|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 23-02-2020 Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund: Fup, svindel og fifleri KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Svarene på disse to spørgsmål er helt enkelt - Nej, absolut ikke! De to forfatteres bog om fup med forsikringer leverer en lang række fortællinger om, hvordan det går galt for svindlere – nogle gange endda grueligt galt. Langt den største del af sagerne handler om biler, der bliver udsat for alt fra ildspåsættelse over fingerede sammenstød til hærværk. I disse sager har Bjarne Jensen, som er uddannet mekaniker, medvirket med sin store erfaring, som han har fået gennem mange år dels som efterforsker for forsikringsselskaber dels som kriminalassistent hos politiet. Der er desuden et afsnit om sælsomme sager, hvor folk f.eks. påfører sig selv mere eller mindre invaliderende skader for at høste forsikringspenge – eller lyver en ægtefælle død med tilsvarende formål. Så er der diverse fingerede indbrud eller besynderlige skader på indbo. Og endelig er der beskrevet en række sager fra udlandet. De fleste sager er beskrevet ganske kort - nærmest summarisk – helt ned til under en halv side. De sager, der beskrives mest detaljeret, er dem, der handler om fusk med skader på biler enten under tyveri eller ved fingerede sammenstød. I hver af sagerne har ejeren i sin iver efter at få udbetaling fra forsikringsselskabet klart undervurderet en dygtig efterforskers læsning af skader, som i næsten klarsprog fortæller om, hvordan de, altså skaderne, er opstået. Det er også et tydeligt tegn på fusk, hvis det hævdes, at en bil har været involveret i et voldsomt sammenstød, men hvor airbag’en ikke er udløst, og sikkerhedsselen ikke har været belastet. Desuden er der bilnøglerne, som i dag rummer alverdens information – ikke bare i form af slidmærker i rillerne på de lidt ældre modeller. Men i mere moderne køretøjer er der indbygget en såkaldt transponder, der sammen med ratlåsens startspærre kan give et hav af oplysninger til politiets eller forsikringsselskabernes efterforskere. I denne forbindelse giver bogen et godt råd til bilejere med dyre køretøjer: sæt en gammeldags solid, fysisk ratlås på rattet – det forklares meget grundigt, hvorfor det er en virkelig god idé. De danske sager er (med et par væsentlige undtagelser) anonymiseret – både hvad angår ’forbryderen’ og det involverede forsikringsselskab. Det sidste undrede nærværende anmelder sig over, indtil jeg kom til bogens efterskrift, hvor forfatterne med deres egne ord ”..har ..mødt en mur af tavshed”, når de henvendte sig til forsikringsselskaber for at høre om, hvad de gør for at beskytte sig mod svindel. De to forfattere har simpelthen, som de skriver, ”ikke haft mulighed for at stille spørgsmål til selskabernes ledelse eller få deres forklaring blandt andet på, hvorfor så få sager om svindel ender med, at svindlerne bliver politianmeldt og retsforfulgt.” Det er da også virkelig mystisk. En unavngiven kilde har fortalt forfatterne, at politiet simpelthen nedprioriterer disse sager – bortset fra dem, der omfatter helt store summer. En anden kilde gør opmærksom på, at en del sager (også) omfatter socialt bedrageri i forbindelse med arbejdsskader, men reglerne om databeskyttelse forhindrer udveksling af oplysninger mellem forsikringsselskaber og kommuner – og sagerne bliver heller ikke meldt til politiet, som tilsyneladende ikke prioriterer dette område særligt højt. Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund gav nu ikke op, men henvendte sig til både Rigspolitiet (svaret var ikke overraskende: manglende resurser) og til Justitsministeriet, som slet ikke havde mulighed for at give et svar. Når de enkelte forsikringsselskaber ikke ønsker at gå nærmere ind på omfanget af bedrageri, så kan det handle om ikke at ønske at virke som mistroiske overfor kunderne. Til gengæld erkender brancheforeningen Forsikring og Pension, at der virkelig er et problem, og der er i maj 2016 blevet vedtaget et fælles kodeks for selskaberne, som beskriver de retningslinjer, der skal følges, når der undersøges eventuelt urent trav ved en forsikringsbegivenhed. Dette kodeks er i sin helhed trykt i bogen. Bogen tager fat i en lang række sager, som er elementært spændende at læse om, men det er lidt frustrerende, at det mange gange er så kortfattet. Der, hvor historierne får lidt mere substans, er det virkeligt givende – jeg vil nævne to meget forskellige eksempler: det ene handler om en mand, der i samarbejde med sin kone fingerer hendes dødsfald ved en ulykke, foranstalter en begravelse, får udbetalt en stor forsikringssum – og bliver afsløret ved at konen ses aflægge besøg hos en læge. Den historie er næsten en hel roman i miniformat med den nærmest groteske detalje, at nævnte læge forstår sin tavshedspligt så omfattende, at han ikke en gang kan fortælle, at nævnte afdøde kvinde faktisk havde været i hans konsultation. Der måtte en retskendelse til, men så kørte sagen også, og manden endte i fængsel. Jeg spekulerede i øvrigt en del over, hvordan det kunne være, at medens de danske sager er næsten totalt mørkelagt med hensyn til navne, så er de amerikanske næsten overdådigt forsynet med samme. Det andet eksempel på detaljerede sager er det eneste danske eksempel på en sag belyst med navn på forsikringstager, men heller ikke her på forsikringsselskab: det var en sag af kolossalt omfang, da virksomheden FH Byg i begyndelse af 2009 gik i betalingsstandsning, og en række leasingselskaber derpå rejste et krav om at få udbetalt 141 millioner kroner som erstatning for en lang række gravemaskiner, biler og teknisk udstyr, som selskaberne havde finansieret for FH Byg. Her er masser af detaljer, og man skal holde ørerne godt stive for at følge med, men så er det også en interessant erhvervshistorie fra dengang, da finanskrisen kørte for fuld udblæsning. Bjarne Jensen arbejdede i flere år med at finde alle de biler og andet udstyr, der udgjorde de værdier, som leasingselskaberne havde finansieret. Og det lykkedes ham faktisk at finde rigtigt mange af dem. Men hvilket eller hvilke forsikringsselskaber, der stod til at miste de mange penge, får vi ikke oplyst. Ifølge sagens natur kan man jo ikke vide, hvor mange forsikringssvindelsager, der ikke opdages. Men forfatterne peger på internationale undersøgelser, der vurderer det til at være op mod 10 % af forsikringsudbetalingerne, der er baseret på svindel. Det ville i så fald herhjemme betyde, at der i 2017 skønsmæssigt blev svindlet for 4,3 mia kr ud af de 43 mia udbetalte kroner i erstatninger. De opdaterede tal kan findes hos Forsikring og Pension Bogen er udkommet på Kriminalforlaget, som er et forlag i Frydenlundgruppen. Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
