RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord
|
MESTERNYT 15 ud af 15 kommuner overtrådte nye regler om erhvervsaffald
15 ud af 15 kommuner overtrådte nye regler om erhvervsaffald
Forsyningstilsynet har afgjort, at 15 kommuner skal ændre i måden, de fastsætter gebyr for indsamling af visse typer erhvervs-affald.
Det drejer sig om gebyr for indsamling af erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, der ligner husholdningsaffald i art og mængde, eller erhvervsaffald, som er egnet til forbrænding.
- Det er første gang, at vi har ført tilsyn med de nye regler, der bl.a. skal sikre, at indsamling af små mængder husholdningslignende affald fra f.eks. en lokal frisør skal ske til markedspriser. Med overtrædelser hos 15 ud af 15 kommuner må vi konstatere, at det generelt kniber med efterlevelsen,” siger Forsyningstilsynets direktør, Carsten Smidt.
Kommunerne fik fra 1. januar 2023 mulighed for at tilbyde indsamling af erhvervsvirksomheders husholdningslignende affald og indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald. Det skete som en undtagelse fra et generelt krav om, at indsamling og behandling af erhvervsaffald skal være overladt til private markedsaktører. Kravet til den kommunale indsamling af de pågældende typer affald er dog, at gebyret skal svare til de markedspriser, som en privat aktør i princippet ville kunne varetage opgaven for.
Du kan læse mere om emnet på denne side: https://forsyningstilsynet.dk/nyheder/2025/feb/15-ud-af-15-kommuner-lever-ikke-op-til-nye-regler-om-markedspriser
|