Disse tre kommuner har undergået store forandringer siden sidste istid. Det skyldes ikke bare natur og klima, men også menneskers målrettede indgriben.
I Trap Danmarks bogværk er landets 98 kommuner alt efter deres størrelse samlet, så bindene ikke er alt for forskellige i omfang - det betyder, at Københavns Kommune fik to bind, medens Aarhus, Aalborg og Odense hver især fik èt bind, medens resten bliver fordelt med fra to til seks kommuner pr. bind – i det aktuelle bind 21 er der så tre kommuner, og de har ualmindeligt meget til fælles med hensyn til geologi og landskabsformer. Bogens gennemgang af den geologiske baggrund for, hvordan landskaberne er skabt, og hvad det betyder for landskabernes udseende og muligheder i dag, er fin og fascinerende læsning – og værd at fordybe sig i – også på grund af de gode kort og smukke landskabsfotos.
Under sidste istid gled isen frem fra sydøst og dækkede hele Sjælland – og dermed Odsherred - undtagen Sjællands Odde. Ordrup Næs blev dannet som en randmoræne af en istunge, der skød sig op gennem Storebælt. Så begyndte isen at smelte – for kun kort efter i tre store tunger igen at brede sig indover det vestlige Sjælland pressende og skubbende opsamlet materiale foran sig – det blev til de såkaldte Odsherredsbuer fra Vindekilde i sydvest til Højby i nord. Det materiale, som isen havde opsamlet, kom fra Nykøbing Bugt og fra Lammefjorden og Sidinge Fjord – som i dag begge to er tørlagte –det kommer jeg tilbage til. Den is, der prægede Odsherred, var naturligvis den samme, som dækkede de to andre kommuner, Holbæk og Kalundborg. Det betød, at de to næs, Asnæs og Røsnæs, med Kalundborg Fjord i mellem sig, blev skabt som randmoræner på samme måde som Ordrup Næs i Odsherred. Et område, der deles mellem Odsherred og Holbæk kommuner er Lammefjorden, hvis tørlægning er emnet for et tema i kapitlet om Odsherred. Det er en fascinerende historie, der her fortælles med udgangspunkt i det initiativ, som lensbaron Zytphen-Adeler fra godset Dragsholm tog, da han gik i gang med at få økonomien i den store landvinding til at falde på plads. Det tog flere årtier, men så kunne man 3. april 1873 omsider gå i gang med at bygge den dæmning, der skulle holde vandet fra Isefjorden ude. Med sine 5600 ha (56 km2) repræsenterer Lammefjorden den dag i dag stadig Danmarks største inddæmning, og med en oprindelig dybde på over 7 meter er denne fjord blandt verdens dybeste tørlægninger. Det gik hurtigt, da spaderne først var gået i gang, og vi kan her blandt andet læse om den dramatiske situation, da det allersidste stykke dæmning skulle lukkes 21. september 1874: Det skulle ske indenfor en time lige midt mellem høj-og lavvande for at undgå, at tidevandet trak fyldjorden med sig. men det lykkedes – hvordan præcist er lige så omhyggeligt beskrevet som dramaet omkring finansieringen. Hele det store landvindingsprojekt var dog først endeligt færdigt i maj 1944. I dag er Lammefjorden med sin variation i jordbund lige fra den rene dynd til sandblandet jord et fantastisk område for afgrøder lige fra korn over asparges til gulerødder og kartofler. De sidstnævnte to afgrøder nyder fra EU samme godkendelse som unikke egnsprodukter som f.eks. parmaskinke og fetaost.
Blandt de mange smukke steder i Odsherred er der Rørvig, hvis klitter er af ret ny dato og hjulpet godt på vej af mennesker. Helt op til 1850 var sandflugt et problem på halvøen og for at fange sandet, blev der bygget et såkaldt ’sandflugtsdige’ – det løber mellem Rørvig By og Dybesø. Diget, som kaldes Højsandet, var effektivt og er nu en helt integreret del af naturen i Rørvig, men det er altså menneskeskabt. Historiske oplysninger er også en del af værket – det gælder f.eks. beretningen om Slaget ved Sjællands Odde. Det fandt sted 22.marts 1808 mellem et enkelt linjeskib fra den dansk-norske flåde og flere engelske skibe på den anden side – Danmark tabte slaget og blandt de 69 omkomne på dansk-norsk side var Peter Willemoes. På Odden Kirkegård er opsat et mindesmærke, der kan ses på lang afstand, og på fodstykket er indgraveret Grundtvigs digt: ”De snekker mødtes i kvæld på hav” .
Odsherred Kommune opstod efter Strukturreformen ved fusion mellem Nykøbing-Rørvig og Trundholm Kommuner samt Dragsholm Kommune. Sidstnævnte kom først med i fusionen efter en del diskussion. Til gengæld var der bred enighed om, at den nye kommune skulle tage navn efter det gamle herred: Ods Herred. Hele dette kapitel er dybtlokalpolitisk interessant med sin gennemgang af fusionsovervejelserne frem mod 2007. Det samme gælder kommunalvalget i 2009. Det var ’ikke uden drama’, og hvordan kan man læse sig til i kapitlet. Nærværende bind 21 af Trap Danmark udkom 23 september 2021 – hvor der jo ikke var lang tid til endnu et kommunalvalg.
I Kalundborg Kommune er der på halvøen Røsnæs et særligt klima – og hvorfor nu det? Jo, halvøen med Sjællands vestligste punkt strækker sig 15 kilometer ud stik vest fra Kalundborg og har stejle skråninger, der hele vejen er syd- eller sydvestvendte med masser af sol og et tørt klima. I et af de mange gode temaer er de geologiske forhold på Røsnæs behandlet: de giver fin anledning til vindyrkning. Dyrehøj Vingård på Røsnæs er (2021) Danmarks største med mere end 40.000 vinstokke – og minsandten om der ikke også der på gården er et lille destilleri, hvor der bl.a. laves gin, whisky og bitter. Desuden er der perfekte betingelser for en masse dyr og planter på halvøen – mange af dem sjældne – og så er der så smukt. Derfor er Røsnæs udvalgt som ét ud af kun 15 natursteder i Danmarks Naturkanon. Det eneste, der ikke er så meget af på Røsnæs, er egentlig skov – og det ligger der en trist historie bag, siges det: Valdemar Sejr var i 1231 sammen med sin unge søn af samme navn på jagt i en skov på Røsnæs, da den unge Valdemar blev ramt af en pil fra en armbrøst og omkom. Den ulykkelige Valdemar Sejr beordrede nu al skov på Røsnæs fældet, fortæller sagnet.
Kalundborg Kommune tegner sig for en meget interessant erhvervshistorie, der også er ret usædvanlig: i kommunen ligger en del meget store virksomheder som Novo Nordisk, Equinors Raffinaderi og Gyproc, som fremstiller byggeelementer baseret på gips. Det er en teknisk interessant historie, hvordan disse tre sammen med Asnæsværket indgik i et forsøg, hvor private og offentlige virksomheder aftalte et samarbejde, der er baseret på noget så genialt som at udnytte hinandens affald. Det begyndte tilbage i 1972, men er nu under navnet Kalundborg Symbiose blevet meget omfattende og er i dag et af verdens største industrielle symbioser.
Store dele af Holbæk kommune er præget af dødislandskaber – det dækker over, at store ’klumper’ af is blev dækket af grus, sand og andre materialer og derfor smeltede langsommere end de områder af is, der var blottet. På et eller andet tidspunkt var isen så væk, og tilbage ligger bakker af det grus og sand, der havde dækket isen. De bakker kan så se meget forskellige ud - og her i kommunen er der mange stejle bakker med flade toppe. Nogle af dem er ganske høje og Brorfelde Observatoriet ligger på toppen af sådan en bakke. Indtil 1953 lå observatoriet på Østvolden i København, men flyttede ud til beliggenheden i Holbæk Kommune, hvor der ikke var forstyrrende lys fra en by. I 1996 flyttede Københavns Universitet forskerenheden tilbage igen til København – og det hele endte med, at både bygningerne i Brorfelde, det omkringliggende landskab og selve stedets nattemørke blev fredet i 2013, og i dag er observatoriet blevet til et opdagelsescenter, som har til formål at gøre naturvidenskabelig forskning – her specielt astronomi til en ikke bare meningsfuld, men også underholdende, oplevelse for f.eks. skoleklasser.
Der er rigtigt mange åer, der løber gennem kommunen, men de blev næsten alle sammen i tidens løb rettet ud og/eller uddybet, så markerne kunne drænes effektivt, og man derved undgik, at afgrødernes rødder rådnede, hvis vand var for længe om at blive transporteret væk. Men den udvikling er nu fuldstændigt vendt om, og kommunen er i gang med at give vandløbene deres oprindelige snoede og bugtede forløb tilbage. Det gælder bl.a. Elverdamsåen, som løber ud i den allerinderste del af Isefjorden. Ved at genoprette åens slyngede forløb, blev vandet nu forsinket og udledning af kvælstof til fjorden formindsket. Så først greb menneskene ind i naturen på den ene måde – og her, senere, førte man så hele den udvikling tilbage igen.
Trap Danmark bøgerne giver naturligvis et øjebliksbillede af de forskellige kommuner. I mange tilfælde er det jo et billede, der vil være rammende i mange år – som f.eks. om stedernes geologi! Andre gange følger bogværket en udvikling gennem nogle årtier, som ændringerne i åløb, udvikling i befolkningstal og i erhvervsvirksomheder. Som det f.eks. er tilfældet med Kalundborgs Carmen Curlers, der blev grundlagt i 1963, voksede til en fabrik med over 3000 ansatte, blev solgt til amerikanske Clairol i 1969, men derpå måtte lukke i 1990. Andre gange må man bare konstatere, at man sidder med et øjebliksbillede – f.eks. med hensyn til fløjene i det politiske landskab.
Mange, mange mennesker har stået bag tekster, kort, grafer og billeder – og man kan finde dem alle sammen bag i bogen lige før stikordsregistrene. To registre- et med stednavne og et med personnavne – fungerer perfekt.
En række af landets største fonde har støttet udgivelsen
Det kan i den grad anbefales at gå ind på Trap Danmarks hjemmeside, hvor der er et væld af oplysninger om tilblivelsen af værket.
Som noget usædvanligt, men forbilledligt, ligger der et afsnit om de metoder, der er brugt i udvælgelse af materiale – af enhver slags. Læs det her Redaktionel metodik
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
