stolt at dit arbejde med at uddanne unge. Du skal til gengæld gøre mere for at holde fast i dem, når de er uddannet, så de store virksomheder og det offentlige ikke kan lukrere på dit arbejde for fremtidens håndværksfag.
Du kan læse mere om emnet på denne side: https://fho.dk/blog/2025/01/23/antallet-af-laerepladser-skuffer-mange-tusinde-fra-maalet/
|