Insekterne var af alle levende væsener de tidligste i luften, nemlig for omkring 400 millioner år siden, hvor de allerede havde små 80 millioner år bag sig, fortæller Anne Sverdrup-Thygeson i bogen Insekternes planet
Det er fascinerende væsener og hvis man på forhånd måske kan være lidt forbeholden overfor insekterne (med bier som en naturlig undtagelse), så er man (d.v.s. jeg!) efter endt læsning langt mere positiv end før overfor blandt andet bananfluer, mitter og melorme.
Sverdrup-Thygeson lægger ud med forklaring på, hvad et insekt er for et seksbenet væsen – og minder om, at edderkopper med deres otte ben altså ikke er insekter, men beslægtede er de nu. Insekter har skelettet yderst på kroppen, og de er formidable jægere. Vi læser os til, at hvidhajen kun i halvdelen af sine jagtforsøg får sit bytte nedlagt, medens guldsmeden (Anisoptera) har heldet med sig i 95% af forsøgene. Denne samme guldsmed er simpelthen suveræn i luften – den har to vingepar og som noget helt særligt kan de fire vinger bevæges uafhængigt af hinanden, og guldsmeden kan flyve både forlæns, baglæns og på hovedet. Den kan stå stille i luften og med en fantastisk acceleration på et øjeblik nå 50 km/timen. Her er den forud for de fleste af sine artsfæller.
I et grundigt kapitel gennemgår forfatteren forskellige insekters forplantningsmetoder, og det er tit en ubehagelig historie, der ender med den ene parts død. Der behøver nu ikke altid at være to parter, for nogle insekter kan i alt fald i en periode formere sig ukønnet. Hvorfor er der egentlig to køn hos de fleste dyr og planter? En del af svaret (måske hele svaret) ligger i, at ved den såkaldte jomfrufødsel bliver afkommet genetisk en kopi af sit ophav, og genetisk gavner det evolutionen, at der er mulighed for den blanding af arvemasse, der sker ved kønnet formering, forklarer Sverdrup-Thygeson. Der er spændende historier og fantastiske fortællinger på hver eneste side – læs også om cikaderne, der synger voldsomt i tre-fire uger, parrer sig, og når ungerne i form af såkaldte nymfer er dukket ud af æggene, lader de sig falde ned på jorden, graver sig ned – for først at komme op igen efter 13 eller 17 år alt efter deres slægt. Og ja, det er enten 13 eller 17 år, det er ganske præcist undersøgt og forklares af Sverdrup-Thygeson ud fra, at både 13 og 17 er primtal. Det er 100% overbevisende. Læs det selv.
Der er mange overraskelser i bogen – ting hænger ikke altid sammen som forventet. Her er et eksempel fra knastørre Australien. Hvor mon hvedemarkerne giver størst udbytte – der hvor der sprøjtes med gift mod termitter og myrer eller, hvor det ikke sker? Udbyttet ved et forsøg viste sig langt størst, hvor der ikke blev sprøjtet. Forklaringen skal findes i to forhold: i området er der ingen regnorme, men insekternes gange forsyner jorden med de gange og sprækker, der kan absorbere vand til gavn for planterne – og for det andet bærer termitterne på bakterier, der kan fange nitrogen fra luften – nu er der så også gødning i vandet.
Der er ingen tvivl hos forfatteren om, at det ville gå meget dårligt for os mennesker uden insekterne. Det med bierne og blomsterne er nok kun få af os uvidende om, men det er bestemt ikke det hele, og jeg blev meget klogere på, hvor stor variation, der er i insekters bestøvning af planter – bare ét eksempel: kakaoblomsten er så specielt opbygget, at kun et eneste, lillebitte insekt kan klare opgaven – den såkaldte chokolademitte. Uden mitte – ingen chokolade. Der er også fascinerende historier omkring både mandler og kaffe.
En anden vigtig opgave, insekterne står for, er oprydning – både i naturen og i byerne, hvor myrer har vist sig som væsentlige på Manhattan til at spise madrester, som havner i gader og midterrabatter. Lidt forbløffende kan forfatterne fortælle om veritable gadekampe mellem myrer og rotter netop på Manhattan. Her giver jeg hende ret i, at det er let at vælge side.
En sidste pointe, som endnu ikke på nogen måde er færdigudforsket er, at visse myrearter bærer på bakterier, der producerer antibiotika mod invaderende svampe. Der er faktisk allerede udtaget patent på flere af den slags fund.
Sproget er næsten talesprog, og det virker for det meste fint, men det kan altså blive lidt meget, når man kan læse om, at cikaden stiller ”sin long drink med rodsaft fra sig”, eller om humlebidronningen, at ”hun ikke har nogen undersåtter til at anrette et lækkert morgenmåltid…” – for slet ikke at tale om ”Wood Wide Web”. Men det er detaljer.
Bogen er fascinerende fuld af viden, og de velskrevne sider læser nærmest sig selv. Forfatteren er professor på Norges Miljø-og biovidenskabelige universitet. ”Mit job er fantastisk”, skriver hun i forordet, og man er ikke i tvivl om, at hun elsker det. Hun fortæller også, at det har været utroligt sjovt at skrive bogen. Og den slags smitter – de par dage, jeg var om at læse bogen, syntes jeg, insekter var stort set det vigtigste at beskæftige sig med - også en anmelders job kan være misundelsesværdigt.
Bogen er i hardcover, som fint ligger åbent på opslag. Der er stikordsregister og litteraturhenvisninger knyttet til hvert kapitel, men ingen noter til de enkelte oplysninger. Det ville jeg nu godt have haft, men man skal ikke være utaknemmelig. Teksten er meget behagelig at læse på lækkert, mat papir – med små insekter drysset i lysegrå tegning i uregelmæssige mønstre udover siderne. Er det datteren Tuva, der har stået for dem? De er bogens eneste illustrationer. Inge Rand har designet omslaget. Casper Kielland har oversat bogen fra norsk, så man føler, at originalsproget kunne være dansk.
Gyldendal har udgivet bogen.
Anne Sverdrup-Thygeson skriver selv om sin forskningsblog, og hun har også selv en hjemmeside, som er har meget relevant stof, så her er link til begge dele: Insektøkologerne og
Anne Sverdrup-Thygesons hjemmeside
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
