![]() |
![]() |
RADIO UPDATE - radio der giver mening b> td> |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord b> |
Sendt første gang den: 02-02-2025 Nu må unge godt arbejde i nærheden af farlige maskiner KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Der er bl.a. sket lempelser i reglerne om unges arbejde med maskiner, men ”fejepersonsreglen”, der gør det muligt for unge at være beskæftiget som fejepersoner fx på værksteder eller i industrien nu fortolkes anderledes. Men nogle virksomheder er stadig nervøse for, om det er inden for reglerne at ansætte unge til den type af arbejde. Kontorchef i Arbejdstilsynet, Sofie Bisbjerg, siger: ”Vi håber, vi kan feje al usikkerhed om fortolkning af ”fejepersonsreglen” af banen én gang for alle, og at vi kan sætte en tyk streg under, at unge, der stadig går i grundskole, gerne må arbejde i nærheden af farlige maskiner, hvis der er afskærmning eller anden sikring af maskinen, så den unge kan arbejde fuldt sikkerhedsmæssigt forsvarligt i nærheden af den”. Generelt gælder det, at jo farligere en maskine er, desto større afstand skal den unge holde til den pågældende maskine. Det betyder, at en ung fx ikke må udføre sit arbejde lige op ad en rundsav, der er i gang. I sådanne tilfælde skal arbejdsgiveren instruere den unge i at starte sit arbejde et andet sted i værkstedet. Hvis en farlig maskine er i drift, skal arbejdsgiveren sørge for, at maskinen enten er slukket, afskærmet eller sikret på anden vis. I de fleste tilfælde vil maskiner være tilstrækkeligt sikret ved afskærmning eller på anden vis for også at beskytte de voksne medarbejdere, der betjener dem. På et værksted, hvor en anden medarbejder betjener en maskine, der ikke er afskærmet, men lovlig indrettet – det kunne være en manuel fræser eller en drejebænk – skal arbejdsgiveren sørge for, at den unge ikke kommer så tæt på, at vedkommende kan komme ind i det farlige område ved roterende værktøjer, heller ikke ved at snuble. En passende foranstaltning kan i sådan et tilfælde være, at det markeres på gulvet – evt. med farvet tape – hvor lang afstand der skal holdes til maskinen. Betjener en anden medarbejder fx en autolift for at reparere en bil, må den unge gerne gøre rent omkring og under liften, mens reparationsarbejdet pågår. I sådanne tilfælde skal arbejdsgiveren sørge for, at den anden medarbejder er opmærksom på, hvor den unge befinder sig i forhold til liften, og der skal være sørget for, at den unge ikke kan starte liften. Arbejdstilsynet understreger, at farlige maskiner godt kan være i drift, mens en ung arbejder i nærheden af dem. I sådanne tilfælde skal maskinerne dog være afskærmet eller sikret på anden vis. ”Vi er klar over, at reglen tidligere i nogle tilfælde har været håndhævet meget stramt, og vi har derfor taget de nødvendige interne skridt for at sikre, at vi i Arbejdstilsynet fremover ikke har en utilsigtet stram tilsynspraksis på området. Det er vigtigt, at det er klart for alle, at unge godt kan arbejde i et lokale, hvor der er farlige maskiner, når arbejdsgiver blot har imødekommet eventuel fare ved maskinerne med passende foranstaltninger” lyder det fra Sofie Bisbjerg. Arbejdstilsynet arbejder i øjeblikket på yderligere lempelser samt modernisering af ungereglerne. Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | ![]() Lyd: Copyright Radio Update |
|
|
RADIO UPDATE SÆTTER FOKUS PÅ: |
![]() RADIO UPDATE FOKUS: For at skabe et godt samarbejde må man skabe en god dialog. Men det kniber for mange ledere. De kan finde hjælp i en bog om netop virksomhedens dialog og ledelse. ![]() RADIO UPDATE FOKUS: Arbejdstilsynet forklarer at reglerne nu fortolkes betydeligt lempeligere. arbejdsgiver kan sikre arbejdet med enkle foranstaltninger. ![]() RADIO UPDATE FOKUS: Skal du holde fast i de medarbejdere du har, skal du være en dygtig leder. Sådan lyder det fra arbejdsgiver-organisationen Dansk Håndværk i en situation, hvor det bliver mere og mere svært at finde folk til de ledige stillinger. ![]() RADIO UPDATE FOKUS: I det perfekte partnerskab spiller HR og ledelse tæt sammen om at optimere virksomhedens præstationer. Hør Gitte Mandrup fortælle om det og hvorfor hun har skrevet bogen Forretningsorienteret HR. ![]() RADIO UPDATE FOKUS: Der er kommet god stemning - ikke bare mellem tømrerne men mellem alle faggrupperne - folk er glade. Sådan fortæller Jakob Boie Pedersen, direktør i tømrerfirmaet Sten Jensen as i Greve, efter de har været igennem et Lean Construction forløb. ![]() RADIO UPDATE FOKUS: Social ansvarlighed og oplysninger om, hvad virksomheden gør er vigtigt for virksomhederne. Både i forhold til bundlinjen, pressen og lovgivningen. Her er en bog, der forklarer, hvad man skal gøre. ![]() RADIO UPDATE FOKUS: Der er både tid og penge i god ledelse. Det har en lang række håndværksmestre allerede lært. Mange succesfulde virksomheder er startet i det små som enkeltmandsfirmaer med en fagligt dygtig iværksætter. Men når antallet af medarbejdere vokser til tre, fem syv eller 20, vokser kravene blandt andet på ledelsesområdet – og så er det nogle helt andre ting, man også skal kunne. RADIO UPDATE FOKUS: I vores serie om ledelse handler det denne gang om primadonnaer. Det kan nemlig være en kompleks opgave, men det er umagen værd at forstå disse kreative medarbejdere, forklarer Helle Hedegaard Hein i en spændende bog. ![]() RADIO UPDATE FOKUS: En effektiv måde at bringe virksomheden videre på. Sådan forklarer denne ledelsesbog om at udnytte samarbejdet og det hver enkelt kan bidrage med. ![]() RADIO UPDATE FOKUS: Uanset om det er bagerforretningen, den lokale tømrer eller skobutikken på hjørnet, kan det være en hård opgave at lede en mindre virksomhed. Derfor vil en række toneangivende fag-, branche- og erhvervsorganisationer i fællesskab hjælpe lederne i landets små og mellemstore virksomheder til bedre trivsel og resultater.
|
|