RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord
|
MESTERNYT De fleste kan blive ramt: Pas på når opsigelsen skrives
De fleste kan blive ramt: Pas på når opsigelsen skrives
De fleste virksomheder har særligt beskyttede medarbejdere. Skal en af dem afskediges, skal ledelsen kunne dokumentere, at opsigelsen hverken helt eller delvist skyldes bestemte forhold.
Det er vigtigt, at ledelsen kender reglerne og de særlige beskyttelseshensyn, hvis man er nødt til at reducere antallet af ansatte, lyder advarslen fra Dansk Håndværk.
Opstår der uenighed i en opsigelsessituation, kan det føre til en sag om usaglig opsigelse, og her har virksomheden en tung bevisbyrde at løfte, hvis den opsagte har en særlig beskyttelse.
– I sager om usaglig opsigelse, gælder der som udgangspunkt en delt bevisbyrde. Kan en medarbejder påvise faktiske omstændigheder, som giver en formodning om at der er sket en forskelsbehandling, så tipper bevisbyrden over på arbejdsgiver. Ledelsen skal så bevise at opsigelsen alene er begrundet i saglige hensyn og ikke i et beskyttelseshensyn, som f.eks. alder, forklarer chefjurist i Dansk Håndværk Susanne Oldenburg.
<
En usaglig opsigelse kan blive rigtig dyr
Kan virksomheden ikke bevise, at opsigelsen skyldes sagligt begrundede forhold, kan det blive ganske dyrt. I praksis udmåles godtgørelsen som minimum til 6 måneders løn, hvis der ikke foreligger formildende omstændigheder. Godtgørelsen fastsættes oftest til 6, 9 eller 12 måneders løn. Det gør disse sager særligt dyre, og for små virksomheder kan en fodfejl i opsigelsesprocessen i yderste konsekvens betyde, at virksomheden går konkurs, advarer Susanne Oldenburg.
Du kan læse mere om emnet på denne side: https://dhv.dk/virksomheder-skal-have-styr-paa-de-saerligt-beskyttede-medarbejdere/
|