|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 05-12-2018 Simon Fruelund: Optegnelser fra verdens ende KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Simon Fruelunds yngste barn er en lille klog pige, som står af cyklen, hver gang hun kommer til en vandpyt – hun vil nemlig gerne soppe! Forfatteren bor med sin familie ved verdens ende – det er ude på landet, men hvor er det? Eller en ren metafor? Og bør man overhovedet gribe til Krakkortet, når man læser et digt? For et digt er det – ét digt, selvom det postmodernistisk er brudt op fra den ene side til den anden. Næsten alle siderne indledes med ordene ”Der er…” og bringer tankerne i retning af Inger Christensens Alfabet. Vi får meget at vide om livet ved verdens ende. Der er kig til Kyndbyværket i det fjerne og Orø, Blakke Mølle og Ferslev. En nysgerrig, hurtig søgning på Google Maps finder frem til et sted med denne tekst: ’Badestrand med badebro ved "Verdens ende", ved sommerhusbyen ved Vellerup på Sjælland.’ Så Verdens Ende findes – med udsigt over mod Orø. Mens årstiderne diskret skifter gennem siderne, når vi også et smut til Italien, men det er livet ude på landet i Danmark, som ses og skitseres af forfatteren, der er den gennemgående jeg-person. Fruelund er en meget, meget omhyggelig forfatter – ligesom i den fantastiske novellesamling ’Borgerligt tusmørke’ er alt på plads. Hvad mener jeg nu med det? Jo, bogen er hurtigt læst. Men så vil man gerne læse den en gang til – og tredje gang er det, at præcisionen overbeviser. Så må man bare finde sig i, at der er ting, der ikke skæres ud i pap. F.eks. hvem er dog den eneste navngivne person: Jarl Graae? Han er vel en ven, der hyppigt dukker op, men mystisk samtidigt og ikke den, man allerhelst ville lære nærmere at kende. Til de dystre sider er en lurende dødsangst – er der noget malignt der øverst på ryggen? Den lille pige og hendes søster er de lyse elementer i livet ved verdens ende. Der er også hans elskede– men, men, men læs, hvordan han skriver om… …..”kærligheden se mig smøre den tyndt på så der er til et helt liv” Den svider! Navnlig, når han lidt senere skriver om ”….skilsmissen der mjaver og vil ind ....” Det er ikke et epos, et fortællende digt, men et digt, der får fortalt en masse og antydet endnu mere. Det meste helt stilfærdigt og dansk hverdag på landet, men så pludseligt en af litteraturen mægtigste metaforer: ”løber vandet opad, op ad klippevæggen ind i bjerget, lige lukt i himlen …..?”– mig minder disse ord om Euripides (Medea vers 410-11). Det er en lille bog, men et fint digt. Omslaget er af Ida Balslev-Olesen, som her har baseret sig på et foto af Alma Augusta Fruelund. Bogen er udgivet af Gyldendal. Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
