SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMIMAGASINER

Hilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste - Radio Update, Nyheder og baggrund 24 timer i døgnetHilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste

KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Foto af forsiden fra forlaget
En bog om hukommelse. ”Vi får aldrig oplevelserne tilbage, sådan som de udspillede sig i virkeligheden, men erindringerne kan i teorien være i os, til vi dør, om end fordrejet, forskønnet rekonstrueret, viderebroderet”, sådan skriver de to forfattere i deres dybt fascinerende bog om at huske.

Langt de fleste mennesker har udmærket hukommelse – eller har de? Og hvad vil det sige at lægge mærke til noget – at være opmærksom? Hvad er korttidshukommelse - også kaldet arbejdshukommelse? Hvad forstår man ved en varig erindring – et minde? Kan man blive snydt af sin hukommelse? Kan man selv snyde sin hukommelse – kan andre snyde den? Hvor langt tilbage i barndommen kan man huske noget? Hvor pålidelige er vidner? Alle disse spørgsmål behandler de to forfattere grundigt i bogen.

De to forfattere er søstre: Ylva Østby er med en ph.d. grad i neuropsykologi en af Norges ledende eksperter i hukommelsens funktioner, og Hilde Østby er idéhistoriker og forfatter. Et fint samarbejde, som gør, at bogen både er fagligt troværdig og let tilgængelig, selvom emnet mildest talt er vanskeligt.

Det er bestemt ikke alle de spørgsmål, der lines op i bogen, som kan besvares fuldt ud, men meget mere end for bare 50 år siden er dog i dag forstået om hukommelsen. Det er sket i kraft af langt og tålmodigt arbejde fra psykologers og hjerneforskeres side. Hvis man skal sætte et årstal på begyndelsen af den viden, man nu anser for ret sikker, så er 1953 et godt bud. Det år blev nemlig en ung amerikaner, Henry Molaison opereret efter i mange år at have lidt under voldsomme epileptiske anfald. Ved indgrebet fjernede neurokirurgen store dele af begge hans tindingelapper. Ved operationen blev Henry Molaison effektivt hjulpet med sine krampeanfald. Til gengæld havde han mistet erindringen af de sidste to-tre år af sit liv, og hvad mere er, han kunne ikke danne nye erindringer – ikke holde fast i mere end de sidste foregående par minutter. I 1957 udkom det første studium af denne patients tilfælde – fra nu af blev han udelukkende omtalt som H.M. fordi lægerne beskyttede hans identitet mod f.eks. ivrige journalister. Men H.M. fungerede frem til sin død som 82-årig i 2008 som en levende hukommelsesteori og dannede grundlaget for splinterny viden og teori om, hvor i hjernen hukommelsen sidder, fortælles det i bogen, hvor de to forfattere desuden redegør for, hvordan hukommelsesteorien de sidste 20 år er blevet kraftigt hjulpet af fMRI, FunctionalMagneticResonance Imaging) – en metode, som kan give billeder af, i hvilke celler hjernen er mest aktiv, mens en forsøgsperson tænker tilbage på, altså ’husker’ tidligere begivenheder. Hvordan præcist dette foregår, og hvordan forsøgspersonen instrueres, bliver meget omhyggeligt beskrevet.

Men hvad er det nu med de søheste? Det handler naturligvis ikke om det lille, svagt hestelignende havdyr af familien ’nålefisk’, som varierer i størrelse fra 5 til 30 centimeter. Nej, det handler om et lille område af hjernen, som bærer en vis lighed med nævnte fisk – eller rettere to områder placeret i hver sin tindingelap. Det pudsige navn ’hippocampus’ kommer af det græske ord for hest, hippos, og for søuhyre, kampos,. Det var netop disse to områder i hjernen, som H.M ved operationen fik fjernet. Det er i de to hippocampi, det foregår, når noget har vakt vores opmærksomhed så meget, at vi husker det. Ganske kort tid, ganske vist, for denne hippocampus smider enten det huskede væk med det samme eller sender det videre til andre dele af hjernen. Fra 1950’erne og de følgende 40 år fandt forskerne bl.a. ved H.M.s hjælp frem til, at der i denne del af hukommelsen kunne være cirka syv hukommelseselementer ad gangen – og de var der kun kort tid, cirka 20 sekunder – deraf navnet ’korttidshukommelse’. Til gengæld sker der rigtigt meget i de sekunder, hvor det smides væk, der ikke er værd at huske (f.eks. et telefonnummer, man lige når at kradse ned), medens det der skal huskes i længere tid transporteres til andre dele af hjernen, hvor de huskede elementer fra hver deres tildelte plads kan knyttes sammen af synapser og måske blive til varige erindringer – det vi også kalder minder.Når så erindringer skal bringes frem igen, ja så sker det igen via hippocampus. Dette sidste var så noget, man først kunne konstatere ved hjælp af den omtalte helt moderne billeddannelsesteknologi. Disse målinger har ganske vist bragt forståelsen af vores hjerne op på et højere niveau, men det har slet ikke været tilstrækkeligt til at løse alle de problemer, der f.eks. knytter sig til epilepsi, depression og sygdomme som Alzheimers, forklarer forfatterne, og denne mangel på definitiv klarhed har mellem hjerneforskere skabt så stor uenighed, at det er blevet udnævnt til ’The Memory Wars’.

I flg. denne bog er det bedre forstået, hvor i hjernen erindringer er placeret, mens det er mindre klart, hvad der så derpå sker, når erindringerne skal frem igen. Men der er en del, der tyder på, at stress gør det sværere for hjernen, at få det huskede stof ordentligt fæstnet i hjernebarken – det sker ikke mindst under søvnen, som tit kan være kort og forstyrret i en stresset periode. Og endnu værre: under ekstremt pres kan der muligvis frigives så store doser af hormonet kortison, at det ser ud til at kunne beskadige hippocampus. Dette er dog stadig til debat.

En meget stor del af bogen forklarer og analyserer, hvad der sker, når vi skal bruge det stof, som er vandret ud i hjernebarken – og måske ligger i måneder og år, før det hentes frem igen. ”Hvad er personlige erindringer” hedder et kapitel viet udelukkende til den proces. Centralt i kapitlet står beretningen fra en ung mand ved navn Adrian Pracon. Han blev ramt af, men overlevede, det sidste skud, der blev affyret på Utøya. Kuglen gik ind i hans skulder og blev splintret i 70 stykker. I forbindelse med bogen tog han sammen med de to forfattere tilbage til Utøya og talte om sine oplevelser d. 22 juli 2011 – denne samtale giver et kraftigt indblik i den teori, der er omkring erindringer: igen og igen oplevede han de mest skræmmende øjeblikke i sit liv. Han analyserede dem fra alle vinkler og dannede scenarier, hvor han f.eks. tager en sten og standser morderen, før han kan gøre mere skade. Terroristen sidder i fængsel, men Adrians erindringer er spærret inde, som forfatterne skriver.

Et kapitel handler om falske eller manipulerede erindringer. Det at kalde erindringer frem måske endda gang på gang er en dynamisk proces – det lader til, at en erindring aldrig er stivnet i en endelig form, men hele tiden bearbejdes f.eks. under samtale. Det sker ganske vist hele tiden, men en samtalepartner kan sagtens manipulere gennem sine spørgsmål. Det får vi et tankevækkende eksempel på: en gruppe forsøgspersoner så en film med to biler, der stødte sammen og skulle bagefter give et bud på, hvor hurtigt bilerne havde kørt. Gruppe 1 fik spørgsmålet: ”hvor stærkt kørte bilerne, da de smadrede ind i hinanden?”. Gruppe 2 blev spurgt: ”hvilken hastighed havde bilerne under sammenstødet?”. Gruppe 1 vurderede bilernes hastighed som meget højere, end gruppe 2 gjorde – desuden forestillede gruppe 1 sig glasskår ved kollisionen – glasskår, der faktisk ikke havde været der! Flere forskere udover den professor, der gennemførte kollisionsforsøget, har arbejdet med falske erindringer i mange år, og det kunne godt se ud som, det er utroligt let at plante en falsk erindring. Det fik Ylva og Hilde til at spekulere på, om det mon virkelig kunne være så let, så de besluttede sig for et stykke eksperimentelt psykologi, men hvem skulle det gå ud over? Valget faldt såmænd på deres egen forlagsredaktør, som skulle indpodes en falsk erindring om en tur i luftballon som femårig. Den beretning er hylende morsom – navnlig, når man læser den selv i forfatternes eget referat, så det afstår jeg fra. Den dybt seriøse konsekvens af forskningen i falske og manipulerede erindringer er, at retssystemet f.eks. i USA har ændret praksis: ”Både det, vi husker som vidner, og det, vi tilstår som mistænkte, bliver ikke længere betragtet som grundlæggende sandt og troværdigt.”, påpeger forfatterne.

”Det er en dårlig hukommelse, hvis den kun virker bagud,” citeres dronningen i Alice i eventyrland for henimod slutningen af hukommelsesbogen. Sammenhængen er en samtale, som forfatterne har med en australsk forsker, der arbejder med problemet: hvorfor har vi overhovedet en hukommelse? Hvad skal vi mennesker med at kunne huske en præcis kopi af fortiden, når det er fremtiden der betyder noget? Han argumenterer for, at vores hukommelse i løbet af evolutionen er opstået og udviklet som et overlevelsesredskab til at kunne kortlægge mulige fremtidsscenarier. Naturligvis så husker vi i den forbindelse meget mere, end vi skal bruge – også ting, vi måske helst ville undvære. Glemsel er undervurderet, siger den ene forfatter på en af bogens allersidste sider. Der er meget mere interessant stof i bogen, end jeg har fået med her –og den er spændende som en roman, så nyd den i forårets små ferier eller fridage. Hvis man er nysgerrig efter mere, så er der bag i bogen fyldige kildehenvisninger og noter, så man kan komme videre.

Bogen er oversat fra norsk til dansk af Thomas Takla Helsted. Omslag og design er ved Eivind Stoud Platou. Gyldendal har udgivet bogen.

/hb



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





KLIK PÅ PILEN I DEN GRÅ BJÆLKE
TIL VENSTRE HVIS LYDEN IKKE STARTER:



Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Sissel-Jo Gazan: Uglens øje




Trap Danmark: Stevns kommune




Nina Ewald: Design din altan og tagterrasse




Trap Danmark: Lejre kommune




Lone Simonsen: Hvordan håndterer vi fremtidens pandemier?




Giorgio Parisi: I en stæreflok
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

Blandede interviews og korte nyheder
Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      

8. JUNI 2022 BEMÆRK: Netsiden er blevet fornyet. Virker et ældre link ikke kan du finde det med et stikord i søgefeltet eller ved at søge på de fire tal, der står i det gamle link (fx page=4356).


Sådan bliver du en rigtig helt
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Tordenskjold, Niels Juel, Peter Willemoes. Danmarkshistorien vrimler med rigtige helte. Radio Updates magasinredaktør Hanne Bærentzen har set på, hvad der skal til for at blive en helt.

Nu skal boligejere igang med at bekæmpe rotterne
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Dårligt vedligeholdte kloakker betyder, at plagen stiger, og nu kommer regningen. Boligejere bliver nødt til at forbedre deres kloakker, lyder advarslen.

- flere interviews om emnet

Finansmagasinet: Hvad vil der ske med renten og aktiekurserne
INTERVIEW: ERHVERV:
Sommeren har budt på store overraskelser på de finansielle markeder. Pengepolitikken er blevet strammet, men de lange renter er faldet og aktiekurserne steget.

- flere interviews om emnet



Ny el-bil fra Peugeot med masser af udstyr
INTERVIEW: ERHVERV:
Lyt med, når Søren Clauding tester den nye Peugeot 308 SW Plug-in Hybrid - som i øvrigt også kan fåes i en udgave med almindelig benzinmotor.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
En million har fået nyt arbejde det seneste år

KORT NYT
Danmar har EUs næsthøjeste priser på fødevarer




Den kriblende have
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Orme, bænkebidere, tusindben, fluer, hvepse, biller – og mange, mange flere små (nogle helt bittesmå) kriblende og krablende væsener - det er dem Dave Goulson skriver om i sin bog.

- flere interviews om emnet


Hun var blandt de første der råbte ulven kommer
INTERVIEW: POLITIK:
Det er helt vildt. I RadioUpdates serie om de vilde dyr der kommer til Danmark skal det denne gang handle om en mindre velkommen ny beboer. I hvert tilfælde, hvis man har får, små hunde eller børn, der synes det er sjovt at lege i den frie natur.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Fuldkorn er vigtigt hvis du vil spise sundt

KORT NYT
Giv de unge et feriejob men pas på reglerne




Latinsk kogebog: Spis som de gamle romere
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Nu kan man komme til at spise som de gamle romere - og det er både let, lækkert og økologisk,

- flere interviews om emnet



Håndværkere skal lære at være bedre ledere
INTERVIEW: ERHVERV:
Skal du holde fast i de medarbejdere du har, skal du være en dygtig leder. Sådan lyder det fra arbejdsgiverorganisationen Dansk Håndværk i en situation, hvor det bliver mere og mere svært at finde folk til de ledige stillinger.

- flere interviews om emnet



Industriens mænd: De skabte dansk erhvervsliv
INTERVIEW: ERHVERV:
I vores serie om de danske iværksættere, der skabe de virksomheder, som vi alle kender Idag, er vi denne gang nået til en af de helt store. H. N. Andersen og ØK - Østasiatisk Kompagni

- flere interviews om emnet


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






Industriens mænd: De skabte dansk erhvervsliv






De opfindsomme danskere: Iværksætterne






Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN












Usædvanlige landskabsarkitekter skaber ny natur


Et naturgenopretningsprojekt nord for Vejle har opnået store resultater på kort tid. Verdens skove er begejstrede, det er kommunen også. Og med god grund.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

De gnaver og gnasker - til glæde for nogen og ærgrelse for andre
Det er helt vildt. I Radio Updates serie om de nye vilde dyr i den danske natur, skal vi denne gang til Nordsjælland, hvor en ny bestand af bævere trives - til glæde for nogen og ærgrelse for andre.....


Storken er kommmet - og der kommer flere
Efter i mange år at være næsten forsvundet, er storken på vej tilbage i den danske natur. Og i år er den kommet særligt tidligt.....


Tobias Schmidt Hansen: Nødder og frø
MAGASIN:
Foto af forsiden fra forlaget
Sundhed i en håndfuld, lyder undertitlen, og det er netop en af forfatterens pointer, at lige en daglig håndfuld af frø og nød....


Politikerne spænder ben for skovenes klimaforbedring
POLITIK:
Lækkede hemmelige planer endte i en udvandet udgave af det, der påstås at være verdens bedste skovlov. ....

Michael Houmark-Nielsen: Istiden i det danske landskab
Foto af forside fra forlaget
Når vi her i landet kaster blikke ud over landskabet, ved vi jo godt, at det – med enkelte undtagelser - er dannet af isens bevægelser i istiden. ....

Sådan finder du dit brænde og tænder op i din ovn


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 10/8 - RADIO DER GIVER MENING


Erindring - en del af vores identitet
Erindringer tvinger os til at tænke over, hvad der betyder noget, siger professor i psykologi ved Aarhus Universitet, Dorthe Berntzen. Hun har skrevet en bog om emnet.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Industriens mænd: De skabte dansk erhvervsliv
ERHVERV:
I vores serie om de danske iværksættere, der skabe de virksomheder, som vi alle kender Idag, er vi denne gang nået til en af de helt store. H. N. Andersen og ØK - Østasiatisk Kompagni....


- flere interviews om dette emne



Wien er en by af de smukkeste huse, dejlige billeder og skøn musik
- og så skal man heller ikke glemme caféerne, siger Jørn Erslev Andersen, forfatter til et af kapitlerne i bogen WIEN, udgivet i Aarhus Universitetsforlags serie "Vide ve....


- flere interviews om dette emne



Er det ægte: Kunst, kemi og kopier
ERHVERV:
I dette vidensmagasin ser vi nærmere på danske forskere, der arbejder med at afgøre om kunst er ægte eller det er en kopi. Hvordan gør de det - og hør hvordan man bevarer....


- flere interviews om dette emne



Virksomheder er sprogligt udfordret på eksporten
ERHVERV:
Vi tror selv, at vi er vældigt gode. Men når det kommer til stykket, kniber det med at kommunikere på engelsk - og det skaber misforståelser og problemer for virksomheder....


- flere interviews om dette emne



Find inspiration til indretning i designernes hjem
Charlotte Grøndahl har skrevet bogen om designerhjem. En stor og meget flot bog om hvordan mennesker, der arbejder med design, indretter sig derhjemme.....


- flere interviews om dette emne


Sønderjylland 1864 - en blodig historie om grænselandet
I dette magasin ser vi på om en blodig fortid kan lære os noget vi kan bruge i fremtiden. Og om det er værd at rippe op i gamle historier....


- flere interviews om dette emne



Vikingerne blev kristne, før Harald Blåtand skiftede tro
Gå på opdagelse i vikingetiden med en tur i det danske sommerland. For eksempel et besøg i det gamle Ribe hvor man for et par år siden udgravede Danmarks ældste kristne k....


- flere interviews om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Gå på digital opdagelse i din families fortid






Friheds budskabet - sådan lød det fredag 4. maj 1945 kl 20.35






Luftwaffe fotograferede Danmark, selvom krigen var tabt


OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER