”Han følte sig amputeret i en grad han aldrig havde prøvet før.”
Det er Axel Steen, som her er frustreret over at være alene i marken uden back-up fra kolleger, aktionsstyrke og alle byens overvågningskameraer. Trofaste læsere af Jesper Steins fremragende serie kender Axel som politimanden, der i sin jagt på forbrydere ikke lader noget eller nogen komme i vejen– heller ikke de overordnede i etaten og specielt ikke kollegerne i PET. Men Axel Steen har fået nyt job.
I denne sjette bog i serien er store dele af handlingen henlagt til Amager, hvor Axel nu bor. Det er også på Amager, i det stærkt nedrivningstruede højhus ved Urbanplanen, at en ung pusher, Abdel El-Hassan, findes død – dræbt af fire knivstik, kan politiet konstatere. Efterforskningslederen er Vicky Thomsen, som Axel selv har oplært – tidligere, da han var en del af korpset. Det er han nemlig ikke mere, han sagde op og har nu et nyt job som sikkerhedschef i en international investeringsbank. Et job, der passer ham cirka lige så godt som den habitjakke, der har erstattet den tidligere bekvemme t-shirt. Men lønnen er god, 100.000 kr/måneden: cirka 2,5 gange hans tidligere indkomst i politiet, og han må modstræbende indrømme overfor sig selv, at det betyder noget for ham. Samtidigt med drabet på den unge hashhandler (kaldet Hashan!), går Axel i gang med en opgave for bankens leder, Zorn, - opgaven går ud på at fyre en betroet medarbejder, der har snydt banken og det på en måde, der er mere vidtrækkende end bare at nogle sekscifrede beløb har skiftet kontonummer.
Hermed er bogens to hovedspor allerede meget tidligt lagt ud til læserne, og man kan begynde den herlige beskæftigelse med at gætte på, hvordan forfatteren vil få dem til at flette sammen – for det skal jo ske! Undervejs kommer vi langt omkring også til krigen i Syrien, og hvad den har af tråde til hjemlige miljøer.
Så er der Axels private liv – og der er sket en del: han er flyttet fra sin lejlighed i det gammelkendte område, Nørrebro, til at bo med kone og datter i en villa med have på Amager. Axel Steens privatliv har altid været på kanten af sammenbrud – af mange grunde, hvor misbrug af både alkohol og det, der er værre, indgår til frustration for kolleger og chefer og til fortvivlelse for nære familiemedlemmer. Er han nu faldet til ro? Hm.
Politiet savner efterforskeren Axel Steen – og han savner også politiet eller i hvert fald visse dele af etaten. Læserne savner også politimanden Axel, ja, vi gør! Og jeg sad og hyggede mig med tanken om, at én gang politimand altid politimand – eller hvad? Bare læs løs, for bogen viser sig lige så spændende som de fem foregående, selvom den måske er en anelse længere om at komme op i tempo.
Det ligger i krimigenren, at fortællingen skal være elementært spændende og på den måde trænger den ind i nabogenren: thrilleren, altså hvor man ikke bare følger opklaringen af, hvilken forbrydelse, der er begået og af hvem, men også holder vejret – for hvad er det, der kommer lige rundt om hjørnet, hvad sker der nu. I kraft af romanens to spor bevæger Jesper Stein sig elegant mellem krimi- og thriller-elementet, når han lader de to spor krydse ind over hinanden. Dagens krimilæsere er blevet fordringsfulde og vil lære personerne at kende ikke bare professionelt, men også som mennesker, og her er det en styrke for forfatteren at have en hel serie at udfolde sig på, så vigtige personer og ikke bare den helt centrale aktør har mulighed for udfolde personligheder og indbyrdes forhold. Her er Jesper Stein en mester. Hvis man har læst alle seks bind i serien, står personerne lyslevende – og hvor man dog gerne vil have, at det går dem godt!Til gengæld må forfatteren så også gøre sig klart, at eventuelle nytilkomne læsere ikke skal snydes. Dette problem kan løses mere eller mindre elegant. En hyppigt brugt mulighed er at tilskære det første kapitel til at levere et resumé – en metode, der desværre let kan føre til akavet dialog mellem personerne. Jesper Stein vælger at indflette elementer af forhistorien igennem hele den aktuelle handling. Det er gjort med stor elegance, fordi det hver gang er en integreret del af de nutidige begivenheder og samtidig giver indblik i de centrale personers udvikling.
Der er en underholdende lille detalje knyttet til navnet på bogens absolut mest hårdkogte kriminelle: han hedder nemlig Morten Pape! Da jeg læste bogen, undrede det mig, at Jesper Stein sådan huggede det ikke helt almindelige navn på en anden forfatter. Men det viser sig, at på Danmarks Indsamlingen til fattige landes hjemløse børn i januar i år leverede Stein et bidrag til en auktion, hvor gevinsten var at lægge navn til en figur i hans kommende bog. Det blev så forfatterkollegaen Morten Pape, der med et bud på 13.000 kr vandt auktionen, og han var, fortalte Jesper Stein på Bogforum umiddelbart efter bogens udgivelse, helt tilfreds med den tildelte rolle som superskurk!
Skandinaviske krimier er tit ret voldelige og blodige, og jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg foretrækker så lidt som muligt af den vare, selvom den ikke helt kan undgås i genren. Jesper Stein går generelt bestemt ikke overdrevent til værks på dette felt, men der i det sidste kapitel flere elementer, jeg godt ville have undværet – til gengæld får vi også her en herlig cliffhanger: så stort ja tak til fremtidige møder med Axel Steen!
Politikens Forlag har udgivet bogen, hvis omslag skyldes Stoltzedesign, som blandt andet skaber stemning med et foto af Rasmus B. Lind og med effektfuld udnyttelse af titel og forfatternavn.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
