”Kriterierne for ære og skam ændrer sig i historiens løb”,
skriver forfatteren i sin lille bog om ære, der er udkommet i serien ’Tænkepauser’. Sasja Stopa kommer bredt omkring, og hun understreger, at æren kommer vidt forskelligt til udtryk i forskellige samfund og i forskellige tidsaldre – æren har med andre ord en historie, og det er den historie, hun gennemgår i bogens største kapitel med nedslag i æresbegrebet i oldtidens Grækenland med de homeriske helte, i den islandske sagatid (800 -1000), i den danske middelalders bondesamfund og derpå op gennem århundrederne i vesteuropæiske lande med deres mange dueller – så mange, at de endte med at blive forbudt, selvom de var almindelige langt op i det 19. århundrede. Så er der naturligvis vores egen tid med vores individuelle opfattelse af, hvad der forstås ved ære. Forfatteren argumenterer for, at det er i reformationstiden, at roden skal findes til vore dages debatter om anerkendelse og krænkelse. Ære og værdighed er i dag knyttet til enkeltindivider – i hvert fald i nutidens vestlige verden. I andre samfund og i andre perioder har ære mere været knyttet til familien end til den enkelte – og selv i dag har vi i vores eget land eksempler på såkaldte ’æresdrab’ i muslimske minoriteter, hvor en kvinde dræbes af en mandlig slægtning, hvis hun f.eks. har giftet sig med en anden mand end den, som familien ønsker. Her er ære så i den grad knyttet til hele familien og er et udtryk for de sociale normer i den pågældende familie.
Er vi æreløse, hedder en kapiteloverskrift, hvor forfatteren skriver om 1. Verdenskrigs rædsler i en æreløs krig, som hun formulerer det og tilføjer, at Versaillestraktaten efter krigen var nedværdigende for tyskerne, gav dem skylden for krigen, begrænsede det tyske militær og forpligtede landet til at betale enorme krigsskadeserstatninger. Det opildnede så Adolf Hitler og hans partisoldater til en verdensomspændende krig med det formål at genoprette det tyske folks ære, som deres propaganda lød. Det førte så igen til, at der efter krigen opstod den tanke, at selve begrebet ’ære’ var farligt. Samme tanke kommer frem et andet sted i bogen, hvor forfatteren skriver, at det efter 68-oprøret er blevet svært at tage æren alvorligt som andet end et levn fra en svunden tid. Hun citerer i denne sammenhæng også sociologen Peter L. Berger for det synspunkt, at ære er ’et meningsløst begreb i den moderne verden’. Måske er ordet blevet udvandet til sammenhænge som f.eks. at holde en tale til ære for NN ved hans afskedsreception? Nej, helt så enkelt er det ikke, skriver forfatteren og peger på, at vi i dag lever ’i et slags spejlkabinet, hvor vi til stadighed reflekterer over os selv og bliver genstand for andres vurderende blikke’. Det er tydeligt afspejlet i hele systemet med likes på Facebook.
En helt anden vinkel er så Sasja Stopas henvisning til mennesket som skabt i Guds billede. Derfor er alle mennesker ligestillede, lige ærefulde og ligeværdige – sådan som det også fremgår af FNs menneskerettighedserklæring.
Forfatteren kommer utroligt vidt omkring i det vanskelige spørgsmål om, hvad ære egentlig er og hun nævner som et kuriosum, at det næsten kan være det allerfineste at få tildelt en æresbevisning – og så sige nej tak, som sangeren Kim Larsen gjorde, da han blev tildelt et ridderkors. Han sørgede dog for, at alle fik det at vide! Her kom nærværende anmelder også til at tænke på Greta Thunberg, som fik tildelt miljøprisen i 2019 af Nordisk Råd. Men nej tak, sagde klimaaktivisten med et opslag på Twitter om ”at hun er beæret over at modtage prisen, men at hun ikke ønsker at acceptere den. Klimabevægelsen behøver ikke flere priser. Det, vi har brug for, er, at politikerne begynder at lytte til videnskaben”, forklarer Thunberg.
Sasja Emilie Mathiasen Stopa arbejder ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Hun siger selv, at hun er kommet baglæns ind i æresbegrebet, fordi hun forsker i teologi, ”hvor fortællingen om den ærefulde Guds nedværdigelse til menneske gjorde hende nysgerrig efter at undersøge ære som et grundfænomen ved menneskelivet”.
At læse i denne bog er som at slentre i et varieret landskab i en munter og stærkt underholdende samtale med den belæste forfatter, der henter sine eksempler fra de mest forskelligartede sammenhænge - de mange eksempler hun trækker frem er aldrig absurde eller urimelige, men med bogens begrænsede antal sider til rådighed, er det svært at komme dybt ned i stoffet. Bogen er tankevækkende og navnlig ikke kedelig, med sine mange forskellige vinkler på begrebet ’ære’. Så må man leve med, at der ikke er en gennemgående klar linje. Det hænger naturligvis igen sammen med de mange forskellige betydninger ordet ’ære’ kan antage – hvad er egentlig ære? Det er nok umuligt at definere, og her er forfatteren i godt selskab, for selv Sokrates måtte den ene gang efter den anden opgive en klar definition på hvad navnlig ’det gode’ er.
”Ære” er nr 78 i den fine serie ’Tænkepauser’ fra Aarhus Universitetsforlag. Forlaget udgiver 10 bøger om året (juli og august springes over), og de ligger altid på lige omkring 60 sider og kan altid fås enten på print, som lyd-eller ebog. Bøgerne er hver gang skrevet af forskere ved Aarhus Universitet.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
