SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMIMAGASINER

Hilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste - Radio Update Hilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

En bog om hukommelse. ”Vi får aldrig oplevelserne tilbage, sådan som de udspillede sig i virkeligheden, men erindringerne kan i teorien være i os, til vi dør, om end fordrejet, forskønnet rekonstrueret, viderebroderet”, sådan skriver de to forfattere i deres dybt fascinerende bog om at huske.

Langt de fleste mennesker har udmærket hukommelse – eller har de? Og hvad vil det sige at lægge mærke til noget – at være opmærksom? Hvad er korttidshukommelse - også kaldet arbejdshukommelse? Hvad forstår man ved en varig erindring – et minde? Kan man blive snydt af sin hukommelse? Kan man selv snyde sin hukommelse – kan andre snyde den? Hvor langt tilbage i barndommen kan man huske noget? Hvor pålidelige er vidner? Alle disse spørgsmål behandler de to forfattere grundigt i bogen.

De to forfattere er søstre: Ylva Østby er med en ph.d. grad i neuropsykologi en af Norges ledende eksperter i hukommelsens funktioner, og Hilde Østby er idéhistoriker og forfatter. Et fint samarbejde, som gør, at bogen både er fagligt troværdig og let tilgængelig, selvom emnet mildest talt er vanskeligt.

Det er bestemt ikke alle de spørgsmål, der lines op i bogen, som kan besvares fuldt ud, men meget mere end for bare 50 år siden er dog i dag forstået om hukommelsen. Det er sket i kraft af langt og tålmodigt arbejde fra psykologers og hjerneforskeres side. Hvis man skal sætte et årstal på begyndelsen af den viden, man nu anser for ret sikker, så er 1953 et godt bud. Det år blev nemlig en ung amerikaner, Henry Molaison opereret efter i mange år at have lidt under voldsomme epileptiske anfald. Ved indgrebet fjernede neurokirurgen store dele af begge hans tindingelapper. Ved operationen blev Henry Molaison effektivt hjulpet med sine krampeanfald. Til gengæld havde han mistet erindringen af de sidste to-tre år af sit liv, og hvad mere er, han kunne ikke danne nye erindringer – ikke holde fast i mere end de sidste foregående par minutter. I 1957 udkom det første studium af denne patients tilfælde – fra nu af blev han udelukkende omtalt som H.M. fordi lægerne beskyttede hans identitet mod f.eks. ivrige journalister. Men H.M. fungerede frem til sin død som 82-årig i 2008 som en levende hukommelsesteori og dannede grundlaget for splinterny viden og teori om, hvor i hjernen hukommelsen sidder, fortælles det i bogen, hvor de to forfattere desuden redegør for, hvordan hukommelsesteorien de sidste 20 år er blevet kraftigt hjulpet af fMRI, FunctionalMagneticResonance Imaging) – en metode, som kan give billeder af, i hvilke celler hjernen er mest aktiv, mens en forsøgsperson tænker tilbage på, altså ’husker’ tidligere begivenheder. Hvordan præcist dette foregår, og hvordan forsøgspersonen instrueres, bliver meget omhyggeligt beskrevet.

Men hvad er det nu med de søheste? Det handler naturligvis ikke om det lille, svagt hestelignende havdyr af familien ’nålefisk’, som varierer i størrelse fra 5 til 30 centimeter. Nej, det handler om et lille område af hjernen, som bærer en vis lighed med nævnte fisk – eller rettere to områder placeret i hver sin tindingelap. Det pudsige navn ’hippocampus’ kommer af det græske ord for hest, hippos, og for søuhyre, kampos,. Det var netop disse to områder i hjernen, som H.M ved operationen fik fjernet. Det er i de to hippocampi, det foregår, når noget har vakt vores opmærksomhed så meget, at vi husker det. Ganske kort tid, ganske vist, for denne hippocampus smider enten det huskede væk med det samme eller sender det videre til andre dele af hjernen. Fra 1950’erne og de følgende 40 år fandt forskerne bl.a. ved H.M.s hjælp frem til, at der i denne del af hukommelsen kunne være cirka syv hukommelseselementer ad gangen – og de var der kun kort tid, cirka 20 sekunder – deraf navnet ’korttidshukommelse’. Til gengæld sker der rigtigt meget i de sekunder, hvor det smides væk, der ikke er værd at huske (f.eks. et telefonnummer, man lige når at kradse ned), medens det der skal huskes i længere tid transporteres til andre dele af hjernen, hvor de huskede elementer fra hver deres tildelte plads kan knyttes sammen af synapser og måske blive til varige erindringer – det vi også kalder minder.Når så erindringer skal bringes frem igen, ja så sker det igen via hippocampus. Dette sidste var så noget, man først kunne konstatere ved hjælp af den omtalte helt moderne billeddannelsesteknologi. Disse målinger har ganske vist bragt forståelsen af vores hjerne op på et højere niveau, men det har slet ikke været tilstrækkeligt til at løse alle de problemer, der f.eks. knytter sig til epilepsi, depression og sygdomme som Alzheimers, forklarer forfatterne, og denne mangel på definitiv klarhed har mellem hjerneforskere skabt så stor uenighed, at det er blevet udnævnt til ’The Memory Wars’.

I flg. denne bog er det bedre forstået, hvor i hjernen erindringer er placeret, mens det er mindre klart, hvad der så derpå sker, når erindringerne skal frem igen. Men der er en del, der tyder på, at stress gør det sværere for hjernen, at få det huskede stof ordentligt fæstnet i hjernebarken – det sker ikke mindst under søvnen, som tit kan være kort og forstyrret i en stresset periode. Og endnu værre: under ekstremt pres kan der muligvis frigives så store doser af hormonet kortison, at det ser ud til at kunne beskadige hippocampus. Dette er dog stadig til debat.

En meget stor del af bogen forklarer og analyserer, hvad der sker, når vi skal bruge det stof, som er vandret ud i hjernebarken – og måske ligger i måneder og år, før det hentes frem igen. ”Hvad er personlige erindringer” hedder et kapitel viet udelukkende til den proces. Centralt i kapitlet står beretningen fra en ung mand ved navn Adrian Pracon. Han blev ramt af, men overlevede, det sidste skud, der blev affyret på Utøya. Kuglen gik ind i hans skulder og blev splintret i 70 stykker. I forbindelse med bogen tog han sammen med de to forfattere tilbage til Utøya og talte om sine oplevelser d. 22 juli 2011 – denne samtale giver et kraftigt indblik i den teori, der er omkring erindringer: igen og igen oplevede han de mest skræmmende øjeblikke i sit liv. Han analyserede dem fra alle vinkler og dannede scenarier, hvor han f.eks. tager en sten og standser morderen, før han kan gøre mere skade. Terroristen sidder i fængsel, men Adrians erindringer er spærret inde, som forfatterne skriver.

Et kapitel handler om falske eller manipulerede erindringer. Det at kalde erindringer frem måske endda gang på gang er en dynamisk proces – det lader til, at en erindring aldrig er stivnet i en endelig form, men hele tiden bearbejdes f.eks. under samtale. Det sker ganske vist hele tiden, men en samtalepartner kan sagtens manipulere gennem sine spørgsmål. Det får vi et tankevækkende eksempel på: en gruppe forsøgspersoner så en film med to biler, der stødte sammen og skulle bagefter give et bud på, hvor hurtigt bilerne havde kørt. Gruppe 1 fik spørgsmålet: ”hvor stærkt kørte bilerne, da de smadrede ind i hinanden?”. Gruppe 2 blev spurgt: ”hvilken hastighed havde bilerne under sammenstødet?”. Gruppe 1 vurderede bilernes hastighed som meget højere, end gruppe 2 gjorde – desuden forestillede gruppe 1 sig glasskår ved kollisionen – glasskår, der faktisk ikke havde været der! Flere forskere udover den professor, der gennemførte kollisionsforsøget, har arbejdet med falske erindringer i mange år, og det kunne godt se ud som, det er utroligt let at plante en falsk erindring. Det fik Ylva og Hilde til at spekulere på, om det mon virkelig kunne være så let, så de besluttede sig for et stykke eksperimentelt psykologi, men hvem skulle det gå ud over? Valget faldt såmænd på deres egen forlagsredaktør, som skulle indpodes en falsk erindring om en tur i luftballon som femårig. Den beretning er hylende morsom – navnlig, når man læser den selv i forfatternes eget referat, så det afstår jeg fra. Den dybt seriøse konsekvens af forskningen i falske og manipulerede erindringer er, at retssystemet f.eks. i USA har ændret praksis: ”Både det, vi husker som vidner, og det, vi tilstår som mistænkte, bliver ikke længere betragtet som grundlæggende sandt og troværdigt.”, påpeger forfatterne.

”Det er en dårlig hukommelse, hvis den kun virker bagud,” citeres dronningen i Alice i eventyrland for henimod slutningen af hukommelsesbogen. Sammenhængen er en samtale, som forfatterne har med en australsk forsker, der arbejder med problemet: hvorfor har vi overhovedet en hukommelse? Hvad skal vi mennesker med at kunne huske en præcis kopi af fortiden, når det er fremtiden der betyder noget? Han argumenterer for, at vores hukommelse i løbet af evolutionen er opstået og udviklet som et overlevelsesredskab til at kunne kortlægge mulige fremtidsscenarier. Naturligvis så husker vi i den forbindelse meget mere, end vi skal bruge – også ting, vi måske helst ville undvære. Glemsel er undervurderet, siger den ene forfatter på en af bogens allersidste sider. Der er meget mere interessant stof i bogen, end jeg har fået med her –og den er spændende som en roman, så nyd den i forårets små ferier eller fridage. Hvis man er nysgerrig efter mere, så er der bag i bogen fyldige kildehenvisninger og noter, så man kan komme videre.

Bogen er oversat fra norsk til dansk af Thomas Takla Helsted. Omslag og design er ved Eivind Stoud Platou. Gyldendal har udgivet bogen.

/hb

Foto af forside fra forlaget



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.






Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Hilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste




Lisbet Lundquist Hvor er stjernerne når det er lyst




Jonas Bonnier: Helikopterkuppet




Elsebeth Egholm: Jeg finder dig altid




Når matchfixing er motivet
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

Blandede interviews og korte nyheder
Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      



Soldater. Kunsten og danskerne i krig 1848-1864
KULTUR & FORBRUG:
Den Hirschsprungske Samling i perioden 15. marts - 28. juli 2024

Billede fra Samlingen


Sådan får gamle mobiler nyt liv
KULTUR & FORBRUG:
To gamle udtjente telefoner samles til én, der til gengæld virker. Mød to personer som går op i, at telefoner og elektronik skal leve i længere tid.

- flere interviews om emnet

Design din have med farver
KULTUR & FORBRUG:
Det første indslag i vores forårsserie om havearbejde er en bog af Nina Ewald der er udkommet på Forlaget Nice - kendt for alle de grønne emner - for nogle år siden.

- flere interviews om emnet



De opfindsomme danskere - Postordresalg
ERHVERV:
Iderigdom og opfindsomhed har altid været nøglen til succes. Det er den, der har udviklet dansk erhvervsliv til det, som det er i dag. Vi tager en lille pause, og ser på forløberen for internet handel.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Andelen af elbiler på de danske veje fortsætter med at stige

KORT NYT
Priserne står stille fordi inflationen er gået i nul




Historiske dage er noget at glæde sig til!
KULTUR & FORBRUG:
Her vil kunne opleves en lang række foredrag på de seks scener og en masse information hos de mange boder.

- flere interviews om emnet


Sne og frost: Når bilen ikke vil starte
ERHVERV:
Frost og sne er vinterens udfordring for mange bilister. Hør hvad du først og fremmest bør sikre dig, hvis du vil være sikker på at komme godt på arbejde.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Antallet af administrative byrder er eksploderet viser ny opgørelse

KORT NYT
Mindre bøvl kan give virksomheder og det offentlige masse af ny arbejdskraft




Gratis app giver kommunen besked om huller i vejen
ERHVERV:
Gratis, landsdækkende smartphone-app gør det nemmere for dig at fortælle din kommune, når du støder på huller i vejen, graffiti eller andre forhold, der skal udbedres.

- flere interviews om emnet



CHAIM SOUTINE – MOD STRØMMEN
KULTUR & FORBRUG:
Installationsfoto fra Louisiana

- flere interviews om emnet



Ledelse: Når udfordringen er stressede medarbejdere
ERHVERV:
Stress har i årtier været et af de hyppigste og vanskeligste problemer for medarbejderne - og dermed også for ledelsen af virksomheden. Få inspiration til hvad du kan gøre - og hvad du ikke bør forsøge.

- flere interviews om emnet


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






Han satte Danmark på verdenskortet






De opfindsomme danskere: Super iværksætteren






Dansk opfindsomhed satte spor i verdens bølger


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN












111 grønne steder i København som du skal se


Det må have været en fest at skrive, fotografere og designe til denne bog - det er i hvert fald en fest at læse den - og at glæde sig til at bruge den. ....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Historiske dage 18-19 marts 2023
MAGASIN:
Logo fra ’Historiske dage’

En gang for mange år siden var Øksnehallen som en del af kødbyen med sine mere end 5000 m2 et salgssted for kreaturer - ....


Et kærligt portræt af københavnerne
Er der forskel på folk, der bor på Nørrebro og Vesterbro? Ligner de, der bor på Frederiksberg, dem på Østerbro?....


Frode Birk Nielsen: Landskabskunst i Danmark
MAGASIN:

Der findes en ø i Danmark, der blev skabt ret tilfældigt for ca 200 år siden af jord fra en udgravning smidt ned i en fjord. Den var....


Nicolas Cosedis Danmark fra skyen, Tekst Pernille Stensgaard
MAGASIN:
Underskønne Æbelø i Kattegat. Øen har alt undtagen faste beboere, og - med sine to kvadratkilometer giver den plads til slette med råvildt, troldeskov og stejle kystskrænter med væltede træe....

Peter Olesen: Kik ned
Efter en lang række dejlige bøger, hvor Peter Olesen opfordrer til at kikke op, har han nu vendt blikket ned – og foreslår at glæde sig over alt det, der er at se lige for skosnuderne af os. ....

Wien er en by af de smukkeste huse, dejlige billeder og skøn musik


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 19/3 - RADIO DER GIVER MENING


Jerk W. Langer: Faste uden sult
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Bogen er med opskrifter af Ditte Ingemann

Hvorfor skal man overhovedet faste? Kan man ikke bare spise lidt mindre ved hvert måltid? ....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Pernille Oldgaard: Overblik - alt du skal vide om hverdagsøkonomi
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

”Du skal altid bruge færre penge, end du tjener”, skriver forfatteren i bogens del 1, hvor hun blandt meget andet behandler budgetter og farlige forbrugslån. ....


- flere interviews om dette emne



Økonomi: Blikket vendes mod USA
POLITIK:
Hvad bliver meldingen om renten fra verdens største centralbank i en tid, hvor de økonomiske nøgletal nærmest står i kø for at overraske positivt?....


- flere interviews om dette emne



Byggeriets ansatte spilder en tredjedel af arbejdstiden
ERHVERV:
Ventetid er et alvorligt problem for byggeriet. Tiden spildes i stor stil på byggepladserne, hvor en tredjedel af arbejdstiden spildes på at vente.....


- flere interviews om dette emne



Thomas Korsgaard: Snydt ud af næsen
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Det er en samling af noveller, hvis myldrende mange mennesker bor i en lille by og nærmeste omegn et sted i provinsen - et sted, h....


- flere interviews om dette emne



Lene Nording-Grooss og Jon Sigurd Wegener: Caffe latte-reglen
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Sådan bruger du din hjerne og dine følelser til at blive aktiemillionær, lyder løftet til læserne på forsiden af bogen. ....


- flere interviews om dette emne


Der er ikke mange ladestandere i en ørken
POLITIK:
Ny Pick-Up fra Volkswagen er absolut ikke en elbil. Til gengæld kan den rigtigt mange andre ting. Og det er helt naturligt, at fabrikken for en gangs skyld har holdt el ud af den nye Amarok.....


- flere interviews om dette emne



Frihedsmuseet
MAGASIN:
Frihedsmuseet på Esplanaden i København er museet for den danske modstandskamp under besættelsen i årene 1940 - 45. ....


- flere interviews om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Marie Krøyer






Heidi Laura: Den stille filantrop






Plutark: Om kvinders mod


OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER