En roman baseret på virkelige hændelser.
Et par yngre mænd, der har en del småkriminalitet i bagagen (men ikke noget voldsomt eller voldeligt) får et tip, som vil kunne gøre dem hovedrige.
Nøglen til al den rigdom ligger i en ung kvinde, der er ansat et spændende sted, nemlig G4S- værdidepotet i Stockholm. Denne bygning, som hver dag håndterer hundrede millioner af kroner fra bl.a. forretninger og kontantautomater, er den unge kvindes arbejdsplads. De mange penge, der bliver leveret ind dagligt, skal gennemgåsi depotets cash center: mange af sedlerne er slidte og skal ud af cirkulation, men resten skal tælles og bundtes efter værdi, før de ryger ind i bygningens topsikrede bokse i sirlige stabler og med præcis registrering. Men under hele håndteringsproceduren, som foregår i toppen af bygningen,er sedlerne bare en form for råvare. Og det kan jo godt give stof til eftertanke hos folk, der står og virkelig har brug for hurtig rigdom.
Tanken om de mange millioner er spændende, men et kup af den størrelsesorden kan de ikke håndtere alene, og snart får de to andre mænd med på den totale planlægning – og yderligere nogle stykker indvies i nødvendige delmængder af, hvad der skal foregå. Der er også sådan lidt Olsen-bande over det: ”Vi skal bruge lidt sprængstof, nogle sække, nogle meget lange stiger – og en helikopter”.
Det er en spændende historie, og lidt overraskende er det, at det der fanger læseren helt er, at Jonas Bonnier giver sig god tid til at give dybde i de fire hovedpersoner, så man virkelig forstår, hvad det er, som har triggered hver af dem. Det er meget forskellige personligheder – og det bliver understreget elegant ved, at deres sprog er forskelligt – de har hver deres små særheder. Det vil være forkert at sige, at Bonnier forsvarer dem, men de omhyggelige rammefortællinger gør hele projektet forståeligt. Er det så en spændingsroman? Ja, den er rasende spændende, men lidt usædvanligt er der næppe nogen læser, der ikke ved præcist, hvordan den ender, netop fordi handlingen tager udgangspunkt i virkeligheden. Så derfor kan man sagtens lægge bogen fra sig – og man gør sig selv en tjeneste, hvis man ikke læser den alt for hurtigt, for der er så mange detaljer, som det er vigtigt at få fat i. Og det er en stor fornøjelse at se plottet langsomt udfolde sig. Her minder ”Helikopterkuppet” om Frederick Forsyth’s ”The Day of the Jackal”, hvor plottet er et fejlslagent mordforsøg på den franske præsident, general de Gaulle. Næsten hele den bog fokuserer på snigskyttens omhyggelige forberedelser –og det er fascinerende læsning.
”Helikopterkuppet” udmærker sig ved at være aldeles ublodigt – det handler kun om penge og intet andet og det overholdes hele vejen. F.eks. gør gruppens ’sprængningsekspert’ sig overvejelser om, hvordanpolitiets helikoptere kan uskadeliggøres – han sidder med sprængstof i hånden, og det ville i høj grad være muligt at anbringe en mobiltelefon med det ombord på en politihelikopter og fjernstyre den til at detonere. Men han forkaster tanken: ”Han var kriminel, han var røver, men han var ikke morder”, konkluderer han. Og så opstod idéen med bombeattrapper ved helikopterne – ingen kunne komme til skade, men forsinkelsen var reel nok….tilsvarende med politiets handlemåde. De kunne have skudt røvernes helikopter ned, men afstod fra det – og det ikke kun på grund af risikoen for collateral damage.
Nu er tempoet i bogen, som jeg antydede, ganske roligt i de første to tredjedele, men så sker der noget i den sidste tredjedel: nu er vi henne ved selve kuppet og de sidste timer før og efter – og der er er sat minutter på hvert kapitel, hvor der hele tiden skiftes mellem røverne højt oppe og politiet nede på jorden – og læg mærke til sproget: lige i de timer skifter verberne fra fortid til nutid. Det virker! Navnlig da vi så går tilbage igen til fortidpå bogens allersidste sider. Læs disse sider omhyggeligt: Jonas Bonnier har stadig overraskelser i baghånden……
Virkelighedens Kup
Nu er det sådan, at hele historien er baseret på en virkelig begivenhed i Stockholm i 2009 – dengang var det som taget ud af en roman, var der mange der mente – utroligt, at det kunne foregå i virkeligheden. Men det skete faktisk: en helikopter landede på værdidepotet lidt over 05 om morgenen d. 23 september 2009, og røvere smadrede og sprængte sig vej ned i G4S cash center og forlod under en halv time senere bygningen samme vej, de var kommet: per helikopter – nu tungt lastet med sedler til værdi af større tocifret millionbeløb. Politiet kunne intet gøre – deres egne helikoptere var sat ud af spillet med hvad der senere viste sig at være primitive bombeattrapper; og lange stålkæder spændt ud over tilkørselsvejene havde forsinket politiets køretøjer. Helikopteren blev hurtigt fundet, røverne først langt senere – og de mange penge er aldrig dukket op. Det hører også med til historien, at politiet faktisk havde fået et tip om, at et kup mod en pengecentral var på vej. Tippet var bare på væsentlige punkter ikke præcist nok. I alt syv mænd blev dømt for deltagelse i kuppet og fik fængselsstraffe fra otte år og ned til et enkelt år alt efter domstolens vurdering af graden af de enkeltes medvirken.
Forrest i romanen kan man læse, at den tager afsæt i de virkelige begivenheder, men at der derpå fra Jonas Bonniers side er digtet til og trukket fra – og lidt kryptisk står der, at eventuelle ligheder med virkeligheden nogle steder er utilsigtet og andre steder tilsigtet. Her hører det også med til billedet, at forfatteren bagest i bogen takker en række mennesker for deres hjælp i arbejdet med bogen, og som de sidste står nævnt fire personer, som varmt takkes – og deres fire navne er navnene på fire ud af de syv mænd, der blev dømt for røveriet.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
